Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Lillepolen

Indeks Lillepolen

Den historiske region Lillepolen markeret med rødt. Lillepolen (Małopolska, latin Polonia Minor) er en historisk region som udgør de sydvestlige dele af Polen.

26 relationer: Ørn, Barkonføderationen, Bolesław 1. den Høje, Hertugdømmet Cieszyn, Hertugdømmet Oświęcim, Hertugdømmet Zator, Jaworzno, Kasimir I af Polen, Kościuszko-opstanden, Krevo-unionen, Lekhitiske sprog, Lublin, Niedzica, Podhale, Polsk (sprog), Radom, Radomysjl, Røderusland, Storpolen, UNESCO's Verdensarvsliste (Europa), Vestlige Karpater, Vladislav 2. Jagello af Polen, Województwo łódzkie, Województwo lubelskie, Województwo małopolskie, Zawiercie.

Ørn

Kongeørn. En ørn er en generel betegnelse for en stor rovfugl med kraftigt næb, stærke kløer og stort vingefang.

Ny!!: Lillepolen og Ørn · Se mere »

Barkonføderationen

beder før slaget om Lanckorona. Maleri af Artur Grottger. Barkonføderationen (Konfederacja barska; 1768–1772) var en sammenslutning af polske adelige (szlachta) dannet på borgen i Bar i Podolien (i dag en del af Ukraine) i 1768 med henblik på at forsvare Den polsk-litauiske realunions interne og eksterne uafhængighed af Det Russiske Kejserrige og mod kong Stanisław August Poniatowski af Polen, der sammen med andre polske reformister søgte af begrænse indflydelsen af realunionens rigeste adelsmænd.

Ny!!: Lillepolen og Barkonføderationen · Se mere »

Bolesław 1. den Høje

Bolesławs grav i Lubiąż Bolesław 1.

Ny!!: Lillepolen og Bolesław 1. den Høje · Se mere »

Hertugdømmet Cieszyn

Herzogtum Teschen 1746 Herzogtum Teschen 1880 Hertugdømmet Cieszyn (Księstwo Cieszyńskie; Těšínské knížectví; Herzogtum Teschen), var et af de mange schlesiske hertugdømmer beliggende i Øvre Schlesien i grænselandet mellem nutidens Polen og Tjekkiet.

Ny!!: Lillepolen og Hertugdømmet Cieszyn · Se mere »

Hertugdømmet Oświęcim

Kort over Pomeranien, Livonien og Hertugdømmet Oświęcim (nederst t.h.) Hertugdømmet Auschwitz (tysk: Herzogtum Auschwitz), polsk: Księstwo Oświęcimskie, tjekkisk: Osvětimské knížectví), var et af mange schlesiske hertugdømmer beliggende i Øvre Schlesien i grænselandet mellem nutidens Polen, Tjekkiet og Slovakiet. Hertugdømmet blev oprettet i 1315, og det blev nedlagt i 1918. Hovedbyen var Oświęcim (tidligere Auschwitz). Auschwitz fik sin egen hertug, da Hertugdømmet Teschen i Lillepolen blev delt i 1315. Siden har Hertugdømmet Auschwitz ofte været i personunion med andre lande. I en periode hørte Hertugdømmet Auschwitz under Kongeriget Bøhmen. I 1348 kom landet også under Det tysk-romerske Rige. I 1457 blev Auschwitz forenet med Polen. Frem til 1772 førte den polske konge også titlen hertug af Auschwitz. Ved Polens første deling i 1772 kom Hertugdømmet Auschwitz under Østrig. Frem til 1918 førte den østrigske kejser også titlen hertug af Auschwitz. Fra 1818 til 1866 var Auschwitz (sammen med andre dele af Kejserriget Østrig) en del af Det tyske forbund). Derefter hørte Hertugdømmet Auschwitz administrativt under Kongeriget Galicien og Lodomerien (tysk: Königreich Galizien und Lodomerien mit dem Großherzogtum Krakau und den Herzogtümern Auschwitz und Zator). I 1921 blev området indlemmet i den anden polske republik, og Hertugdømmet Auschwitz eksisterede ikke længere. Kategori:Etableret i 1315 Kategori:Ophørt i 1564 Oswiecim Oswiecim Kategori:Huset Habsburg-Lothringen Kategori:Østrig-Ungarn Kategori:Østrigs historie Kategori:Tjekkiets historie.

Ny!!: Lillepolen og Hertugdømmet Oświęcim · Se mere »

Hertugdømmet Zator

Hertugdømmet Zator (tysk: Herzogtum Zator, tjekkisk: Zatorské knížectví, polsk: Księstwo Zatorskie), var et af mange schlesiske hertugdømmer beliggende i Øvre Schlesien i grænselandet mellem nutidens Polen, Tjekkiet og Slovakiet.

Ny!!: Lillepolen og Hertugdømmet Zator · Se mere »

Jaworzno

Jaworzno er en polsk by i voivodskabet Schlesien.

Ny!!: Lillepolen og Jaworzno · Se mere »

Kasimir I af Polen

Kasimir I Fornyeren (polsk Kazimierz I Odnowiciel; født 25. juli 1016 usikkert hvor men traditionelt antagelig i Krakow, død 28. november 1058 i Poznan) var en hertug fra Piast-slægten.

Ny!!: Lillepolen og Kasimir I af Polen · Se mere »

Kościuszko-opstanden

Polske soldater under opstanden Kościuszko-opstanden (polsk: insurekcja kościuszkowska, powstanie kościuszkowskie; russisk: Восстание Костюшко) var et polsk oprør i 1794 mod Det Russiske Kejserrige og Kongeriget Preussen, der blev ledet af Tadeusz Kościuszko.

Ny!!: Lillepolen og Kościuszko-opstanden · Se mere »

Krevo-unionen

Dokumentet, der blev undertegnet i Kreva den 14. august 1385 I snæver forstand er Krevo-unionen eller Krevo-traktaten (også kaldet Unionen i Kreva eller Kreva-traktaten) en ægtepagt indgået på borgen Kreva i Hviderusland (dengang Rutenien) den 14.

Ny!!: Lillepolen og Krevo-unionen · Se mere »

Lekhitiske sprog

Lekhitisk omfatter tre sprog, der tales i Centraleuropa, hovedsageligt i Polen, og historisk også i Brandenburg, Mecklenburg og Vorpommern i det nordøstlige Tyskland.

Ny!!: Lillepolen og Lekhitiske sprog · Se mere »

Lublin

Lublin (Liublinas, לובלין,, Люблін) er med indbyggere den niendestørste by i Polen og hovedstaden i voivodskabet lubelskie med en befolkning på 350.392(2009).

Ny!!: Lillepolen og Lublin · Se mere »

Niedzica

Niedzica, er en ferieby i powiat Nowy Targ i provinsen Lillepolen, i Polen, der ligger ved bredden af søen Czorsztyn.

Ny!!: Lillepolen og Niedzica · Se mere »

Podhale

horisonten Luftfoto af Nowy Targ Indbyggere i Podhale i lokale folkedragter Podhale er Polens sydligste region, undertiden benævnt "det polske højland".

Ny!!: Lillepolen og Podhale · Se mere »

Polsk (sprog)

Det polske sprog (język polski eller polszczyzna på polsk) er et af de vestslaviske sprog og dermed et indoeuropæisk sprog.

Ny!!: Lillepolen og Polsk (sprog) · Se mere »

Radom

Radom (RAH -dom, Polsk: ˈRadɔm er en by i det østlige centrale Polen, der ligger 100 kilometer syd for Polens hovedstad Warszawa ved Mleczna-floden i Masovian Voivodeship, som tidligere har været hovedstaden i Radom Voivodeship (1975– 1998). Radom er den fjortende største by i Polen og den næststørste i voivodskabet med en befolkning på 211.371 fra og med 2019, ned fra 221.066 i 2011. På trods af at den er en del af det makoviske voivodskab, hører byen historisk til Lillepolen. I århundreder var Radom en del af Sandomierz Voivodeship i Kongeriget Polen og det senere den polsk-litauiske realunion. Den var et vigtigt administrationscenter, der havde fungeret som sæde for Crown Council. Pagten mellem Vilnius og Radom blev underskrevet der i 1401, og Nihil novi og Łaskis statut blev vedtaget af Sejmen på Radoms kongelige slot i 1505. I 1976 var det et centrum for anti-kommunistiske gadeprotester. Byen er hjemsted for Radom Air Show. "Radom" er også det populære uofficielle navn for en halvautomatisk 9 mm Para- pistol med polsk design (Model 35 / ViS-35), der blev produceret fra 1935 til 1944 i det nationale arsenal i byen under ledelse af Kazimierz Ołdakowski, efter hvem en firkant i Radom er opkaldt. Łucznik Våbenfabrikken (stadig placeret i Radom) fortsætter med at producere moderne militære skydevåben. Den internationale Radom Jazz Festival og den internationale Gombrowicz Theatre Festival afholdes i byen.

Ny!!: Lillepolen og Radom · Se mere »

Radomysjl

Radomysjl (Радомишль, Radomyshl, Radomyśl, ראַדאָמישל, Радомышль) er en historisk by i Zjytomyr rajon, Zjytomyr oblast (provins) i det nordlige Ukraine.

Ny!!: Lillepolen og Radomysjl · Se mere »

Røderusland

Den vestlige del af Røderusland (uden Podolien) på et kort med moderne landegrænser Røderusland eller Røderutenien (Ruthenia Rubra; Russia Rubra; Chervona Rus'; Ruś Czerwona, Ruś Halicka; Chervonnaya Rus'; Rutenia Roșie) er et begreb der har været anvendt siden Middelalderen til at betegne de sydvestlige fyrstendømmer i Kijevriget, særligt fyrstendømmet Peremyshl og fyrstendømmet Belz.

Ny!!: Lillepolen og Røderusland · Se mere »

Storpolen

Det storpolske voivodskabs våbenskjold Kort over Stor-Polen, fra ''Codex diplomaticus Maioris Poloniae'' Storpolen (polsk Wielkopolska, latin Polonia Maior) er en historisk region i den centralvestlige del af Polen langs floden Warta, med hovedbyerne Poznań, Gniezno og Kalisz.

Ny!!: Lillepolen og Storpolen · Se mere »

UNESCO's Verdensarvsliste (Europa)

UNESCO's Verdensarvsliste er en liste med bygninger, monumenter og naturområder i alle fem verdensdele, som UNESCO har udpeget som værende en del af verdens kulturelle arv.

Ny!!: Lillepolen og UNESCO's Verdensarvsliste (Europa) · Se mere »

Vestlige Karpater

De Vestlige Karpater er en bjergkæde og geomorfologisk provins, der udgør den vestlige del af Karpaterne.

Ny!!: Lillepolen og Vestlige Karpater · Se mere »

Vladislav 2. Jagello af Polen

Jogaila, senere Vladislav 2.

Ny!!: Lillepolen og Vladislav 2. Jagello af Polen · Se mere »

Województwo łódzkie

Voivodskabet Łódźsks våbenskjold Voivodskabet Łódźsks beliggenhed i Polen Opdelingen af voivodskabet i distrikter Województwo łódzkie (voivodskabet Łódźsk) er en administrativ enhed i det centrale Polen, en af 16 provinser skabt efter den administrative refom i 1999.

Ny!!: Lillepolen og Województwo łódzkie · Se mere »

Województwo lubelskie

Voivodskabet Lublins våbenskjold Voivodskabet Lublins beliggenhed i Polen Opdelingen af voivodskabet i distrikter Województwo lubelskie (voivodskabet Lublin) er en administrativ enhed i det østlige Polen, et af de 16 voivodskaber, der blev skabt, efter den administrative reform i 1999.

Ny!!: Lillepolen og Województwo lubelskie · Se mere »

Województwo małopolskie

Voivodskabet Lillepolens våbenskjold Voivodskabet Lillepolens beliggenhed i Polen Opdelingen af voivodskabet i distrikter Województwo małopolskie (voivodskabet Lillepolen) er en administrativ enhed i det sydlige Polen, et af de 16 voivodskaber, der blev skabt, efter den administrative reform i 1999.

Ny!!: Lillepolen og Województwo małopolskie · Se mere »

Zawiercie

Zawiercie er en by i voivodskabet Schlesien i det sydlige Polen med 51.748 indbyggere(2012).

Ny!!: Lillepolen og Zawiercie · Se mere »

Omdirigeringer her:

Małopolska.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »