Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Londonbinding

Indeks Londonbinding

En Londonbinding er en svag kemisk binding i en partikel (et atom eller et molekyle), der opstår, når elektronfordelingen er ujævn.

Indholdsfortegnelse

  1. 6 relationer: Cellemembran, Fysiske bindinger, Intermolekylær kraft, Kemisk binding, Kemisk polaritet, Lennard-Jones-potentialet.

Cellemembran

Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.

Se Londonbinding og Cellemembran

Fysiske bindinger

Fysiske bindinger, er bindinger mellem molekyler.

Se Londonbinding og Fysiske bindinger

Intermolekylær kraft

Intermolekylær betyder "mellem molekyler", og betegner tiltrækning, kræfter og reaktioner mellem to eller flere molekyler.

Se Londonbinding og Intermolekylær kraft

Kemisk binding

En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.

Se Londonbinding og Kemisk binding

Kemisk polaritet

O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig).

Se Londonbinding og Kemisk polaritet

Lennard-Jones-potentialet

Lennard-Jones-potentialet. Potentialet er nul, når r.

Se Londonbinding og Lennard-Jones-potentialet

Også kendt som Londonbindinger.