Indholdsfortegnelse
59 relationer: Amorf, Aragonit, Autunit, Ædelgas, Beryllium, Brud (splittelse), Cerium, Christian Samuel Weiss, Diabas, Dikroisme, Dobbeltbrydning, Doteringsmiddel, Dysprosium, Fase (stof), Faststoffysik, Fotovoltaik, Glukosesirup, Halvleder, Hartmut Michel, Hestens spring, Husholdningssalt, Ionisk radius, Iridium, Jern, Jordens alder, Kaliumklorid, Klatrat, Kondenserede stoffers fysik, Koordinationstal, Kryoterapi, Krypton, Krystal, Magmatiske bjergarter, Mineral, Mineralogi, Natriumazid, Natriumbromid, Norman Pirie, Osmium, Palladium, Plutonisme, Polyoximethylen, Praseodym, Riboflavin, Robert Huber, Safir, Samarium, Sølv, Sne, Solcelle, ... Expand indeks (9 mere) »
Amorf
At et kemisk stof er amorft betyder at dets opbygning er uordnet eller uregelmæssig.
Aragonit
Aragonits krystalstruktur: blå er calcium, rød er ilt, sort er kulstof. Aragonit er, ved siden af calcit, et almindeligt forekommende naturligt mineral af calciumcarbonat.
Se Krystalstruktur og Aragonit
Autunit
Et klippestykke med autunitkrystaller Autunit krystalliserer tetragonalt Autunit (Ca(UO2)2(PO4)2·10-12H2O) er et gul-grønt fluorescerende mineral med en hårdhed på 2-2½.
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Se Krystalstruktur og Beryllium
Brud (splittelse)
Bladguld har en meget høj brudtøjning og lader sig deformere, så det dækker en hvilken som helst overflade. Et brud er den (lokale) adskillelse af en genstand eller et materiale i to eller flere stykker under belastning.
Se Krystalstruktur og Brud (splittelse)
Cerium
Cerium er det 58.
Christian Samuel Weiss
Christian Samuel Weiss (26. februar 1780 – 1. oktober 1856) var en tysk mineralog født og opvokset i Leipzig.
Se Krystalstruktur og Christian Samuel Weiss
Diabas
''Diabas, sort som lavasten'' Diabas er en mørk basisk magmatisk bjergart, som er finkornet og på samme tid hård.
Dikroisme
Dikroisme betegner det forhold, at et dobbeltbrydende gennemsigtigt mineral deler indfaldende lys i to stråler af forskellig farve.
Se Krystalstruktur og Dikroisme
Dobbeltbrydning
Dobbeltbrydning betegner en egenskab ved visse krystallinske mineraler, hvor en lysstråle, der trænger ind i krystallet, deles i to lysstråler.
Se Krystalstruktur og Dobbeltbrydning
Doteringsmiddel
Et doteringsmiddel, somme tider kaldet dopingmiddel eller dopant, er en spormængde af urent stof, der indsættes i en substans (i meget lave koncentrationer) for at ændre substansens elektriske eller optiske egenskaber.
Se Krystalstruktur og Doteringsmiddel
Dysprosium
Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.
Se Krystalstruktur og Dysprosium
Fase (stof)
I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.
Se Krystalstruktur og Fase (stof)
Faststoffysik
Faststoffysik (engelsk: solid state physics) er det område af fysikken, som omhandler stoffets makroskopiske, fysiske egenskaber, i den faste tilstandsform, som optræder, når antallet af elementer er stort, og der er stærk interaktionen mellem dem.
Se Krystalstruktur og Faststoffysik
Fotovoltaik
Solpaneler i Marla, Spanien Fotovoltaisk 'træ' i Steiermark, Østrig Fotovoltaik er omdannelsen af lys til elektrisk energi.
Se Krystalstruktur og Fotovoltaik
Glukosesirup
Glucosesirup løftet fra en mørk overflade ved hjælp af en tandstikker. Glukosesirup er en koncentreret opløsning af kulhydrater i vand.
Se Krystalstruktur og Glukosesirup
Halvleder
hus. Overfladen man ser er ikke silicium, men derimod myriader af små ledningsbaner påført i overfladen (og også i flere underliggende lag adskilt af kvarts) af guld og aluminium. Ledningsbanerne forbinder transistorer, dioder som ligger en smule dybere – typisk under isolerende kvartslag (SiO2) med kvartsfrie øer, hvor banerne her har elektrisk kontakt.
Se Krystalstruktur og Halvleder
Hartmut Michel
Hartmut Michel (født 18 juli 1948) er en tysk biokemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1988 samen med Johann Deisenhofer og Robert Huber for bestemmelsen af den første krystalstruktur i et integralt membranprotein, et membranbundent kompleks af proteiner og cofaktorer der er essentielle i fotosyntese.
Se Krystalstruktur og Hartmut Michel
Hestens spring
Figuren viser et udsnit af det periodiske system, hvor "hestens spring" gør sig gældende Hestens spring er et udtryk man bruger i kemi, når man henviser til en speciel sammenhæng, der er mellem en række grundstoffer i det periodiske system.
Se Krystalstruktur og Hestens spring
Husholdningssalt
Nærbillede af salt Husholdningssalt, køkkensalt, bordsalt eller blot salt, er et krystallinsk pulver eller granulat der hovedsageligt består af saltet natriumklorid, og som bruges i madlavning som smagsforstærkende krydderi, samt særligt tidligere til konservering.
Se Krystalstruktur og Husholdningssalt
Ionisk radius
Ionisk radius, rion, er radius på et atoms ion.
Se Krystalstruktur og Ionisk radius
Iridium
Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Se Krystalstruktur og Jordens alder
Kaliumklorid
Kaliumklorid er en kemisk forbindelse, der er sammensat af kalium og klor, og stoffet er dermed et metalhalid.
Se Krystalstruktur og Kaliumklorid
Klatrat
Et klatrat eller en indeslutningsforbindelse er en kemisk substans bestående af et gitter af én type molekyler, der indeslutter en anden type molekyle.
Kondenserede stoffers fysik
Kondenserede stoffers fysik (også kaldet fysik af kondenserede stoffer eller faststoffysik; engelsk: condensed matter physics) er studiet af fysiske stoffer, hvilket inkluderer alle materialer.
Se Krystalstruktur og Kondenserede stoffers fysik
Koordinationstal
Indenfor kemi, krystallografi og materialevidenskab er koordinationstallet på et centralt atom i et molekyle eller krystal antallet af dets nære naboer.
Se Krystalstruktur og Koordinationstal
Kryoterapi
Kryoterapi (af græsk kryo (κρυο) og terapi (θεραπεια) som tilsammen betyder koldkur) er brugen af kulde på et lokalt område eller kroppen generelt som medicinsk terapi.
Se Krystalstruktur og Kryoterapi
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Krystal
Krystaller af proteiner og viruspartikler Snekrystaller Xylitol krystaller Krystaller af dimethyltryptamin, DMT Proteinkrystal af lysozym En krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner - se krystalstruktur.
Magmatiske bjergarter
Kolliderende kontinentalplader Gabbro Magmatiske bjergarter dannes når smeltet stenmasse størkner.
Se Krystalstruktur og Magmatiske bjergarter
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Mineralogi
Mineralet Creedite. Mineralogi (fastslået form for det logisk mere "korrekte" mineralologi) er en geovidenskab, der beskæftiger sig med kemi, krystalstrukturer, og fysiske (herunder optiske) egenskaber for mineraler.
Se Krystalstruktur og Mineralogi
Natriumazid
Natriumazid er en uorganisk forbindelse med formlen NaN3.
Se Krystalstruktur og Natriumazid
Natriumbromid
Krystalstrukturen i natriumbromid Natriumbromid er en uorganisk forbindelse med den kemiske formel NaBr.
Se Krystalstruktur og Natriumbromid
Norman Pirie
Norman Wingate (Bill) Pirie FRS (1. juli 1907 - 29. marts 1997), var en britisk biokemiker og virolog, der sammen med Freerick Bawden opdagede at virus kan krystalliseres ved at isolere tomato bushy stunt virus i 1936.
Se Krystalstruktur og Norman Pirie
Osmium
Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.
Palladium
Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.
Se Krystalstruktur og Palladium
Plutonisme
Plutonisme (somme tider også kaldet vulkanisme) var en retning i geologiens tidlige faghistorie.
Se Krystalstruktur og Plutonisme
Polyoximethylen
Polyoximethylen (POM), også kendt som acetal, polyacetal og polyformaldehyd, er en type termoplastik, der bruges i præcisionsdele der kræver høj stivhed, lav friktion og god dimensionel stabilitet.
Se Krystalstruktur og Polyoximethylen
Praseodym
Praseodym (af græsk; praios, "grøn" og didymos, "tvilling") er det 59.
Se Krystalstruktur og Praseodym
Riboflavin
Riboflavin FAD Riboflavin eller B-vitamin2 (tidligere G-vitamin) er et vandopløseligt vitamin.
Se Krystalstruktur og Riboflavin
Robert Huber
Robert Huber (født 20. februar 1937) er en tysk biokemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1988 samen med Johann Deisenhofer og Robert Huber for bestemmelsen af den første krystalstruktur i et integralt membranprotein, et membranbundent kompleks af proteiner og cofaktorer der er essentielle i fotosyntese og sin efterfølgende anvendelse af krystallografi til at kaste lys over proteinets struktur.
Se Krystalstruktur og Robert Huber
Safir
En safir (σάπφειρος,, blå sten) er et mineral, der ofte anvendes som smykkesten.
Samarium
Samarium (opkaldt efter mineralet samarskit, som igen er opkaldt efter Vasilij Samarskij-Bykhovets) er det 62.
Se Krystalstruktur og Samarium
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Sne
Snedækket landskab Ingen sne. Animation af snedækkets udbredelse med årstiden Faldende sne ved universitetsbiblioteket i Graz i Østrig Sne farvet af grønalger. På Mount Ritter er farven rød pga. et pigment i algen, der beskytter mod sollyset Sne er porøst, frosset vand, der i form af snefnug falder som nedbør.
Solcelle
|- align.
Se Krystalstruktur og Solcelle
Stål
Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.
Sukkerfabrikken (Tranekær)
Sukkerfabrikken Sukkerfabrikken blev opført af Lensgreven, Frederik Ahlefeldt-Laurvig, i 1804 som Danmarks første sukkerfabrik.
Se Krystalstruktur og Sukkerfabrikken (Tranekær)
Tætteste kuglepakning
Kanonkugler stablet i tætteste kyglepakning I geometri er den tætteste kuglepakning af lige store kugler et tæt arrangement af kongruente kugler i et uendeligt, regulært arrangement (eller gitter).
Se Krystalstruktur og Tætteste kuglepakning
Tøris
Fordampende tøris i vand. atmosfæres tryk). Tøris er kuldioxid i fast form, og fremstilles ved ekspandering af den flydende CO2.
Terbium
Terbium (Opkaldt efter Yt'''terb'''y i Sverige) er det 65.
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Krystalstruktur og Titan (grundstof)
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Urglas
Et urglas er et cirkulært konkavt stykke glas, der bruges inden for kemi som en overflade til at lade væske fordampe, til at lade et fast stof blive tilbage, således at det kan vejes, eller til at dække over et bægerglas som et låg.
Ytterbium
Ytterbium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 70.
Se Krystalstruktur og Ytterbium
Også kendt som Enhedscelle, Enhedsceller, Enkrystal, Enkrystaller, Krystalgitter, Krystallinsk, Krystallinsk struktur, Krystallinske, Krystallisere, Krystalliserer, Krystallisering, Krystalsystem, Monokrystallinsk, Monokrystallinske, Rumgitter.