Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Limes Germanicus

Indeks Limes Germanicus

Rekonstruktion af et kastel nær Bad Homburg Kort over Limes i øvre Germanien og Raetia, omkring 200 e. Kr. Limes Germanicus var den befæstede grænse, der adskilte Romerriget fra de germanske stammer.

Åbn i Google Maps

Indholdsfortegnelse

  1. 7 relationer: Alemannere, Öhringen, Limes, Miltenberg, Rhinen, Romerriget, Schweiz' historie.

Alemannere

Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.

Se Limes Germanicus og Alemannere

Öhringen

Öhringen er en by i Hohenlohekreis i den nordøstlige del af af den tyske delstat Baden-Württemberg i det sydlige Tyskland.

Se Limes Germanicus og Öhringen

Limes

En genopbygget lime nær Saalburg. Limes (eller Limes Romanus) var et grænseforsvarssystem, der markerede grænserne for det romerske rige.

Se Limes Germanicus og Limes

Miltenberg

Miltenberg er administrationsby i Landkreis Miltenberg i Regierungsbezirk Unterfranken i den tyske delstat Bayern.

Se Limes Germanicus og Miltenberg

Rhinen

Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.

Se Limes Germanicus og Rhinen

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Limes Germanicus og Romerriget

Schweiz' historie

kantonen Schwyz. Schweiz' historie har en særstilling i Europas historie i og med landets centrale, men alligevel isolerede placering i Alperne.

Se Limes Germanicus og Schweiz' historie

Også kendt som Limes i øvre Germanien og Raetia.