Indholdsfortegnelse
28 relationer: Abbazia di San Clemente a Casauria, Drogo fra Metz, Ebo af Rheims, Frankerriget, Frankiske konger, Frisere, Frislands historie, Giovanni 1. Participazio, Giustiniano Participazio, Harald Klak, Horik 1., Karl af Provence, Karl den Skaldede, Karolingerne, Ludvig 2. af Italien, Ludvig den Fromme, Ludvig den Tyske, Mellemfranken, Middelalderen, N.N. (dansk dronning 826-827), Oberes Mittelrheintal, Pave Eugenius 2., Pave Gregor 4., Pietro Tradonico, Romernes Konge, Strasbourg-ederne, Traktaten i Verdun, Tysk-romersk kejser.
Abbazia di San Clemente a Casauria
Abbazia di San Clemente a Casauria (Dansk:"Sankt Clemens kloster i Casauria") er et bygningskompleks i Abruzzo, beliggende i kommunen Castiglione a Casauria, tæt på byen Torre de' Passeri i provinsen Pescara.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Abbazia di San Clemente a Casauria
Drogo fra Metz
Side fra Drogos Sakramente. Drogo, også kendt som Dreux eller Drogon (17. juni 801 – 8. december 855) var en uægte søn af Karl den Store og hans konkubine Regina, med hvem Karl også havde en anden søn: Hugh (801-844).
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Drogo fra Metz
Ebo af Rheims
thumb Ebo af Reims (ca. 775 - 851) var en frankisk biskop.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Ebo af Rheims
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Frankerriget
Frankiske konger
Følgende er en liste over frankernes konger.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Frankiske konger
Frisere
Frisere er et nordvestgermansk folk.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Frisere
Frislands historie
Frislands historie er knyttet til friserne.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Frislands historie
Giovanni 1. Participazio
Giovanni 1.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Giovanni 1. Participazio
Giustiniano Participazio
Giustiniano Participazio (også Partecipazio eller Particiaco, Latin: Agnellus Iustinianus Particiacus) (døde 829) var den 11.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Giustiniano Participazio
Harald Klak
Harald (i senere historieskrivning Harald Klak død ca. 842) var dansk medkonge 812- 813, 819-823 og 826–827) men levede store dele af sit liv i eksil i Rüstringen som lensmand for Frankerriget.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Harald Klak
Horik 1.
Horik 1. også kaldet Horik den Gamle, Horik den Ældre eller Erik (også stavet Haarik og Hårik; død 854) var dansk medkonge fra 813 til 827 og enekonge 827-854.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Horik 1.
Karl af Provence
Karl (født 845; død 24. januar 863 i Klosteret St-Pierre-les-Nonnains ved Lyon) var i 855-863 konge af den frankiske rigsdel Burgund.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Karl af Provence
Karl den Skaldede
Karl den Skaldede Karl 2. (Charles II), også kaldet Karl den Skaldede (Charles le Chauve), (823–877) var romersk kejser fra 875 til 877.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Karl den Skaldede
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Karolingerne
Ludvig 2. af Italien
Ludvig 2. (født 825, død 12. august 875) var en tysk-romersk kejser (medkejser fra 850, enekejser 855-875) og konge af Italien 839-875 (kronet med Longobardernes jernkrone af pave Sergius 2. den 15. juni 844).
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Ludvig 2. af Italien
Ludvig den Fromme
Ludvig den Fromme (Louis le Pieux; Ludwig der Fromme) (778 – 20. juni 840) var konge af Frankerriget og Tysk-romersk kejser fra 814 til 840.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Ludvig den Fromme
Ludvig den Tyske
Ludvig den Tyske (Ludwig der Deutsche) (804 – 28. august 876 i Frankfurt am Main) var den første konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 843 til 876.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Ludvig den Tyske
Mellemfranken
Mellemfranken (Francia Media) var et vesteuropæisk kongerige, der eksistere fra 843 til 855.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Mellemfranken
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Middelalderen
N.N. (dansk dronning 826-827)
Den frankiske kejserinde Judith, der i 826 stod fadder ved den danske dronnings dåb.Illustration fra ca. 1510. N.N. var en dansk dronning i begyndelsen af det 9. århundrede, som vi dog ikke i de overleverede kilder får oplyst navnet på.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og N.N. (dansk dronning 826-827)
Oberes Mittelrheintal
Kortet viser Mittelrheintal og den del af dalen som er opført på verdensarvlisten Peter Weller Manfred Heyde Svævebanen over Rhinen ved Ehrenbreitstein fæstning i Koblenz Oberes Mittelrheintal eller Den øvre mellemrhindal er en 65 kilometer lang strækning langs Rhinen i Tyskland, mellem Bingen am Rhein på flodens venstre bred, Rüdesheim am Rhein på højre og nordover til Koblenz.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Oberes Mittelrheintal
Pave Eugenius 2.
Eugenius 2. var pave 824 – 27 som nr.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Pave Eugenius 2.
Pave Gregor 4.
Gregor 4. var pave 827-844 og blev valgt som efterfølger for Valentin i december 827.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Pave Gregor 4.
Pietro Tradonico
Pietro Tradonico (Petrus Tradonicus) (død 13. september 864) stammede fra Istrien og var den 13.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Pietro Tradonico
Romernes Konge
Kongetronen i Domkirken i Aachen. Romernes Konge (Rex Romanorum) var i middelalderen en titel brugt af herskeren i det tysk-romerske rige, efter at de var kåret af kurfyrstekollegiet, men før de blev kronet til kejser af paven.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Romernes Konge
Strasbourg-ederne
Uddrag af dokumenterne Strasbourg-ederne, som blev afgivet den 14. februar 842, findes nedskrevet i et vigtigt, tosproget dokument.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Strasbourg-ederne
Traktaten i Verdun
Frankerrigets deling i 843. Traktaten i Verdun, Forliget i Verdun eller Verdunforliget i 843 er den aftale der efter den frankiske konge Ludvig den Fromme døde, delte Frankerriget mellem hans tre sønner.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Traktaten i Verdun
Tysk-romersk kejser
Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.
Se Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Tysk-romersk kejser