Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Landefred

Indeks Landefred

I de middelalderlige retssystemer var landefred (Latin: constitutio pacis, pax instituta eller pax jurata) det overenskomstmæssige afkald på en (egentlig lovfæstet) ret til at bruge magt ved gennemtvingelse af egne retskrav.

Indholdsfortegnelse

  1. 8 relationer: Danmarks historie (1047-1397), Gudsfred, Handel, Karl af Flandern, Lendmann, Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige), Rudolf 1. af Tyskland, Vendelbo (adelsslægt).

Danmarks historie (1047-1397)

Mandshoved fra døbefonten i Todbjerg Kirke, Østjylland. Fonten er fra ca. 1130, og hovedet viser skæg- og hårmode i tidlig, dansk middelalder, da kristendommen var ved at være almindeligt udbredt i landet. Danmarks ældre middelalder afgrænses oftest af årstallene 1047 (Svend Estridsens tronbestigelse) og 1397 (da rigsrådene i de tre skandinaviske lande enedes om at oprette Kalmarunionen).

Se Landefred og Danmarks historie (1047-1397)

Gudsfred

Gudsfreden (latin: Pax Dei) var i sammenhæng med begrebet Guds våbenhvile (Treuga Dei) en middelalderlig fredsordning, som skulle dæmpe og senere helt fjerne den retsløse tilstand, hvor enhver måtte ty til selvtægt for at få sin ret.

Se Landefred og Gudsfred

Handel

Handel refererer til en situation, hvor en eller flere handlende (kunder) mødes med en eller flere andre handlende (sælgere) for at udveksle handelsvarer, serviceydelser eller produkter.

Se Landefred og Handel

Karl af Flandern

Karl af Flandern eller Karl den Danske (død 1127) var greve af Flandern fra 1119 til sin død.

Se Landefred og Karl af Flandern

Lendmann

Lendmann (flertal: lendmenn) (oldnordisk: lendr maðr) var en vasaltitel fra vikingetidens og middelalderens Norge, tildelt af kongen for at udøve kongelig myndighed.

Se Landefred og Lendmann

Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)

Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.

Se Landefred og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)

Rudolf 1. af Tyskland

Rudolf 1. eller Rudolf af Habsburg (1. maj 1218 på slottet Limburg i Breisgau–15. juli 1291 i Speyer) var en tysk fyrste af huset Habsburg, der fra 1273 til 1291 var valgt kejser af det Tysk-romerske rige (formelt: Romernes konge).

Se Landefred og Rudolf 1. af Tyskland

Vendelbo (adelsslægt)

Vendelbo er navnet på en uddød jysk uradelsslægt, der rummede et par af Danmarks absolut førende politikere i 1300-tallet, far og søn.

Se Landefred og Vendelbo (adelsslægt)