Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Krypton

Indeks Krypton

Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.

Indholdsfortegnelse

  1. 50 relationer: Antimon, Argon, Atomradius, Ædelgas, Brom, Cadmium, Elektronegativitet, Elektronkonfiguration, Fobos-programmet, Gasflaske, Gasudladningsrør, Grundstof, Grundstoffer efter atomnummer, Indium, Jod, Kovalent radius, Krypton (flertydig), Kryptonisotoper, Kryptonit, Lise Meitner, Luft, Man of Steel, Meter, Meterkonventionen, Molybdæn, Morris Travers, Neon, Neonrør, Niobium, Oganesson, Palladium, Periode (periodiske system), Periode 4-grundstof, Radioaktivität (sang), Rhodium, Rubidium, Ruthenium, Saltreaktor, Sølv, Strontium, Technetium, Tellur, Three Mile Island-ulykken, Tin, Tjernobylulykken, William Ramsay, Xenon, Yttrium, Zirconium, 36 (tal).

Antimon

Antimon (Sb, fra latin stibium) er grundstof nummer 51.

Se Krypton og Antimon

Argon

Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.

Se Krypton og Argon

Atomradius

Atomradius som funktion af atomnummer. Figuren går fra grundstoffet lithium til krypton Atomradius er radius for et atom, hvor både kernepartikel (nukleon) og elektroner er medregnet.

Se Krypton og Atomradius

Ædelgas

En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.

Se Krypton og Ædelgas

Brom

Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.

Se Krypton og Brom

Cadmium

Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.

Se Krypton og Cadmium

Elektronegativitet

Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.

Se Krypton og Elektronegativitet

Elektronkonfiguration

Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.

Se Krypton og Elektronkonfiguration

Fobos-programmet

Fobos-programmet fra senfirserne bestod af de to sovjetiske marssonder Fobos 1 og 2.

Se Krypton og Fobos-programmet

Gasflaske

Butangas på flaske En gasflaske er en beholder, der er beregnet til at rumme stoffer, der er gasser ved normal temperatur og tryk ("Standard temperature and pressure" (STP)), og som er komprimeret og bliver opbevaret på flasker af stål, rustfrit stål, aluminium eller kompositmaterialer.

Se Krypton og Gasflaske

Gasudladningsrør

Et gasudladningsrørs ene endes varmkatode. En plasmalampe er også et gasudladningsrør. Den anvender en koldkatode. Et kendt xenon gasudladningsrør anvendes i blitze. Bemærk tråden der er viklet om det indre blitzrør – det er elektroden som leder højspændingen på hundreder eller mere end tusind volt, så xenon-gassen ioniseres og dermed starter blitzlyset.

Se Krypton og Gasudladningsrør

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Krypton og Grundstof

Grundstoffer efter atomnummer

Denne tabel lister alle grundstoffer efter deres atomnumre.

Se Krypton og Grundstoffer efter atomnummer

Indium

Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol In i det periodiske system.

Se Krypton og Indium

Jod

Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.

Se Krypton og Jod

Kovalent radius

Et atoms kovalente radius defineres som halvdelen af længden på en kovalent binding mellem atomet og et andet atom af samme type.

Se Krypton og Kovalent radius

Krypton (flertydig)

Krypton har flere betydninger.

Se Krypton og Krypton (flertydig)

Kryptonisotoper

Der er 31 kendte isotoper af krypton.

Se Krypton og Kryptonisotoper

Kryptonit

Kryptonit er et fiktivt radiokativt mineral fra DC Comics' tegneserie-univers associeret med superhelten Superman, som kan berøve indbyggere fra planeten Krypton for deres superkræfter.

Se Krypton og Kryptonit

Lise Meitner

Lise Meitner og Otto Hahn arbejder sammen på Kaiser-Wilhelm-instituttet Lise Meitner (født 7. november 1878, død 27. oktober 1968) var en fremtrædende østrigsk fysiker, der tilbragte sit liv i Østrig, Tyskland, Sverige og England.

Se Krypton og Lise Meitner

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Se Krypton og Luft

Man of Steel

Man of Steel er en amerikansk superheltefilm instrueret af Zack Snyder, og skrevet af David S. Goyer i samarbejde med filmens producer Christopher Nolan, sammen skrev de 3 Batman film Batman Begins, The Dark Knight og The Dark Knight Rises, 3 film var ligeledes også instrueret af Nolan.

Se Krypton og Man of Steel

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Se Krypton og Meter

Meterkonventionen

Medlemslandene markeret i rødt.Tilknyttede lande i lyserødt.Tidligere lande i grønt. Meterkonventionen (fransk: Convention du Mètre) af 20. maj 1875 er en international teknisk videnskabelig traktat mellem en række nationer, som førte til at metersystemet blev indført.

Se Krypton og Meterkonventionen

Molybdæn

Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.

Se Krypton og Molybdæn

Morris Travers

Morris William Travers (24. januar 1872 – 25. august 1961) var en engelsk kemiker, som opdagede grundstofferne neon, krypton og xenon sammen med William Ramsay 1898-1900.

Se Krypton og Morris Travers

Neon

Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.

Se Krypton og Neon

Neonrør

"Neonrør", hvis hovedandel af lysende gas ikke er grundstoffet neon. Et neonrør er et gasudladningsrør og er en massebetegnelse for lyskilder.

Se Krypton og Neonrør

Niobium

Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.

Se Krypton og Niobium

Oganesson

Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.

Se Krypton og Oganesson

Palladium

Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.

Se Krypton og Palladium

Periode (periodiske system)

Det periodiske system Perioderne i det periodiske system er de vandrette grupperinger af grundstofferne.

Se Krypton og Periode (periodiske system)

Periode 4-grundstof

Et periode 4-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i fjerde række (periode) fra oven.

Se Krypton og Periode 4-grundstof

Radioaktivität (sang)

"Radioaktivität" (eng: Radioactivity) er titelnummeret på albummet Radioaktivität, udgivet af den tyske musikgruppe Kraftwerk i 1975.

Se Krypton og Radioaktivität (sang)

Rhodium

Rhodium (af græsk rhodon, "rose", efter farven på rhodium-III-klorid) er det 45.

Se Krypton og Rhodium

Rubidium

Rubidium er det 37.

Se Krypton og Rubidium

Ruthenium

Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.

Se Krypton og Ruthenium

Saltreaktor

Eksempel på opbygning af saltreaktor. En saltreaktor (på engelsk molten salt reactor eller MSR) er en type fissionsreaktor, hvori reaktoren nedkøles med smeltet salt.

Se Krypton og Saltreaktor

Sølv

Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.

Se Krypton og Sølv

Strontium

Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.

Se Krypton og Strontium

Technetium

Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.

Se Krypton og Technetium

Tellur

Tellur, internationalt tellurium (af latin; tellus for "jord") er det 52.

Se Krypton og Tellur

Three Mile Island-ulykken

Three Mile Island-anlægget Three Mile Island-ulykken er den værste kernekraftulykke med letvandsreaktorer af vestlig type, der er sket i det 20.

Se Krypton og Three Mile Island-ulykken

Tin

Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.

Se Krypton og Tin

Tjernobylulykken

Caesium-137-Kontaminationen i Hviderusland, Rusland og Ukraine i Curie pr. kvadratkilometer. Oplysningerne er fra 1996, 10 år efter Tjernobyl-ulykken Den forladte by Pripjat med Tjernobyl i baggrunden. Billedet er fra 2007. Atomulykken i Tjernobyl var en ulykke, der indtraf lørdag den 26.

Se Krypton og Tjernobylulykken

William Ramsay

Sir William Ramsay (født 2. oktober 1852 i Glasgow, død 23. juli 1916 i High Wycombe, Buckinghamshire) var en skotsk kemiker.

Se Krypton og William Ramsay

Xenon

Xenon er det 54.

Se Krypton og Xenon

Yttrium

Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.

Se Krypton og Yttrium

Zirconium

Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.

Se Krypton og Zirconium

36 (tal)

36 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 35 og efterfølges af 37.

Se Krypton og 36 (tal)

Også kendt som Krypton (grundstof).