Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Lysesiv

Indeks Lysesiv

Lysesiv (Juncus effusus), ofte skrevet lyse-siv, er et 50-100 cm højt halvgræs, der vokser på næringsrig bund i enge og moser.

Indholdsfortegnelse

  1. 40 relationer: Almindelig hæg, Almindelig kaki, Almindelig svinemælk, Angelik (art), Øjesø, Æble-rose, Bølget bunke, Bjergrørhvene, Blad (plantedel), Bredbladet dunhammer, Bynkeambrosie, Dagpragtstjerne, Døvnælde, Djævelsbid, Duskfredløs, Eng, Engens plantesamfund, Engforglemmigej, Fliget brøndsel, Høj sødgræs, Hjortetrøst (plante), Kattehale (plante), Kratviol, Lagg, Mannasødgræs, Marv (plantedel), Mosebunke, Nyserøllike, Rød tørvemos, Rejnfan, Siv, Sivsko, Skovspringklap, Storkronet ærenpris, Stubberup Mose, Tatami, Trævlekrone, Vaccinio uliginosi-Pinion sylvestris, Vegetationsøkologi, Vegetationsliste for de hyrkaniske skove.

Almindelig hæg

Almindelig hæg (Prunus padus) eller majtræ er en stor busk eller et lille træ med en opret, oval krone.

Se Lysesiv og Almindelig hæg

Almindelig kaki

Almindelig kaki (Diospyros kaki) eller kakitræ er et lille, løvfældende træ med en kort stamme og en bred, overhængende krone.

Se Lysesiv og Almindelig kaki

Almindelig svinemælk

Almindelig Svinemælk (Sonchus oleraceus) er en 25-100 cm høj urt, der vokser på dyrket jord.

Se Lysesiv og Almindelig svinemælk

Angelik (art)

Angelik (Angelica sylvestris) eller skovangelik er en 80-200 cm høj plante, der vokser i fugtige skove, på enge og i moser.

Se Lysesiv og Angelik (art)

Øjesø

Øjesø er en klarvandet lobeliesø i Ulstrup Sogn 9 km nordvest for Aars i det tidligere Års Herred i Himmerland, nu Vesthimmerlands Kommune i Region Nordjylland.

Se Lysesiv og Øjesø

Æble-rose

Æblerose (Rosa rubiginosa), ofte skrevet æble-rose, er en op til 2 meter høj busk, der i Danmark vokser f.eks.

Se Lysesiv og Æble-rose

Bølget bunke

Bølget bunke (Deschampsia flexuosa) er et 25-70 cm højt græs, der vokser på heder og i skov på morbund.

Se Lysesiv og Bølget bunke

Bjergrørhvene

Bjergrørhvene (Calamagrostis epigejos), også skrevet Bjerg-Rørhvene, er en 50-100 cm høj græsart, der vokser på tørre skrænter, strandoverdrev og i skovkanter.

Se Lysesiv og Bjergrørhvene

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Lysesiv og Blad (plantedel)

Bredbladet dunhammer

Bredbladet dunhammer (Typha latifolia) er en mellem 1 og 2,5 meter høj sumpplante, der vokser ved søer og vandløb.

Se Lysesiv og Bredbladet dunhammer

Bynkeambrosie

Bynkeambrosie (Ambrosia artemisiifolia), også skrevet Bynke-Ambrosie, er en 50-120 cm høj, enårig urt, der findes på agerjord, affaldspladser og i haver.

Se Lysesiv og Bynkeambrosie

Dagpragtstjerne

Dag-Pragtstjerne (Silene dioica) er en 20-50 cm høj urt, der vokser i fugtige, næringsrige skove.

Se Lysesiv og Dagpragtstjerne

Døvnælde

Døvnælde (Lamium album) er en 20-70 cm høj urt, der vokser i vejkanter og ved bebyggelse.

Se Lysesiv og Døvnælde

Djævelsbid

Djævelsbid (Succisa pratensis) er en 25-60 cm høj urt, der i Danmark vokser eksempelvis på enge og overdrev.

Se Lysesiv og Djævelsbid

Duskfredløs

Duskfredløs (Lysimachia thyrsiflora), ofte skrevet dusk-fredløs, er en 25-60 cm høj urt, der vokser på våd bund på f.eks søbredder.

Se Lysesiv og Duskfredløs

Eng

Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.

Se Lysesiv og Eng

Engens plantesamfund

Fugtig eng ved Gudenåen. Engens plantesamfund opstår typisk på steder, hvor man har opretholdt den klassiske dyrkningsform med høslæt ved Sankthans kombineret med eftergræsning for kreaturer resten af sæsonen.

Se Lysesiv og Engens plantesamfund

Engforglemmigej

Engforglemmigej (Myosotis scorpioides), ofte skrevet eng-forglemmigej, er en 15-40 cm høj urt, der vokser ved søer og vandløb.

Se Lysesiv og Engforglemmigej

Fliget brøndsel

'' Bidens tripartita'' Fliget brøndsel (Bidens tripartita) er en 15-60 cm høj plante med gule kurvblomster i halvskærme.

Se Lysesiv og Fliget brøndsel

Høj sødgræs

Høj sødgræs (Glyceria maxima) er en op til 2 meter høj, flerårig græsart med en kraftig, opret vækst.

Se Lysesiv og Høj sødgræs

Hjortetrøst (plante)

Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum), eller hamp-hjortetrøst, er en 50-150 cm høj urt, der vokser på fugtig bund.

Se Lysesiv og Hjortetrøst (plante)

Kattehale (plante)

Kattehale (Lythrum salicaria) eller almindelig kattehale er en 50-100 cm høj urt, der vokser i f.eks.

Se Lysesiv og Kattehale (plante)

Kratviol

Kratviol (Viola riviniana), ofte skrevet krat-viol, er en 5-20 cm høj urt, der vokser i skove og krat.

Se Lysesiv og Kratviol

Lagg

Lagg-zonen er et bælte af mere eller mindre åbent vand der ligger rundt om en Højmose, dvs.

Se Lysesiv og Lagg

Mannasødgræs

Mannasødgræs (Glyceria fluitans), ofte skrevet manna-sødgræs, er en op til 1 meter høj, kraftigt voksende græsart med en krybende vækst, i roligt vand med svømmende blade.

Se Lysesiv og Mannasødgræs

Marv (plantedel)

Gennemskåret gren af Hyld, hvor man tydeligt ser marven. Marven er den midterste, skumplast-agtige kerne i grene.

Se Lysesiv og Marv (plantedel)

Mosebunke

Mosebunke (Deschampsia cespitosa), ofte skrevet mose-bunke, er et 50-150 cm høj græs, der vokser på enge, ved grøfter og i fugtig skov.

Se Lysesiv og Mosebunke

Nyserøllike

Nyserøllike (Achillea ptarmica), ofte skrevet nyse-røllike, er en 25-60 cm høj flerårig urt med en opstigende vækst.

Se Lysesiv og Nyserøllike

Rød tørvemos

Rød tørvemos (Sphagnum magellanicum) er et stort og groft tørvemos, der er mere eller mindre rødfarvet.

Se Lysesiv og Rød tørvemos

Rejnfan

Rejnfan (Tanacetum vulgare) (også stavet regnfang) eller guldknap er en 50-100 cm høj urt, der vokser langs veje og på skrænter og strandvolde.

Se Lysesiv og Rejnfan

Siv

Siv (Juncus) er stauder med opret vækst og glatte stængler.

Se Lysesiv og Siv

Sivsko

En sivsko er en sko flettet af siv, nærmere betegnet Lyse-Siv.

Se Lysesiv og Sivsko

Skovspringklap

Skovspringklap (Cardamine flexuosa) eller skovkarse af korsblomst-familien er en 10-50 cm høj urt, der vokser i skove på vældpræget og næringsrig, fugtig bund.

Se Lysesiv og Skovspringklap

Storkronet ærenpris

Storkronet ærenpris (Veronica persica) er en énårig urt med 15-30 cm lange, nedliggende til opstigende stængler, sådan at en enkelt plante kan danne en lille, tæt måtte.

Se Lysesiv og Storkronet ærenpris

Stubberup Mose

Stubberup Mose, der ligger mellem Nysted og Herritslev på den sydlige del af Lolland, er den eneste højmose på øen, og derfor noget helt specielt i denne landsdel.

Se Lysesiv og Stubberup Mose

Tatami

En er en form for måtte, der bruges som gulvbelægning i rum indrettet i traditionel japansk stil.

Se Lysesiv og Tatami

Trævlekrone

Trævlekrone (Silene flos-cuculi) er en 20-50 cm høj urt, der vokser på fugtige enge.

Se Lysesiv og Trævlekrone

Vaccinio uliginosi-Pinion sylvestris

Denne skovtype, Vaccinio uliginosi-Pinion sylvestris, findes på den nordlige halvkugle på områder, hvor underlaget er fugtig podsol, dvs.

Se Lysesiv og Vaccinio uliginosi-Pinion sylvestris

Vegetationsøkologi

Sten Porse. Vegetationsøkologi handler om planternes indbyrdes forhold og om deres forhold til jordbundsforholdene, klimaforholdene, planteæderne, rovdyrene og nedbryderne.

Se Lysesiv og Vegetationsøkologi

Vegetationsliste for de hyrkaniske skove

Vegetationen i de hyrkaniske skove ved sydkysten af Det Kaspiske hav er meget rig på arter.

Se Lysesiv og Vegetationsliste for de hyrkaniske skove

Også kendt som Juncus effusus, Lyse-Siv.