Indholdsfortegnelse
54 relationer: Akranes, Þáttr, Ældre Edda, Danmark-Norge, Den færøske gås, Den islandske fristat, Engeløya, Eriksfjord, Færøerne, Færøsk (sprog), Færøsk fiskeri, Færøsk hest, Færøsk landbrug, Færingesaga, Finland i middelalderen, Finnur Jónsson (biskop), Funningur, Grímur Kamban, Harald Hårfager, Haukr Erlendsson, Húsavík (Sandoy), Húsavíkar kirkja, Hov (bygd), Hov (helligsted), Hrísey, Hvalba, Ingólfur Arnarson, Islandsk (sprog), Islandsk litteratur i middelalderen, Islændinge, Landnámabók, Ming-dynastiet, Mykines, Narsaq, Nordboernes kolonisering af Grønland, Norgesvældet, Norrøn, Papar (munke), Ravnkel Frejsgodes Saga, Saga, Sandur, Skógafoss, Stóra Dímun, Suðuroy, Sumba, Thor, Toftir, Tragtbægerkultur, Vatnajökull, Vágur, ... Expand indeks (4 mere) »
Akranes
Akranes er en by med 6.549 indbyggere (2008) på Islands vestkyst, 25 km nord for Reykjavík.
Þáttr
En Þáttr (norrønt pl: þættir; da: 'tot', 'totter'; tidl. også 'taatter') er en kort anekdotisk islandsk saga i prosa, en kort selvstændig fortælling som indgår i en større fortælling.
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Danmark-Norge
Danmark-Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to kongeriger Danmark og Norge fra 1536 til 1814.
Den færøske gås
Gåsefamilie i indmarken Gås i forsvarsposition Den færøske gås (Føroyska gásin) er formodentlig den ældste form for tamgås i Europa og muligvis direkte efterkommer af de tamgæs, som landnamsfolk medbragte fra Skandinavien og de Britiske øer.
Den islandske fristat
Den Islandske fristat (islandsk: Þjóðveldið) var den uafhængige stat der blev etableret på Island i 930, under den første samling af Altinget.
Se Landnam og Den islandske fristat
Engeløya
Engeløyas beliggenhed. Engeløya er en norsk ø, som administrativt hører til Steigen Kommune i Nordland fylke.
Eriksfjord
Udsigt over Eriksfjord (Tunulliarfik) Eriksfjord var nordboernes navn på den fjord, der i dag på grønlandsk kaldes Tunulliarfik.
Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Færøsk (sprog)
Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.
Færøsk fiskeri
Tróndur í Gøtu, som blev bygget i 2010, er en moderne færøsk trawler, som fisker pelagisk fisk som f.eks. makrel og sild. Typisk færøsk trawler i aktion Typisk ældre færøsk båd Færøsk fiskeri fik først betydning for det færøske samfund fra midten af 1800-tallet.
Færøsk hest
Færøsk hingst. To færøske unghingste. Færøske heste. Færøsk hest med vinterpels. Den færøske hest (som på færøsk kaldes Føroyska rossið eller Føroyskt ross) er meget robust og nøjsom – den har levet og klaret sig selv i Færøernes barske natur i over 1000 år.
Færøsk landbrug
Landbrugsdrift i vikingetiden. Færøsk landbrug er også i nutiden overvejende et udmark-indmark-system, med fåreavl og kvægavl som hovedindtægt.
Færingesaga
Færingesaga, eller Færinge saga, oldnordisk Færeyinga saga, færøsk Føroyinga søga, er den ældste kilde til Færøernes historie og samtidig den vigtigste kilde til vikingetiden på Færøerne.
Finland i middelalderen
landskaber, som findes i Finland. Finlands middelalderlige historie omfatter et tidsrum på henved 500 år fra 1000-tallet til 1500-tallet, hvor det finske samfund gennemgik store ændringer.
Se Landnam og Finland i middelalderen
Finnur Jónsson (biskop)
Finnur Jónsson (16. januar 1704 – 23. juli 1789) var en islandsk biskop og lærd, søn af Jón Halldórsson og hustru Sigridur Björnsdatter.
Se Landnam og Finnur Jónsson (biskop)
Funningur
Funningur på dansk og oldnordisk Funding er en bygd på Eysturoy på Færøerne beliggende på nordvestkysten af Funningsfjørður og ved foden af Færøernes højeste fjeld Slættaratindur (882 m).
Grímur Kamban
Færøsk frimærke fra 2004 Grímur Kamban (800-tallet) var efter færingesagaen den første landnamsmand på Færøerne.
Harald Hårfager
Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.
Haukr Erlendsson
Bryggen fra Stranden, hvor Hauk boede i Audunsgården. Haukr Erlendsson (født ca. 1265, død 1334) var en islandsk lovsigemand, der huskes for at have efterladt sig håndskriftet, der nu kaldes Hauksbók, indeholdende blandt andet afskrifter af sagaer, Algorismus, der er en nordisk skrift om matematik, samt Völuspá.
Se Landnam og Haukr Erlendsson
Húsavík (Sandoy)
Húsavík Húsavík.
Se Landnam og Húsavík (Sandoy)
Húsavíkar kirkja
Húsavíkar kirkja (dansk: Husevig Kirke) er en færøsk kirke i Húsavík på Sandoy.
Se Landnam og Húsavíkar kirkja
Hov (bygd)
Hov (dansk: Hove) er en bygd på Suðuroy i det sydlige Færøerne.
Hov (helligsted)
Resterne af et hov på Færøerne. Hov eller hof er en gammel nordisk betegnelse for en hedensk helligdom.
Se Landnam og Hov (helligsted)
Hrísey
Hrísey Hrísey Kirke Hrísey er en ø yderst i Eyjafjörður, ca.
Hvalba
Hvalba Hvalba (eller på gammel dansk Kvalbø) er en færøsk bygd på det nordlige Suðuroy.
Ingólfur Arnarson
Ingólfur Arnarson malet af Johan Peter Raadsig. Ingolf Arnarsson (islandsk Ingólfur Arnarson) var en norsk landnamsmand fra Fjaler ved Dalsfjorden i Sunnfjorder som levede i 800-tallet og blev ifølge den islandske saga den første fastboende nordbo på Island.
Se Landnam og Ingólfur Arnarson
Islandsk (sprog)
En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.
Se Landnam og Islandsk (sprog)
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Se Landnam og Islandsk litteratur i middelalderen
Islændinge
Islændinge er den nationale eller etniske gruppe på Island, der primært nedstammer fra norrøne i Skandinavien og keltere fra Irland og Skotland.
Landnámabók
En side fra bogen, opbevaret på Árni Magnússon-instituttet i Reykjavík Landnámabók/Landnamsbogen er en fortælling skrevet i slutningen af 1100-tallet om bosætningen på Island, de første landnamsfolk (13 kvinder og 412 mænd) og deres slægt.
Ming-dynastiet
Ming-dynastiet omkring år 1415. Ming-dynastiet var det sidste kejserdynasti, 1368-1644, der havde Hankinesere som regenter.
Mykines
Mykines (dansk Myggenæs) er den vestligste ø på Færøerne.
Narsaq
Narsaq ("Sletten") beliggende i Kujalleq Kommune i den sydlige del af Grønland.
Nordboernes kolonisering af Grønland
Artiklen om nordboernes togter fra Grønland til Vinland - se artiklen Vinland.
Se Landnam og Nordboernes kolonisering af Grønland
Norgesvældet
Omtrentligt kort over Norgesvældet i 1265. Som symbol på Norgesvældets udstrækning blev Håkon Håkonssons datter Kristina (1234-1262) indgiftet i den spanske kongefamilie. Statue af hende i Covarrubias i Spanien. En tilsvarende afstøbning står ved Slotsfjeldet i Tønsberg, udført af Brit Sørensen.
Norrøn
Norrøn er et tillægsord brugt om gamle kulturer i Norden.
Papar (munke)
Papar (Islandsk udtale:; fra latin papa, og oldirsk, og betyder "fader" eller "pave") var, ifølge de tidlige islandske historiske kilder, en gruppe af irske eller skotske munke hjemmehørende på dele af Island, da Nordboerne ankom til øen.
Ravnkel Frejsgodes Saga
Første side af ''Hrafnkels saga'' fra et islandsk manuskript (AM 156 fol) fra 17. århundrede ISLANDIA MAPA tegnet af Abraham Ortelius, ca. 1590 - Med tilføjet fokus på stednavne fra Ranvkel Frøjgodes Saga. F.eks. Adelból, Ravnkelsdal m.fl. Ravnkel Frøjsgodes Saga (Hrafnkels saga Freysgoða, kort Hrafnkatla) er en gammel islandsk Saga, som blev fortalt på kong Harald Hårfagers tid mellem 930 og 1100.
Se Landnam og Ravnkel Frejsgodes Saga
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Sandur
Sandur er en færøsk bygd på øen Sandoy.
Skógafoss
Skógafoss. Fossens beliggenhed. Skógafoss.Foto: Jon Julius Sandal 2005 Skógafoss er en 25 m bred og 60 m høj foss (vandfald) ca.
Stóra Dímun
Stóra Dímun er en ø på Færøerne, der ligger midt mellem Sandoy og Suðuroy.
Suðuroy
Suðuroy Suðuroy (dansk Suderø) er den sydligste ø på Færøerne og ligger forholdsvis afskåret fra det centrale Færøerne, som efterhånden for størstedelens vedkommende er bundet sammen med broer og undersøiske tunneler.
Sumba
Kort over Sumbiar kommuna Sumba er en bygd og kommune på sydvestsiden af den sydligste færøske ø Suðuroy.
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Toftir
Toftir er en bygd på Færøerne beliggende i den sydlige ende af Eysturoy, på østsiden af Skálafjørðurs munding, hvor den er én af en række bygder, som efterhånden danner en bebyggelse over en strækning på 10 km.
Tragtbægerkultur
Tragtbægerkulturen er en arkæologisk kultur, den første jordbrugskultur i Norden og derved begyndelsen til bondestenalder eller yngre stenalder.
Se Landnam og Tragtbægerkultur
Vatnajökull
Vatnajökull er Islands største gletsjer beliggende i Nationalparken Vatnajökull, Suðurland i det sydøstlige Island.
Vágur
Vágur, dansk: Våg, er med sine 1360 indbyggere i 2010 den næststørste bygd på Suðuroy på Færøerne og administrationscenter for Vágs kommuna.
Vætte
Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.
Viðareiði
Viðareiði Viðareiði Viðareiði (dansk Viderejde) på Viðoy (dansk Viderø) er Færøernes nordligste bygd.
Voss
Voss eller Voss herad er en kommune i Vestland fylke i Norge.
825
---- Konge i Danmark: Horik 1. senest 815-854 ---- Se også 825 (tal).
Også kendt som Landnamstiden.