Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Magnus den Gode

Indeks Magnus den Gode

Kong Magnus ledte den danske hær an under slaget på Lyrskov Hede i 1043. Magnus den Gode (1024 – 25. oktober 1047), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047.

Indholdsfortegnelse

  1. 64 relationer: Aarhus, Aarhus' historie, Adel i Norge, Baltiske korstog, Bohuslen, Danmarks dronninger, Danmarks forhistorie, Danmarks historie (1047-1397), Danske sagnkonger, Emma af Normandiet, Erik Lam, Erik Præstehader, Færøernes historie, Flatøbogen, Gesta Danorum, Godskalk, Grágás, Harald Hårderåde, Hardeknud, Helgenæs, Jellingdynastiet, Jomsborg, København, Københavns historie, Københavns navn, Knud den Store, Kongerækken, Leivur Øssursson, Lyrskov, Lyrskovgade, Magnus, Morkinskinna, Niels Skovgaard, Norges regenter, Norgesvældet, Normanniske erobring af England, Olav den Hellige, Olav Kyrre, Roskildekrøniken, Rurikslægten, Sandur møntskat, Saxos forhistoriske kongerække, Sæmund Frode, Skibelund Krat, Skjaldekunst, Slaget på Lyrskov Hede, Slaget ved Svold, Svend Estridsen, Svend Knutsson, Sverre Sigurdsson, ... Expand indeks (14 mere) »

Aarhus

Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.

Se Magnus den Gode og Aarhus

Aarhus' historie

Aarhus Rådhus, indviet den 2. juli 1941, er nu en fredet bygning. Aarhus bys historie har som foreløbigt endepunkt, at byen er Danmarks næststørste.

Se Magnus den Gode og Aarhus' historie

Adel i Norge

Adelen i Norge har en historie, der er højst forskellig fra den danske og svenske adels; dens blomstringstid falder tidligere, hvad der hænger sammen med, at fødselsadelen træder stærkere frem i Norge, som først blev samlet til enhed af Harald Hårfager.

Se Magnus den Gode og Adel i Norge

Baltiske korstog

Baltiske korstog er en samlebetegnelse for de korstog, som skandinaver og tyskere i middelalderen førte mod hedenske stater i Baltikum.

Se Magnus den Gode og Baltiske korstog

Bohuslen

Bohuslen eller Bohuslän (Bohuslän; Båhuslen) er et svensk landskap nord for Göteborg.

Se Magnus den Gode og Bohuslen

Danmarks dronninger

Sankt Knuds Kirke i Odense. Dette er en liste over Danmarks dronninger fra 800-tallet og frem til vor tid.

Se Magnus den Gode og Danmarks dronninger

Danmarks forhistorie

Stendysse nær Vinstrup, Nørhald Danmarks forhistorie begyndte, da de første jægere og samlere kom til landet i ældre stenalder.

Se Magnus den Gode og Danmarks forhistorie

Danmarks historie (1047-1397)

Mandshoved fra døbefonten i Todbjerg Kirke, Østjylland. Fonten er fra ca. 1130, og hovedet viser skæg- og hårmode i tidlig, dansk middelalder, da kristendommen var ved at være almindeligt udbredt i landet. Danmarks ældre middelalder afgrænses oftest af årstallene 1047 (Svend Estridsens tronbestigelse) og 1397 (da rigsrådene i de tre skandinaviske lande enedes om at oprette Kalmarunionen).

Se Magnus den Gode og Danmarks historie (1047-1397)

Danske sagnkonger

Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.

Se Magnus den Gode og Danske sagnkonger

Emma af Normandiet

Emma af Normandiet (ca. 988 – 6. marts 1052) var datter af Richard 1., hertug af Normandiet og hans anden hustru Gunnor.

Se Magnus den Gode og Emma af Normandiet

Erik Lam

Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage, (ca. 1120 – 27. august 1146 i Odense) var konge af Danmark fra 1137, til han abdicerede kort før sin død i 1146. Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Magnus den Godes datter Ragnhild.

Se Magnus den Gode og Erik Lam

Erik Præstehader

Erik Præstehader, eller på norsk: Eirik II Magnusson (1268 – 15. juli 1299), var konge af Norge 1273-1299.

Se Magnus den Gode og Erik Præstehader

Færøernes historie

Færøernes flag hedder Merkið. Det blev hejst for første gang den 22. juni 1919 i Fámjin Færøernes historie er en del af Nordens historie.

Se Magnus den Gode og Færøernes historie

Flatøbogen

Kong Harald Hårfager modtager Norge fra sin far Halvdan Svartes hånd. Illustration fra ''Flatøbogen''. Bogstavet ''I'' i håndskriftet. En side fra ''Orkneyinga saga'' som den ser ud i ''Flatøbogen''.

Se Magnus den Gode og Flatøbogen

Gesta Danorum

Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.

Se Magnus den Gode og Gesta Danorum

Godskalk

St. Michaelis klosterkirke i Lüneburg, hvor Godskalk fik sin uddannelse. Godskalk (Gudskalk, død 1066) var en venderfyrste.

Se Magnus den Gode og Godskalk

Grágás

Faksimile af første kapitel af Grágás e. Vilhjálmur Finsen, 1852 Grágás eller Grågåsen er en historisk islandsk lovbog.

Se Magnus den Gode og Grágás

Harald Hårderåde

Harald Hårderåde eller Harald Hårdråde, oldnordisk: Haraldr harðráði, (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 sammen med brorsønnen Magnus den Gode og enekonge fra 1047 til 1066.

Se Magnus den Gode og Harald Hårderåde

Hardeknud

Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.

Se Magnus den Gode og Hardeknud

Helgenæs

Sletterhage Fyr på sydkysten af Helgenæs. Helgenæs er en halvø på sydsiden af Djursland syd for Mols Bjerge i Østjylland.

Se Magnus den Gode og Helgenæs

Jellingdynastiet

Jellingdynastiet (også kaldet Gorm den Gamles slægt eller Gormslægten eller mere sjældent Jelling-Slægten eller Det Gormske Kongehus) er betegnelsen for et regerende dansk fyrstehus, der menes at være grundlagt af Hardeknud (også kaldet Knud 1.) måske i begyndelsen af det 10.

Se Magnus den Gode og Jellingdynastiet

Jomsborg

Halfdan Egedius. Piaskisøen (''Piaski See''/''Jezioro Piaski'') udgjorde opankringshavnen for jomsvikingernes flåde, og indsejlingen mod nord var spærret med en kæde, der hvor selve Jomsborg lå. Jomsborg eller Jumne var en legendarisk borg beskrevet i Jomsvikingernes saga og Knýtlingesaga.

Se Magnus den Gode og Jomsborg

København

København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.

Se Magnus den Gode og København

Københavns historie

Københavns historie kan føres tilbage til omkring år 700, hvor der lå et mindre fiskerleje, hvor Københavns centrum nu er.

Se Magnus den Gode og Københavns historie

Københavns navn

Københavns navn kan spores tilbage til middelalderen hvor byen på gammeldansk hed Køpmannæhafn, et navn der skulle betyde købmændenes havn, et udtryk for den betydning købmændene havde for byen på dette tidspunkt.

Se Magnus den Gode og Københavns navn

Knud den Store

Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet.

Se Magnus den Gode og Knud den Store

Kongerækken

Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.

Se Magnus den Gode og Kongerækken

Leivur Øssursson

Leivur Øssursson, eller Leif Øssursson (ca. 980 – før 1047) var hersker over Færøerne, efter at han i 1035 fik dem til len af Norge.

Se Magnus den Gode og Leivur Øssursson

Lyrskov

Lyrskov (Lürschau) er en landsby og kommune beliggede ved Arnholt Sø (Arnskov Sø) nord for Slesvig by i det centrale Sydslesvig.

Se Magnus den Gode og Lyrskov

Lyrskovgade

Lyrskovgade set fra Vesterfælledvej. Lyrskovgade er en gade på Vesterbro i København, der går fra Enghave Plads til Vesterfælledvej.

Se Magnus den Gode og Lyrskovgade

Magnus

Magnus er et drengenavn, der stammer fra latin, hvor det som adjektiv betyder "stor" eller "den store".

Se Magnus den Gode og Magnus

Morkinskinna

Side fra ''Morkinskinna''. Morkinskinna er en norrøn kongesaga, der handler om de norske konger fra omkring 1035 til 1177.

Se Magnus den Gode og Morkinskinna

Niels Skovgaard

Niels Skovgaards statue af Grundtvig i Vartovs gård. Niels Kristian Skovgaard (født 2. november 1858 i København, død 3. februar 1938 i Kongens Lyngby) var en dansk maler og billedhugger.

Se Magnus den Gode og Niels Skovgaard

Norges regenter

Listen over Norges regenter, som har hersket over et samlet Norge, starter traditionelt med Harald Hårfager, muligvis en arv fra Snorre Sturlusons fremstilling i krøniken Heimskringla.

Se Magnus den Gode og Norges regenter

Norgesvældet

Omtrentligt kort over Norgesvældet i 1265. Som symbol på Norgesvældets udstrækning blev Håkon Håkonssons datter Kristina (1234-1262) indgiftet i den spanske kongefamilie. Statue af hende i Covarrubias i Spanien. En tilsvarende afstøbning står ved Slotsfjeldet i Tønsberg, udført af Brit Sørensen.

Se Magnus den Gode og Norgesvældet

Normanniske erobring af England

Bayeux-tapetet fremstiller hændelserne, der førte til slaget ved Hastings og selve slaget. Den normanniske erobring af England begyndte i 1066 med Vilhelm Erobrerens invasion af Kongeriget England og hans sejr i slaget ved Hastings.

Se Magnus den Gode og Normanniske erobring af England

Olav den Hellige

Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.

Se Magnus den Gode og Olav den Hellige

Olav Kyrre

Olav Kyrres saga. Olav 3.

Se Magnus den Gode og Olav Kyrre

Roskildekrøniken

Krønikens danske oversættelse fra 1898 Roskildekrøniken (Chronicon Roskildense) er et lille latinsk værk - men skrevet i Roskilde - der ansees at være den ældste danske historiske beretning på skrift.

Se Magnus den Gode og Roskildekrøniken

Rurikslægten

Fyrstendømmer i tilknytning til Rutenien/Kijevriget (1054-1132) Rurik-dynastiet eller Rurikiderne (Рюриковичи) var det herskende dynasti i Kijevriget (efter 862), senere i fyrstendømmet Galicien-Volhynien (efter 1199), i fyrstendømmet Tjernigov, i fyrstendømmet Vladimir-Suzdal og i storfyrstendømmet Moskva, samt i det russiske kejserrige frem til 1598.

Se Magnus den Gode og Rurikslægten

Sandur møntskat

Sandur møntskat blev fundet ved bygden Sandur på Sandoy i det sydlige Færøerne i 1863 og består af 98 sølvmønter, der formentlig blev begravet mellem 1070 og 1080.

Se Magnus den Gode og Sandur møntskat

Saxos forhistoriske kongerække

Den danske krønikeskriver Saxo har i sin Danmarkshistorie, en forhistorisk kongerække, som engang har været regnet for en historisk sandhed.

Se Magnus den Gode og Saxos forhistoriske kongerække

Sæmund Frode

Sæmund Frode (født 1056, død 22. maj 1133 Sæmundur fróði (norrønt: Sæmund den vise) eller Sæmund Sigfússon var en islandsk præst og historiker. Sæmund Frode, der var betydningsfuld ved at have studeret i udlandet, var central i opbygningen af den tidlige kristne kirke på Island.

Se Magnus den Gode og Sæmund Frode

Skibelund Krat

Skibelund Krat er et nationalt mødested på Kongeådalens skovbevoksede nordskråning i Askov Sogn syd for Vejen.

Se Magnus den Gode og Skibelund Krat

Skjaldekunst

Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.

Se Magnus den Gode og Skjaldekunst

Slaget på Lyrskov Hede

Lyrskovs beliggenhed nord for Slesvig by. Slaget på Lyrskov Hede stod 28. september 1043 mellem en hær af danskere og nordmænd under kong Magnus den Gode på den ene side og en stor vendisk hær på den anden.

Se Magnus den Gode og Slaget på Lyrskov Hede

Slaget ved Svold

Slaget ved Svold (norrønt: Svöldr) var et søslag, hvor Erik Jarl af Norge med hjælp fra Svend Tveskæg og Olof Skotkonung af Sverige besejrede Olav Tryggvason af Norge i september år 999 eller 1000.

Se Magnus den Gode og Slaget ved Svold

Svend Estridsen

Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.

Se Magnus den Gode og Svend Estridsen

Svend Knutsson

Svend Knutsson eller norsk Svein Alfivason (ca. 1016 – 1035) regerede Norge fra ca.

Se Magnus den Gode og Svend Knutsson

Sverre Sigurdsson

Sverre Sigurdsson ("kong Sverre") (født omkring 1145/1151, død 9. marts 1202) var konge af Norge 1177–1202.

Se Magnus den Gode og Sverre Sigurdsson

Thor Lange (digter)

Thor Næve Lange (født 9. april 1851 i København, død 22. februar 1915 på Napadivka godset i Napadivka i guvernementet Podolsk i Det Russiske Kejserrige, nu Vinnitsja oblast i Ukraine) var en dansk digter, oversætter, konsul, statsråd og professor.

Se Magnus den Gode og Thor Lange (digter)

Tore Hund

Tore Hund Tore Hund (Oldnordisk: Þórir hundr) (egentlig: Tore Toresson), (ca. 990 – ca. 1036), var en norsk vikingehøvding fra Bjarkøy, Troms i det nordlige Norge.

Se Magnus den Gode og Tore Hund

Tronprætendent

En tronprætendent er en person, der gør krav på en trone, der er afskaffet eller besat af en anden.

Se Magnus den Gode og Tronprætendent

Vålse Kirke

Vålse Kirke ligger i den sydlige del af landsbyen Vålse ca.

Se Magnus den Gode og Vålse Kirke

Velikij Novgorod

Velikij Novgorod (Великий Новгород, ~ Mægtige Novgorod, hvor velikij betyder "mægtig" og novgorod betyder "ny by", norrønt Holmgard) er en af Ruslands ældste og historisk vigtigste byer.

Se Magnus den Gode og Velikij Novgorod

Vilhelm Erobreren

Vilhelm 1. (født ca. 1028,Bates William the Conqueror p. 33 død 9. september 1087) eller Vilhelm Erobreren og nedsættende Vilhelm Bastarden var den første normanniske konge af England.

Se Magnus den Gode og Vilhelm Erobreren

1024

---- Konge i Danmark: Knud den Store 1019-1035 ---- Se også 1024 (tal).

Se Magnus den Gode og 1024

1035

---- Konge i Danmark: Knud den Store 1019-1035 og Knud 3. Hardeknud 1035-1042 ---- Se også 1035 (tal).

Se Magnus den Gode og 1035

1042

---- Konge i Danmark: Knud 3. Hardeknud 1035-1042 og Magnus den Gode 1042-1047 ---- Se også 1042 (tal).

Se Magnus den Gode og 1042

1043

---- Konge i Danmark: Magnus den Gode 1042-1047 ---- Se også 1043 (tal).

Se Magnus den Gode og 1043

1044

---- Konge i Danmark: Magnus den Gode 1042-1047 ---- Se også 1044 (tal).

Se Magnus den Gode og 1044

1045

---- Konge i Danmark: Magnus den Gode 1042-1047 ---- Se også 1045 (tal).

Se Magnus den Gode og 1045

1046

---- Konge i Danmark: Magnus den Gode 1042-1047 ---- Se også 1046 (tal).

Se Magnus den Gode og 1046

1047

---- Konge i Danmark: Magnus den Gode 1042-1047 og Svend 2. Estridsen 1047-1074 ---- Se også 1047 (tal).

Se Magnus den Gode og 1047

Også kendt som Magnus 1. af Norge.

, Thor Lange (digter), Tore Hund, Tronprætendent, Vålse Kirke, Velikij Novgorod, Vilhelm Erobreren, 1024, 1035, 1042, 1043, 1044, 1045, 1046, 1047.