Indholdsfortegnelse
118 relationer: Aberration, Agerpadderok, Allel, Allelfrekvens, Almindelig gåsemad, Alzheimers sygdom, Aniridi, Anja Groth, Arecibo-budskabet, Artsdannelse, Arvemasse, Australiens historie, Autosom, Øjvind Winge, Årevinger, Biologi, Bomuld-slægten, Brændeskærm, Brødhvede, Carol W. Greider, Celle (biologi), Celledeling, Cellekerne, Centriole, Centromer, CRISPR, Diploidi, DNA, DNA-supercoiling, Downs syndrom, Edwards syndrom, Elizabeth Blackburn, Engelsk fuldblod, Epstein-Barr virus, Evolution (biologi), Fønikien, Fossilt DNA, Fugle, Gen, Genetik, Genetisk variation, Graviditet, Gregor Mendel, Hamp (slægt), Haplogruppe, Haploidi, Hejre (græs), HeLa-celler, Hermafrodit, Histon, ... Expand indeks (68 mere) »
Aberration
Aberration kan have flere betydninger.
Agerpadderok
Agerpadderok (Equisetum arvense), ofte skrevet ager-padderok, er en sporeplante, der findes langs veje, på fugtig agerjord eller i skovkanter.
Allel
En allel er en bestemt udgave af et gen, som findes på et bestemt sted i et kromosom.
Allelfrekvens
Allelfrekvens er den frekvens, hvormed en allel - dvs.
Almindelig gåsemad
Almindelig gåsemad (Arabidopsis thaliana) er en 5-30 cm høj urt, der vokser på mager og tør bund nær bebyggelse.
Se Kromosom og Almindelig gåsemad
Alzheimers sygdom
Alzheimers sygdom (forkortet AD fra engelsk Alzheimer's disease eller Alzheimers) er en kronisk neurodegenerativ sygdom, som er årsag til mellem 60 % og 70 % af alle tilfælde af demens.
Se Kromosom og Alzheimers sygdom
Aniridi
Aniridi er en medfødt genetisk lidelse, der viser sig som mangel af iris i et eller begge øjne.
Anja Groth
Anja Groth (født 1974, Gentofte) er en dansk biokemiker professor på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet, der forsker i molekylær cellebiologi, epigenetik kromatin, replikation og kromosomstabilitet.
Arecibo-budskabet
Arecibobudskabet afkodet og efterfølgende farvelagt Arecibobudskabet var en meddelelse, der blev sendt ud i rummet via frekvensmodulerede radiobølger under en ceremoni ved Arecibo-Observatoriet i Puerto Rico den 16. november 1974.
Se Kromosom og Arecibo-budskabet
Artsdannelse
Et eksperiment med artsdannelse hos bananfluer, som blev udført af Diane Dodd i 1989. Ordet artsdannelse betegner de processer, der fører til dannelsen af nye arter.
Arvemasse
Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom.
Australiens historie
Australiens historie begyndte med migration til det australske kontinent nordfra for omkring 40.000-50.000 år siden.
Se Kromosom og Australiens historie
Autosom
Autosomer er de kromosomer, der ikke er kønskromosomer.
Øjvind Winge
Øjvind Winge (19. maj 1886 i Aarhus – 5. april 1964 på Frederiksberg) var en dansk arvelighedsforsker og botaniker.
Årevinger
Årevinger (Hymenoptera) er en af de største og mest kendte grupper af insekter.
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Bomuld-slægten
Bomuldsfrø næsten klar til høst. Planteslægten bomuld (Gossypium) er udbredt i Central- og Sydamerika og i Sydasien.
Brændeskærm
Brændeskærm eller almindelig brændeskærm (Selinum dubium) er en planteart i slægten brændeskærme (Selinum), der er en slægt i skærmplante-familien (Apiaceae).
Brødhvede
Brød-Hvede (Triticum aestivum) - ofte kaldt Almindelig Hvede - er en 90-120 cm høj græsart, som dyrkes for de stivelsesholdige frø over hele verden.
Carol W. Greider
Carolyn Widney "Carol" Greider (født 15. april 1961) er en amerikansk molekylærbiolog.
Se Kromosom og Carol W. Greider
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Kromosom og Celle (biologi)
Celledeling
Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Celledeling er, når en celle deler sig til to nye celler.
Cellekerne
endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2.
Centriole
Centriole i væv i et 11,5 dage gammelt musefoster. Centriolerne er to cylindriske organeller, bestående af korte mikrotubuli, der befinder sig lige uden for kernemembranen indtil metafasen, den anden af Mitosens fire faser, hvor kernemembranen opløses.
Centromer
Kromosom1. Kromatid2. '''Centromer'''3. Kort arm4. Lang arm En centromer er et område på et kromosom, som indeholder en speciel struktur og sekvens.
CRISPR
Molekylmodel af Cascade, ''CRISPR-associated complex for antiviral defense'', et stort molekylært kompleks af 11 subunits af fem Cas-proteiner (Cse1, Cse2, Cas7, Cas5, and Cas6e, blå) og crRNA (orange) Molekylmodel af Cascade-komplekset (grønt) i forbindelse med virus-DNA (rødt) CRISPR, Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats, også omtalt under navnet CRISPR-Cas9, betegner en proces, der bruges af adskillige mikroorganismer som en forsvarsmekanisme bl.a.
Diploidi
Diploidi (af græsk dis.
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
DNA-supercoiling
'''Figur 1.''' Supercoiled stuktur af cirkulære DNA molekyler med lavt antal vrid. Bemærk at DNA'ets spiralnatur er udeladt for at gøre processen mere overskuelig '''Figur 2.''' Supercoiled struktur af linære DNA molekyler med tvungne ender.
Se Kromosom og DNA-supercoiling
Downs syndrom
Downs syndrom er opkaldt efter John Langdon Down, der var den engelske læge, der første gang beskrev dette syndrom.
Edwards syndrom
Edwards syndrom (eller trisomi 18) opkaldt efter John H. Edwards, der opdagede syndromet i 1960.
Se Kromosom og Edwards syndrom
Elizabeth Blackburn
Elizabeth Helen Blackburn (født 26. november 1948 i Hobart, Tasmanien) er en australskfødt amerikansk biologisk forsker ved University of California i San Francisco, der studerer telomerer, som er en struktur i enden af kromosomer, der beskytter disse.
Se Kromosom og Elizabeth Blackburn
Engelsk fuldblod
Den engelske fuldblod ''Red Cadeaux'' på galopbanen. Engelsk fuldblod er en fremavlet hesterace, der stammer fra England i 1600- og 1700-tallet.
Se Kromosom og Engelsk fuldblod
Epstein-Barr virus
Epstein-Barr virus (EBV) eller human herpes virus 4 er en vidt udbredt herpesvirus, der spredes ved intim kontakt.
Se Kromosom og Epstein-Barr virus
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se Kromosom og Evolution (biologi)
Fønikien
Fønikien (fra Φοινίκη, Phoiníkē) var en civilisation i Kanaan i oldtiden som dækkede det meste af den vestlige kyst af Den frugtbare halvmåne.
Fossilt DNA
Et insekt fanget i en ravklump. Ravklumpen er 10 mm lang. Fossilt DNA eller aDNA (efter eng. ancient DNA) er en type DNA som stammer fra biologiske prøver, der ikke bevidst er blevet konserveret med henblik på senere DNA-analyser.
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Gen
Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.
Genetik
Generne sidder på DNA-strengene i kromosomerne. Her er en mands kromosomer isoleret og fotograferet gennem mikroskop. Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer.
Genetisk variation
Genetisk variation er variation i genomet mellem individer af samme art, og den variation i fænotyper, som skyldes variation i genomet.
Se Kromosom og Genetisk variation
Graviditet
Gravid kvinde i 26. svangerskabsuge. William Hunter, ''Anatomia uteri humani gravidi tabulis illustrata'', 1774 Graviditet (også kaldet svangerskab og frugtsommelighed) er den tilstand, hvor en kvinde har et eller flere afkom, kaldet fostre eller embryoner, inde i kroppen.
Gregor Mendel
Gregor Johann Mendel (født 20. juli 1822, død 6. januar 1884) var en østrigsk munk og pioner inden for arvelighedslære.
Hamp (slægt)
Klimazoner som er velegnede til dyrkning af hamp. A: hanplante. B: hunplante. Nederst til højre hunblomster med støvfang Hamp (Cannabis) er en slægt i hampfamilien hjemmehørende i Centralasien og på det indiske subkontinent.
Haplogruppe
En haplogruppe (fra ἁπλούς, haploûs, "enkel eller simpel") er en kombination af alleler på forskellige kromosomområder, som er tæt forbundne og har tendens til at blive nedarvet sammen.
Haploidi
Haploidi (af græsk haploos.
Hejre (græs)
Hejre (Bromus) er en slægt i græs-familien.
HeLa-celler
HeLa-celler som deler sig; billedet er taget i elektronmikroskop. HeLa-celler er celler, som isoleredes fra en tumor i en patient med livmoderhalskræft og som anvendes over hele verden til cellebiologisk, virologisk og molekylærbiologisk forskning.
Hermafrodit
En hermafrodit (fra den græske gud Hermaphroditos) er betegnelsen for et væsen – en plante eller et dyr – der selv har både "han-" og "hunkønsorganer" og således er i stand til at formere sig med begge køn.
Histon
Histoner er kromosomproteiner, der danner spoler, som DNA folder sig omkring.
Homologe kromosomer
Homologe kromosomer betyder ensartede kromosomer.
Se Kromosom og Homologe kromosomer
Hot spot
Hot spot kan henvise til flere artikler.
Hund
Tamhunden (Canis lupus familiaris) er det husdyr, som tidligst blev tæmmet af mennesket, og som derfor har den længste historie til fælles med os.
Hvede
Slægten Hvede (Triticum) er oprindeligt hjemmehørende i Middelhavslandene og Mellemøsten.
Ikke-kodende DNA
Illustration af forholdet mellem det humane genoms forskellige komponenter I molekylærbiologi er junk-DNA eller nonsens-DNA en forældet benævnelse for kromosomers eller genomers DNA-sekvenser, som ikke har en kendt funktion.
Se Kromosom og Ikke-kodende DNA
Jack W. Szostak
Jack William Szostak (født 9. november 1952 i London) er en amerikansk biolog.
Se Kromosom og Jack W. Szostak
James D. Watson
James Dewey Watson (født 6. april 1928) er en amerikansk molekylærbiolog, som er bedst kendt for at være en af opdagerne af DNA-molekylets struktur.
Se Kromosom og James D. Watson
Karsporeplanter
Karsporeplanter er en lidt ældre betegnelse for en gruppe (Division) af karplanter, der formerer sig vha.
Se Kromosom og Karsporeplanter
Karyotype
Karyogram hos en mand, Giemsafarvning. Karyogram En karyotype er en angivelse af den specifikke kromosombesætning hos eukaryote arter.
Køn
Biologisk kønsbestemmelse udelukkende ud fra kromosomer. Køn er et komplekst og mangfoldigt begreb, som ofte bruges til at inddele individer i kategorier baseret på deres reproduktionssystem.
Kønnet formering
Hos dyrene, karplanterne og visse svampe foregår den kønnede formering som vist her. Det først trin består i, at "meiosen" udløser en halvering af kromosomerne i de nydannede kønsceller, altså en reduktion fra et diploidt antal (2n) til et haploidt antal (n).
Se Kromosom og Kønnet formering
Kønscelle
En kønscelle, også kaldet en gamet, er en celle (sædcelle, ægcelle, spore eller pollenkorn), som dannes ved meiotisk celledeling.
Kønskromosom
X og Y kromosom De fleste dyr og mange planter har et antal kønskromosomer.
Klinefelters syndrom
Klinefelters syndrom (KS) er en tilstand der skyldes en kromosomtalsafvigelse og forekommer kun hos drenge og mænd.
Se Kromosom og Klinefelters syndrom
Konik
Konikken (konik) er lille, semi-vild hest, med oprindelse i Polen.
Korn
Fra venstre: havre, rug, hvede og byg. Kornmark med enkelte valmuer i forgrunden, juni 2005 Kornarter eller kornsorter er en gruppe af forædlede græsser.
Kromatid
Kromosomet kan i forbindelse med celledeling kopiere sig og vil derefter bestå af to kromatider.
Kromosom 1 (mennesket)
right Kromosom 1 er betegnelsen for det største mennesklige kromosom.
Se Kromosom og Kromosom 1 (mennesket)
Kromosom 2 (mennesket)
Ideogram over kromosom 2. Kromosom 2 er et af menneskets 23 kromosompar, og menneskets celler indeholder sædvanligvis to kopier af dette kromosom.
Se Kromosom og Kromosom 2 (mennesket)
Kromosom 3 (mennesket)
Ideogram over kromosom 3. Kromosom 3 er et af menneskets 23 kromosompar, og menneskets celler indeholder sædvanligvis to kopier af dette kromosom.
Se Kromosom og Kromosom 3 (mennesket)
Kromosommutation
Billede af øjnene på barn med Downs syndrom, der skyldes en kromosommutation. Brushfields pletter og øjenfold ses, to klassiske træk forbundet med Downs syndrom. Kromosommutationer er ændringer i dele af kromosomer, der omfatter mere end et gen.
Se Kromosom og Kromosommutation
Kronisk myeloid leukæmi
Kronisk myeloid leukæmi er en kræftsygdom, der opstår i knoglemarvens bloddannende stamceller.
Se Kromosom og Kronisk myeloid leukæmi
Laktase
Laktase er et enzym, som via hydrolyse spalter disakkaridet laktose (mælkesukker) til glukose og galaktose.
Laktose
Laktose (fra latin lactis, "mælk" + -ose, et suffiks for sukkerarter) eller mælkesukker er en naturlig bestanddel af mælk.
Laktoseintolerans
Laktoseintolerans eller laktoseintolerance er en mindsket egenskab til at fordøje laktose, som er det dominerende sukker i mælk.
Se Kromosom og Laktoseintolerans
Lungeurt
Lungeurt (Pulmonaria) er en slægt med 16 arter, som er udbredt i Europa, Lilleasien, Kaukasus samt Central- og Østasien, men med tyngdepunktet i det sydøstlige Europa.
Lyons hypotese
Lyons hypotese eller X-inaktiveringsteorien er en teori fremsat af Mary Frances Lyon, der beskriver, at kun det ene af en kvindes to X-kromosomer, er aktivt.
Meiose
Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Meiose (Reduktionsdeling) er den celledelingstype, hvorved gameterne (kønsceller) dannes.
Mikrocephali
Mikrocephali (synonymer: mikrocefali, mikroencephali. engelsk: microencephaly) er en sjælden neurologisk udviklingsdefekt, hvor hovedet, specielt kraniehvælvingen, er mindre end normalt.
Mikrotubuli
Mikrotubuli (ental: mikrotubulus) er en af de væsentligste komponenter i cellens cytoskelet.
Mitose
Billedet forestiller Mitose øverst og Meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af Meiosen har halvt så mange kromosomer som dem der kommer ud af Mitosen. Mitose (Almindelig celledeling) er celledeling i f.eks.
Modelorganisme
prokaryotisk model organisme. ''Drosophila melanogaster'' er en af de mest kendte organismer der benyttes til genetiske eksperimenter. ''Saccharomyces cerevisiae'' er en af de mest studerede eukaryotiske modelorganismer i molekylær- og cellebiologien. En modelorganisme er en ikke-menneskelig art, der studeres grundigt for at forstå bestemte biologiske fænomener med forventning om, at opdagelser gjort i modelorganismen vil give indsigt i, hvordan andre organismer fungerer.
Moderkage
Placering af moderkagen i kvindens livmoder. Skematisk tegning af ''placenta''. Moderkagen (latin: placenta "kage") udvikles fra det befrugtede ægs cytotrofoblast og tilhørende syncytiotrofoblast.
Mosser
Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder.
Musehamstere
Musehamstere er en lille gruppe gnavere med hovedudbredelsesområde i Mellemøsten.
Mutation
Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo''a''pyrene, der findes i tobaksrøg) En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA).
Neurofibromatose
Tvillingerne Neil og Adam Pearson. Adam (t.h.) lider af neurofibromatose Neurofibromatose er en samlebetegnelse for tre arvelige sygdomme, som er karakteriseret ved knudedannelser i nervesystemet.
Se Kromosom og Neurofibromatose
Nobelprisen i fysiologi eller medicin
Nobelprisen i fysiologi eller medicin uddeles af Karolinska Institutet, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901.
Se Kromosom og Nobelprisen i fysiologi eller medicin
Nordamerikansk bæver
Den nordamerikanske bæver (Castor canadensis), også kaldet amerikansk bæver eller canadisk bæver, er en gnaver i familien bævere.
Se Kromosom og Nordamerikansk bæver
Nukleinsyre
Skematisk fremstilling af en dobbeltstrenget nukleinsyre. Gule cirkler er fosfatgrupper, grønne cirkler er deoxyribose eller ribose og de røde cirkler er baser. Fuldt optrukne linjer indikerer kovalente bindinger, mens stiplede linjer er hydrogenbindinger. Animation af en roterende DNA-struktur En nukleinsyre (også kaldet kernesyre) er en biologisk polymer der er opbygget af nukleotider.
Oocyt
En oocyt, oöcyt, ovocyt, eller sjældent ocyt, er en kvindelig gametocyt eller kønscelle involveret i reproduktion.
Pataus syndrom
Pataus syndrom (eller trisomi 13), opkaldt efter Klaus Patau, der i 1960 beskrev det som en kromosomfejl.
Phylloglossum
Phylloglossum er en monotypisk slægt i Ulvefod-familien.
Ploidi
Ploidi er antallet af kromosompar i biologiske celler.
Polyploidi
Polyploidi er betegnelsen for en tilstand, hvor celler og organismer rummer mere end to ensartede sæt af kromosomer.
Prader-Willi syndrom
right Prader-Willi syndrom (forkortet PWS) er en sjælden og medfødt uhelbredelig sygdom.
Se Kromosom og Prader-Willi syndrom
Præcolumbiansk tid
avancerede bondesamfund (høvdingedømmer eller civilisationer) Den præcolumbianske tid omhandler alle Amerikas historie og forhistories periodiske underinddelinger før fremkomsten af den betydelige europæiske påvirkning af det amerikanske kontinent.
Se Kromosom og Præcolumbiansk tid
Proteinbiosyntese
Forenklet skema over proteinbiosyntesen Proteinbiosyntese betegner de biokemiske processer, hvormed alle levende organismer danner deres proteiner ud fra 20 aminosyrer og koden i DNA (arvematerialet).
Se Kromosom og Proteinbiosyntese
Rige (biologi)
Et rige er i biologien en enhed omfattende en eller flere rækker.
Sæd
Menneskesæd i en petriskål. Sperma eller sæd er væsken, som er de fleste handyrs befrugtningsenhed.
Sædcelledannelse
Sædcelledannelse eller spermatogenesen er dannelsen af sædceller.
Se Kromosom og Sædcelledannelse
Søvngængeri
Søvngængeri (somnambulisme) er en søvnforstyrrelse, hvor man i sovende tilstand udfører ting, som man normalt skulle være vågen for at udføre.
Sporofyt
Unge sporofytter hæver sig endnu grønne over mossets gametofyt. Hos mosser er gametofytten den dominante generation, mens sporofytten består af sporehus-bærende stilke der udgår fra spidsen af gametofytterne. Hos Frøplanter udgør sporofytten hele den flercellede struktur, dvs.
Telomer
En telomer er en gentagen basesekvens, der udgør kromosomers ender.
Telomerase
thumb Telomerase er et enzym, der genskaber cellers telomerer.
The Day of Revolution
er en japansk mangaserie skrevet og tegnet af Mikiyo Tsuda.
Se Kromosom og The Day of Revolution
Thomas Hunt Morgan
Thomas Hunt Morgan (født 25. september 1866 i Lexington, Kentucky, død 5. december 1945 i Pasadena, Californien) var en amerikansk zoolog og genetiker.
Se Kromosom og Thomas Hunt Morgan
Tildeling af køn
Tildeling af køn er den kategorisering som enten dreng eller pige som sker når et barn er født.
Se Kromosom og Tildeling af køn
Tourettes syndrom
Georges Gilles de la Tourette Tourettes syndrom eller Gilles de la Tourettes syndrom er en organisk neurobiologisk lidelse, der er karakteriseret ved flere forskelligartede motoriske tics (ufrivillige muskelbevægelser), et eller flere vokale tics (utilsigtede lyde eller ord) eller sensoriske tics (ufrivillige indre sansemæssige oplevelser).
Se Kromosom og Tourettes syndrom
Transposon
Skematisk illustration af flytningen af et transposon under medvirken af enzymet transposase Et transposon er en DNA-sekvens, der kan ændre sin placering i genomet som et mobilt gen og skabe eller ændre mutationer og derved ændre cellens identitet og genom-størrelse.
Transskription (biologi)
translation'''. antisense strand'', en af kæderne i dobbeltstrengen af nukleotider i DNA molekylet. Transskription (ofte stavet transkription) (fra latin transcribere: kopiere, overføre) er processen, hvormed information fra DNA kopieres og overføres til RNA, og er det første led i syntesen af nye proteiner.
Se Kromosom og Transskription (biologi)
Trisomi
Trisomi er en type kromosomfejl.
TSH
Thyroideastimulerende hormon (TSH) eller thyrotropin er et hormon, som syntetiseres og secerneres i de thyrotrofe celler i den forreste del af hypofysen, (adenohypofysen).
Vandhår
Vandhår (Cladophora) er en slægt af forgrenede filamentøse Ulvophyceae (grønalger).
Von Hippel-Lindaus sygdom
Scanning af patient med VHL von Hippel-Lindaus sygdom er en sjælden, arvelig svulstsygdom med flere svulster (hæmangioblastomer) i retina og i cerebellum.
Se Kromosom og Von Hippel-Lindaus sygdom
Williams syndrom
Williams syndrom (eller Williams-Beuren syndrom) er en sjælden sygdom der i de fleste tilfælde skyldes en mutation på det syvende kromosom.
Se Kromosom og Williams syndrom
Zygositet
Zygositet er graden af overensstemmelse mellem alleler for et træk i en organisme.
23 (tal)
23 (treogtyve) er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 22 og efterfølges af 24.
Også kendt som Derivativt kromosom.