Indholdsfortegnelse
37 relationer: Østfranken, Bayern, Bayern (stammehertugdømme), Det tysk-romerske Rige, Frankerriget, Frankfurter Wertpapierbörse, Frankiske konger, Frankrigs monarker, Frisere, Frislands historie, Harald Klak, Horik 1., Karl den Skaldede, Karl den Tykke, Karloman af Bayern, Karolingerne, Kong Halvdan, Kristendommens indførelse i Danmark, Liudolfingerne, Lothar 1. (Tysk-romerske rige), Ludvig 2., Ludvig Barnet, Ludvig den Fromme, Mellemfranken, Middelalderen, Muspilli, Norna-Gests þáttr, Otto 1. af Sachsen, Pave Gregor 4., Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige), Sachsen (stammehertugdømme), Sigfred (dansk konge 873), Stamtræ over tyske monarker, Strasbourg-ederne, Traktaten i Verdun, Vikingerne i Frankerriget, 876.
Østfranken
Østfranken Østfranken (regnum francorum orientalium) var et europæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 962.
Se Ludvig den Tyske og Østfranken
Bayern
Bayern, officielt Fristaten Bayern (Freistaat Bayern), er en af de 16 delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.
Bayern (stammehertugdømme)
Garibald 1. var den første kendte hertug af Bayern. Stammehertugdømmet Bayern (eller Stammehertugdømmet Baiern) opstod omkring 550 og det holdt op med at eksistere i 1180.
Se Ludvig den Tyske og Bayern (stammehertugdømme)
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Ludvig den Tyske og Det tysk-romerske Rige
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Se Ludvig den Tyske og Frankerriget
Frankfurter Wertpapierbörse
Frankfurter Wertpapirbörse. Frankfurter Wertpapierbörse (Frankfurt-børsen) er den største børs i Tyskland og også en af de største i verden.
Se Ludvig den Tyske og Frankfurter Wertpapierbörse
Frankiske konger
Følgende er en liste over frankernes konger.
Se Ludvig den Tyske og Frankiske konger
Frankrigs monarker
Frankrigs monarker tæller de monarker, der har været af Kongeriget Frankrig og dets forgængere (og efterfølgende monarkier), som regerede fra oprettelsen af Frankerriget i 486 med flere afbrydelser til Det andet franske kejserriges fald i 1870.
Se Ludvig den Tyske og Frankrigs monarker
Frisere
Frisere er et nordvestgermansk folk.
Se Ludvig den Tyske og Frisere
Frislands historie
Frislands historie er knyttet til friserne.
Se Ludvig den Tyske og Frislands historie
Harald Klak
Harald (i senere historieskrivning Harald Klak død ca. 842) var dansk medkonge 812- 813, 819-823 og 826–827) men levede store dele af sit liv i eksil i Rüstringen som lensmand for Frankerriget.
Se Ludvig den Tyske og Harald Klak
Horik 1.
Horik 1. også kaldet Horik den Gamle, Horik den Ældre eller Erik (også stavet Haarik og Hårik; død 854) var dansk medkonge fra 813 til 827 og enekonge 827-854.
Se Ludvig den Tyske og Horik 1.
Karl den Skaldede
Karl den Skaldede Karl 2. (Charles II), også kaldet Karl den Skaldede (Charles le Chauve), (823–877) var romersk kejser fra 875 til 877.
Se Ludvig den Tyske og Karl den Skaldede
Karl den Tykke
Karl den Tykke Karl den Tykke (Charles le Gros, Karl der Dicke), Karl 2. (som konge af Vestfranken), Karl 3. (som konge af Østfranken), (født cirka 839 i Neidingen, død 13. januar 888) var søn af Ludvig den Tyske og Emma af Bayern.
Se Ludvig den Tyske og Karl den Tykke
Karloman af Bayern
Billede fra det 14. århundrede af Ludvig den Tyskes tre sønner med Karloman, Ludvig den yngre og Karl, der sværger troskab til faderen Karloman (tysk: Karlmann) (830-880) var den ældste søn af Ludvig den Tyske.
Se Ludvig den Tyske og Karloman af Bayern
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Se Ludvig den Tyske og Karolingerne
Kong Halvdan
Halvdan (eller Halfdan) er et drengenavn, der betyder han, der er halvt dansk.
Se Ludvig den Tyske og Kong Halvdan
Kristendommens indførelse i Danmark
Den Store Jellingsten, med afbildning af Kristus med udstrakte arme, men uden kors. Rejst af Harald Blåtand I sidste halvdel af det 10. århundrede. Kristendommens indførelse i Danmark eller religionsskiftet i Danmark var den langvarige proces, der førte til, at den traditionelle nordiske religion blev udskiftet med kristendommen som den dominerende religion i Danmark.
Se Ludvig den Tyske og Kristendommens indførelse i Danmark
Liudolfingerne
Chronica sancti Pantaleonis. Grundlæggeren af dynastiet Liudolf, hertug af Sachsen er i øverste centrum Liudolfingerne også kaldet det Ottonske dynasti var et saksisk dynasti af tyske monarker, der regerede fra 919 til 1024.
Se Ludvig den Tyske og Liudolfingerne
Lothar 1. (Tysk-romerske rige)
Lothar 1. (Lothar, Lothaire, Lotario) (795–29. september 855) var kejser i det Tysk-romerske rige 817–855 (som sin fars medkejser indtil 840) samt konge af Bayern 815–817, Italien 818–855 og Mellemfranken 840–855.
Se Ludvig den Tyske og Lothar 1. (Tysk-romerske rige)
Ludvig 2.
Ludvig 2. (også Ludwig 2. eller Louis 2.) kan henvise til flere regenter med dette navn.
Se Ludvig den Tyske og Ludvig 2.
Ludvig Barnet
Ludvig Barnet (Ludwig das Kind) (893 i Altötting i Bayern – 911) var konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 899 til 911.
Se Ludvig den Tyske og Ludvig Barnet
Ludvig den Fromme
Ludvig den Fromme (Louis le Pieux; Ludwig der Fromme) (778 – 20. juni 840) var konge af Frankerriget og Tysk-romersk kejser fra 814 til 840.
Se Ludvig den Tyske og Ludvig den Fromme
Mellemfranken
Mellemfranken (Francia Media) var et vesteuropæisk kongerige, der eksistere fra 843 til 855.
Se Ludvig den Tyske og Mellemfranken
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Ludvig den Tyske og Middelalderen
Muspilli
Nedskrivet side med muspilli Muspilli eller Das Muspiellied er et digt fra omkring 870 e.v.t. Det er det ene af bevarede episke digte skrevet på oldhøjtysk; det andet er Hildebrandslied.
Se Ludvig den Tyske og Muspilli
Norna-Gests þáttr
Norne-Gæsts død. Xylografi af Gunnar Forssell (1859–1903). ''Die Nornen'' Johannes Gehrts (1889) Færøsk frimærke med motiv fra balladen om Norne-Gæst. Fortælling om Norne-Gæst (norrønt Norna-Gests þáttr) er en fornaldersaga – altså en eventyrsaga.
Se Ludvig den Tyske og Norna-Gests þáttr
Otto 1. af Sachsen
Otto, senere kaldet Otto den Oplyste (Otto der Erlauchte), (ca. 851 – 30. november 912), var hertug af Sachsen fra 880 til 912.
Se Ludvig den Tyske og Otto 1. af Sachsen
Pave Gregor 4.
Gregor 4. var pave 827-844 og blev valgt som efterfølger for Valentin i december 827.
Se Ludvig den Tyske og Pave Gregor 4.
Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.
Se Ludvig den Tyske og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Sachsen (stammehertugdømme)
Stammehertugdømmet Saksen omkring år 1000 (bemærk den danske mark mellem Ejderen og Slien som omstridt område indtil 1020) Våbenskjold Stammehertugdømmet Sachsen eller Saksen (også kaldt Altsachsen eller Gammelsaksen) lå i Nordtyskland frem til 1180.
Se Ludvig den Tyske og Sachsen (stammehertugdømme)
Sigfred (dansk konge 873)
Sigfred (nævnt i 873, muligvis død i 887) var en dansk konge.
Se Ludvig den Tyske og Sigfred (dansk konge 873)
Stamtræ over tyske monarker
Følgende er et stamtræ over hver prins, konge, dronning, monark, konføderatiospræsident og kejser af Tyskland, fra Karl den Store i år 800 videre til Ludvig den Tyske i 843 og endeligt til Vilhelm 2. i 1918.
Se Ludvig den Tyske og Stamtræ over tyske monarker
Strasbourg-ederne
Uddrag af dokumenterne Strasbourg-ederne, som blev afgivet den 14. februar 842, findes nedskrevet i et vigtigt, tosproget dokument.
Se Ludvig den Tyske og Strasbourg-ederne
Traktaten i Verdun
Frankerrigets deling i 843. Traktaten i Verdun, Forliget i Verdun eller Verdunforliget i 843 er den aftale der efter den frankiske konge Ludvig den Fromme døde, delte Frankerriget mellem hans tre sønner.
Se Ludvig den Tyske og Traktaten i Verdun
Vikingerne i Frankerriget
I vikingetiden skete en udvikling, hvor skandinaviske – fortrinsvis danske – vikinger foretog plyndringstogter til Frankerriget.
Se Ludvig den Tyske og Vikingerne i Frankerriget
876
---- Konge i Danmark: Ukendt ---- Se også 876 (tal).
Også kendt som Ludvig 2 den Tyske.