Indholdsfortegnelse
67 relationer: Albert Einstein, Alhazen, Alternativ behandling, Animationsfysik, Big Bang, C.J.H. Kayser, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Coulombs lov, Den naturvidenskabelige revolution, Det psykofysiske problem, Ea (gud), Evolution (biologi), Fornuft, Frihed, Hess' lov, Himmelmekanik, Jan Faye, Jesu opstandelse, Joseph Priestley, Joules love, Keplers love, Kirchhoffs love (elektriske kredsløb), Klimaændring, Kosmos (flertydig), Kvindefredslejren ved Ravnstrup, Lov, Loven om tiltrækning, Magi, Magi i Harry Potter-universet, Marcus Jacob Monrad, Matematikkens filosofi, Matematisk formel, Materialismestriden, Moores lov, Mytologi, Naturfilosofi, New age, Newtons anden lov, Newtons første lov, Newtons love, Nomotetiske og idiografiske videnskaber, Norm (sociologi), Ohms lov, Overnaturlig, Plot hole, Princip, Realisme (filosofi), RF resonans hulrumsdrev, Rise of Nations, Salvatore Cognetti de Martiis, ... Expand indeks (17 mere) »
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Se Lov (naturvidenskab) og Albert Einstein
Alhazen
Ḥasan Ibn al-Haytham (latiniseret som Alhazen fuldt navn أبو علي، الحسن بن الحسن بن الهيثم; ca. 1. juli 965 i Basra, død 3. marts 1040 i Kairo) var en muslimsk araber, matematiker, astronom og fysiker under Den Islamiske Guldalder.
Se Lov (naturvidenskab) og Alhazen
Alternativ behandling
Alternativ behandling, også kaldet alternativ medicin, har ingen klar definition, men beskrives som behandlingsformer hvis virkning enten er direkte tilbagevist, ikke påvist, umulige at bevise eller er overdrevent skadelige i forhold til deres gavnlige effekt, men som påstås at have den samme helbredende effekt som medicin.
Se Lov (naturvidenskab) og Alternativ behandling
Animationsfysik
Animationsfysik er en humoristisk henvisning til at et ofte gentaget element i animationsfilm, er at fysikkens love bliver sat ud af kraft for at opnå en humoristisk effekt.
Se Lov (naturvidenskab) og Animationsfysik
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Se Lov (naturvidenskab) og Big Bang
C.J.H. Kayser
Carl Johan Henrik Kayser (20. december 1811 i København – 28. august 1870 sammesteds) var en dansk læge, nationaløkonom og politiker, bror til Harald Kayser.
Se Lov (naturvidenskab) og C.J.H. Kayser
Charles-Louis de Secondat Montesquieu
Charles-Louis de Secondat, baron de la Brède et de Montesquieu (født 18. januar 1689 på Château de la Brède, død 10. februar 1755 i Paris) var en fransk forfatter og politolog.
Se Lov (naturvidenskab) og Charles-Louis de Secondat Montesquieu
Coulombs lov
Coulombs lov, fremsat af Charles Augustin Coulomb i 1780'erne, er en fysisk lov, som beskriver den elektrostatiske interaktion mellem elektrisk ladede partikler.
Se Lov (naturvidenskab) og Coulombs lov
Den naturvidenskabelige revolution
Den naturvidenskabelige revolution i 1500-tallet og 1600-tallet var en periode i videnskabshistorien, hvor nye ideer inden for astronomi, fysik, biologi, menneskets anatomi, kemi førte til opgør med de hidtil kendte doktriner, der havde været gældende siden oldtidens Grækenland og op gennem middelalderen samt delvis renæssancen.
Se Lov (naturvidenskab) og Den naturvidenskabelige revolution
Det psykofysiske problem
... kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, osv. … Det psykofysiske problem er et af filosofiens store problemer.
Se Lov (naturvidenskab) og Det psykofysiske problem
Ea (gud)
date.
Se Lov (naturvidenskab) og Ea (gud)
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se Lov (naturvidenskab) og Evolution (biologi)
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Se Lov (naturvidenskab) og Fornuft
Frihed
Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse.
Se Lov (naturvidenskab) og Frihed
Hess' lov
Illustration af Hess' lov når dannelsesentalpier anvendes. Entalpiændringen er forskellen i dannelsesentalpi for reaktanter og produkter. Hess' Lov er en lov inden for den fysiske kemi, der blev fremsat af Germain Henri Hess i 1840.
Se Lov (naturvidenskab) og Hess' lov
Himmelmekanik
Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.
Se Lov (naturvidenskab) og Himmelmekanik
Jan Faye
Jan Faye (født 25. februar 1947) er en dansk filosof, der arbejder med metafysik, erkendelsesteori og videnskabsfilosofi.
Se Lov (naturvidenskab) og Jan Faye
Jesu opstandelse
Grünewald 1512-1516 Jesu opstandelse er en vigtig del af evangeliernes beretning om Jesus og var ved udbredelsen af budskabet om Jesus en central del af forkyndelsen.
Se Lov (naturvidenskab) og Jesu opstandelse
Joseph Priestley
Joseph Priestley (13. marts 1733 – 8. februar 1804) var engelsk kemiker, filosof, præst og pædagog.
Se Lov (naturvidenskab) og Joseph Priestley
Joules love
Joules love er et par love vedrørende den producerede varme af en elektrisk strøm og henholdsvis energiens afhængighed af en ideal gas til tryk, rumfang og temperatur.
Se Lov (naturvidenskab) og Joules love
Keplers love
brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.
Se Lov (naturvidenskab) og Keplers love
Kirchhoffs love (elektriske kredsløb)
Kirchhoffs love kaldes også Kirchhoffs ligninger og er opkaldt efter Gustav Kirchhoff som beskrev dem i 1845.
Se Lov (naturvidenskab) og Kirchhoffs love (elektriske kredsløb)
Klimaændring
Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.
Se Lov (naturvidenskab) og Klimaændring
Kosmos (flertydig)
Kosmos refererer generelt til et ordnet eller harmonisk system, og bliver anvendt som et synonym for universet, som understreger at universet er et ordnet system regeret af naturlove; denne brug stammer fra filosoffen Pythagoras i det 6.
Se Lov (naturvidenskab) og Kosmos (flertydig)
Kvindefredslejren ved Ravnstrup
Kvinderne i Kvindefredslejren boede i tipier i 14 måneder hen over en af de værste isvintre siden 1906. Kvindefredslejren ved Ravnstrup var en fredslejr ved Finderup Øvelsesplads, 3 km vest for Ravnstrup nær Viborg, der eksisterede fra juni 1984 til september 1985.
Se Lov (naturvidenskab) og Kvindefredslejren ved Ravnstrup
Lov
Lov har flere betydninger eller specialiseringer.
Se Lov (naturvidenskab) og Lov
Loven om tiltrækning
Loven om tiltrækning er blevet populariseret efter filmen "The Secret" af Rhonda Byrne fra 2006.
Se Lov (naturvidenskab) og Loven om tiltrækning
Magi
Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine") betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.
Se Lov (naturvidenskab) og Magi
Magi i Harry Potter-universet
I serien om Harry Potter skabt af J. K. Rowling, betegnes magi som en naturlig kraft som kan bruges til at tilsidesætte naturens love mens den stadig kan betragtes videnskabeligt.
Se Lov (naturvidenskab) og Magi i Harry Potter-universet
Marcus Jacob Monrad
Marcus Jacob Monrad (født 19. januar 1816 på Nøterø, død 30. december 1897 i Kristiania) var en norsk filosof.
Se Lov (naturvidenskab) og Marcus Jacob Monrad
Matematikkens filosofi
Matematikkens filosofi eller matematikfilosofi stiller nogle af de for matematikken mest grundlæggende spørgsmål, nemlig hvad er matematik og hvordan skal matematikken anvendes.
Se Lov (naturvidenskab) og Matematikkens filosofi
Matematisk formel
En formel inden for matematik, såvel som fysik eller andre naturvidenskabelige fag, er en fremgangsmåde eller en algoritme til at finde frem til en given værdi eller ting.
Se Lov (naturvidenskab) og Matematisk formel
Materialismestriden
Carl Vogt1817-95 Rudolf Wagner1805-64 Materialismestriden var en kontrovers der blev ført i 1800-tallet om de verdensanskuelsesmæssige konsekvenser af naturvidenskaben.
Se Lov (naturvidenskab) og Materialismestriden
Moores lov
Moores lov er navnet på to love opkaldt efter Gordon Moore.
Se Lov (naturvidenskab) og Moores lov
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Se Lov (naturvidenskab) og Mytologi
Naturfilosofi
Isaac Newton kaldte sin videnskabelige afhandling fra 1687 for Philosophiæ naturalis principia mathematica: ''matematiske principper for naturfilosofi''. Naturfilosofi eller Naturens filosofi (latin: philosophia naturalis) er studiet af naturen og universet som blev foretaget i tiden før etablering af den moderne videnskab.
Se Lov (naturvidenskab) og Naturfilosofi
New age
En New Age "Rainbow Gathering" i Bosnien, 2007 New age er en række beslægtede praksisser og overbevisninger fra sidste del af det tyvende århundrede i den vestlige kultur, som er karakteriseret ved en individuel, eklektisk indgangsvinkel til spirituel søgning.
Se Lov (naturvidenskab) og New age
Newtons anden lov
MIT en sprog Newtons 2.
Se Lov (naturvidenskab) og Newtons anden lov
Newtons første lov
Newtons første lov, som er den første af i alt tre love fremsat af Sir Isaac Newton, er også kaldet inertiens lov.
Se Lov (naturvidenskab) og Newtons første lov
Newtons love
Newtons love er tre fysiske love, af oprindelig fem, der er grundlæggende i den klassiske mekanik.
Se Lov (naturvidenskab) og Newtons love
Nomotetiske og idiografiske videnskaber
Nomotetiske og idiografiske videnskaber er to forskellige slags videnskaber.
Se Lov (naturvidenskab) og Nomotetiske og idiografiske videnskaber
Norm (sociologi)
Norm er i sociologisk videnskab et begreb, der refererer til regler og /eller sociale værdier, som angiver den ønskelige eller forventede adfærd i en gruppe eller hele samfundet.
Se Lov (naturvidenskab) og Norm (sociologi)
Ohms lov
Modstand '''R''' med en vis strøm igennem sig '''I''' og en vis spænding over sig '''V'''.
Se Lov (naturvidenskab) og Ohms lov
Overnaturlig
kristne opfattelse af den overnaturlige skabelse af mennesket ifølge Bibelen. Overnaturlig eller paranormal er beskrivelsen af hændelser eller væsner, der er over naturens love.
Se Lov (naturvidenskab) og Overnaturlig
Plot hole
Et plot hole (dansk: 'handlingshul') er en engelsk betegnelse indenfor fiktion og fortælling.
Se Lov (naturvidenskab) og Plot hole
Princip
juridisk princip.Jacoby, Jeff. http://archive.boston.com/bostonglobe/editorial_opinion/oped/articles/2009/05/10/lady_justices_blindfold/ "Lady Justice's blindfold." ''Boston.com''. 10. maj 2009. 25 October 2017. Et princip (flertal: principper; fra latin principium.
Se Lov (naturvidenskab) og Princip
Realisme (filosofi)
Realisme er en betegnelse der kan anvendes inden for forskellige områder af filosofien og tilgrænsende områder.
Se Lov (naturvidenskab) og Realisme (filosofi)
RF resonans hulrumsdrev
RF resonans hulrumsdrev er et foreslået drev der benytter sig af elektromagnetisk fremdrift.
Se Lov (naturvidenskab) og RF resonans hulrumsdrev
Rise of Nations
Rise of Nations er et PC-spil i RTS-genren.
Se Lov (naturvidenskab) og Rise of Nations
Salvatore Cognetti de Martiis
''Socialismo antico'', 1889 Salvatore Cognetti de Martiis (født 19. januar 1844 i Bari, død 8. juni 1901 i Torino) var en italiensk socialøkonom og historiker.
Se Lov (naturvidenskab) og Salvatore Cognetti de Martiis
Salzmannschule Schnepfenthal
Salzmannschule er et specialgymnasium for sprog, der ligger i Schnepfenthal, der er bydel i Waltershausen i Landkreis Gotha i den tyske delstat Thüringen.
Se Lov (naturvidenskab) og Salzmannschule Schnepfenthal
Skønhed
Et eksempel på naturens skønhed. Bjerget Fuji, Japan. antik græsk tempel. Venus. Marmorstatue af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Omkring 1815. etiopisk kvinde. Smukt eller ikke smukt? ”Det dansende Hus” i Prag. Opført i 1997. Skønhed forstås i almindelighed som en egenskab ved en ting, som sanses (specielt med synet og hørelsen), og som behager og opløfter sindet hos den, der sanser.
Se Lov (naturvidenskab) og Skønhed
T-symmetri
I teoretisk fysik, er T-symmetri den teoretiske symmetri af fysiske love under en tid-omvendings transformation: Selvom denne symmetri kan findes i enkelte kontekster, holder den ikke i vores univers ifølge termodynamikkens 2. hovedsætning.
Se Lov (naturvidenskab) og T-symmetri
Tegnefilmserie
En tegnefilmserie er tegnefilm lavet som tv-serie eller tv-serie lavet som tegnefilm – alt efter hvordan man vender og drejer det.
Se Lov (naturvidenskab) og Tegnefilmserie
Teisme
Teisme (af Græsk: θεός ('teos').
Se Lov (naturvidenskab) og Teisme
Teori
En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.
Se Lov (naturvidenskab) og Teori
Terry Pratchett
Sir Terrence David John Pratchett (28. april 1948 - 12. marts 2015) var en engelsk fantasy- og science fiction-forfatter bedst kendt for sin fantasy-romanserie Diskverden.
Se Lov (naturvidenskab) og Terry Pratchett
Tidevandskraft
Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.
Se Lov (naturvidenskab) og Tidevandskraft
Tidsfaktorøkonomi
Tidsfaktorøkonomi er et økonomiskt system, hvor skat i lighed med løn står i proportion til den tid, som et lønarbejde kræver.
Se Lov (naturvidenskab) og Tidsfaktorøkonomi
Tilstrækkelig varietet
Loven om tilstrækkelig varietet (Engelsk: The Law of Requisite Variety) er formuleret af en af kybernetikkens pionerer, William Ross Ashby, i dennes bog ”An Introduction to Cybernetics” fra 1956.
Se Lov (naturvidenskab) og Tilstrækkelig varietet
Type/ting-distinktionen
Type/ting-distinktionen er den ontologiske dikotomien mellem universalia («typer») og partikularia («ting»).
Se Lov (naturvidenskab) og Type/ting-distinktionen
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Se Lov (naturvidenskab) og Universalieproblemet
Urmageranalogien
Guds eksistens. Urværksdrevet model af solsystemet Urmageranalogien (Watchmaker analogy, også: The Design Argument) eller det teleologiske gudsargument er et klassisk argument for Guds eksistens, som blandt andet har været anvendt af naturteologen William Paley.
Se Lov (naturvidenskab) og Urmageranalogien
Varmestrøm
Lineær varmestrøm. x i illustrationen er lig S i formlerne. Hvis temperaturen på hver sin side af en skillevæg er forskellig, vil der foregå en varmeledning eller varmestrøm gennem adskillelsen fra den varme til kolde side.
Se Lov (naturvidenskab) og Varmestrøm
Venstre-højre-symmetri
Venstre–højre-symmetri er et generelt princip i fysik, som siger, at gyldige fysiske love ikke må producere et anderledes resultat for en bevægelse som er venstre-håndet end en bevægelse som er højre-håndet.
Se Lov (naturvidenskab) og Venstre-højre-symmetri
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Se Lov (naturvidenskab) og Videnskab
Videnskabelig dokumentation
I naturvidenskaben kan der kun føres dokumentation for, at en videnskabelig hypotese eller teori ikke er korrekt.
Se Lov (naturvidenskab) og Videnskabelig dokumentation
Også kendt som Fysiklov, Fysisk lov, Lov (fysik), Naturens love, Naturlov.