Indholdsfortegnelse
31 relationer: Ariane 5, Calypso (måne), Corioliseffekten, Dværgplanet, Gravitationel slynge, Gravitationsbølge, Great Observatories program, Helene (måne), Hill-sfære, Himmelmekanik, James Webb Space Telescope, Jordens historie, Joseph Louis Lagrange, Kaosteori, Månens bagside, Planck-rumteleskopet, Planet, Polydeuces (måne), Rumobservatorium, Saturn, Saturns måner, Solar and Heliospheric Observatory, Solen, Telesto (måne), Tethys (måne), Tracking and Data Relay Satellite, Trojanske asteroider, Tyngdebølge, (419624) 2010 SO16, 1772, 2010 TK7.
Ariane 5
Ariane 5 er en europæisk totrinsløfteraket til primært at opsende satellitter til synkronbanen.
Calypso (måne)
Calypso er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 13. marts 1980 af astronomerne Pascu, Seidelmann, Baum og Currie under observarioner fra jordbaserede observatorier.
Se Lagrange-punkt og Calypso (måne)
Corioliseffekten
Illustration af corioliseffekten: En kugle på en drejeskive. Virkning af corioliseffekten på et stort vindsystem, her et lavtrykssystem over Island. Corioliseffekten er en effekt, som påvirker legemer (inkl. væske og gas), der er i bevægelse i forhold til et koordinatsystem, der roterer jævnt, (dvs.
Se Lagrange-punkt og Corioliseffekten
Dværgplanet
Dawn. Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.
Se Lagrange-punkt og Dværgplanet
Gravitationel slynge
En gravitationel slynge (på engelsk kaldet gravity assist (flybys), der betyder forbi-flyvninger - og gravitational slingshots) er et begreb, der bruges om et rumfartøjs udnyttelse af gravitationen fra de himmellegemer det passerer til acceleration eller deceleration.
Se Lagrange-punkt og Gravitationel slynge
Gravitationsbølge
Måling af gravitationsbølger. Todimensionel fremstilling af gravitationsbølger, som dannes af to neutronstjerner som kredser om hinanden. Gravitationsbølger eller gravitationel stråling er ifølge den generelle relativitetsteori energi, som forplanter sig udad fra en kilde i en bølgeform med lysets hastighed.
Se Lagrange-punkt og Gravitationsbølge
Great Observatories program
Great Observatories program er en serie af fire store, kraftige rumobservatorier, der blev fremstillet for det amerikanske rumagentur NASA med henblik på at undersøge Universet i et særligt område i det elektromagnetiske spektrum ved hjælp af forskellige teknologier.
Se Lagrange-punkt og Great Observatories program
Helene (måne)
Helene er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 1. marts 1980 af Pierre Laques og Jean Lecacheux, som observerede den fra Pic du Midi-observatoriet.
Se Lagrange-punkt og Helene (måne)
Hill-sfære
Hill-sfæren er en kugle-formet, omtrentlig grænse for det område af rummet omkring et himmellegeme, hvori mindre himmellegemer eller rumfartøjer kan forblive i stabile omløbsbaner.
Se Lagrange-punkt og Hill-sfære
Himmelmekanik
Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.
Se Lagrange-punkt og Himmelmekanik
James Webb Space Telescope
Model af rumteleskopet James Webb Space Telescope (JWST) er et ubemandet amerikansk rumobservatorium og international rummission i et samarbejde mellem NASA, European Space Agency (ESA) og Canadian Space Agency (CSA).
Se Lagrange-punkt og James Webb Space Telescope
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Lagrange-punkt og Jordens historie
Joseph Louis Lagrange
Joseph Louis Lagrange (italiensk Giuseppe Lodovico Lagrangia) (født 25. januar 1736, død 10. april 1813) bliver regnet som en af de største matematikere i 1700-tallet.
Se Lagrange-punkt og Joseph Louis Lagrange
Kaosteori
Kaosteori er det populære navn for det, der i videnskaben kaldes for ikke-lineær dynamik.
Se Lagrange-punkt og Kaosteori
Månens bagside
Poincarekrateret. Månens bagside er den halvdel af Månen, som vender væk fra Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens forside.
Se Lagrange-punkt og Månens bagside
Planck-rumteleskopet
Model af rumteleskopet Planck i korrekt størrelse. Planck-rumteleskopet er et videnskabeligt satellit-teleskop til kosmologisk udforskning, opsendt af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) med løfteraketten Ariane 5 fra den europæiske rumstation Kourou i Fransk Guyana den 14.
Se Lagrange-punkt og Planck-rumteleskopet
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Polydeuces (måne)
Polydeuces er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 21. oktober 2004 af et hold astronomer under ledelse af Carolyn C. Porco, og lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2004 S 5.
Se Lagrange-punkt og Polydeuces (måne)
Rumobservatorium
Rumobservatorier. Grøn betyder endnu ikke opsendt. Et rumobservatorium eller en astronomisatellit er et observatorium i rummet.
Se Lagrange-punkt og Rumobservatorium
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Saturns måner
Oversigt over Saturns større måner. Der er pr.
Se Lagrange-punkt og Saturns måner
Solar and Heliospheric Observatory
Solar and Heliospheric Observatory (SOHO) er et rumfartøj som blev opskudt fra en Atlas II-raket 2. december 1995 for at studere Solen, og begyndte normal drift i maj i 1996.
Se Lagrange-punkt og Solar and Heliospheric Observatory
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Telesto (måne)
Telesto er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 8. april 1980, af astronomerne Smith, Reitsema, Larson og Fountain, som fandt Telesto ved observationer fra jordbaserede observatorier.
Se Lagrange-punkt og Telesto (måne)
Tethys (måne)
Tethys er planeten Saturns femtestørste måne.
Se Lagrange-punkt og Tethys (måne)
Tracking and Data Relay Satellite
En af de første TDRS. En senere udgave af en TDRS. Discovery. Tracking and Data Relay Satellite (TDRS) er en kommunikationssatellit i et netværk af satellitter: Tracking and Data Relay Satellite Systeme (TDRSS).
Se Lagrange-punkt og Tracking and Data Relay Satellite
Trojanske asteroider
Begrebet trojanske asteroider var oprindeligt asteroider, der færdedes i planeten Jupiters bane, mere præcist i de to Lagrange-punkter L4 og L5 langs Jupiter-banen, hhv.
Se Lagrange-punkt og Trojanske asteroider
Tyngdebølge
Tyngdebølger er forstyrrelser, som optræder inden for fluidmekanik (hydrodynamik og aerodynamik) og som udbreder sig styret af det lokale tyngdefelt.
Se Lagrange-punkt og Tyngdebølge
(419624) 2010 SO16
(419624) 2010 SO16 er en benævnelse for en nærjords-asteroide opdaget med Wide-field Infrared Survey Explorer rumteleskopet.
Se Lagrange-punkt og (419624) 2010 SO16
1772
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1772 (tal).
2010 TK7
WISE. 2010 TK7 er en trojansk asteroide, der omløber Solen i omtrent samme bane som Jorden.
Også kendt som L-punkt, Lagrangepunkt, Librationspunkt.