Hurtigere adgang end browser!
90 relationer: Absalon, Arkona, Ørslev Kloster, Ældre vasatid, Birk (retskreds), Bol, Bygsel, Danmarks økonomiske historie, Danmarks førindustrielle bebyggelse, Danmarks historie (1047-1397), De fredløses krig, De svensk-novgorodiske krige, Den islandske fristat, Draken Harald Hårfagre, Erik Emune, Erik Ottesen Rosenkrantz (1519-1575), Erik Præstehader, F341 Absalon, Fetaljebrødre, Finland i middelalderen, Finneskatten, Foteviken, Gamla Uppsala, Grønsund, Harald 2., Hardeknud, Håkon 4. Håkonsson, Håkon den Gode, Hålogaland, Høyjordfløjen, Heggenfløjen, Herredsfoged, Herregårde i Danmark, Hird, Hoveri, Ivar Benløs, Jørlunde, Johannes Krag, Kalundborg, Knud den Hellige, Knud den Store, Kong Valdemars Jordebog, Korstog, Kristendommens indførelse i Norden, Län, Lofotenfiskeriets historie, Magnus Barfod, Mandhælg, Milits, Næstved, ..., Norderhovfløjen, Norgesvældet, Norrland, Olav Kyrre, Oluf Skotkonung, Palnatoke, Roskildekrøniken, Samer, Sættargjerden i Tunsberg, Søværnet, Sesse, Shetlandsøernes historie, Sigurd Jorsalfar, Sigurd Orm-i-Øje, Sjøforsvaret, Skansehage, Skat i Norge, Skeide (båd), Skibsted Fjord, Slaget ved Fýrisvellir, Slaget ved Florvåg, Slaget ved Niså, Slispærringen, Snekke (skib), Stig Andersen Hvide, Svend Tveskæg, Svenska marinen, Sysselmænd i Norge, Tidlig middelalder i Norge, Tingelstadfløjen, Trelleborg (ringborg), Valdemar 4. af Slesvig, Valdemar den Store, Vendere, Vestervig Kirke, Viby (Jylland), Vikingetid, Vikingetidens rustning og våben, Vladimir 1. af Kijev, 1304. Expand indeks (40 mere) »
Absalon
Absalon (født ca. 1128 i Fjenneslev, død 21. marts 1201 i Sorø Kloster) var en politisk indflydelsesrig dansk biskop, ærkebiskop og statsmand, der var biskop i Roskilde fra 1158 til 1192 og ærkebiskop i Lund fra 1178 til sin død.
Ny!!: Leding og Absalon · Se mere »
Arkona
Svantevit i en moderne tysk fortolkning, stående foran borgen Arkona, Kap Arkona, Rügen i Tyskland. Kap Arkona set fra sydsiden. Arkona, også kaldet Jaromars Borg (tysk: Jaromarsburg), var vendernes borg på Rügen, og et kultsted for guden Svantevit, der dyrkedes i form af en kæmpemæssig træstatue, som af Saxo Grammaticus er beskrevet som havende 4 hoveder.
Ny!!: Leding og Arkona · Se mere »
Ørslev Kloster
Ørslev Kloster set fra haven Ørslev Kloster ligger i Ørslevkloster Sogn, Skive Kommune, Fjends Herred og indtil 2007 i Viborg Amt.
Ny!!: Leding og Ørslev Kloster · Se mere »
Ældre vasatid
Ældre vasatid betegner inden for svensk historieskrivning tiden 1521-1611, da Gustav Vasa og hans sønner Erik 14., Johan 3. og Karl 9. samt Johan 3.s søn Sigismund var svenske regenter.
Ny!!: Leding og Ældre vasatid · Se mere »
Birk (retskreds)
Birk var oprindeligt betegnelsen for en mindre retskreds adskilt fra et herred.
Ny!!: Leding og Birk (retskreds) · Se mere »
Bol
Bol eller boel (oldnordisk: ból, middelalderdansk: bol, oldeng.: bold, botl, latin: mansus) var en enhed, der blev brugt ved jorddeling og vurdering tilbage i middelalderen og nævnes allerede i 1085.
Ny!!: Leding og Bol · Se mere »
Bygsel
Bygsel har på norsk to betydninger: 1) Retten til at udleje en jordejendom for lejerens (og ægtefællens) livstid, hvilket svarer nærmest til den danske rets fæste. 2) Betegnelse for selve kontraktforholdet. Det var i Norge en sædvanlig form for jordleje ved siden af forpagtning, lodbrug og husmandsforhold, men blev i løbet af det 20. århundrede afløst af forpagtningstavler. Kontrahenterne betegnedes som jorddrot og lejlænding. Allerede de ældste norske love havde en række regler for dette forhold; men disse kom alene til anvendelse, hvor parterne intet andet havde aftalt; den mest udstrakte kontraktsfrihed var nemlig herskende. Lejetiden var fra først af 1. senere gerne 3 år; i løbet af det 16. århundrede synes det at være blevet almindeligt, at kontrakten blev indgået på lejlændingens levetid. Den årlige lejesum kaldes fra gammel tid landskyld. Da denne fra det 13. århundrede af dannede målestokken for udligningen af den eneste faste skat, ledingen (krigsskat), søgte jorddrotterne at undgå at forhøje den; eftersom jordværdien steg, betingede de sig en hel del andre ydelser ved siden af landskylden. Disse tillæg var nok så vilkårlig ansatte og blev efterhånden meget trykkende. Lejlændingerne klagede, og regeringen prøvede at hjælpe dem ved at give ufravigelige lovregler om vederlaget. Det endnu formelt gældende lejlændingskapitel i Norske Lov (3-14) blev også givet som ufravigelig lov. Men sædvanen satte sig ud over dette; parternes aftale gik foran, og lovbogens regler tjente kun til udfyldning. Hvis intet andet var aftalt, ansåes lejeforholdet indgået på lejlændingens og hans mulige enkes livstid; dog kunne lejlændingen når som helst træde ud af forholdet efter lovlig opsigelse. Lejlændingens brugsret omfattede samtlige de herligheder, som tillagdes ejendommen ved forholdets indgaaelse. Han kunne hugge i skoven til husbehov, men alene efter udvisning. Uberettiget hugst medførte, at bygselen blev forbrudt. Lejlændingen måtte ikke brænde bråte uden jorddrottens tilladelse. Til fremleje var han ikke berettiget; dog kunne han sætte bort husmandspladser, som blev ledige i hans lejetid. Ved bygsel på livstid havde lejlændingen forkøbsret til ejendommen; samme ret havde også hans arvinger, når det gjaldt offentligt gods. Ved forholdets indgåelse betaltes en bygselsum, bygselpengene; derudover var der en fast årlig afgift, landskylden. På enkelte steder erlagdes yderligere tredieårstage, som oprindeligt blev betalt hvert tredje år, men senere oftest med 1/3 årlig. Videre ydedes skydsfærd, i reglen omsat til penge, og til dels noget pligtarbejde. Lejlændingen betalte de på ejendommen faldende offentlige skatter og afgifter. I 1879 blev den såkaldte lejlændingskommission nedsat. Den var ment at skulle forberede en gennemgribende reform af hele jordlejelovgivningen. I det væsentligste efter dens forslag udkom loven af 23. juni 1888 angående stamhuses lejlændingsgods; den gik især ud på at lette overgangen til selvejendom. Et forslag af kommissionen til Lov om Jordleje i Almindelighed blev derimod ikke vedtaget. Bygsel blev ellers i ældre tid brugt i den afledte betydning af ret til at bortbygsle en ejendom; i tilfælde af sameje tilkom nemlig denne ret den, som ejede den største del. Kategori:Landbohistorie Kategori:Norges historie.
Ny!!: Leding og Bygsel · Se mere »
Danmarks økonomiske historie
Danmarks økonomiske historie er beretningen om udviklingen i Danmark fra en økonomisk synsvinkel fra de ældste tider op til i dag: Udviklingen i produktionen, erhvervsstrukturen, de materielle levevilkår og de teknologiske og institutionelle ændringer, der har fundet sted undervejs.
Ny!!: Leding og Danmarks økonomiske historie · Se mere »
Danmarks førindustrielle bebyggelse
Danmarks førindustrielle bebyggelse ligger tids- og udviklingsmæssigt mellem den forhistoriske bebyggelse, bopladserne, og den industrielle bebyggelse, der stort set falder sammen med urbaniseringen i Danmark.
Ny!!: Leding og Danmarks førindustrielle bebyggelse · Se mere »
Danmarks historie (1047-1397)
Mandshoved fra døbefonten i Todbjerg Kirke, Østjylland. Fonten er fra ca. 1130, og hovedet viser skæg- og hårmode i tidlig, dansk middelalder, da kristendommen var ved at være almindeligt udbredt i landet. Danmarks ældre middelalder afgrænses oftest af årstallene 1047 (Svend Estridsens tronbestigelse) og 1397 (da rigsrådene i de tre skandinaviske lande enedes om at oprette Kalmarunionen).
Ny!!: Leding og Danmarks historie (1047-1397) · Se mere »
De fredløses krig
De fredløses krig var en konflikt, der fandt sted fra 1289 til 1296 mellem to kongehuse om arvekrav og særinteresser.
Ny!!: Leding og De fredløses krig · Se mere »
De svensk-novgorodiske krige
De Svensk-novgorodiske var en række konflikter mellem Republikken Novgorod og Sverige om kontrollen over den Finske Bugt, et område som var af vital betydning for Hanseforbundet som en del af handelsvejen mellem Østersøen og Konstantinopel (også kaldet den væringiansk-byzantiske handelsvej).
Ny!!: Leding og De svensk-novgorodiske krige · Se mere »
Den islandske fristat
Den Islandske fristat (islandsk: Þjóðveldið) var den uafhængige stat der blev etableret på Island i 930, under den første samling af Altinget.
Ny!!: Leding og Den islandske fristat · Se mere »
Draken Harald Hårfagre
Draken Harald Hårfagre er et stort vikingeskib, der blev bygget i Haugesund i Norge i 2012.
Ny!!: Leding og Draken Harald Hårfagre · Se mere »
Erik Emune
Erik Emune (Erik 2. var konge af Danmark 1134-1137 og søn af Erik Ejegod og en ukendt frille. Han gjorde det af med kongsemnerne Magnus den Stærke og Harald Kesja. Tilnavnet Emune betyder "den altid huskede", "evigt mindet". Efter sin flugt til Skåne blev han også kaldt Erik Harefod.
Ny!!: Leding og Erik Emune · Se mere »
Erik Ottesen Rosenkrantz (1519-1575)
Erik Ottesen Rosenkrantz (født 1519 på Tørning slot i Sønderjylland, død 18. november 1575 på Arreskov på Fyn) var dansk rigsråd og lensherre på Bergenhus fra 1560 til 1568.
Ny!!: Leding og Erik Ottesen Rosenkrantz (1519-1575) · Se mere »
Erik Præstehader
Erik Præstehader, eller på norsk: Eirik II Magnusson (1268 – 15. juli 1299), var konge af Norge 1273-1299.
Ny!!: Leding og Erik Præstehader · Se mere »
F341 Absalon
Fregatten Absalon eller KDM Absalon (F341) er et skib af Absalon-klassen tilhørende Søværnet.
Ny!!: Leding og F341 Absalon · Se mere »
Fetaljebrødre
Fetaljebrødrenes stationer. Simon af Utrecht nedkæmper Klaus Størtebeker og fetaljebrødrene i 1401. Fetaljebrødre, vitaliebrødre eller viktualiebrødre var kapere fra nordtyske hansabyer, især Rostock og Wismar, oprindelig rekrutteret for at bringe fødevarer ("viktualier") til Albrecht af Mecklenburg, som i 1389 var belejret i Stockholm af dronning Margrethe 1. De kaldtes også ligedelere, fordi de delte byttet indbyrdes.
Ny!!: Leding og Fetaljebrødre · Se mere »
Finland i middelalderen
landskaber, som findes i Finland. Finlands middelalderlige historie omfatter et tidsrum på henved 500 år fra 1000-tallet til 1500-tallet, hvor det finske samfund gennemgik store ændringer.
Ny!!: Leding og Finland i middelalderen · Se mere »
Finneskatten
Samer kunne betale skat i form af rensdyrskind. Finneskatten kunne betales i form af rensdyrskind. Finneskatten eller finnskat, finnkaup (.
Ny!!: Leding og Finneskatten · Se mere »
Foteviken
Et kort over området med Fotevik, Höllviken, Fotevikens museum og Hammarsnäset. Slaget skal være foregået omtrent hvor museet nu ligger eller lidt længere mod syd. Spærringen til Fotevik ses også på kortet. Fotevik set fra nord ved udmundingen i Höllviken. Sejlrenden ind i vigen ses tydeligt. Foteviken (før 1658: Fodevigen) er en bugt i det sydvestlige Skåne, i den sydlige del af Øresund nordøst for Höllviken.
Ny!!: Leding og Foteviken · Se mere »
Gamla Uppsala
Gravhøjene ved Gamla Uppsala. Gamla Uppsala er et sogn og en landsby uden for Uppsala i Sverige.
Ny!!: Leding og Gamla Uppsala · Se mere »
Grønsund
Panorama over Grønsund Færgen mellem Stubbekøbing og Bogø Grønsund er et farvand, der adskiller Falster fra Bogø og Møn.
Ny!!: Leding og Grønsund · Se mere »
Harald 2.
Danmark. Harald 2. eller Harald Svendsen (alternativt Harald Svenssøn, Harald Svensen, Harald Svendssøn eller Harald 4.;Bent Østergaard:; ''Historie/Jyske Samlinger, Bind 1994'', 1994. (s. 248) død senest 1018) var konge af Danmark fra 1014 til ca.
Ny!!: Leding og Harald 2. · Se mere »
Hardeknud
Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.
Ny!!: Leding og Hardeknud · Se mere »
Håkon 4. Håkonsson
Håkon Håkonsson og hans søn Magnus Lagabøte på en illustration fra Flatøbogen. Håkon IV Håkonsson (født 1204 på Folkenborg i Eidsberg i Østfold, død 1263) var konge af Norge 1217-1263 som søn af Håkon Sverresson og hans frille Inga fra Varteig.
Ny!!: Leding og Håkon 4. Håkonsson · Se mere »
Håkon den Gode
Håkon den Gode Adelstensfostre (Hákon Aðalsteinsfóstri) (ca. år 918 – 959) var Norges konge fra ca.
Ny!!: Leding og Håkon den Gode · Se mere »
Hålogaland
Kort over Hålogaland før ca. år 1000 Hålogaland var navnet på området nord for Trøndelag frem til middelalderen.
Ny!!: Leding og Hålogaland · Se mere »
Høyjordfløjen
Høyjordfløjen, ca. år 1250 Høyjordfløjen er en forgyldt skibsfløj somdateres til omkring år 1250.
Ny!!: Leding og Høyjordfløjen · Se mere »
Heggenfløjen
Heggenfløjen Heggenfløjen er en skipsfløj fra middelalderen af den norrøne type veðrviti, som frem til 1702 var festet til en stang på taget af Heggen kirke i Modum, Norge.
Ny!!: Leding og Heggenfløjen · Se mere »
Herredsfoged
Herredsfoged var indtil 1919 titlen på den øvrigheds-person der var dommer i et herred.
Ny!!: Leding og Herredsfoged · Se mere »
Herregårde i Danmark
Egeskov slot på Fyn En herregård eller hovedgård var i Danmark en større gård, der tilhørte en adelsmand, og som var fri for almindelige skatter.
Ny!!: Leding og Herregårde i Danmark · Se mere »
Hird
Sigvat Thordarsson, ophav til blodørnmyten, får et sværd som hirdmand af Olav den hellige. Tegning af Christian Krohg fra 1899. Hird blev i middelalderen brugt om norske og danske kongers eller stormænds livvagt.
Ny!!: Leding og Hird · Se mere »
Hoveri
Hoveri var en ydelse i form af arbejdsdage, som en fæster (fæstebonde eller husmand) skulle udføre på eller for det gods, hans gård tilhørte som led i årlig modydelse.
Ny!!: Leding og Hoveri · Se mere »
Ivar Benløs
Ivar Benløs (engelsk Hyngwar) er en sagnskikkelse, søn af Kraka og Ragnar Lodbrog.
Ny!!: Leding og Ivar Benløs · Se mere »
Jørlunde
Jørlunde er en landsby i Nordsjælland med, beliggende i Jørlunde Sogn.
Ny!!: Leding og Jørlunde · Se mere »
Johannes Krag
Johannes Krag, (også Jens eller Johan) (– 1300) var en dansk biskop.
Ny!!: Leding og Johannes Krag · Se mere »
Kalundborg
Vor Frue Kirke Kalundborg er en gammel købstad på Nordvestsjælland inderst i Kalundborg Fjord, hvor halvøerne Røsnæs og Asnæs mødes.
Ny!!: Leding og Kalundborg · Se mere »
Knud den Hellige
Knud den Hellige, Knud 4., Knud Svendsen (cirka 1043 – 10. juli 1086) var en dansk konge, der blev valgt efter sin bror i 1080, hvorefter han blev gift med Adele af Flandern.
Ny!!: Leding og Knud den Hellige · Se mere »
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Ny!!: Leding og Knud den Store · Se mere »
Kong Valdemars Jordebog
segl iflg. Anders Thiset. Kong Valdemars Jordebog er den gængse betegnelse for en gruppe tekster fra det 13.
Ny!!: Leding og Kong Valdemars Jordebog · Se mere »
Korstog
Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.
Ny!!: Leding og Korstog · Se mere »
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Ny!!: Leding og Kristendommens indførelse i Norden · Se mere »
Län
Sveriges län og kommuner Den statslige forvaltning i Sverige er inddelt i län (på dansk provinser eller len) og kommuner.
Ny!!: Leding og Län · Se mere »
Lofotenfiskeriets historie
type.
Ny!!: Leding og Lofotenfiskeriets historie · Se mere »
Magnus Barfod
Magnus Barfod eller Magnus 3.
Ny!!: Leding og Magnus Barfod · Se mere »
Mandhælg
Mandhælg betød i den oldnordiske og middelalderlige danske retslovgivning den sikkerhed mod personlige angreb, som for det enkelte samfundsmedlem var en følge af den i samfundet herskende fred.
Ny!!: Leding og Mandhælg · Se mere »
Milits
En milits er en organisation af borgere der skal yde forsvar, fungere som beredskab eller som en paramilitær tjeneste.
Ny!!: Leding og Milits · Se mere »
Næstved
Næstved er en gammel dansk købstad, der ligger på Sydsjælland nær Susåens udløb.
Ny!!: Leding og Næstved · Se mere »
Norderhovfløjen
Norderhovfløjen, dateret til omkring år 1300. Norderhovfløjen, også kaldett Hallvardsmærket, er en skibsfløj af typen flaug (som gerne sad i toppen af masten, i modsætning til veðrviti som gerne sad i stævnen af skibet) som sandsynligvis sad monteret i spiret på Norderhov kirke (i Ringerike, i tidligere Buskerud nu Viken) og blev flyttet til den såkaldte "Munkestua" ved Norderhov præstegård (som ligger vis-à-vis kirken) en gang mellem 1622 og 1723.
Ny!!: Leding og Norderhovfløjen · Se mere »
Norgesvældet
Omtrentligt kort over Norgesvældet i 1265. Som symbol på Norgesvældets udstrækning blev Håkon Håkonssons datter Kristina (1234-1262) indgiftet i den spanske kongefamilie. Statue af hende i Covarrubias i Spanien. En tilsvarende afstøbning står ved Slotsfjeldet i Tønsberg, udført af Brit Sørensen. Norgesvældet betegner områder, der formelt var underlagt norske konger i højmiddelalderen.
Ny!!: Leding og Norgesvældet · Se mere »
Norrland
Kort over Sverige med Norrland-landskaberne markeret med mørkegrønt. Norrland er den nordligste og arealmæssigt største af Sveriges tre landsdele, og landsdelen består af fem län: Gävleborgs län, Jämtlands län, Västernorrlands län, Västerbottens län og Norrbottens län.
Ny!!: Leding og Norrland · Se mere »
Olav Kyrre
Olav Kyrres saga. Olav 3.
Ny!!: Leding og Olav Kyrre · Se mere »
Oluf Skotkonung
Oluf Skotkonung (oldislandsk: Óláfr sænski, oldsvensk: Olawær skotkonongær (født omkring 980, sandsynligvis død i vinteren 1021-1022) var konge af Sverige ca. 995-1022. Han var søn af Erik Sejrsæl og Sigrid Storråde. Ifølge de islandske sagaer havde Olufs far regeret sammen med sin bror, Oluf Bjørnson. Da han døde, blev Oluf Skotkonung udråbt som medkonge, endnu før han var født. Ved sin fars død arvede han den svenske trone og regerede som enekonge. Oluf er den første konge, som regerede over både Mälardalen og Västergötland. Han var også den første konge over sveerne, der blev døbt og forblev kristen. Desuden var han den første, der slog mønt i Sverige. Netop møntslagningen tyder på, at hans magtcentrum var Sigtuna i Mälardalen. Mod slutningen af sit liv blev han afsat som overkonge og tvunget til at være lydkonge under sin egen søn Anund Jakob i Västergötland.
Ny!!: Leding og Oluf Skotkonung · Se mere »
Palnatoke
Palnatoke, egentlig Tóki søn af Pálnir, var en sagnhelt fra Fyn, der omtales hos Saxo Grammaticus og i den islandske Jomsvikingernes saga.
Ny!!: Leding og Palnatoke · Se mere »
Roskildekrøniken
Krønikens danske oversættelse fra 1898 Roskildekrøniken (Chronicon Roskildense) er et lille latinsk værk - men skrevet i Roskilde - der ansees at være den ældste danske historiske beretning på skrift.
Ny!!: Leding og Roskildekrøniken · Se mere »
Samer
sydvest. Samer (tidligere kendt som lapper) er et oprindeligt folk, hvis hjemland, Lapland (nordsamisk: Sápmi, lulesamisk: Sábme, sydsamisk: Saemie, enaresamisk: Säämi skoltsamisk: Sääʹmjânnam), ligger spredt over fire lande: Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Ny!!: Leding og Samer · Se mere »
Sættargjerden i Tunsberg
Magnus Lagabøte Stavanger domkirke Sættargjerden i Tønsberg (sat i kraft 9. august 1277) kaldes det konkordat, som blev indgået efter mange års forhandlinger i 1277, hvor kongemagten ved Magnus Lagabøte og den katolske kirken ved ærkebiskop Jon Raude blev enige om en grænsedragning mellem den verdslige og kirkelige myndighedsområde.
Ny!!: Leding og Sættargjerden i Tunsberg · Se mere »
Søværnet
Søværnet (også Søetaten, Flåden, Marinen eller Kongelige danske marine) er den maritime del af det danske forsvar.
Ny!!: Leding og Søværnet · Se mere »
Sesse
Sesse (af norrønt sess, som betyder sæde eller bænk) er ikke en bådtype, men en benævnelse som angiver antallet sæder eller bænke ombord i en roet båd (med eller uden mast til sejlføring), og altså ikke antal siddepladser.
Ny!!: Leding og Sesse · Se mere »
Shetlandsøernes historie
Shetlandsøernes historie har været præget af skiftende tilhørsforhold til andre stater.
Ny!!: Leding og Shetlandsøernes historie · Se mere »
Sigurd Jorsalfar
Gerhard Munthe: ''Kong Sigurd og kong Balduin rider fra Jorsalaborg til Jordanfloden.'' Sigurd Jorsalfar (eller Sigurd I Magnusson ca. 1090 – 26. marts 1130 i Oslo) var søn af kong Magnus Barfod.
Ny!!: Leding og Sigurd Jorsalfar · Se mere »
Sigurd Orm-i-Øje
Sigurd "Orm-i-Øje" eller Sigurd "Snogøje" var ifølge traditionen søn af Kraka og den legendariske vikingehøvding Regnar Lodbrog, og som en af Lodbrogsønnerne bror til Ivar Benløs, Halvdan, Helge,, Ragnvald, Aaluf og Ubbe – omtalt i Roskildekrøniken og den islandske fornaldersaga Ragnarssona þáttr fra omkring år 1300 fundet i Hauksbók.
Ny!!: Leding og Sigurd Orm-i-Øje · Se mere »
Sjøforsvaret
Sjøforsvaret (også kaldt Kongelige norske marine) er den militære gren i Norges forsvar som varetager maritime opgaver i fred, krise og krig i nationale og internationale sammenhænge.
Ny!!: Leding og Sjøforsvaret · Se mere »
Skansehage
Skansehage ved Isefjorden med Spodsbjerg Fyr ved Hundested i baggrunden. Udsigt over Skansehage. Skansehage er en tange på Rørvighalvøen (Rørvig Sogn) ved det yderste af Isefjorden.
Ny!!: Leding og Skansehage · Se mere »
Skat i Norge
Skat i Norge vedtages af Stortinget for et år ad gangen.
Ny!!: Leding og Skat i Norge · Se mere »
Skeide (båd)
Skuldelev 2 benævnes som en skeid. Skeid eller skeide (af norrønt skeið) bliver regnet som den største klasse af krigsskib vikingerne havde, store klinkbyggede langskibe med op mod 20-40 rum og en besætning som i enkelte tilfælde kunne bestå af mere end 100 mand.
Ny!!: Leding og Skeide (båd) · Se mere »
Skibsted Fjord
Skibsted Fjord er en sidefjord til Limfjorden, der adskiller Thy i nord fra Thyholm mod syd.
Ny!!: Leding og Skibsted Fjord · Se mere »
Slaget ved Fýrisvellir
Aros nævnes, mens Uppsala ligger ved Vänern. Slaget ved Fýrisvellir var en slag, der blev kæmpet i midten af 980'erne på sletten Fýrisvellir mellem Erik Sejrsæl og en invaderende hær.
Ny!!: Leding og Slaget ved Fýrisvellir · Se mere »
Slaget ved Florvåg
Askøy med bugten ved Florvåg, hvor søslaget stod. Til højre ses Bergens nordlige bydele inde på fastlandet. Slaget ved Florvåg eller Florvågslaget var et stort søslag, der blev udkæmpet den 3. april 1194 udenfor Bergen ved Florvåg på Askøy mellem kong Sverre og øyskjeggene (.
Ny!!: Leding og Slaget ved Florvåg · Se mere »
Slaget ved Niså
Slaget ved Niså var et søslag mellem danske styrker under ledelse af Svend Estridsen og en norsk flåde under ledelse af Harald Hårderåde i 1062.
Ny!!: Leding og Slaget ved Niså · Se mere »
Slispærringen
Slispærring Spærreværkets beliggenhed i Slien (set fra syd) Slispærringen (på tysk Schlei-Sperrwerk) var en cirka 900 meter lang trækonstruktion i Slien.
Ny!!: Leding og Slispærringen · Se mere »
Snekke (skib)
thumbEn snekke er en vikingeskibstype, der var et let ro- og sejlskib, som indgik i ledingsflåden.
Ny!!: Leding og Snekke (skib) · Se mere »
Stig Andersen Hvide
Stig Andersen (Hvide) eller Marsk Stig (omkring 1230 - 1293) hørte ved ægteskab til den indflydelsesrige Hvideslægt.
Ny!!: Leding og Stig Andersen Hvide · Se mere »
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Ny!!: Leding og Svend Tveskæg · Se mere »
Svenska marinen
HMS Visby (K31) ved Kieler Woche 2002 HMS Stockholm ca. 1893 Svenska marinen er den gren i Sveriges Försvarsmakten, som varetager maritime opgaver i fred, krise og krig i nationale og internationale sammenhænge.
Ny!!: Leding og Svenska marinen · Se mere »
Sysselmænd i Norge
En sysselmand var kongens fremmeste (højeste vurderede) ombudsmand i syslet, som fra anden halvdel af 1100-tallet var de administrative enheder, Norge blev opdelt i. Statholderen sørgede for, at kongens indtægter kom ind (i form af både skatter og bøder), og han havde vigtige opgaver inden for retsvæsenet (men selv dømte kun i ekstraordinære sager).
Ny!!: Leding og Sysselmænd i Norge · Se mere »
Tidlig middelalder i Norge
Tidlig middelalder i Norge regnes som tiden mellem Slaget ved Stamford Bridge i 1066 til Borgerkrigstidens begyndelse i 1130.
Ny!!: Leding og Tidlig middelalder i Norge · Se mere »
Tingelstadfløjen
Tingelstadfløjen» Tingelstadfløjen er oprindelig en norrøn skibsfløj af typen veðrviti og den var monteret på spiret på Tingelstad gamle kirke på Gran i Innlandet da den blev opdaget.
Ny!!: Leding og Tingelstadfløjen · Se mere »
Trelleborg (ringborg)
Trelleborge i vikingetidens Danmark Trelleborgene er ringborge, som blev opført med et formodet militært formål i det danske område i vikingetiden.
Ny!!: Leding og Trelleborg (ringborg) · Se mere »
Valdemar 4. af Slesvig
Valdemar Eriksøn (født ca. 1262, død mellem den 26. marts og 7. juli 1312) var som Valdemar 4. hertug af Sønderjylland.
Ny!!: Leding og Valdemar 4. af Slesvig · Se mere »
Valdemar den Store
Valdemar den Store (14. januar 1131 – 12. maj 1182) søn af Knud Lavard og Ingeborg, fyrstinde af Novgorod, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157 til 1182.
Ny!!: Leding og Valdemar den Store · Se mere »
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Ny!!: Leding og Vendere · Se mere »
Vestervig Kirke
Vestervig Kirke er kirken i Vestervig Sogn i Thisted Kommune.
Ny!!: Leding og Vestervig Kirke · Se mere »
Viby (Jylland)
Viby er en bydel i Aarhus med 27.987 indbyggere (2023).
Ny!!: Leding og Viby (Jylland) · Se mere »
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Ny!!: Leding og Vikingetid · Se mere »
Vikingetidens rustning og våben
Vikingetidens rustning og våben er den militærteknologi, som vikingerne benyttede sig af fra slutningen af 700-tallet til midt i 1000-tallet i Europa.
Ny!!: Leding og Vikingetidens rustning og våben · Se mere »
Vladimir 1. af Kijev
Vladimir Svjatoslavitj (Володимѣръ Свѧтославичь, Volodiměrъ Svętoslavičь; norrønt Valdamarr gamli; født ca. 958, død 15. juli 1015), også kaldet Vladimir den Hellige var fyrste af Novgorod og storfyrste af Kijev og regent i Kijevriget fra 980 til 1015 som Vladimir 1.
Ny!!: Leding og Vladimir 1. af Kijev · Se mere »
1304
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ----.
Ny!!: Leding og 1304 · Se mere »
