Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kristologi

Indeks Kristologi

Kristologi (læren om Kristus) er et afgørende studium inden for kristen teologi, som befatter sig med spørgsmålet om, hvem Jesus Kristus var og er.

Indholdsfortegnelse

  1. 29 relationer: Al-Muharraq, Andet koncil i Konstantinopel, Apollinarisme, Bernhard Rothmann, Brevet til Hebræerne, David Friedrich Strauss, De sachsiske visitationsartikler fra 1592, Den arianske strid, Dialektisk teologi, Doketisme, Ebjonitisme, Filipperbrevshymnen, Hans Steenbuch, Homoousios, Jesu-liv-forskning, Jesus Kristus i Det Nye Testamente, John Shelby Spong, Kaleb af Aksum, Konkordieformlen, Kristen teologi, Leuenbergdeklarationen, Markion, Menneskesøn, Messianologi, Monofysitisme, Pave Leo 1., Pave Shenouda 3. af Alexandria, Senantikken, Soteriologi.

Al-Muharraq

Al-Muharraq (محرق; Asheses sted) er den tredjestørste by i Bahrain med indbyggere.

Se Kristologi og Al-Muharraq

Andet koncil i Konstantinopel

Det andet koncil i Konstantinopel fandt sted i 553 i Konstantinopel og kaldes Konstantinopel II.

Se Kristologi og Andet koncil i Konstantinopel

Apollinarisme

Apollinarisme er en læreretning opkaldt efter Apollinaris af Laodikea fra Syrien (d.390).

Se Kristologi og Apollinarisme

Bernhard Rothmann

Bernhard Rothmann (ca. 1495-1535) var reformator og anabaptist-leder i byen Münster i Tyskland.

Se Kristologi og Bernhard Rothmann

Brevet til Hebræerne

Hebræerbrevet er et kanonisk brev i Det Nye Testamente (NT).

Se Kristologi og Brevet til Hebræerne

David Friedrich Strauss

David Friedrich Strauss, (født 27. januar 1808 i Ludwigsburg i Württemberg i Tyskland, død 8. februar 1874 i Ludwigsburg) var en tysk forfatter, filosof og protestantisk teolog.

Se Kristologi og David Friedrich Strauss

De sachsiske visitationsartikler fra 1592

De sachsiske visitationsartikler fra 1592 er et tillæg til Konkordiebogen fra 1577/1580.

Se Kristologi og De sachsiske visitationsartikler fra 1592

Den arianske strid

Med den arianske strid betegner man inden for dogmeforskningen de stridigheder der blev ført lidenskabeligt i 4. århundrede om Arius' lære (arianismen) og spørgsmålet om Jesus var inkarneret Logos, gudlignende eller noget forskelligt fra Gud, altså skabt.

Se Kristologi og Den arianske strid

Dialektisk teologi

Dialektisk teologi kalder man den teologiske retning, som udgår fra den schweiziske teolog Karl Barth (1886-1968), og som understreger afstanden mellem Gud og menneske.

Se Kristologi og Dialektisk teologi

Doketisme

Doketisme (afledt af gr. dokein 'synes') er en retning inden for kristendommen, der i dets kristologi lærte, at Jesus, Guds Søn, kun tilsyneladende blev et menneske og dermed også kun tilsyneladende døde og led.

Se Kristologi og Doketisme

Ebjonitisme

Med ebjonitisme (af hebr. ebjonim, de fattige) forbindes almindeligvis benægtelsen af Jesu guddommelighed i opfattelsen af hans væsen.

Se Kristologi og Ebjonitisme

Filipperbrevshymnen

Filipperbrevshymnen er en såkaldt Kristushymne fra Filipperbrevet i Det Ny Testamente.

Se Kristologi og Filipperbrevshymnen

Hans Steenbuch

Hans Steenbuch (7. juli 1664, København – 21. juni 1740) var en dansk teolog og professor ved Københavns Universitet.

Se Kristologi og Hans Steenbuch

Homoousios

Homoousios (gr. homos samme og ousia væsen) er en betegnelse der inden for kristologien anvendes om forholdet mellem Faderen (Gud) og Sønnen (Jesus Kristus).

Se Kristologi og Homoousios

Jesu-liv-forskning

Jesu-liv-forskning (fra ty. Leben-Jesu-Forschung) er en betegnelse for de studier af Det Nye Testamente og andre antikke skrifter, der drives med det formål at beskrive den historiske person Jesus fra Nazaret - i modsætning til den Jesus Kristus, der bliver forkyndt i Det Nye Testamente.

Se Kristologi og Jesu-liv-forskning

Jesus Kristus i Det Nye Testamente

Jesu korstfæstelse Jesus Kristus er centralfiguren i Bibelens Nye Testamente (NT), der forkynder ham som Guds søn og den ventede messias, som flere af de gammeltestamentlige profeter havde spået om.

Se Kristologi og Jesus Kristus i Det Nye Testamente

John Shelby Spong

John Shelby Spong (født 16. juni 1931, død den 12. september 2021) var amerikansk teolog og præst / biskop i den anglikanske kirke (episkopal).

Se Kristologi og John Shelby Spong

Kaleb af Aksum

Kaleb (omkring 520) var konge af kongeriget Aksum og er måske den bedst beskrevne – og måske også den bedst kendte – af rigets konger.

Se Kristologi og Kaleb af Aksum

Konkordieformlen

Konkordieformlen (latin Formula concordiae "opskrift på enighed") fra 1577 er den sidste lutherske bekendelse og blev til på foranledning af kurfyrst August af Sachsen (1553–1586, som var gift med Anna datter af Christian 3.). Skriftet afslutter de lutherske lærestridigheder efter Martin Luthers død i 1546 og indleder ortodoksiens periode: den lutherske ortodoksi, som for alvor skulle sætte sig igennem fra begyndelsen af 1600-tallet og varede, indtil et mere personligt og inderligt fromhedsideal blev dominerende med pietismen i slutningen af århundredet.

Se Kristologi og Konkordieformlen

Kristen teologi

Med kristen teologi menes både studiet af teologi ud fra en kristen synsvinkel og studiet af kristendommen med hjælp af teologisk metode.

Se Kristologi og Kristen teologi

Leuenbergdeklarationen

Leuenbergdeklarationen eller Leuenbergkonkordien (Concorde de Leuenberg) er et økumenisk dokument som blev antaget 1973 i den schweiziske by Leuenberg af større lutherske, reformerte og unierede kirker samt de førreformatoriske Valdensere og Bøhmiske Brødre.

Se Kristologi og Leuenbergdeklarationen

Markion

Markion underviser. Apostlen Johannes og Markion, 1000-tallet. ''Papyri d'Oxyrhynque'' indeholdende fragmenter af Lukasevangeliet, muligvis i den markionittiske version. Markion eller Marcion (ca. 85 – 160) var en teolog og filosof fra Sinope ved Sortehavet.

Se Kristologi og Markion

Menneskesøn

Begrebet eller udtrykket menneskesøn (menneskeskikkelse, menneskebarn, denne menneskesøn, menneskesønnen – hebraisk ben adam, aramæisk bar enascha eller bar nascha) stammer fra Bibelen og betegner dér først og fremmest i almindelighed et menneske som enkeltindivid i betydningen "enhver" eller "en eller anden", og dernæst en bestemt transcendent frelsesformidler tilhørende de sidste tider.

Se Kristologi og Menneskesøn

Messianologi

Ordet messianologi er sammensat af Messias og logos.

Se Kristologi og Messianologi

Monofysitisme

''Det fjerde koncil i Chalkedon'', maleri af Valerij Surikov 1876. På Koncilet i Chalkedon fordømte monofysitismen. Monofysitisme (fra græsk: μονος, monos, 'kun én' og φυσις physis, 'natur') er den kristologiske position, at Jesus Kristus kun havde én natur (den guddommelige) i modsætning til den position fastslået i Koncilet i Chalkedon (451), hvori Kristus har to samtidige naturer: en guddommelig og en menneskelig.

Se Kristologi og Monofysitisme

Pave Leo 1.

Leo 1. (eller Leo den Store 400 – 10. november 461 i Rom) var pave 440 – 461.

Se Kristologi og Pave Leo 1.

Pave Shenouda 3. af Alexandria

Pave Shenouda III Shenouda III af Alexandria (koptisk Ⲡⲁⲡⲁ Ⲁⲃⲃⲁ Ϣⲉⲛⲟⲩⲟϯ ⲡⲓⲙⲁϩ ϣⲟⲩⲙⲧ, arabisk البابا شنوده الثالث født Nazeer Gayed 3. august 1923 i Asyut i Egypten – 17. marts 2012) var fra 1971 til sin død pave og patriark af Alexandria og dermed leder af Den koptiske ortodokse kirke.

Se Kristologi og Pave Shenouda 3. af Alexandria

Senantikken

Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.

Se Kristologi og Senantikken

Soteriologi

Soteriologi af græsk soteria "frelse" + logi "læren om".

Se Kristologi og Soteriologi