Hurtigere adgang end browser!
41 relationer: Agonist (muskeltype), Angrebspunkt, Bernardino Telesio, Bolometrisk, Bremse (mekanik), Centripetalkraft, Elektrisk leder, Frihedsgrad, Friktion, Gyroskop, H.C. Ørsted, Hårdhed (metal), Hvilemasse, Interstellart objekt, Jean-Baptiste Biot, Kinetisk energi, Kirchhoffs lov (termodynamik), Kraft, Legeme, Legeme (geometri), Luftmodstand, Lys, Magnetisk monopol, Masse (fysik), Massefylde, Mekanik, Moment, Objekt (genstand), Opdrift (statisk), Partikel (fysik), Præcession, Rotation, Skråplan, Stokes' lov, Stub, Trelegemeproblemet, Tyngdepunkt, Varmekapacitet, Vægt (fysik), Vægt (måleinstrument), Vibration.
Agonist (muskeltype)
Agonist er en af to typer arbejdende muskler, hvoraf den anden er antagonist.
Ny!!: Legeme (fysik) og Agonist (muskeltype) · Se mere »
Angrebspunkt
Angrebspunktet er det punkt i et legeme hvor en kraft "angriber".
Ny!!: Legeme (fysik) og Angrebspunkt · Se mere »
Bernardino Telesio
Bernardino Telesio (født 1508 i Cosenza i Kalabrien, død 1588 sammesteds) var en italiensk filosof.
Ny!!: Legeme (fysik) og Bernardino Telesio · Se mere »
Bolometrisk
Bolometrisk betegner, at en mængde "lys" – elektromagnetisk stråling – fra et legeme (typisk en stjerne), måles i alle de bølgelængder, som det er muligt at måle.
Ny!!: Legeme (fysik) og Bolometrisk · Se mere »
Bremse (mekanik)
En bremse er en teknisk anordning, som hæmmer bevægelse ved at absorbere bevægelsesenergi fra et legeme i bevægelse.
Ny!!: Legeme (fysik) og Bremse (mekanik) · Se mere »
Centripetalkraft
Centripetalkraften er den kraft, der skal til for at holde et legeme i en jævn cirkelbevægelse.
Ny!!: Legeme (fysik) og Centripetalkraft · Se mere »
Elektrisk leder
En elektrisk leder er et legeme af stof, som kan lede elektrisk strøm.
Ny!!: Legeme (fysik) og Elektrisk leder · Se mere »
Frihedsgrad
Frihedsgrad er et begreb, som blandt andet bruges inden for mekanik og statistik.
Ny!!: Legeme (fysik) og Frihedsgrad · Se mere »
Friktion
Friktion omtales ofte som gnidnings- eller rullemodstand: Når to legemer bevæger sig i forhold til hinanden mens de presses imod hinanden, viser friktionen sig som en kraft der trækker modsat den retning legemerne bevæger sig i (eller: modsat den kraft som søger at bevæge legemerne).
Ny!!: Legeme (fysik) og Friktion · Se mere »
Gyroskop
Roterende gyroskop på toppen af en nål. Et gyroskop er et legeme, der ved hjælp af impulsmomentbevarelse, kan bruges til at måle eller bevare orientering.
Ny!!: Legeme (fysik) og Gyroskop · Se mere »
H.C. Ørsted
Hans Christian Ørsted eller H.C. Ørsted (født 14. august 1777 i Rudkøbing, død 9. marts 1851 i København) var en dansk fysiker, kemiker og farmaceut.
Ny!!: Legeme (fysik) og H.C. Ørsted · Se mere »
Hårdhed (metal)
Hårdhedsmåling, bestemmelse af metallers hårdhedstal.
Ny!!: Legeme (fysik) og Hårdhed (metal) · Se mere »
Hvilemasse
Hvilemasse er den masse, m_0, et legeme har, når det er i ro.
Ny!!: Legeme (fysik) og Hvilemasse · Se mere »
Interstellart objekt
Solsystemet med indtegnede baner for de indtil nu (2019) to kendte interstellare objekter, 1I/ʻOumuamua og 2I/Borisov. nagualdesign Kunstnerisk billede af Oumuamua, det første bekræftede interstellare objekt Et interstellart objekt er et legeme, som er mindre end en stjerne, lokaliseret i interstellart rum - og som ikke er gravitationelt bundet til en stjerne.
Ny!!: Legeme (fysik) og Interstellart objekt · Se mere »
Jean-Baptiste Biot
''Essai de géométrie analytique'', 1826. Jean-Baptiste Biot (født 21. april 1774 i Paris, død 3. februar 1862 sammesteds) var en fransk fysiker, matematiker og astronom.
Ny!!: Legeme (fysik) og Jean-Baptiste Biot · Se mere »
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Ny!!: Legeme (fysik) og Kinetisk energi · Se mere »
Kirchhoffs lov (termodynamik)
Kirchhoffs lov love beskriver forholdet mellem et legemes absorption og emission af elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Legeme (fysik) og Kirchhoffs lov (termodynamik) · Se mere »
Kraft
En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.
Ny!!: Legeme (fysik) og Kraft · Se mere »
Legeme
Legeme er et flertydigt begreb.
Ny!!: Legeme (fysik) og Legeme · Se mere »
Legeme (geometri)
Et legeme er i geometrien den punktmængde, der afgrænses af en lukket flade.
Ny!!: Legeme (fysik) og Legeme (geometri) · Se mere »
Luftmodstand
Luftmodstand også kaldt vindmodstand, er den modstand et legeme der bevæger sig gennem luft (gas) oplever.
Ny!!: Legeme (fysik) og Luftmodstand · Se mere »
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Ny!!: Legeme (fysik) og Lys · Se mere »
Magnetisk monopol
En magnetisk monopol er en hypotetisk partikel eller et legeme der besidder en "magnetisk ladning" forskellig fra 0 — populært sagt; en magnet der har enten en nord- eller en sydpol, men ikke begge dele.
Ny!!: Legeme (fysik) og Magnetisk monopol · Se mere »
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Ny!!: Legeme (fysik) og Masse (fysik) · Se mere »
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.
Ny!!: Legeme (fysik) og Massefylde · Se mere »
Mekanik
Mekanik hører til blandt de allermest grundlæggende, og allerældste fysiske områder.
Ny!!: Legeme (fysik) og Mekanik · Se mere »
Moment
Inden for fysik henviser moment normalt til drejningsmoment (kraftmoment).
Ny!!: Legeme (fysik) og Moment · Se mere »
Objekt (genstand)
Naturligt forekommende ametyst-genstand med krystalstruktur, slibeformet til en kunstgenstand Et objekt er en livløs fysisk genstand eller legeme, som ikke er en levende organisme, og som består af et materiale med masse og fylde, til forskel fra de abstrakte objektbegreber i matematik, filosofi eller grammatik.
Ny!!: Legeme (fysik) og Objekt (genstand) · Se mere »
Opdrift (statisk)
masse som følge af opdrift placere sig forskelligt i væsken, hvis de har forskelligt volumen. Statisk opdrift, også set beskrevet som Arkimedes' lov, er en opadrettet kraft, der påvirker et legemes position i en given væske eller gas, som legemet befinder sig i.
Ny!!: Legeme (fysik) og Opdrift (statisk) · Se mere »
Partikel (fysik)
Partikel refererer inden for fysikken enhver ansamling af stof, både større og mindre end et atom.
Ny!!: Legeme (fysik) og Partikel (fysik) · Se mere »
Præcession
Jordens præcession Et simpelt demonstrationsgyroskop, som præcesserer. Når svinghjulet roterer hurtigt nok, vil det ikke, som man ellers skulle tro, falde ned, men præcessere langs den med sort angivne bane. Blå pil.
Ny!!: Legeme (fysik) og Præcession · Se mere »
Rotation
Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.
Ny!!: Legeme (fysik) og Rotation · Se mere »
Skråplan
Et skråplan kan betyde flere ting.
Ny!!: Legeme (fysik) og Skråplan · Se mere »
Stokes' lov
Stokes' Lov er et udtryk for den gnidningsmodstand, et kugleformet legeme bliver påvirket af, når det bevæger sig gennem en væske med konstant hastighed.
Ny!!: Legeme (fysik) og Stokes' lov · Se mere »
Stub
Stub kan betyde flere ting.
Ny!!: Legeme (fysik) og Stub · Se mere »
Trelegemeproblemet
Trelegemeproblemet går ud på at bestemme bevægelsen af tre legemer (eller flere) med næsten samme masse, som gensidigt påvirker hinanden med en kraft.
Ny!!: Legeme (fysik) og Trelegemeproblemet · Se mere »
Tyngdepunkt
Tyngdepunktet er det punkt i et legeme, hvor tyngdekraften ser ud til at virke eller, sagt på en anden måde, hvor tyngdekraften har angrebspunkt.
Ny!!: Legeme (fysik) og Tyngdepunkt · Se mere »
Varmekapacitet
Et legemes varmekapacitet er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.
Ny!!: Legeme (fysik) og Varmekapacitet · Se mere »
Vægt (fysik)
Vægt er et flertydigt begreb. Her vejes en person på en vægt, der viser vægten på en neutronstjerne. Vægt er af Generalkonferencen for mål og vægt i 1901 blevet fastsat som betegnelse for kraften på et legeme i et gravitationsfelt.
Ny!!: Legeme (fysik) og Vægt (fysik) · Se mere »
Vægt (måleinstrument)
Digital køkkenvægt. Ældre vægt Digital baderumsvægt. Digital Mettler vægt med 0,1 mg nøjagtighed. En vægt er et måleinstrument til at bestemme massen af et legeme ved vejning.
Ny!!: Legeme (fysik) og Vægt (måleinstrument) · Se mere »
Vibration
Vidration i et trommeskind En vibration er en svingende bevægelse af et massivt legeme, beskrevet ved forskydning, hastighed eller acceleration med udgangspunkt i et givent referencepunkt.
Ny!!: Legeme (fysik) og Vibration · Se mere »
