Indholdsfortegnelse
75 relationer: Agter, Amningsmærker, Aptering, Arleigh Burke-klassen, Bagbord, Bak, Bark (skibstype), Barkentine, Barm, Bidevind, Bjælke, Bom (skibsteknologi), Bomnedhal, Bomning, Bomudhal, Bov, Bov (skibsterminologi), Bras, Brig, Brigantine, Dørken, Dybgang, Fagsprog, Fald (skibsterminologi), Flovsø, Fokkemast, For (flertydig), Gaffel (rundholt), Galease, Galeon, Gøs, Gennaker, Kalfatring, Karavel, Katamaran, Kæmpeblæksprutte, Køl, Klinkbygning, Klyver, Kravelbygning, Krydse, Latinersejl, Luv og Læ, M/S Selandia, Maritime ord, udtryk og vendinger, Mast, Mesanmast, Mistral-klassen, Ottetalsknob, Plane, ... Expand indeks (25 mere) »
Agter
Musée du Louvre Agter er i skibsterminologi betegnelsen for bagude (agterud), bageste del af skibet, og hækken er den del af skibet som rager agter ud over vandlinjen.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Agter
Amningsmærker
Amningsmærkerne ses over den forreste bil Amningsmærker (tidligere også amingsmærker) er tal på skibets for-, agterstavn samt på skibssiderne ud for middelspantet, der viser hvor dybt skibet ligger i vandet, målt fra kølens underkant til vandlinjen.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Amningsmærker
Aptering
Aptering er betegnelsen for den indre, faste indretning af et skib.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Aptering
Arleigh Burke-klassen
Arleigh Burke-klassen (Ofte forkortet til Burke-klassen) er en destroyerklasse brugt i United States Navy.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Arleigh Burke-klassen
Bagbord
Et skib i bevægelse mod beskueren. Skibets side markeret med rødt lys er skibets bagbord side. Den grønne lanterne er placeret i skibets styrbord side, og de to hvide toplanterner angiver at fartøjet er længere end 50 meter. Jetbro til flyets bagbord side. Bagbord er et nautisk udtryk, der betegner venstre side af et skib eller fly set agtenfra (bagfra).
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bagbord
Bak
Bak Bak er i skibsterminologi betegnelsen for den forreste del af skibsdækket, gerne opbygget.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bak
Bark (skibstype)
Barken ''Passat'' i Travemünde En bark er i skibsterminologi betegnelsen for et tre-, fire- eller femmastet fartøj, hvor de to, tre eller fire forreste master er fuldriggede og fører råsejl, og den sidste mast, mesanmasten, altid kun gaffelsejl.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bark (skibstype)
Barkentine
Barkentinen er kendetegnet ved at have tre master hvoraf den forreste er rigget med råsejl og de resterende er gaffel-riggede. En barkentine er i skibsterminologi betegnelsen for et fartøj med mindst tre master hvoraf kun den forreste fører råsejl, mens de øvrige har gaffelsejl.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Barkentine
Barm
Barm er i skibsterminologi hjørnet af et sejl.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Barm
Bidevind
Sejlbåd i bidevind fra styrbord Bidevind er skibsterminologi og angiver en vindretning i forhold til skibet.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bidevind
Bjælke
Træbjælker i en loftskonstruktion En bjælke er en tyk bærende enhed af træ, stål eller armeret beton, der typisk bruges i byggeri af huse og skibe.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bjælke
Bom (skibsteknologi)
Bom En bom er i skibsterminologi betegnelsen for et rundholt i et sejls underkant, gerne forbundet med masten fortil.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bom (skibsteknologi)
Bomnedhal
Bomnedhal på Laserjolle Bomnedhalet eller kicking strappen er i skibsterminologi et en form for trim, der kontrollerer hvor stramt agterliget af sejlet skal være og dermed sejlets tvist.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bomnedhal
Bomning
Det kaldes bomning.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bomning
Bomudhal
Bom-udhalet eller blot udhalet er i skibsterminologi en trimline, der kontrollerer, hvor stramt underliget af sejlet er ved at hale skødebarmen ud til bomnokken.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bomudhal
Bov
Bov har flere betydninger:; Stednavne.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bov
Bov (skibsterminologi)
En bov er i skibsterminologi betegnelsen for den buede del af skibets eller bådens side umiddelbart bag stævnen.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bov (skibsterminologi)
Bras
Bras or BRAS kan henvise til.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bras
Brig
En brig er i skibsterminologi betegnelsen for et tomastet fartøj der fører råsejl på begge master.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Brig
Brigantine
Principskitse af en skonnertbrig med sejl. Principskitse af en brigantine med sejl. Brigantinen ''Irving Johnson''. En brigantine er i skibsterminologi betegnelsen for et tomastet fartøj, der på forreste mast, (fokkemasten), kun fører råsejl.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Brigantine
Dørken
Dørken er gulvet om læ (under dæk), det vil sige ophold i skibets indre.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Dørken
Dybgang
Dybgangslinjer på større skib i havn. Dybgang er i skibsterminologi betegnelsen for afstanden fra vandlinjen til underkanten af skibets køl.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Dybgang
Fagsprog
Fagsprog (også professiolekt) eller fagudtryk er ord og vendinger der benyttes indenfor et fag eller en branche, og som har en særlig betydning i forbindelse med faget.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Fagsprog
Fald (skibsterminologi)
Et fald er i skibsterminologi betegnelsen for det tov eller den wire der er fastgjort i toppen af et sejl, og hvormed det hejses op.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Fald (skibsterminologi)
Flovsø
Flovsø er et maritimt udtryk.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Flovsø
Fokkemast
Barken Bürgermeister Jensen af Kiel med bovspryd, '''fokkemast''', stormast og mesanmast En fokkemast er i skibsterminologi betegnelsen for den forreste mast på et flermastet skib.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Fokkemast
For (flertydig)
For har flere betydninger.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og For (flertydig)
Gaffel (rundholt)
Gaffel En gaffel er i skibsterminologien betegnelsen for det rundholt der bærer øverste kant på et langskibs gaffelsejl.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Gaffel (rundholt)
Galease
En galease er i skibsterminologi betegnelsen for en krydsning mellem galeonen og galejen, som havde flere rækker årer samt to master med latinersejl.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Galease
Galeon
En spansk galeon fra 1500-tallet En galeon er i skibsterminologi betegnelsen for et fartøj, udviklet fra koggen, men uden dennes høje overbygning forrest.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Galeon
Gøs
Gøs er søfartsudtrykket for det flag, som hejses på gøsstagen i stævnen af et orlogsfartøj.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Gøs
Gennaker
49'er med gennaker (gul) Gennakeren (grøn) sidder klar i lugen på en CB66'er En gennaker - også kaldet en ballonklyver - er i skibsterminologi en form for sejl.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Gennaker
Kalfatring
Værktøj til kalfatring.Kalfatring er i skibsterminologi betegnelsen for det værk, der fylder mellemrummene (nåderne) mellem plankerne ud og gør dem vandtætte.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Kalfatring
Karavel
En karavel er i skibsterminologi betegnelsen for et fartøj med affladet agterspejl, og overbygning for og agter.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Karavel
Katamaran
En passagerfærge som katamaran En katamaran er i skibsterminologi betegnelsen for et fartøj med to ens parallelle skrog, der er forbundet over vandlinjen.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Katamaran
Kæmpeblæksprutte
Ar efter sugekopmærker på kaskelotskind Architeuthis næb. Alectons forsøg på at indfange en kæmpeblæksprutte i 1861 Kæmpeblæksprutten (Architeuthis dux) er en af de største arter af tiarmede blæksprutter.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Kæmpeblæksprutte
Køl
En køl er i skibsterminologi betegnelsen for bund-last, deraf navnet "køl-båd".
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Køl
Klinkbygning
Sammenligning af klinkebygning og kravelbygnings i skib. Carl Locher, ''Fiskere i klinkbygget robåd med sollys ind fra bagbord'' En klinkbygning er i skibsterminologi betegnelsen for en skrogkonstruktion, hvor underkanten af den overliggende planke rager ud over kanten af den underliggende planke.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Klinkbygning
Klyver
En klyver (fra hollandsk kluiver; kluif.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Klyver
Kravelbygning
Kravelbygget skrog. Kravelbygning er i skibsterminologi betegnelsen for en skrogkonstruktion hvor de langsgående planker ("bord") ligger kant mod kant.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Kravelbygning
Krydse
Krydsning At krydse er i skibsterminologi betegnelsen for at bevæge sig op mod vinden i en zigzagkurs.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Krydse
Latinersejl
Latinersejl. Et latinersejl er i skibsterminologi betegnelsen for et trekantet sejl, som sættes på et langskibs rundholt.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Latinersejl
Luv og Læ
Luv og læ Luv (fra nederlandsk te loeve waart, 'på vindsiden') og læ er to maritime udtryk.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Luv og Læ
M/S Selandia
M/S Selandia var et danskbygget passager- og fragtskib, der blev søsat i 1911.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og M/S Selandia
Maritime ord, udtryk og vendinger
Plat læns spilersejladsMaritime ord, udtryk og vendinger er en ordforklarende liste over skibsterminologi.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Maritime ord, udtryk og vendinger
Mast
Skibsmast En mast er en oprejst genstand, f.eks.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Mast
Mesanmast
En mesanmast er i skibsterminologi betegnelsen for den agterste (bagerste) mast på et flermastet skib.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Mesanmast
Mistral-klassen
Mistral-klassen er type af tre amfibieskibe (dvs. helikopterhangarskibe) anvendt af Marine Nationale.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Mistral-klassen
Ottetalsknob
Ottetalsknob (af nogen kaldet ottetalsstik, hvilket er den korrekte betegnelse, da det er et stik og ikke et knob) eller flamsk knob er et knob, som bruges til at lave et stopknob på et reb, så det ikke løber ud af blokke, karabinhager og lignende genstande, som rebet løber igennem.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Ottetalsknob
Plane
Planende Musto skiff Flyvebåd At plane er i skibsterminologi at løfte boven på fartøjet ud af vandet.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Plane
Rå
Rå kan henvise til flere artikler.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Rå
Råsejl
Råsejl Et råsejl er i skibsterminologi betegnelsen for et firkantet sejl der udspændes på en rå.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Råsejl
Rigning
Takkelage Et skibs rigning er i skibsterminologi en samlet betegnelse for master, tovværk og sejl.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Rigning
Rundholt
Et rundholt er i skibsterminologi betegnelsen for en rund træstang, bruges om alle master, bomme, ræer og så videre om bord på skibet.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Rundholt
Søfart
Indbegrebet af søfart: Krusenstern Indbegrebet af moderne søfart: Emma Mærsk i Aarhus havn Søfart defineres som færdsel til vands.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Søfart
Sejl
Båd drevet frem ved sejl Sejl på en Scankap 99 Et sejl er et stofstykke, der primært anvendes på både og skibe til at fange vinden for at give fremdrift eller som støttesejl for at mindske rulning.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Sejl
Skøde (skibsterminologi)
Et skøde er i skibsterminologi betegnelsen for en line, der bruges til at styre et sejls underkant.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Skøde (skibsterminologi)
Skib
Havundersøgelsesskibet Dana IV. Et skib er en fartøj med to eller flere dæk, der kan sejle på vand og er i søfarten større fartøjer til søgående sejlads.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Skib
Skibskiste
Sild En skibskiste (også søkiste, på engelsk sea locker, locker seat, seaman’s chest) er i skibsterminologi en trækiste, ofte med fladt låg, hvori søfolk tidligere opbevarede deres personlige tøj om bord, senere blev kisten en del af inventaret i mandskabslukafet.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Skibskiste
Skibstømrer
En skibstømmermand eller skibstømrer betegner generelt håndværkere, der bygger både eller skibe af træ i modsætning til skibsbyggeren, der i dag er defineret som en jernsmed.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Skibstømrer
Skoleskibet Danmark
Skoleskibet Danmark er en tremastet fuldrigger bygget i 1932 på Nakskov skibsværft som erstatning for det forliste skoleskib København, som aldrig blev fundet.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Skoleskibet Danmark
Skonnert
Skonnerten ''Lilla Dan'' i Øresund. Thomas W. Lawson'' bygget 1902, forlist 1907. En skonnert er i skibsterminologi betegnelsen for et skib rigget med to eller flere skonnertriggede master; et hurtigtgående fartøj med minimum fokkemast og stormast, som bærer langskibs sejl på alle master, som dog også kan føre råsejl på fokkemasten enten som topsejl eller som bredfok.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Skonnert
Skrog
Et skrog Et skrog er i skibsterminologi betegnelsen for et skibs "krop".
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Skrog
Spant
Skibsskrog, der næsten kun består af spanter på langs og på tværs. Spant er i skibsterminologi betegnelsen for det tømmer og/ eller stål, der udgør skibets skelet.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Spant
Stag
Stag er i skibsterminologi betegnelsen for en line (typisk en stålwire) der afstiver masterne i skibets længderetning.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Stag
Stagsejl
Et stagsejl er i skibsterminologi betegnelsen for et trekantet sejl, der som regel sættes på stag mellem skibets master eller som forsejl.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Stagsejl
Stang (skibsterminologi)
En stang er i skibsterminologi betegnelsen for en ekstra sektion, som forhøjer den egentlige mast.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Stang (skibsterminologi)
Stævn
Båd på en strand med stævn til venstre. En stævn eller stavn er i skibsterminologi betegnelsen for den ene ende på et skib, som regel forstavnen, men undertiden også agterstavnen.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Stævn
Stormast
Et skib med fokkemast (forrest ("C")), stormast (i midten ("D")) og mesanmast (agter ("E")). En Stormast er i skibsterminologien betegnelsen for den midterste og største mast på et skib.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Stormast
Styrbord
Et skib i bevægelse mod beskueren. Skibets side markeret med grønt lys er skibets styrbordside. Den røde lanterne er placeret i skibets bagbord side, og de to hvide toplanterner angiver at fartøjet er længere end 50 meter. Hangarskibets "ø" i styrbordside (HMS ''Invincible'') Styrbord er et nautisk udtryk, der betyder højre side af et skib (eller fly) i forhold til den normale sejlretning.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Styrbord
Styreåre
En styreåre er i skibsterminologi betegnelsen for en bredbladet åre på skibets styrbords side, som man styrer skibet med.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Styreåre
Takkelage
Takkelage Takkelage er et maritimt udtryk, der dækker alt skibets stående og løbende gods: Master, bomme, vanter, stag, fald og skøder.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Takkelage
Trimaran
Trimaran i Nord-Ostsee-Kanalen. En trimaran er i skibsterminologi betegnelsen for et treskroget fartøj, gerne med et stort midterskrog og to mindre sideskrog, som alle er forbundet over vandlinjen.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Trimaran
Vant
Vant er i skibsterminologi betegnelsen for en line (i dag typisk en stålwire) der afstiver masterne på tværs af skibet.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Vant
Yacht
En etmastet yacht passerer en motoriseret luksusyacht. Yacht eller jagt (hollandsk: jacht.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Yacht
Også kendt som AAAA, AAOSA, Always Afloat or Safe Ground, Bakstørn, Banje, Bestiklukaf, Blok (maritim), Bove ud, Koøje, Lig (maritim), Maritime udtryk, Pert, Skibs udtryk, Skibsterminologi, Skibsudtryk, Søfartsudtryk.