Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Laissez faire

Indeks Laissez faire

Laissez faire eller laisser faire (udtalt) er et fransk udtryk, der direkte oversat betyder "lad gøre", men bruges i betydningen "lade stå til".

Indholdsfortegnelse

  1. 46 relationer: Alexander Hamilton, Amerikansk exceptionalisme, André Gunder Frank, Arkitektur i København, Økonomisk liberalisme, Bourbondemokraterne, Calvin Coolidge, Chicagoskolen (økonomi), Den østrigske skole, Den tredje vej, Det Liberale Folkepartiet (1992–2017), Eksternalitet, Forbund for den Polske Krone, Franske ord og vendinger, Fristaden Kraków, Italien, John Maynard Keynes, John Stuart Mill, Kapitalisme, Karl Kraus, Klassisk liberalisme, Konservatisme, KORWiN, Kriseteori (økonomi), Kristendemokrati, Landboreformerne, Liberalisme, Liberalkonservatisme, Libertarianske Parti (USA), Markedsfundamentalisme, Markedsliberalisme, Milton Friedman, Neoklassisk økonomi, Neoliberalisme, Nykeynesiansk økonomi, Opdragelse, Planøkonomi, Politisk parti, Politiske partier i Polen, Princip, Rerum novarum, Socialt netværk, Storbritanniens økonomi, Tyske Kejserrige, Tysklands økonomiske historie, USA.

Alexander Hamilton

Alexander Hamilton, 1792. Alexander Hamilton circa 1795 Alexander Hamilton (født 11. januar 1755 eller 1757 på Nevis i Caribien, død 12. juli 1804 i New York) var en amerikansk politiker, skribent, jurist og soldat.

Se Laissez faire og Alexander Hamilton

Amerikansk exceptionalisme

publisher.

Se Laissez faire og Amerikansk exceptionalisme

André Gunder Frank

Andre Gunder Frank (født 24. februar 1929, død 23. april 2005) var en marxistisk inspireret tysk historiker, som var en af grundlæggerne af afhængighedsteorien i 1960'erne.

Se Laissez faire og André Gunder Frank

Arkitektur i København

København er berømt for at have balance mellem ny og gammel arkitektur og en homogen bygningsmasse i 5-6 etagers højde, og i 2008 vedtog Borgerrepræsentationen at Indre By skal friholdes for højhuse.

Se Laissez faire og Arkitektur i København

Økonomisk liberalisme

Økonomisk liberalisme er et økonomisk system, der er organiseret sådan, at det størst mulige antal økonomiske beslutninger træffes af individer eller husholdninger snarere end kollektive (f.eks. offentlige) institutioner eller organisationer.

Se Laissez faire og Økonomisk liberalisme

Bourbondemokraterne

Bourbondemokraterne var et begreb som man brugte i USA fra 1876 til 1904 til at henvise til konservative eller klassisk liberale medlemmer af det Demokratiske Parti, specielt dem som støttede præsident Grover Cleveland i 1884–1896 og Alton B. Parker i 1904.

Se Laissez faire og Bourbondemokraterne

Calvin Coolidge

John Calvin Coolidge, Jr. (født 4. juli 1872, død 5. januar 1933) var den 30. amerikanske præsident (1923–1929).

Se Laissez faire og Calvin Coolidge

Chicagoskolen (økonomi)

Milton Friedman, en fremtrædende repræsentant for Chicagoskolen. Chicago-skolen er betegnelsen for ideerne hos en gruppe økonomiske forskere på University of Chicago i 1900-tallet.

Se Laissez faire og Chicagoskolen (økonomi)

Den østrigske skole

Grundlæggeren af den oprindelige østrigske skole, økonomen Carl Menger. Den østrigske skole inden for økonomi blev oprindelig brugt om en gruppe økonomer ved Wien Universitet i slutningen af det 19. århundrede med Carl Menger som den mest fremtrædende.

Se Laissez faire og Den østrigske skole

Den tredje vej

Den tredje vej er en politisk position, der forsøger at forene højreorienteret og venstreorienteret politik ved at anbefale en varierende kombination af højreorienteret økonomisk og venstreorienteret socialpolitik.

Se Laissez faire og Den tredje vej

Det Liberale Folkepartiet (1992–2017)

Det Liberale Folkepartiet var et norsk politisk parti.

Se Laissez faire og Det Liberale Folkepartiet (1992–2017)

Eksternalitet

I økonomi er en eksternalitet en omkostning eller gevinst som (eksterne) personer uden for den økonomiske transaktion på markedet påføres.

Se Laissez faire og Eksternalitet

Forbund for den Polske Krone

Forbund for den polske krone (KKP) er et polsk monarkistisk politisk parti.

Se Laissez faire og Forbund for den Polske Krone

Franske ord og vendinger

På dansk vil der i nogle tilfælde blive benyttet ord og vendinger fra fransk.

Se Laissez faire og Franske ord og vendinger

Fristaden Kraków

Fristaden Kraków (Wolne Miasto Kraków, formelt Den frie, selvstændige og strikt neutrale by Kraków med dets territorium (polsk: Wolne, Niepodległe i Ściśle Neutralne Miasto Kraków z Okręgiem)) var en bystat i Centraleuropa mellem det russiske Kongeriget Polen, det østrig-ungarske Kongeriget Galicien og det preussiske Øvre Schlesien.

Se Laissez faire og Fristaden Kraków

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.

Se Laissez faire og Italien

John Maynard Keynes

John Maynard Keynes (født 5. juni 1883, død 21. april 1946) var en engelsk økonom.

Se Laissez faire og John Maynard Keynes

John Stuart Mill

John Stuart Mill (født 20. maj 1806, død 8. maj 1873) var en engelsk filosof.

Se Laissez faire og John Stuart Mill

Kapitalisme

Den liberale teoretiker Adam Smith, der advokerede for en kapitalistisk samfundsmodel Kapitalisme er et økonomisk produktionssystem, hvor ejendomsretten til produktionsmidlerne er privat, og hvor forbrugsgoder, arbejdskraft og kapital købes og sælges på et marked.

Se Laissez faire og Kapitalisme

Karl Kraus

Mindeplade for Karl Kraus på huset i Jičín, hvor han blev født Karl Kraus (født 28. april 1874 i Jičín nuv. Tjekkiet, død 12. juni 1936 i Wien) var en østrigsk forfatter og journalist, kendt som satiriker, essayist, aforistiker, dramatiker og poet.

Se Laissez faire og Karl Kraus

Klassisk liberalisme

Klassisk liberalisme (også kendt som traditionel liberalisme og laissez-faire-liberalismeIan Adams, Political Ideology Today (Manchester: Manchester University Press, 2001), 20. eller ganske enkelt liberalisme) er en politisk ideologi, som er fortaler for borgerrettigheder, retssikkerhed, en ureguleret markedsøkonomi og en meget begrænset statsmagt.

Se Laissez faire og Klassisk liberalisme

Konservatisme

Konservatisme er en social, kulturel og politisk filosofi, der ønsker at bevare tidligere generationers nedarvede værdier og samfundsinstitutioner.

Se Laissez faire og Konservatisme

KORWiN

Koalition for fornyelse af republikken - frihed og håb (KORWiN) også kendt som Frihed (polsk: Wolność) er et polsk frit markedskapitalistisk politisk parti.

Se Laissez faire og KORWiN

Kriseteori (økonomi)

Kriseteori i faget økonomi omhandler årsagerne til og konsekvenserne af økonomisk recession, som fører til lavkonjunktur.

Se Laissez faire og Kriseteori (økonomi)

Kristendemokrati

Kristendemokrati er en politisk ideologi og en bevægelse, der i store træk tog sin begyndelse som en reaktion mod sekularismen i den franske revolution og kristendomskritiske elementer i marxismen på den ene side og socialdarwinisme og laissez-faire kapitalisme på den anden side.

Se Laissez faire og Kristendemokrati

Landboreformerne

Frihedsstøtten i København. Grundstenen lagt 1792 Frederik 6. Kronprinsregent 1784–1808 og konge 1808–1839 Christian Colbjørnsen 1749–1814 Norskfødt jurist, embedsmand og sekretær for landbokommissionen Andreas Peter Bernstorff 1735–1797 Christian Ditlev Reventlow Ved landboreformerne forstås i almindelighed en række tiltag, danske regeringer iværksatte i perioden 1784 - ca.

Se Laissez faire og Landboreformerne

Liberalisme

Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger Liberalismen er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution.

Se Laissez faire og Liberalisme

Liberalkonservatisme

Liberalkonservatisme er en politisk ideologi, der som navnet antyder består af elementer af både konservatisme og liberalisme.

Se Laissez faire og Liberalkonservatisme

Libertarianske Parti (USA)

Det Libertarianske Parti er det tredjestørste og hurtigst voksende politiske parti i USA.

Se Laissez faire og Libertarianske Parti (USA)

Markedsfundamentalisme

Markedsfundamentalisme (også kendt som frimarkedsfundamentalisme) er et polemisk udtryk, der anvendes om en stærk tro på, at laissez faire-økonomisk politik, hvor staten helt afholder sig fra at blande sig i markedsøkonomien, kan løse de fleste økonomiske og sociale problemer.

Se Laissez faire og Markedsfundamentalisme

Markedsliberalisme

Markedsliberalisme er et begreb indenfor liberal ideologi med to forskellige betydninger.

Se Laissez faire og Markedsliberalisme

Milton Friedman

Milton Friedman (født 31. juli 1912, død 16. november 2006) var en amerikansk økonom og en af de mest fremtrædende fortalere for økonomisk liberalisme i 1900-tallet.

Se Laissez faire og Milton Friedman

Neoklassisk økonomi

Begrebet neoklassisk anvendt inden for økonomi bruges i flere forskellige sammenhænge.

Se Laissez faire og Neoklassisk økonomi

Neoliberalisme

Neoliberalisme eller nyliberalisme er en politisk ideologi, der i modsætning til socialliberalismen og i forlængelse af den klassiske liberalisme er imod enhver form for statslige indgreb i samfundslivet og markedsøkonomien.

Se Laissez faire og Neoliberalisme

Nykeynesiansk økonomi

Nykeynesiansk økonomi er en retning inden for moderne makroøkonomi, der forener et keynesiansk udgangspunkt med et mikroøkonomisk grundlag.

Se Laissez faire og Nykeynesiansk økonomi

Opdragelse

Opdragelse er udvikling og dannelse af et menneske i en bestemt retning Opdragelse er en proces, der støtter udviklingen af et menneske med en bevidst hensigt.

Se Laissez faire og Opdragelse

Planøkonomi

Propaganda på husmur for DDRs Nationale Front til fordel for Leipzigs industriarbejdere i kamp for "fred, enhed og opfyldelse af femårs-planen". En planøkonomi er et økonomisk system, hvor produktionen (og dermed beskæftigelsen og investeringerne) og allokeringen af de fremstillede goder i et betydeligt omfang er bestemt af en produktionsplan, der omfatter hele økonomien.

Se Laissez faire og Planøkonomi

Politisk parti

Et politisk parti er en kreds af personer, som tilslutter sig en ideologi eller et sæt grundholdninger.

Se Laissez faire og Politisk parti

Politiske partier i Polen

Denne liste over politiske partier i Polen viser de partier, der er repræsenteret i det polske parlament Sejm.

Se Laissez faire og Politiske partier i Polen

Princip

juridisk princip.Jacoby, Jeff. http://archive.boston.com/bostonglobe/editorial_opinion/oped/articles/2009/05/10/lady_justices_blindfold/ "Lady Justice's blindfold." ''Boston.com''. 10. maj 2009. 25 October 2017. Et princip (flertal: principper; fra latin principium.

Se Laissez faire og Princip

Rerum novarum

Leo XIII Rerum Novarum er en encyklika udstedt af pave Leo XIII den 15. maj 1891.

Se Laissez faire og Rerum novarum

Socialt netværk

Et socialt netværk er en social struktur, der består af aktører, som interagerer med hinanden og derfor laver bånd.

Se Laissez faire og Socialt netværk

Storbritanniens økonomi

City of London er Storbritanniens finanscentrum. Storbritanniens økonomi er en højt udviklet markedsøkonomi.

Se Laissez faire og Storbritanniens økonomi

Tyske Kejserrige

Det Tyske Kejserrige (Das deutsche Kaiserreich) blev proklameret i Versailles den 18. januar 1871 efter det nordtyske forbunds sejr i den fransk-preussiske krig.

Se Laissez faire og Tyske Kejserrige

Tysklands økonomiske historie

Hanseskibe ved København, 1428 Sølvminen i Joachimsthal 1548. Den der udmøntede sølvmønt blev navnemæssigt ophav til både thaler, daler og dollar Frankfurts skyline 2001 Tysklands økonomiske historie udviser store omskiftelser gennem tiden.

Se Laissez faire og Tysklands økonomiske historie

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.

Se Laissez faire og USA

Også kendt som Laissez-faire.