Indholdsfortegnelse
27 relationer: Andrievs Niedra, Bērzes pagasts, Besættelsesmuseet (Riga), Defenders of Riga, Den estiske selvstændighedskrig, Doma laukums, Eidgenössische Technische Hochschule Zürich, Guntis Ulmanis, Hertugdømmet Kurland og Semgallen (1918), Latvijas Zemnieku savienība, Letland, Letlands Folkeråd, Letlands historie, Letlands midlertidige regering, Letlands ministerpræsident, Letlands ministerpræsidenter, Letlands præsidenter, Lettiske krig for uafhængighed, Lettiske rubler, Republikken Letlands proklamationsdag, Rigas historie, Saratov (dampskib), Selvkup, Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande, Vestrussiske Frivilligehær, Vilis Lācis, 1934.
Andrievs Niedra
Andrievs Niedra (arkæisk stavning: Andreews Needra; (8. februar 1871 i Tirzas pagasts i Guvernement Livland – 25. september 1942 i Riga i Reichskommissariat Ostland) var en lettisk luthersk pastor, forfatter og premierminister for den tyske marionetstat i Letland mellem april og juni 1919 under den lettiske krig for uafhængighed.
Se Kārlis Ulmanis og Andrievs Niedra
Bērzes pagasts
Bērzes pagasts er en territorial enhed i Dobeles novads i Letland.
Se Kārlis Ulmanis og Bērzes pagasts
Besættelsesmuseet (Riga)
Besættelsesmuseet i Riga Besættelsesmuseet (Latvijas Okupācijas muzejs) er et museum i Riga, der viser historien om Sovjetunionen og Tysklands besættelse af Letland.
Se Kārlis Ulmanis og Besættelsesmuseet (Riga)
Defenders of Riga
Defenders of Riga (Rīgas sargi) er en lettisk spillefilm instrueret af Aigars Grauba, og med skuespillerne Elita Kļaviņa, Jānis Reinis og Artūrs Skrastiņš i hovedrollerne.
Se Kārlis Ulmanis og Defenders of Riga
Den estiske selvstændighedskrig
Den estiske selvstændighedskrigs område. Den estiske selvstændighedskrig (estisk: Vabadussõda; frihedskrigen, russisk: Эстонская война за независимость) var en forsvarskrig, hvor den estiske folkehær kæmpede mod sovjetiske styrker under den sovjetiske vestoffensiv og baltisktyske landeswehr-offensiver i 1919 i Letland i forbindelse med den russiske borgerkrig og som del af eftervirkningerne af 1.
Se Kārlis Ulmanis og Den estiske selvstændighedskrig
Doma laukums
Doma laukums (Dompladsen) er den største plads i Vecrīga – Rigas gamle bydel, hovedstaden i Letland, og opfattes som bydelens centrale plads, hvor der ofte foregår forskellige offentlige arrangementer.
Se Kārlis Ulmanis og Doma laukums
Eidgenössische Technische Hochschule Zürich
thumb Sporvogn foran ETH Zürichs hovedbygning Biologisk institut Eidgenössische Technische Hochschule (forkortet ETH Zürich) er et teknisk universitet i Zürich i Schweiz.
Se Kārlis Ulmanis og Eidgenössische Technische Hochschule Zürich
Guntis Ulmanis
Guntis Ulmanis (13. september 1939 i Riga i Letland) er en lettisk politiker, og var den femte lettiske præsident.
Se Kārlis Ulmanis og Guntis Ulmanis
Hertugdømmet Kurland og Semgallen (1918)
Hertugdømmet Kurland og Semgallen var et forslået klientkongedømme af det Tyske Kejserrige.
Se Kārlis Ulmanis og Hertugdømmet Kurland og Semgallen (1918)
Latvijas Zemnieku savienība
Latvijas Zemnieku savienība (Den Lettiske Bondeunion, forkortet LZS) er et midterorienteret agrarparti i Letland.
Se Kārlis Ulmanis og Latvijas Zemnieku savienība
Letland
Republikken Letland (Latvijas Republika, Latvejis Republika, Leţmō Vabāmō) er et land i Baltiske region i Nordeuropa.
Letlands Folkeråd
Letlands Folkeråd (Tautas padome) var et midlertidigt råd, som erklærede Republikken Letlands uafhængighed i 1918, og derefter agerede som midlertidigt parlament indtil den konstituerende forsamling valgtes.
Se Kārlis Ulmanis og Letlands Folkeråd
Letlands historie
På dette kort fra 814 er „Estland“ anført i den antikke betydning, men man kan også se Balternes område. Baltiske stammer i det 12. århundrede Det nuværende Letland historie starter med da landet blev befolket for højest 11.000 år siden efter afslutningen på sidste istid.
Se Kārlis Ulmanis og Letlands historie
Letlands midlertidige regering
Kārlis Ulmanis, leder af Republikken Letlands første midlertidige regering. Letlands midlertidige regering (lettisk: latvijas pagaidu valdība; 1918-1920) blev dannet den 18. november 1918 af folkerådet i Letland.
Se Kārlis Ulmanis og Letlands midlertidige regering
Letlands ministerpræsident
Republikken Letlands ministerpræsident (lettisk: Latvijas Republikas Ministru prezidents – på dansk også kendt som statsminister eller premierminister) er Letlands regeringschef.
Se Kārlis Ulmanis og Letlands ministerpræsident
Letlands ministerpræsidenter
Dette er en liste over Republikken Letlands ministerpræsidenter – der på dansk også kendes som statsministre eller premierministre.
Se Kārlis Ulmanis og Letlands ministerpræsidenter
Letlands præsidenter
Letlands præsidents flag Dette er en liste over lettiske præsidenter siden Letlands forfatning Satversme trådte i kraft den 7.
Se Kārlis Ulmanis og Letlands præsidenter
Lettiske krig for uafhængighed
Den Lettiske krig for uafhængighed (Latvijas brīvības cīņas, direkte oversat "Letlands kamp for frihed", eller Latvijas atbrīvošanas karš, "Krigen for Lettisk befrielse"), var en serie af militære konflikter i Letland mellem 5. december 1918, efter Letland havde erklæret sin uafhængighed, og underskrivelsen af Rigatraktaten den 11.
Se Kārlis Ulmanis og Lettiske krig for uafhængighed
Lettiske rubler
Den lettiske rubel (Latvijas rublis) var en midlertidig valuta i Letland i perioderne 1919–22 og 1992–93.
Se Kārlis Ulmanis og Lettiske rubler
Republikken Letlands proklamationsdag
Fakkeloptog i Riga, Letland Republikken Letlands proklamationsdag fejres hvert år den 18. november.
Se Kārlis Ulmanis og Republikken Letlands proklamationsdag
Rigas historie
Riga i 1575 Rigas historie, beskrivende Letlands hovedstad, begynder efter omkring 1150, hvor liverne bosatte sig i nærheden af floderne Daugava og Ridzene, mere bestemt hvor Ridzene udmundede i Daugava, og hvor handlende fra Gotland regelmæssigt kom til for at handle.
Se Kārlis Ulmanis og Rigas historie
Saratov (dampskib)
Saratov var et dampskib bygget på Burmeister & Wain i København i 1888 som et godsskib med tre dæk.
Se Kārlis Ulmanis og Saratov (dampskib)
Selvkup
Louis-Napoléon Bonaparte tog diktatorisk magt, og et år senere blev udråbt til kejser af Frankrig. Selvkup er en form for statskup, hvor en nations leder, der er kommet til magten på lovlig vis, forsøger at holde sig ved magten med ulovlige midler.
Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande
den tysk-sovjetiske ikke-angrebspagt Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande er betegnelsen for den militære besættelse af Estland, Letland og Litauen, som Sovjetunionen gennemførte i sommeren 1940 inden for rammerne af Molotov-Ribbentrop-pagten, og som Sovjetunionen gentog i 1944 efter at have være fordrevet fra de baltiske lande af den tyske Wehrmacht i 1941.
Se Kārlis Ulmanis og Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande
Vestrussiske Frivilligehær
Den Vestrussiske Frivilligehærs flag General Bermondt-Avalov med officerer fra den Vestrussiske Frivilligehær Den Vestrussiske Frivilligehær eller Bermondthæren var en hær i de baltiske provinser af det tidligere Russiske Kejserrige under Den Russiske Borgerkrig fra 1918 til 1920.
Se Kārlis Ulmanis og Vestrussiske Frivilligehær
Vilis Lācis
Vilis Lācis (født 12. maj 1904 i Mangaļi nær Riga i Guvernement Livland, død 6. februar 1966 i Riga i Lettiske SSR) var en lettisk forfatter og kommunistisk politiker.
Se Kārlis Ulmanis og Vilis Lācis
1934
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1934 (tal).
Også kendt som Karlis Ulmanis.