Indholdsfortegnelse
34 relationer: Anatomi, Andreas Vesalius, Apopleksi, Ataksi, Bokserdemens, Boltpistol, Centralnervesystemet, Dura mater, Eminentia cruciformis, Frontallap, Fugle, Glutenataksi, Heaven Nor Hell, Hjerne, Hjernebark, Hjernehinde, Hjernestamme, Hydrocephalus, Intelligenskvotient, Kronisk traumatisk encefalopati, Matti Bergström, Menneskehjerne, Mikroglia, Motorkoordination, Multipel sklerose, Neuro-onkologi, Pons, Purkinjecelle, Rhombencephalon, Steinar Bastesen, Storhjerne, Terminologia Anatomica, Tumor, Von Hippel-Lindaus sygdom.
Anatomi
Illustration fra ''De humani corporis fabrica'' En søstjerne anatomi Anatomi er læren om organismers form og opbygning.
Andreas Vesalius
Andreas Vesalius (født Andreas van Wesel 31. december 1514 i Bruxelles, død 15. oktober 1564 i Zakynthos) var anatom, læge og forfatter til en af de mest indflydelsesrige bøger om den menneskelige anatomi, De humani corporis fabrica (Om opbygningen af den menneskelige krop).
Se Lillehjerne og Andreas Vesalius
Apopleksi
Apopleksi (apoplexia cerebri, også kendt som slagtilfælde, hjerneblødning, blodprop i hjernen og stroke) er en pludseligt opstået neurologisk skade eller udfald på baggrund af iskæmi (nedsat blodforsyning) i hjernen.
Ataksi
Ataksi er en neurologisk tilstand med manglende koordinering af muskelbevægelser.
Bokserdemens
Dementia pugilistica kan forårsages af gentagne slag mod hovedet Bokserdemens eller Punch Drunk syndrom, tidligere kendt som dementia pugilistica er en neurologisk sygdom eller demens, der kan ramme boksere og andre sportsudøvere, der rammes af hjernerystelser.
Se Lillehjerne og Bokserdemens
Boltpistol
En boltpistol er et værktøj/instrument, der bruges til bedøvelse af dyr inden slagtning.
Centralnervesystemet
(1) Hjernen (2) Centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) (3) Rygmarven Centralnervesystemet (CNS) er en del af nervesystemet der inddeles i cerebrum (storhjernen), cerebellum (lillehjernen), diencephalon (mellemhjernen), mesencephalon (midthjernen), pons (hjernebroen), medulla oblongata (den forlængede marv) og medulla spinalis (rygmarven).
Se Lillehjerne og Centralnervesystemet
Dura mater
Tværsnit gennem hjernens forskellige hinder. Dura mater, på dansk ofte betegnet den hårde hjernehinde, er den yderste af de tre hjernehinder (Latin: meninges), og den, som har den største indflydelse på hjernens form og opdeling, da den i kraniet danner hjerneseptaerne via dybe folder ind i hjernen.
Eminentia cruciformis
Eminentia cruciformis deler den indre overflade af nakkebenet i fire fossae.
Se Lillehjerne og Eminentia cruciformis
Frontallap
Frontallappen, eller pandelappen, er et område i hjernen hos mennesker og andre pattedyr lokaliseret forrest i hver hjernehalvdel og placeret anteriort (foran) parietallappen og superiort og anteriort til temporallappen.
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Glutenataksi
Glutenataksi er en type ataksi, hvor indtag af gluten gør, at kroppen angriber hjerne og nervesystem, så lillehjernen skrumper med tiden, og der opstår ataksilignende symptomer.
Se Lillehjerne og Glutenataksi
Heaven Nor Hell
"Heaven Nor Hell" er sang fra det danske heavy metalband Volbeat.
Se Lillehjerne og Heaven Nor Hell
Hjerne
Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones.
Hjernebark
Skive af væv fra hjernen på en rhesusabe, hvor hjernebarken (cerebral cortex) er markeret med mørk lilla. Hjernebarken (kortex, eller af og til cortex) er det yderste lag af storhjernen og lillehjernen hos højerestående dyr.
Hjernehinde
Hjernehinden er de membraner der omslutter hjernen og rygmarven.
Hjernestamme
Hjernestammen opdelt i tre dele: den forlængede rygmarv (''medulla oblongata''), hjernebroen (''pons''), og midthjernen (''mesencephalon''). Hjernestammen (Latin: truncus encephali Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998).
Se Lillehjerne og Hjernestamme
Hydrocephalus
Hydrocephalus (oldgræsk: ὑδροκέφαλον,Liddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones. with the assistance of. Roderick McKenzie. Oxford: Clarendon Press. ὕδωρ.
Se Lillehjerne og Hydrocephalus
Intelligenskvotient
En intelligenskvotient (forkortet IQ eller ik på dansk) er en score, som stammer fra anvendelse af standardiserede tests beregnet til at vurdere den menneskelige intelligens.
Se Lillehjerne og Intelligenskvotient
Kronisk traumatisk encefalopati
Kronisk traumatisk encefalopati (CTE) er en progressiv neurodegenerativ sygdom, fundet hos patienter, der har fået et eller flere voldsomme slag i hovedet.
Se Lillehjerne og Kronisk traumatisk encefalopati
Matti Bergström
Matti Bergström (født 1. marts 1922, død 13. juli 2014) var en finlandssvensk læge og professor emeritus i fysiologi ved Helsingfors Universitet samt docent i bioelektronik ved Helsingfors Tekniska Högskola.
Se Lillehjerne og Matti Bergström
Menneskehjerne
Menneskehjernen er det centrale organ i det menneskelige nervesystem, og sammen med rygmarven udgør den centralnervesystemet.
Se Lillehjerne og Menneskehjerne
Mikroglia
Vævssnit specialfarvet for lektin i mikroglia (brune farve). Mikroglia er en gliacelletype med fagocyterende egenskaber, og betragtes som repræsentant for immunforsvaret i centralnervesystemet.
Motorkoordination
Motorkoordination er vist i denne animerede sekvens af Eadweard Muybridge hvor han selv smider en diskus Motorkoordination er kombinationen af kropsbevægelser skabt med kinematiske (såsom spatial retning), og kinetiske (kræft) parameter der resulterer i bevidste motoriske færdigheder.
Se Lillehjerne og Motorkoordination
Multipel sklerose
Multipel sklerose eller Multipel sclerose (forkortet MS, kaldes også encephalomyelitis disseminata, dissemineret sklerose, dissemineret sclerose, sclerosis disseminata eller blot sklerose/sclerose) er en kronisk, uhelbredelig neurologisk sygdom, som rammer centralnervesystemet, det vil sige hjernen og rygmarven.
Se Lillehjerne og Multipel sklerose
Neuro-onkologi
Magnetisk resonansbilleddannelse: Den stærkt kontrasterede masse indikerer et medulloblastom i cerebellar vermis. Diffuse ophobninger af kontrastmidlet i det subarachnoidale rum (pile) indikerer spredning langs meninges. Neuro-onkologi er en specialisering i medicin, der kombinerer neurologi og onkologi.
Se Lillehjerne og Neuro-onkologi
Pons
Pons,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998).
Purkinjecelle
Purkinjeceller eller Purkinjeneuroner er en type af GABAerge neuroner lokaliseret i lillehjernen.
Se Lillehjerne og Purkinjecelle
Rhombencephalon
Rhombencephalon eller baghjernen er en udviklingsmæssig kategorising af dele af centralnervesystemet hos hvirveldyr.
Se Lillehjerne og Rhombencephalon
Steinar Bastesen
Steinar Bastesen (født 26. marts 1945) er en norsk politiker fra Dønna, bosat i Brønnøysund, som repræsenterede Kystpartiet.
Se Lillehjerne og Steinar Bastesen
Storhjerne
Storhjernen (telencephalon, cerebrum) er den største del af hjernen hos mennesket, og hos pattedyr består den af de to hjernehemisfærer.
Terminologia Anatomica
Terminologia Anatomica (TA) er en international standard omkring menneskelig anatomisk terminologi.
Se Lillehjerne og Terminologia Anatomica
Tumor
Væv fra tyktarmen med malign tumor (tyktarmskræft) MR-skanning af hjernetumor (gliom) En tumor (fra latin: "svulst") er betegnelsen for en svulst i kroppen, som er opstået ved at noget af kroppens væv vokser eller tiltager i mængde.
Von Hippel-Lindaus sygdom
Scanning af patient med VHL von Hippel-Lindaus sygdom er en sjælden, arvelig svulstsygdom med flere svulster (hæmangioblastomer) i retina og i cerebellum.
Se Lillehjerne og Von Hippel-Lindaus sygdom
Også kendt som Cerebellum.