Indholdsfortegnelse
61 relationer: Arvefølge, Østfranken, Ærøs historie, Danmarks dronninger, Danske besiddelser, Det Carolingske Rige, Det tysk-romerske Rige, Drogo fra Metz, Ebo af Rheims, Einhard, Ergersheim, Frankerriget, Frankiske konger, Frankrigs dronninger, Frankrigs historie, Frankrigs monarker, Frisere, Frislands historie, Gardarige, Harald Klak, Harreslev, Haute-Vienne, Hedeby skibsgrav, Hemming, Hemming (dansk konge), Hemming (død 837), Hildegard af Vinzgau, Hildesheim Domkirke, Horik 1., Hugo (søn af Karl den Store), Ingelheim am Rhein, Jødernes historie, Karl den Skaldede, Karl den Store, Karolingerne, Karolingisk renæssance, Kongeriget Frankrig, Kristendommens indførelse i Danmark, Kristendommens indførelse i Norden, Lothar 1. (Tysk-romerske rige), Ludvig 1., Ludvig Barnet, Ludvig den Tyske, Mellemfranken, Middelalderen, N.N. (dansk dronning 826-827), Nedersaksiske Rigskreds, Nordalbingien, Pave Eugenius 2., Pave Gregor 4., ... Expand indeks (11 mere) »
Arvefølge
En arvefølge er en rækkefølge, hvori de forskellige slægtsgrupper arver efter en afdød.
Se Ludvig den Fromme og Arvefølge
Østfranken
Østfranken Østfranken (regnum francorum orientalium) var et europæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 962.
Se Ludvig den Fromme og Østfranken
Ærøs historie
Hus i Ærøskøbing fra slutningen af 1600-tallet Voldanlægget Søby Volde Søbygård Ærøs historie kan føres tusinder af år tilbage.
Se Ludvig den Fromme og Ærøs historie
Danmarks dronninger
Sankt Knuds Kirke i Odense. Dette er en liste over Danmarks dronninger fra 800-tallet og frem til vor tid.
Se Ludvig den Fromme og Danmarks dronninger
Danske besiddelser
Oldenborg. Danmark eller den danske konge har gennem tiderne haft forskellige geografiske besiddelser, dels uden for landets folkelige grænser, dels i form af mistede landsdele (Skånelandene).
Se Ludvig den Fromme og Danske besiddelser
Det Carolingske Rige
Det Carolingske Rige (800-888) var et stort imperium i det vestlige og centrale Europa, der eksisterede i begyndelsen af Middelalderen.
Se Ludvig den Fromme og Det Carolingske Rige
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Ludvig den Fromme og Det tysk-romerske Rige
Drogo fra Metz
Side fra Drogos Sakramente. Drogo, også kendt som Dreux eller Drogon (17. juni 801 – 8. december 855) var en uægte søn af Karl den Store og hans konkubine Regina, med hvem Karl også havde en anden søn: Hugh (801-844).
Se Ludvig den Fromme og Drogo fra Metz
Ebo af Rheims
thumb Ebo af Reims (ca. 775 - 851) var en frankisk biskop.
Se Ludvig den Fromme og Ebo af Rheims
Einhard
Einhard som skriver Einhard (også: Eginhard, Einhart; ca. 775 – 14. marts 840 i Seligenstadt i Tyskland) var en frankisk lærd og historiker, mest kendt for sin biografi af Karl den Store.
Se Ludvig den Fromme og Einhard
Ergersheim
Ergersheim er en kommune i den mittelfrankiske Landkreis Neustadt an der Aisch-Bad Windsheim i den tyske delstat Bayern.
Se Ludvig den Fromme og Ergersheim
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Se Ludvig den Fromme og Frankerriget
Frankiske konger
Følgende er en liste over frankernes konger.
Se Ludvig den Fromme og Frankiske konger
Frankrigs dronninger
Eugénie de Montijo, den sidste franske kejserinde Ludvig 16.'s dronning, blev halshugget under den franske revolution. Dette er en liste over de kvinder, der har været dronninger eller kejserinder i det franske monarki.
Se Ludvig den Fromme og Frankrigs dronninger
Frankrigs historie
Frankrigs historie handler om en af Europas ældste nationalstater, der har en vigtig kulturel baggrund.
Se Ludvig den Fromme og Frankrigs historie
Frankrigs monarker
Frankrigs monarker tæller de monarker, der har været af Kongeriget Frankrig og dets forgængere (og efterfølgende monarkier), som regerede fra oprettelsen af Frankerriget i 486 med flere afbrydelser til Det andet franske kejserriges fald i 1870.
Se Ludvig den Fromme og Frankrigs monarker
Frisere
Frisere er et nordvestgermansk folk.
Se Ludvig den Fromme og Frisere
Frislands historie
Frislands historie er knyttet til friserne.
Se Ludvig den Fromme og Frislands historie
Gardarige
Khazarrigets indflydelsesområde (med blå linje) i midten af 9. århundrede. Gardarige (norrønt Gàrðaríki eller Gàrðar) er den norrøne betegnelse i middelalderen for bosættelsen, og den senere statsdannelse Kijevriget, der oprettedes af væringerne (rus eller vikingerne) i området mellem Østersøen og søen Ladoga mod nord og Sortehavet mod syd og som eksisterede fra omkring år 800 til ind i 1100-tallet.
Se Ludvig den Fromme og Gardarige
Harald Klak
Harald (i senere historieskrivning Harald Klak død ca. 842) var dansk medkonge 812- 813, 819-823 og 826–827) men levede store dele af sit liv i eksil i Rüstringen som lensmand for Frankerriget.
Se Ludvig den Fromme og Harald Klak
Harreslev
Harreslev (tysk: Harrislee) er en kommune og forstad til Flensborg, beliggende syd for den dansk-tyske grænse i Sydslesvig.
Se Ludvig den Fromme og Harreslev
Haute-Vienne
Haute-Vienne er et fransk departement i regionen Limousin.
Se Ludvig den Fromme og Haute-Vienne
Hedeby skibsgrav
Hedeby skibsgrav (eller Bådkammergraven i Hedeby) er en viking gravplads, som blev fundet lidt syd for Hedeby ved Slesvig by i 1908.
Se Ludvig den Fromme og Hedeby skibsgrav
Hemming
Drengenavet Hemming kan henvise til flere personer.
Se Ludvig den Fromme og Hemming
Hemming (dansk konge)
Hemming (død 812) var dansk konge 810-812.
Se Ludvig den Fromme og Hemming (dansk konge)
Hemming (død 837)
Hemming (født ca. 778, død 837) var den dansk kongeætling, søn af Halfdan og måske broder til Anulo, Harald Klak og Reginfred.
Se Ludvig den Fromme og Hemming (død 837)
Hildegard af Vinzgau
Hildegard af Vinzgau Hildegard af Vinzgau (758, i Aachen, Rhinland, Preussen-30. april 783, i Thionville, Moselle, Lorraine) var Karl den Stores anden hustru.
Se Ludvig den Fromme og Hildegard af Vinzgau
Hildesheim Domkirke
Hildesheim Domkirke er en kirke i byen Hildesheim i den tyske delstat Niedersachsen.
Se Ludvig den Fromme og Hildesheim Domkirke
Horik 1.
Horik 1. også kaldet Horik den Gamle, Horik den Ældre eller Erik (også stavet Haarik og Hårik; død 854) var dansk medkonge fra 813 til 827 og enekonge 827-854.
Se Ludvig den Fromme og Horik 1.
Hugo (søn af Karl den Store)
Hugo (802 – 16. juni 844) var en uægte søn af Karl den Store og hans konkubine Regina, med hvem Karl også havde en anden søn: biskop Drogo af Metz (801-855).
Se Ludvig den Fromme og Hugo (søn af Karl den Store)
Ingelheim am Rhein
Ingelheim am Rhein er en by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz.
Se Ludvig den Fromme og Ingelheim am Rhein
Jødernes historie
Jødernes historie kendetegnes ved omfattende folkevandringer.
Se Ludvig den Fromme og Jødernes historie
Karl den Skaldede
Karl den Skaldede Karl 2. (Charles II), også kaldet Karl den Skaldede (Charles le Chauve), (823–877) var romersk kejser fra 875 til 877.
Se Ludvig den Fromme og Karl den Skaldede
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.
Se Ludvig den Fromme og Karl den Store
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Se Ludvig den Fromme og Karolingerne
Karolingisk renæssance
Alcuin (i midten) var en af den karolingiske renæssances mest betydningsfulde personligheder. Til venste står Raban Maur, til højre sidder Otgar af Mainz. Den Karolingiske renæssance betegner den strømning af intellektuel og kulturel genfødsel af romersk kultur, der fandt sted i Vesteuropa i slutningen af 8.
Se Ludvig den Fromme og Karolingisk renæssance
Kongeriget Frankrig
Kongeriget Frankrig (Royaume de France) var et middelalderligt og tidligt moderne monarki i Vesteuropa fra 987 til 1792, og forgængeren for den moderne Franske Republik.
Se Ludvig den Fromme og Kongeriget Frankrig
Kristendommens indførelse i Danmark
Den Store Jellingsten, med afbildning af Kristus med udstrakte arme, men uden kors. Rejst af Harald Blåtand I sidste halvdel af det 10. århundrede. Kristendommens indførelse i Danmark eller religionsskiftet i Danmark var den langvarige proces, der førte til, at den traditionelle nordiske religion blev udskiftet med kristendommen som den dominerende religion i Danmark.
Se Ludvig den Fromme og Kristendommens indførelse i Danmark
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Se Ludvig den Fromme og Kristendommens indførelse i Norden
Lothar 1. (Tysk-romerske rige)
Lothar 1. (Lothar, Lothaire, Lotario) (795–29. september 855) var kejser i det Tysk-romerske rige 817–855 (som sin fars medkejser indtil 840) samt konge af Bayern 815–817, Italien 818–855 og Mellemfranken 840–855.
Se Ludvig den Fromme og Lothar 1. (Tysk-romerske rige)
Ludvig 1.
Ludvig 1., Ludwig 1., Louis 1. eller Luis 1., kan henvise til flere regenter med dette navn.
Se Ludvig den Fromme og Ludvig 1.
Ludvig Barnet
Ludvig Barnet (Ludwig das Kind) (893 i Altötting i Bayern – 911) var konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 899 til 911.
Se Ludvig den Fromme og Ludvig Barnet
Ludvig den Tyske
Ludvig den Tyske (Ludwig der Deutsche) (804 – 28. august 876 i Frankfurt am Main) var den første konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 843 til 876.
Se Ludvig den Fromme og Ludvig den Tyske
Mellemfranken
Mellemfranken (Francia Media) var et vesteuropæisk kongerige, der eksistere fra 843 til 855.
Se Ludvig den Fromme og Mellemfranken
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Ludvig den Fromme og Middelalderen
N.N. (dansk dronning 826-827)
Den frankiske kejserinde Judith, der i 826 stod fadder ved den danske dronnings dåb.Illustration fra ca. 1510. N.N. var en dansk dronning i begyndelsen af det 9. århundrede, som vi dog ikke i de overleverede kilder får oplyst navnet på.
Se Ludvig den Fromme og N.N. (dansk dronning 826-827)
Nedersaksiske Rigskreds
Den nedersaksiske Kreds i det 16. århundrede Den Nedersaksiske Kreds (tysk: Niedersächsischer Reichskreis) var en rigskreds i det Tysk-Romerske Rige.
Se Ludvig den Fromme og Nedersaksiske Rigskreds
Nordalbingien
Sachsen omkring år 1000 med Nordalbingien ifølge kort fra 1886. Nordalbingien (latinisering af det af saksere beboede område "nord for Elben") var i det 8.
Se Ludvig den Fromme og Nordalbingien
Pave Eugenius 2.
Eugenius 2. var pave 824 – 27 som nr.
Se Ludvig den Fromme og Pave Eugenius 2.
Pave Gregor 4.
Gregor 4. var pave 827-844 og blev valgt som efterfølger for Valentin i december 827.
Se Ludvig den Fromme og Pave Gregor 4.
Regina (konkubine)
Regina (født ca. 780) var en af Karl den Stores konkubiner, som fødte ham to sønner; Drogo (f. 801), og Hugh (f. 802).
Se Ludvig den Fromme og Regina (konkubine)
Rheine
Rheine er en by i Tyskland i delstaten Nordrhein-Westfalen med omkring 75.000 indbyggere.
Se Ludvig den Fromme og Rheine
Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.
Se Ludvig den Fromme og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Romernes Konge
Kongetronen i Domkirken i Aachen. Romernes Konge (Rex Romanorum) var i middelalderen en titel brugt af herskeren i det tysk-romerske rige, efter at de var kåret af kurfyrstekollegiet, men før de blev kronet til kejser af paven.
Se Ludvig den Fromme og Romernes Konge
Rurikslægten
Fyrstendømmer i tilknytning til Rutenien/Kijevriget (1054-1132) Rurik-dynastiet eller Rurikiderne (Рюриковичи) var det herskende dynasti i Kijevriget (efter 862), senere i fyrstendømmet Galicien-Volhynien (efter 1199), i fyrstendømmet Tjernigov, i fyrstendømmet Vladimir-Suzdal og i storfyrstendømmet Moskva, samt i det russiske kejserrige frem til 1598.
Se Ludvig den Fromme og Rurikslægten
Stamtræ over tyske monarker
Følgende er et stamtræ over hver prins, konge, dronning, monark, konføderatiospræsident og kejser af Tyskland, fra Karl den Store i år 800 videre til Ludvig den Tyske i 843 og endeligt til Vilhelm 2. i 1918.
Se Ludvig den Fromme og Stamtræ over tyske monarker
Strasbourg-ederne
Uddrag af dokumenterne Strasbourg-ederne, som blev afgivet den 14. februar 842, findes nedskrevet i et vigtigt, tosproget dokument.
Se Ludvig den Fromme og Strasbourg-ederne
Traktaten i Verdun
Frankerrigets deling i 843. Traktaten i Verdun, Forliget i Verdun eller Verdunforliget i 843 er den aftale der efter den frankiske konge Ludvig den Fromme døde, delte Frankerriget mellem hans tre sønner.
Se Ludvig den Fromme og Traktaten i Verdun
Tysk-romersk kejser
Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.
Se Ludvig den Fromme og Tysk-romersk kejser
Vikingerne i Frankerriget
I vikingetiden skete en udvikling, hvor skandinaviske – fortrinsvis danske – vikinger foretog plyndringstogter til Frankerriget.
Se Ludvig den Fromme og Vikingerne i Frankerriget
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Se Ludvig den Fromme og Vikingetid
Også kendt som Louis le Débonnier.