Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kvasar

Indeks Kvasar

ESO/M. Kornmesser En kvasar (fra engelsk "quasar", en forkortelse af "QUASi-stellAR radio source" også kvasistellart objekt) er en aktiv galakse.

Indholdsfortegnelse

  1. 15 relationer: Aktiv galakse, Gammastråling, Groningen, Hubble Deep Field syd, Kavli-prisen, Kosmisk afstandsstige, Kosmologi (astronomi), Landhævning, Parsec, Radioteleskop, Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen, Sort hul, Steady State-teorien, 2016, 3C 273.

Aktiv galakse

http://hubblesite.org/newscenter/archive/2003/03/ Billede fra STScI/NASA: "Hubble Probes the Heart of a Nearby Quasar" I en aktiv galakse antages der at være et sort hul med en masse som milliarder af stjerners (MBH).

Se Kvasar og Aktiv galakse

Gammastråling

Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.

Se Kvasar og Gammastråling

Groningen

Groningen (frisisk: Grins) er en by i den nordlige del af Holland.

Se Kvasar og Groningen

Hubble Deep Field syd

The Hubble Deep Field South. Foto: NASA/ESA. Hubble Deep Field South er billede, sammensat af adskillige hundrede individuelle billeder af et område af universet, taget ved hjælp af Hubble-rumteleskopets Wide Field and Planetary Camera 2 (WFPC2) over 10 dage i september og oktober 1998.

Se Kvasar og Hubble Deep Field syd

Kavli-prisen

Kavliprisen er en videnskabspris som uddeles hvert andet år i Oslo i de tre områder astrofysik, nanovidenskab og neurovidenskab.

Se Kvasar og Kavli-prisen

Kosmisk afstandsstige

Den kosmiske afstandsstige (også kendt som den “ekstragalaktiske afstandsskala”) er den rækkefølge af metoder, som bruges af astronomer til at bestemme afstanden til himmellegemer.

Se Kvasar og Kosmisk afstandsstige

Kosmologi (astronomi)

Kosmologi er et felt inden for astronomi, der beskæftiger sig med universets storskalastruktur, og hvordan universet har udviklet sig gennem tiden og hvordan det vil udvikles.

Se Kvasar og Kosmologi (astronomi)

Landhævning

Skilt i Åbo, der viser havniveau 2000 f.Kr. Store dele af Finland er tidligere havbund og skærgård. Havniveauet straks efter siste istid. Gletcheren over Norden var tykkest i Bottenviken, og landhævningen derfor størst der. Den postglaciale landhævning i Skandinavien, vippelinjen mellem hævning og sænking går tværs gennem Danmark Landhævning er jordskorpens hævning i forhold til havniveau.

Se Kvasar og Landhævning

Parsec

Parsec er en enhed for afstande inden for astronomi.

Se Kvasar og Parsec

Radioteleskop

Parkes observatory, Australien Ooty radioteleskopet, Indien Jordens atmosfæres transmittans, dvs gennemskinnelighed for elektromagnetiske bølger Very Large Array i New Mexico, United States Et radioteleskop er en specialiseret radioantenne, der anvendes til at modtage radiobølger fra astronomiske radiokilder.

Se Kvasar og Radioteleskop

Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen

CGI, af NASA. Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen er et galaksesammenstød, som er forudsagt til at ske om 4 milliarder år mellem de to største galakser i den lokale galaksegruppe - heriblandt Mælkevejen (som f.eks. har solsystemet og Jorden) og Andromedagalaksen, idet de involverede stjerner er tilstrækkeligt langt væk fra hinanden, er det er usandsynligt, at nogen af dem vil kollidere.

Se Kvasar og Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen

Sort hul

2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.

Se Kvasar og Sort hul

Steady State-teorien

Steady State-teorien (der også er kendt som teorien om fortsat skabelse) er en kosmologisk model, som blev udviklet i 1948 af Fred Hoyle, Thomas Gold, Hermann Bondi og andre som et alternativ til teorien om Big Bang (der nu anses for at være den kosmologiske standardmodel).

Se Kvasar og Steady State-teorien

2016

2016 (MMXVI) er det 504.

Se Kvasar og 2016

3C 273

3C 273 3C 273 er en kvasar i stjernebilledet Jomfruen som klassificeres som en blazar.

Se Kvasar og 3C 273