Hurtigere adgang end browser!
22 relationer: Abdullah Öcalan, Ahmet Necdet Sezer, Anders Fogh Rasmussen, Antalya, Borgerkrigen i Syrien, Centralanatoliske kurdere, Guerillakrig, Igangværende væbnede konflikter, Ingemar Krusell, Islamisk Stat, Kampene i Hama 1982, Kurdistan, Palmemordet, Politiets Efterretningstjeneste, Roj TV, Rojava, Sakîne Cansiz, Socialisten (forening i Enhedslisten), Terrorangrebet i Atatürk Lufthavn i Istanbul 2016, Terrorisme, Tyrkiets historie, 1978.
Abdullah Öcalan
Abdullah "Apo" Öcalan (født 4. april 1949) er en kurdisk politisk leder.
Ny!!: Kurdistans Arbejderparti og Abdullah Öcalan · Se mere »
Ahmet Necdet Sezer
Ahmet Necdet Sezer (født 13. september 1941 i Afyonkarahisar) var Tyrkiets tiende og forrige præsident (2000-2007).
Ny!!: Kurdistans Arbejderparti og Ahmet Necdet Sezer · Se mere »
Anders Fogh Rasmussen
Anders Fogh Rasmussen (født 26. januar 1953 i Ginnerup Sogn) er en dansk politiker, der fra 27. november 2001 til 5.
Ny!!: Kurdistans Arbejderparti og Anders Fogh Rasmussen · Se mere »
Antalya
Antalya er en by ved den sydlige, tyrkiske middelhavskyst, der ligger i provinsen Antalya.
Ny!!: Kurdistans Arbejderparti og Antalya · Se mere »
Borgerkrigen i Syrien
Borgerkrigen i Syrien (arabisk: الحرب الأهلية السورية) er en igangværende konflikt om, hvordan og af hvem Syrien skal ledes.
Ny!!: Kurdistans Arbejderparti og Borgerkrigen i Syrien · Se mere »
Centralanatoliske kurdere
De centralanatoliske kurdere Centralanatoliske kurdere (kurdisk: Kurdên Anatolyayê/Anatolê, tyrkisk: Orta Anadolu KürtleriRohat Alakom, Orta Anadolu Kürtleri, Evrensel Basım Yayım, 2004,. eller İç Anadolu KürtleriNuh Ateş, İç Anadolu Kürtleri-Konya, Ankara, Kırlşehir, Komkar Yayınları, Köln, 1992,. refererer til de kurdere, som i dag lever i det centrale Anatolien, grundet immigration eller fordrivelse under Osmannerriget siden 1500-tallet. De centralanatoliske kurdere findes i dag primært i provinserne Aksaray, Amasya, Ankara, Çankırı, Çorum, Kırıkkale, Kırşehir, Konya, Tokat og Yozgat.Rohat Alakom, ibid, Ayşe Yıldırım, Ç. Ceyhan Suvari, İlker M. İşoğlu, Tülin Bozkurt, Artakalanlar: Anadolu'dan etnik manzaralar, E Yayınları,, Kerneområdet for de centralanatoliske kurdere menes at bestå af Tuz Gölü Kürtleri (Kurderne af Tuz-søen), som er en betegnelse på de kurdiske enklaver i provinserne Ankara, Konya og Aksaray. Men der lever også større enklaver af kurdere uden for dette område. Mustafa Kemal (Atatürk) omtalte dem som "Konya çöllerindeki Kürtler" (Kurdere i Konya-ørkenen) i et interview med Ahmet Emin (Yalman) den 16/17. januar 1923.
Ny!!: Kurdistans Arbejderparti og Centralanatoliske kurdere · Se mere »
Guerillakrig
Guerillakrig (guerilla udtales og er spansk for "lille krig") er en organiseret, væbnet kamp, der har til formål at påvirke eller styrte en stats regering som regel med ikke-folkeretlige midler.
Ny!!: Kurdistans Arbejderparti og Guerillakrig · Se mere »
Igangværende væbnede konflikter
Dette er en liste over nuværende væbnede konflikter.
Ny!!: Kurdistans Arbejderparti og Igangværende væbnede konflikter · Se mere »
Ingemar Krusell
Det tyske ''Bundeskriminalamt'' i Wiesbaden som Ingemar Krusell flere gange samarbejdede med. Ingemar Krusell (27. april 1934 i Borgehage, Borgholm, Øland - 19 marts 2017) var en svensk politimand og forfatter, der i offentligheden blev kendt gennem sin involvering i efterforskningen af Palmemordet.
Ny!!: Kurdistans Arbejderparti og Ingemar Krusell · Se mere »
Islamisk Stat
Islamisk Stat (الدولة الإسلامية, al-Dawlah al-Islāmīyah), også kendt som den Islamiske Stat i Irak og Levanten, er en sunnimuslimsk militant gruppe, som kæmper for at oprette et islamisk kalifat i Mellemøsten. Islamisk Stat er vokset ud af en række sunnimuslimske oprørsgrupper, der opstod efter invasionen af Irak 2003. ISIS er kendt på arabisk som ad-Dawlah al-Islāmiyah fī 'l-ʿIrāq wa-sh-Shām - forkortet til Da'ish, Da'eesh eller Daesh. Før invasionen var Irak ledet af Saddam Hussein og Ba'ath-partiet, som med jernhånd slog ned på islamistiske grupper. Efter den vestlige invasion af Irak fik også al-Qaeda en lokal afdeling i landet. Efter at Abu Bakr al-Baghdadi overtog ledelsen af al-Qaeda i Irak, opstod der gradvis større og større uenighed med al-Qaedas leder, Ayman al-Zawahiri, som leder organisationen fra sit skjulested i grænselandet mellem Pakistan og Afghanistan. Blandt andet mente man i al-Qaedas ledelse, at al-Baghdadi var for voldelig i sin fremfærd. Uenighederne førte til, at al-Qaeda i februar 2014 tog offentlig afstand fra sin afdeling i Irak, som man afbrød al kontakt med. Derefter valgte al-Baghdadi at skifte gruppens navn til "Islamisk Stat i Irak og Levanten". Bevægelsen, som startede i Irak, har i de seneste år vokset sig stor i nabolandet Syrien, hvor de både kæmper mod Bashar al-Assads regeringsstyrker og syriske oprørsgrupper, både islamistiske og sekulære. I sommeren 2014 erobrede ISIS store dele af Irak, og den 29. juni 2014 erklærede Baghdadi, at de områder, som bevægelsen kontrollerer i Irak og Syrien, tilsammen er et nyt kalifat. Baghdadi udråbte sig selv til at være den nye kalif, samtidig med at han ændrede bevægelsens navn til Islamisk Stat. Islamisk Stat har indført rabiate sharia-regler i de områder, de kontrollerer, hvilket blandt andet har resulteret i undertrykkelse, forfølgelse og afpresning af andre religioner og vilkårlige henrettelser for f.eks. at ryge eller høre musik. IS er blevet forbundet med en række massakrer på syriske regeringssoldater, civile og oprørere samt for en lang række kidnapninger af vestlige nødhjælpsarbejdere, journalister og syriske oppositionsaktivister, samt andre grupperinger (etnisk og religiøst) af ikke-sunnitiske tilhørsforhold. FN’s Menneskerettigheds-domstol har dokumenteret, at Islamisk Stat har begået massehenrettelser, bortførelser af kvinder og brug af børnesoldater. Som eksempelvis den 19. august 2014, da Islamisk Stat offentliggjorde en video, der viste halshugningen af den amerikanske journalist James Foley, der blev kidnappet den 22. november i 2012 af uidentificerede, bevæbnede gerningsmænd i det nordvestlige Syrien. Videoen med titlen »En besked til Amerika« blev offentliggjort på flere sociale medier. Islamisk Stat påtager sig ofte ansvaret for udførte terrorangreb rundt om i verden. Blandt andet i november 2015 påtog IS sig ansvaret for to terrorangreb i henholdsvis Libanon og Paris. Siden 2014 har udenlandske militærfly og personel hjulpet på forskellige fronter imod Islamisk Stat. Rusland og Iran har støttet op om Bashar al-Assad, og det gamle syriske styre og kæmper mod både IS og andre oprørere i Syrien. USA har siden den 8. august 2014 angrebet IS fra luften i Irak og siden den 22. september 2014 også bombet IS i Syrien. Den 17. oktober 2017 meddelte observatører, at IS var blevet fordrevet fra Raqqa, der siden 2014 havde fungeret som en "hovedstad" for IS i Syrien. Berlingske 17. oktober 2017 Islamisk Stat mistede i juli 2017 kontrol med en af dets største byer, Mosul, der blev erobret af den irakiske hær. Efter den større sejr, har IS fortsat med at tabe territorium til forskellige stater og andre militære styrker allierede imod IS, disse har kæmpet imod IS indtil slutningen af november og starten af december 2017, hvor IS ikke længere kontrollede noget meningsfuldt territorium. Institute for Study of War website. By Matti Suomenaro, et all. Aug. 13, 2017. Downloaded Aug. 23, 2017.
Ny!!: Kurdistans Arbejderparti og Islamisk Stat · Se mere »
Kampene i Hama 1982
Ruiner efter kampene. Kampene i Hama (arabisk:مجزرة حماة) indtraf i februar 1982, mens Hafez al-Assad regerede i Syrien, da den syriske hær bombede byen Hama for at nedkæmpe et oprør fra Det muslimske broderskab.
Ny!!: Kurdistans Arbejderparti og Kampene i Hama 1982 · Se mere »
Kurdistan
Kort over foreslåede grænser til Kurdistan Kurdistans flag Kurdistan er en region i Zagros- og Taurusbjergene i grænselandet mellem Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien samt et lille hjørne af Armenien.
Ny!!: Kurdistans Arbejderparti og Kurdistan · Se mere »
Palmemordet
Holger Ellgaard Palmemordet er den almindelige betegnelse for mordet på Sveriges statsminister Olof Palme, hvor han blev dræbt af et enkelt skud på åben gade i Stockholms bymidte fredag 28. februar 1986 klokken 23:21 (CET) i krydset Sveavägen-Tunnelgatan.
Ny!!: Kurdistans Arbejderparti og Palmemordet · Se mere »
Politiets Efterretningstjeneste
Politiets Efterretningstjeneste (PET) er Danmarks nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste, der blev oprettet i 1939 under Rigspolitichefen.
Ny!!: Kurdistans Arbejderparti og Politiets Efterretningstjeneste · Se mere »
Roj TV
Roj TV er en international kurdisk satellit TV-station, som sender programmer på Kurmanji, Sorani og Gorani dialekterne af kurdiske sprog ligesom Zazaki, Persisk, arabisk, Tyrkisk og engelsk.
Ny!!: Kurdistans Arbejderparti og Roj TV · Se mere »
Rojava
Syrisk Kurdistan, 2014 Syrisk Kurdistan, 2015 Syrisk Kurdistan, 2016 Rojava (Kurdisk for Vest) (Kurdistan Sûriyê, ~ Vestkurdistan; Rojavayê Kurdistanê, ~ Nordvestkurdistan; Başûrê Rojavaya Kurdistanê) også kendt som Syrisk Kurdistan er en de facto autonom region i det nordvestlige Syrien.
Ny!!: Kurdistans Arbejderparti og Rojava · Se mere »
Sakîne Cansiz
Sakîne Cansiz (født 1958, død 9. januar 2013) var en kurdisk revolutionær og demokratisk konføderalist, kvindesagsforkæmper og en af medstifterne af Kurdistans Arbejderparti (PKK).
Ny!!: Kurdistans Arbejderparti og Sakîne Cansiz · Se mere »
Socialisten (forening i Enhedslisten)
Socialisten er en revolutionær socialistisk forening i Danmark bestående af aktive i Enhedslisten.
Ny!!: Kurdistans Arbejderparti og Socialisten (forening i Enhedslisten) · Se mere »
Terrorangrebet i Atatürk Lufthavn i Istanbul 2016
Terrorangrebet i Atatürk Lufthavn i Tyrkiet i 2016 fandt sted den 28. juni med eksplosioner og skud i Terminal 2 i Atatürk Lufthavn i Istanbul.
Ny!!: Kurdistans Arbejderparti og Terrorangrebet i Atatürk Lufthavn i Istanbul 2016 · Se mere »
Terrorisme
Illustration af attentat mod Vjatsjeslav von Plehve fra magasinet ''Le Patriote Illustré'' den 28. juli 1904. Terrorisme er anvendelsen af terror til at fremme bestemte mål.
Ny!!: Kurdistans Arbejderparti og Terrorisme · Se mere »
Tyrkiets historie
Tyrkiets historie begynder med oprettelsen af den nye stat efter 1.
Ny!!: Kurdistans Arbejderparti og Tyrkiets historie · Se mere »
1978
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1978 (tal).
Ny!!: Kurdistans Arbejderparti og 1978 · Se mere »
Omdirigeringer her:
Det Kurdiske Arbejderparti, PKK, Partîya Karkerên Kurdistan, Pkk.
