Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Mandebod

Indeks Mandebod

Mandebod kaldtes i ældre dansk ret den bod, som i tilfælde af drab af drabsmanden og hans frænder betaltes til den dræbtes slægt.

11 relationer: Ædelfri, Blodpenge, England i middelalderen, Hird, Ivar Benløs, Langobarder, Mandhælg, Middelalderen, Ravnkel Frejsgodes Saga, Roskilde Domkirke, Vikinger.

Ædelfri

Begrebet Ædelfri (fra tysk edelfrei også hochfrei ("fri adel" eller "fri ridder") blev oprindeligt brugt til at fremhæve de germanske adelige fra den anden stand, som havde juridisk krav på soningsbod på tre gange deres mandebod (Wergeld) fra en skyldig part. Sådanne riddere blev kendt som "ædelfrie". Dette adskilte dem fra andre frie mænd eller frie riddere, som kom fra den tredje stand i det sociale hierarki, og hvis soning var den almindelige mandebod sat ifølge regionale love. I det tysk-romerske rige fremkom den såkaldte "højadel" fra de ædelfrie i løbet af det 12. århundrede og stod i kontrast til de såkaldte ministeriales, som for de flestes vedkommende oprindeligt var ufrie riddere eller "tjenesteadel".Karl Bosl: Die Gesellschaft in der Geschichte des Mittelalters. 4. oplag. Vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen 1987,, p. 56.

Ny!!: Mandebod og Ædelfri · Se mere »

Blodpenge

Blodpenge er den pengebod (bøde), som en drabsmand efter gammel dansk lov måtte betale den dræbtes slægt (mandebod) for at afværge blodhævn.

Ny!!: Mandebod og Blodpenge · Se mere »

England i middelalderen

Med uret øverst fra venstre: Harold Godwinson på Bayeux-tapetet. Glasmosaik fra 1400-tallet i York Minster, der viser en scene fra Apokalypsen; Salisbury Cathedral bygget i 1200-tallet; Ormsideskålen fra 800-tallet. England i middelalderen er Englands historie fra slutningen af 400-tallet til begyndelsen af tidlig moderne tid i 1485.

Ny!!: Mandebod og England i middelalderen · Se mere »

Hird

Sigvat Thordarsson, ophav til blodørnmyten, får et sværd som hirdmand af Olav den hellige. Tegning af Christian Krohg fra 1899. Hird blev i middelalderen brugt om norske og danske kongers eller stormænds livvagt.

Ny!!: Mandebod og Hird · Se mere »

Ivar Benløs

Ivar Benløs (engelsk Hyngwar) er en sagnskikkelse, søn af Kraka og Ragnar Lodbrog.

Ny!!: Mandebod og Ivar Benløs · Se mere »

Langobarder

Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.

Ny!!: Mandebod og Langobarder · Se mere »

Mandhælg

Mandhælg betød i den oldnordiske og middelalderlige danske retslovgivning den sikkerhed mod personlige angreb, som for det enkelte samfundsmedlem var en følge af den i samfundet herskende fred.

Ny!!: Mandebod og Mandhælg · Se mere »

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Ny!!: Mandebod og Middelalderen · Se mere »

Ravnkel Frejsgodes Saga

Første side af ''Hrafnkels saga'' fra et islandsk manuskript (AM 156 fol) fra 17. århundrede ISLANDIA MAPA tegnet af Abraham Ortelius, ca. 1590 - Med tilføjet fokus på stednavne fra Ranvkel Frøjgodes Saga. F.eks. Adelból, Ravnkelsdal m.fl. Ravnkel Frøjsgodes Saga (Hrafnkels saga Freysgoða, kort Hrafnkatla) er en gammel islandsk Saga, som blev fortalt på kong Harald Hårfagers tid mellem 930 og 1100.

Ny!!: Mandebod og Ravnkel Frejsgodes Saga · Se mere »

Roskilde Domkirke

Roskilde Domkirke er domkirken i Roskilde.

Ny!!: Mandebod og Roskilde Domkirke · Se mere »

Vikinger

Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.

Ny!!: Mandebod og Vikinger · Se mere »

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »