Indholdsfortegnelse
53 relationer: Abel af Danmark, Axel Axelsen Brahe, Bavn, Bolderslev, Borgerkrigen 1146-1157, Bornhøved, Christian 3., Christoffer af Bayern, Danmarks landsdele, Danske landskabslove, Domssamling, Eggert Frille, Erik Klipping, Halland, Heks, Herredag, Herredsting, Hertugdømmet Slesvig, Holsten, Jørgen Urne (ridder), Johan Rantzau, Jylland, Kalmarunionen, Kansler, Knud den Hellige, Kongerækken, Landdag, Landsdommer, Landskab (landsdel), Landsting, Låsebrev, Lerbäckshögen, Lovsigemand, Lund (Sverige), Margrete 1., Nørrejylland, Rådstueret, Rigsrådet (Danmark før enevælden), Sjællandsfar Landsting, Skansehage, Slaget på Grathe Hede, Stændermøde, Svend Tronkræver, Thormod Torfæus, Tingsvidne, Urnehoved Tingsted, Valdemar Atterdag, Valgmonarki, Viborg Landsting, Vornedskab, ... Expand indeks (3 mere) »
Abel af Danmark
Abel (1218 – 29. juni 1252) var hertug af Slesvig fra 1232 til 1252 og konge af Danmark fra 1250 til 1252.
Se Landsting (middelalderen) og Abel af Danmark
Axel Axelsen Brahe
Axel Axelsen Brahe, (o. 1480-23. februar 1551), til Krogholm og Vidskøvle, var en dansk ridder, en af de bekendteste skånske rigsråder på reformationstiden, søn af Axel Pedersen Brahe og Maren Lunge.
Se Landsting (middelalderen) og Axel Axelsen Brahe
Bavn
En bavn i Sverige En bavn eller baun, der egentlig betyder en brændestabel, er et bål tændt på et højtliggende sted, f.eks.
Se Landsting (middelalderen) og Bavn
Bolderslev
Bolderslev (tysk: Bollersleben) er en by i Sønderjylland med.
Se Landsting (middelalderen) og Bolderslev
Borgerkrigen 1146-1157
en). En borgerkrig blev udkæmpet 1146-1157 i Danmark mellem de tre fætre Svend Grathe, Knud 5. og Valdemar den Store.
Se Landsting (middelalderen) og Borgerkrigen 1146-1157
Bornhøved
Bornhøved (dansk) eller Bornhöved (tysk) er en landsby i det nordlige Tyskland, beliggende under Kreis Segeberg i den sydøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten, ca.
Se Landsting (middelalderen) og Bornhøved
Christian 3.
Christian 3. (12. august 1503 – 1. januar 1559) var konge af Danmark fra 1534 til 1559 og Norge fra 1537 til 1559.
Se Landsting (middelalderen) og Christian 3.
Christoffer af Bayern
Christoffer af Bayern (Christoffer 3.) (26. februar 1416 – 6. januar 1448) var konge af Danmark 1440-1448, af Sverige 1441-1448 og af Norge 1442-1448.
Se Landsting (middelalderen) og Christoffer af Bayern
Danmarks landsdele
Danmarks landsdele er en inddeling af Danmarks territorium i flere landsdele.
Se Landsting (middelalderen) og Danmarks landsdele
Danske landskabslove
Den Skånske Lov (Håndskrift ''Codex Holm B74'' fra cirka 1250). Danske landskabslove; Jyske Lov, Sjællandske Lov og Skånske Lov. Fra middelalderen kendes fire danske landskabslove – Skånske Lov, Valdemars sjællandske Lov, Eriks sjællandske Lov og Jyske Lov – dækkende de tre gammeldanske retsområder: 1) Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm 2) Sjælland, Lolland, Falster og Møn og 3) Jylland til Ejderen med Fyn, Langeland og Ærø.
Se Landsting (middelalderen) og Danske landskabslove
Domssamling
En domssamling er en organiseret samling af domme, kendelser og andre afgørelser afsagt af domstole eller andre myndigheder med kompetence til træffe retligt bindende afgørelser.
Se Landsting (middelalderen) og Domssamling
Eggert Frille
Eggert Frille (omkring 1400-1470) var en dansk rigsråd, og en af sin tids betydeligste mænd.
Se Landsting (middelalderen) og Eggert Frille
Erik Klipping
Erik Klipping (født 1249 på Lolland, myrdet 22. november 1286 i Finderup) kendt som Erik 5. eller Erik Glipping var dansk konge fra 1259 til 1286.
Se Landsting (middelalderen) og Erik Klipping
Halland
Halland er et svensk landskab, der er stort set sammenfaldende med Hallands län.
Se Landsting (middelalderen) og Halland
Heks
Hekse eller valdensere flyvende på kost. Fra Martin Le Frances manuskript ''Le champion des dames'' fra 1451. Heksebål i 1544. Heks (af fra gammelhøjtysk hag(a)zuz, hagzissa, af hag.
Se Landsting (middelalderen) og Heks
Herredag
Ordet herredag er vistnok af svensk oprindelse og forekommer næppe i Danmark før i årene efter kong Hans' tronbestigelse (1481).
Se Landsting (middelalderen) og Herredag
Herredsting
Herredsting efter stik i ''Glossarium Juridico-Danicum'' 1641. '''Herredstinget''' blev afholdt hver uge, og dets væsentligste funktion var at vidnebekræfte ejendomshandeler og aftaler m.v. Herredsfogeden udgjorde lokalsamfundets myndighed og var både politimester og dommer ved herredstinget.
Se Landsting (middelalderen) og Herredsting
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Se Landsting (middelalderen) og Hertugdømmet Slesvig
Holsten
Kortskitse som viser Holsten, i forhold til Slesvig, Danmark og Tyskland Holsten (tysk: Holstein plattysk: Holsten, latin: Holsatia) er et område i det nordlige Tyskland, i delstaten Slesvig-Holsten, der oprindelig var beboet af en saksisk stamme Holsten /Holtsaten der kan oversættes med „skovboere“ (gammelsaksisk holt „træ, skov“ og sāt „Sasse, beboer“).
Se Landsting (middelalderen) og Holsten
Jørgen Urne (ridder)
Jørgen Urne (kaldet Store Jørgen) (død 21. maj 1480 i Odense) var en dansk ridder.
Se Landsting (middelalderen) og Jørgen Urne (ridder)
Johan Rantzau
Johan Rantzau (Johann von Rantzau) (født 12. november 1492, død 12. december 1565) var feltherre for Frederik I og Christian III.
Se Landsting (middelalderen) og Johan Rantzau
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Se Landsting (middelalderen) og Jylland
Kalmarunionen
Kalmarunionen var en personalunion mellem kongerigerne Danmark, Norge og Sverige, som blev oprettet i 1397 og varede til 1523.
Se Landsting (middelalderen) og Kalmarunionen
Kansler
En kansler (latin cancellarius) er en officiel titel for personer med forskellige pligter i civilisationer, som er dannet direkte eller indirekte under indflydelse af romerriget.
Se Landsting (middelalderen) og Kansler
Knud den Hellige
Knud den Hellige, Knud 4., Knud Svendsen (cirka 1043 – 10. juli 1086) var en dansk konge, der blev valgt efter sin bror i 1080, hvorefter han blev gift med Adele af Flandern.
Se Landsting (middelalderen) og Knud den Hellige
Kongerækken
Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.
Se Landsting (middelalderen) og Kongerækken
Landdag
Landdagen i Hannover/Niedersachsen i 2007 En landdag er en politisk forsamling.
Se Landsting (middelalderen) og Landdag
Landsdommer
Landsdommer var før 1805 betegnelse for et juridisk (dømmende) medlem af landstinget.
Se Landsting (middelalderen) og Landsdommer
Landskab (landsdel)
Landskab er et ord hvis oprindelse går tilbage til forhistorisk tid, og kommer af det oldnordiske landskapr der betyder forhold i et land; landskab, egn, landsdel.
Se Landsting (middelalderen) og Landskab (landsdel)
Landsting
Landsting kan henvise til flere artikler.
Se Landsting (middelalderen) og Landsting
Låsebrev
Et låsebrev var i gammel ret en domskendelse til fastlæggelse af ejendomsret.
Se Landsting (middelalderen) og Låsebrev
Lerbäckshögen
Lerbäckshögen eller Sliparebacken er en gravhøj fra bronzealderen i Monumentparken ved Kävlingevägen i bydelen Möllevången i Lund (2 km nord for centrum) i det nuværende Sverige.
Se Landsting (middelalderen) og Lerbäckshögen
Lovsigemand
Þorgnýr Lagmand viser embedets magt overfor den svenske konge ved Gammel Uppsala, 1018. Lagmanden tvang kong Oluf Skotkonung til ikke bare at slutte fred med Olav den Hellige af Norge, men i tilgift give lagmanden sin datter til hustru. Illustration af C. Krogh. En lovsigemand eller lagmand (islandsk: lögsögumaður, færøsk: løgmaður, svensk: lagman, gammelsvensk: laghmaþer, norsk: lagmann, finsk: laamanni) er et særegent nordisk juridisk embede.
Se Landsting (middelalderen) og Lovsigemand
Lund (Sverige)
Lund er en by i Skåne i den sydlige del af Sverige.
Se Landsting (middelalderen) og Lund (Sverige)
Margrete 1.
Portrætbuste af dronning Margrete fra ca. 1420. Formodentlig et forstudie til hendes sarkofag i Roskilde Domkirke. Agnes Slott-Møller, ''Dronning Margrete I og Erik af Pommern'' Margrete I (Margrete Valdemarsdatter; født i marts 1353 på Søborg Slot, død 28.
Se Landsting (middelalderen) og Margrete 1.
Nørrejylland
Nørrejylland er overvejende et historisk stednavn for Jylland nord for Kongeåen til Skagen, dog skal Ribeområdet og enklaver syd for medregnes.
Se Landsting (middelalderen) og Nørrejylland
Rådstueret
Rådstueret var en domstol, som fandtes i danske købstæder fra middelalderen.
Se Landsting (middelalderen) og Rådstueret
Rigsrådet (Danmark før enevælden)
Rigsrådet forsamlet som retterting under kong Christian 4.'s forsæde. Rigsrådet var fra slutningen af 1200-tallet et råd af rigets stormænd, både gejstlige og adelige.
Se Landsting (middelalderen) og Rigsrådet (Danmark før enevælden)
Sjællandsfar Landsting
Sjællandsfar Landsting var et landsting der i perioden 1584-1805 blev holdt i den nordlige korsarm i Skt. Bendts Kirke i Ringsted.
Se Landsting (middelalderen) og Sjællandsfar Landsting
Skansehage
Skansehage ved Isefjorden med Spodsbjerg Fyr ved Hundested i baggrunden. Udsigt over Skansehage. Skansehage er en tange på Rørvighalvøen (Rørvig Sogn) ved det yderste af Isefjorden.
Se Landsting (middelalderen) og Skansehage
Slaget på Grathe Hede
Slaget på Grathe Hede som tegneren Lorenz Frølich forestillede sig det. Slaget på Grathe Hede den 23. oktober 1157 var afslutningen på en borgerkrig om kongemagten mellem Svend 3. Grathe, Knud 5. og Valdemar 1. den Store.
Se Landsting (middelalderen) og Slaget på Grathe Hede
Stændermøde
Ved stændermøder eller stænderforsamlinger forstås i almindelighed den slags politiske forsamlinger, hvor deltagerne er organiserede efter stænder.
Se Landsting (middelalderen) og Stændermøde
Svend Tronkræver
Svend "Tronkræver" (død 1104) var søn af Svend Estridsen.
Se Landsting (middelalderen) og Svend Tronkræver
Thormod Torfæus
Thormod Torfæus (Torvesen) islandsk: Þormóður Torfason (født 27. maj 1636 på Engey ved Reykjavík, død 31. januar 1719 på Stangaland på Karmøy, Rogaland) var islandsk historiker, der særligt studerede islandsk og norsk historie.
Se Landsting (middelalderen) og Thormod Torfæus
Tingsvidne
Et tingsvidne betegner egentlig et bevismiddel ved de danske middelalderlige ting (herredsting, landsting, sysselting og retterting), hvor otte troværdige mænd vidnede om et bestemt forhold, fx hvordan det fra gammel tid havde været, eller hvad der tidligere var foregået på tinget.
Se Landsting (middelalderen) og Tingsvidne
Urnehoved Tingsted
Mindestenene på Urnehoved Tingsted Urnehoved Tingsted er en mindepark ved Hærvejen øst for Bolderslev i Sønderjylland anlagt 1947.
Se Landsting (middelalderen) og Urnehoved Tingsted
Valdemar Atterdag
Valdemar Atterdags segl fra hans tid som junker Valdemar Atterdags kongelige segl Valdemar Atterdags rettertingssegl Valdemar Atterdag (Valdemar 4.) (ca. 1320 – 24. oktober 1375 på Gurre slot) søn af Christoffer 2. var konge af Danmark 1340-1375.
Se Landsting (middelalderen) og Valdemar Atterdag
Valgmonarki
I et valgmonarki bliver monarken indsat efter et valg (hvis monarken er konge, taler man gerne om valgkongedømme).
Se Landsting (middelalderen) og Valgmonarki
Viborg Landsting
Viborg Landsting var i middelalderen et af Danmarks tre hovedting.
Se Landsting (middelalderen) og Viborg Landsting
Vornedskab
Vornedskab er betegnelsen for den pligt, som var pålagt bønder på Sjælland, Lolland og Falster samt Møn og Bogø, tilsvarende Sjællandske Lovs gyldighedsområde, om at forblive på deres fødegods og til at overtage eventuelt ødegods til fæste.
Se Landsting (middelalderen) og Vornedskab
1313
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ----.
Se Landsting (middelalderen) og 1313
1523
---- Konge i Danmark: Christian 2. 1513-1523 og Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1523 (tal).
Se Landsting (middelalderen) og 1523
1805
Året 1805 startede på en tirsdag.
Se Landsting (middelalderen) og 1805