Indholdsfortegnelse
81 relationer: Aelia Eudoxia, Anamnese (liturgi), Apokalyptik, Apostlen Peter, Apostlen Thomas, Bibelen, Bogen fra Armagh, Clemens af Alexandria, Codex Bobbiensis, Codex Vercellensis, Dødehavsrullerne, De Halvfjerds Disciple, Den Sande Jesus Kirke, Det Danske Missionsselskab, Det Muratoriske Fragment, Det Nye Testamente, Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem, Essæer, Evangelieharmoni, Evangelium, Fønikien, Forsoningslæren (kristendom), Golgata, Græsk litteratur, Hans Lassen Martensen, Helvede, INRI, Irenæus, Jakobs Forevangelium, Jesu dåb, Jesu disciple, Jesu fristelse, Jesu opstandelse, Jesu syv ord på korset, Jesu-liv-forskning, Jesus, Jesus Kristus i Det Nye Testamente, Johannes Chrysostomos, Johannes Weiß, Jomfru Maria, Jordan (flod), Judas, Judas Iskariot, Judas, Jakobs bror, Judasevangeliet, Kapernaum, Kilder til Jesus, Kristen mission, Kristi forklaring, Kristi himmelfartsdag, ... Expand indeks (31 mere) »
Aelia Eudoxia
Aelia Eudoxia (ca. 380-404) var østromersk kejserinde i perioden 400-404 i kraft af sit ægteskab med kejser Arcadius.
Se Markusevangeliet og Aelia Eudoxia
Anamnese (liturgi)
Anamnese (græsk: anamnæsis: erindring, ihukommelse): det vil her sige ihukommelse af Jesus Kristus.
Se Markusevangeliet og Anamnese (liturgi)
Apokalyptik
Apokalyptik bruges som en generel betegnelse for et kompleks af særlige eskatologiske forestillinger i den antikke jødedom og i den tidlige kristendom.
Se Markusevangeliet og Apokalyptik
Apostlen Peter
Apostlen Peter fremstillet af den italienske maler Francesco del Cossa i 1473. Apostlen Peter var en af Jesu Kristi ledende apostle.
Se Markusevangeliet og Apostlen Peter
Apostlen Thomas
Rubens Sankt Pauls Kirke ved Nyboder som altertavle. Apostlen Thomas, Judas Thomas eller Didymos er en af Jesu disciple, og også kendt som tvivleren Thomas pga.
Se Markusevangeliet og Apostlen Thomas
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Se Markusevangeliet og Bibelen
Bogen fra Armagh
En side i bogen fra Armagh. Bogen fra Armagh (Book of Armagh eller Codex Ardmachaus – ar eller 61) også kendt som Canon of Patrick.
Se Markusevangeliet og Bogen fra Armagh
Clemens af Alexandria
Titus Flavius Clemens, bedre kendt som Clemens af Alexandria, (født ca. 150 i Athen; død ca. 215 i Alexandria) var en græsk kristen teolog, underviser og apologet med et stort forfatterskab.
Se Markusevangeliet og Clemens af Alexandria
Codex Bobbiensis
Codex Bobbiensis - Sidste side af Markusevangeliet med slutningen i kap. 16:9 Codex Bobbiensis er et af de Vetus Latina bibelmanuskripter, der blev benyttet fra det 2. århundrede til Hieronymus' latinske oversættelse, Vulgata, kom i det 5. århundrede.
Se Markusevangeliet og Codex Bobbiensis
Codex Vercellensis
Codex Vercellensis - Johannesevangeliet 16:23-30 Codex Vercellensis er det ældste og et af de bedst bevarede Vetus Latina håndskrifter, der findes.
Se Markusevangeliet og Codex Vercellensis
Dødehavsrullerne
Fragmenter af rullerne i en montre i det arkæologiske museum i Amman. Dødehavsrullerne blev fundet i 11 grotter i Qumran-området ved Det Døde Hav.
Se Markusevangeliet og Dødehavsrullerne
De Halvfjerds Disciple
De Halvfjerds disciple eller Tooghalvfjerds disciple var halvfjerds personer, som Jesus ifølge Lukasevangeliet, der også er det eneste evangelium hvor de optræder, sendte ud for at prædike.
Se Markusevangeliet og De Halvfjerds Disciple
Den Sande Jesus Kirke
Bygning i Hong Kong tilhørende bevægelsen Den Sande Jesus Kirke er en selvstændig trosretning, som er udgået fra Pinsebevægelsen.
Se Markusevangeliet og Den Sande Jesus Kirke
Det Danske Missionsselskab
Det Danske Missionsselskab (forkortet DMS) var et missionsselskab stiftet den 17. juni 1821 af Lyngby-præsten Bone Falch Rønne (1764-1833).
Se Markusevangeliet og Det Danske Missionsselskab
Det Muratoriske Fragment
Sidste side af Canon Muratori, som det blev udgivet af Tregelles i 1868 Det Muratoriske Fragment eller Canon Muratori er et (ukomplet) middelalderhåndskrift fra det 7.-8. århundrede) der indeholder en kommenteret samling af de kendte og anerkendte skrifter i oldkirken. Skriftet er opkaldt efter opdageren og udgiveren, den italienske bibliotekar og historiker Lodovico Antonio Muratori, 1672-1750.
Se Markusevangeliet og Det Muratoriske Fragment
Det Nye Testamente
Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.
Se Markusevangeliet og Det Nye Testamente
Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem
oksen. Med ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem hentydes til Lukas' beretninger i Apostlenes Gerninger (ApG): Med henvisning til disse passager i Det Nye Testamente (NT) har mange kristne grupper i kirkens historie forsøgt at dele og forvalte deres ejendom helt eller delvist.
Se Markusevangeliet og Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem
Essæer
Dødehavet med Jerikos og Qumran markeret. url-status.
Evangelieharmoni
En evangelieharmoni er en sammenstilling af de evangeliske beretninger som en fortløbende skildring af Jesu liv udarbejdet, så de parallelle afsnit kun gengives én gang, og fortællinger og episoder fra de forskellige evangelier flettes ind i hinanden.
Se Markusevangeliet og Evangelieharmoni
Evangelium
Evangelium betyder "godt budskab" (af græsk "euangelion" (εὐαγγέλιον)) – som regel det kristne.
Se Markusevangeliet og Evangelium
Fønikien
Fønikien (fra Φοινίκη, Phoiníkē) var en civilisation i Kanaan i oldtiden som dækkede det meste af den vestlige kyst af Den frugtbare halvmåne.
Se Markusevangeliet og Fønikien
Forsoningslæren (kristendom)
Baggrunden for den kristne forsoningslære er dels tanken om, at alle mennesker er syndere, dels tanken om, at Gud er syndfri.
Se Markusevangeliet og Forsoningslæren (kristendom)
Golgata
Gravkirken, stedet hvor Golgata menes at have ligget. kirken og den historiske placering ifølge en tysk dokumentar Pilgrimme bøjer sig ned og kysser stjernen, som markerer det traditionelle sted, hvor Jesu kors var sat Golgata (af aramæisk Gûlgaltâ, af hebraisk gulgoläth hovedskal) er ifølge Det Nye Testamente, det sted Jesus blev korsfæstet og betyder hovedskalssted (ligeledes også på Calvariae Locus og ΚρανίουΤόπος, Kraníou Tópos).
Se Markusevangeliet og Golgata
Græsk litteratur
Den græske litteratur er en af verdens ældste.
Se Markusevangeliet og Græsk litteratur
Hans Lassen Martensen
Hans Lassen Martensen (født 19. august 1808 i Flensborg, død 3. februar 1884) var biskop over Sjælland fra 1854 til sin død i 1884.
Se Markusevangeliet og Hans Lassen Martensen
Helvede
Dante (1265-1321) i ''Den guddommelige komedie.'' Illustration af Gustave Doré (1832-1883). Begrebet om helvede findes i alle de store religioner, såsom kristendommen, islam, hinduismen og buddhismen.
Se Markusevangeliet og Helvede
INRI
INRI over et krucifiks INRI er forkortelsen af den latinske frase: "Iesus Nazarenus Rex Iudaeorum", som betyder "Jesus af Nazareth, jødernes konge".
Irenæus
Irenæus (omkring 125 -202) var biskop af Lugdunum i Gallien (nu Lyon i Frankrig) og en af de tidlige kirkefædre og den vigtigste teolog i det 2.
Se Markusevangeliet og Irenæus
Jakobs Forevangelium
Josef med Jesusbarnet'', maleri af Guido Reni omkring 1635. Opfattelsen af Josef som en gammel mand kan føres tilbage til Jakobs Forevangelium. Jakobs Forevangelium er et af de apokryfe skrifter fra 150-200 e.Kr.
Se Markusevangeliet og Jakobs Forevangelium
Jesu dåb
Jesu dåb, malet af Guido Reni. Jesu dåb står beskrevet i alle fire evangelier.
Se Markusevangeliet og Jesu dåb
Jesu disciple
Jesus og hans tolv disciple. Freske fra Kappadokien omkring 1100-tallet. ikon. Jesu disciple (af latin discipulus.
Se Markusevangeliet og Jesu disciple
Jesu fristelse
Jesu fristelse af Ary Scheffer, 1854 Jesu fristelse gengives i alle de tre synoptiske evangelier i Matthæus 4,1-11, Markus 1,12-13 og Lukas 4,1-13, hvor Jesus efter 40 dages faste bliver fristet af Djævelen i ørkenen.
Se Markusevangeliet og Jesu fristelse
Jesu opstandelse
Grünewald 1512-1516 Jesu opstandelse er en vigtig del af evangeliernes beretning om Jesus og var ved udbredelsen af budskabet om Jesus en central del af forkyndelsen.
Se Markusevangeliet og Jesu opstandelse
Jesu syv ord på korset
''Korsfæstelsen'', 1800-tals oliemaleri fra ''Chapel Nosso Senhor dos Passos'', Porto Alegre, Brasilien. Jesu syv ord på korset eller de syv korsord er en traditionel samling af syv korte fraser ytret af Jesus under korsfæstelsen, lige før han døde, samlet fra de fire evangelier.
Se Markusevangeliet og Jesu syv ord på korset
Jesu-liv-forskning
Jesu-liv-forskning (fra ty. Leben-Jesu-Forschung) er en betegnelse for de studier af Det Nye Testamente og andre antikke skrifter, der drives med det formål at beskrive den historiske person Jesus fra Nazaret - i modsætning til den Jesus Kristus, der bliver forkyndt i Det Nye Testamente.
Se Markusevangeliet og Jesu-liv-forskning
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Jesus Kristus i Det Nye Testamente
Jesu korstfæstelse Jesus Kristus er centralfiguren i Bibelens Nye Testamente (NT), der forkynder ham som Guds søn og den ventede messias, som flere af de gammeltestamentlige profeter havde spået om.
Se Markusevangeliet og Jesus Kristus i Det Nye Testamente
Johannes Chrysostomos
Johannes Chrysostomos (født 347 i Antiokia, Lilleasien, død 14. september 407) var en græsk kirkefader, lærd og helgen (helgendag 13. september).
Se Markusevangeliet og Johannes Chrysostomos
Johannes Weiß
Johannes Weiß (født 13. december 1863 i Kiel, død 24. august 1914 i Heidelberg) var en tysk evangelisk teolog, søn af Bernhard Weiß.
Se Markusevangeliet og Johannes Weiß
Jomfru Maria
Jomfru Maria er ifølge Det Nye Testamente og Koranen mor til Jesus.
Se Markusevangeliet og Jomfru Maria
Jordan (flod)
thumb Jordan er en flod i Mellemøsten.
Se Markusevangeliet og Jordan (flod)
Judas
Judas er den danske translitteration af det græske navn Ιούδας (Iúdas), der er en græsk form af det hebraiske navn יְהוּדָה (Jehudah), som også kan fordanskes til Judah eller Juda.
Judas Iskariot
Rembrandts ''Judas giver de tredive sølvmønter tilbage'', 1629. Judas Iskariot er en af Jesu tolv apostle, der ca.
Se Markusevangeliet og Judas Iskariot
Judas, Jakobs bror
Judas, Jakobs bror var forfatter til Judasbrevet i det Nye Testamente ifølge brevet selv.
Se Markusevangeliet og Judas, Jakobs bror
Judasevangeliet
Judaskysset. Ukendt kunstner fra det 12. århundrede. Ufficierne i Firenze Wilhelm Marstrand, ''Judaskysset'', udateret, Nivaagaards Malerisamling. Første side af Judasevangeliet, som er side 33 af Kodeks Tchacos. Judasevangeliet (oldgræsk: Ευαγγέλιον τουΙούδα) er en gnostisk præget tekst sandsynligvis fra omkring år 150 e.Kr.
Se Markusevangeliet og Judasevangeliet
Kapernaum
Ruiner af en synagoge i Kapernaum – 3. eller 4. årh. left Kapernaum, Kafarnaum (nuv. Kefar Nahum) er en landsby på nordbredden af Genesaret sø i Galilæa, Israel.
Se Markusevangeliet og Kapernaum
Kilder til Jesus
Kunstnerisk billede af Jesus ud fra flere kilder. Der findes flere kilder til Jesu liv.
Se Markusevangeliet og Kilder til Jesus
Kristen mission
Kristen mission, et organiseret forsøg på udbredelse af kristendommen til anderledes-troende, tager udgangspunkt i den opstandne Jesu ord "Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen" (Mark 16,15), og kan deles i.
Se Markusevangeliet og Kristen mission
Kristi forklaring
''Kristi forklaring'' af Carl Bloch, 1872 Kristi forklaring eller forklarelsen på bjerget er den hændelse, der omtales i evangelierne (Matt 17,1-8, Mark 9,2-8, Luk 9,28-36) og i Andet Petersbrev (2 Pet 1,16-18), hvor Jesu skikkelse forvandledes ("forklaredes") på et bjerg og blev lysende.
Se Markusevangeliet og Kristi forklaring
Kristi himmelfartsdag
Kristi himmelfartMaleri af Andrea Mantegna, o. 1460 Kristi himmelfartsdag er en kristen helligdag, der fejres til minde om Kristi himmelfart, 40 dage efter hans opstandelse på påskedag.
Se Markusevangeliet og Kristi himmelfartsdag
Legion (dæmon)
Denne illustrationen fra et illumineret manuskript fra middelalderen viser Jesus som helbreder «den besatte mand fra Gravene i Gerasener-land» (Lukasevangeliet 8, 26-39). Legion var navnet på den gruppe dæmoner, som Jesus og hans disciple stødte på i Gerasenernes land (som lå på østbredden af Genesaret sø - i hedninge land) i en passage i Biblen.
Se Markusevangeliet og Legion (dæmon)
Lukasevangeliet
Lukasevangeliet nedskrivet på græsk papyrus i det 3. århundrede. Lukasevangeliet er den tredje bog i Det Nye Testamente.
Se Markusevangeliet og Lukasevangeliet
Maria
Maria er et vidt udbredt pigenavn brugt i mange forskellige kulturer, inklusive alle europæiske lande, i Nord- og Sydamerika, Afrika og visse dele af Mellemøsten og Asien (Pakistan, Indien).
Maria Magdalene
Maria Magdalene med alabasterkrukken Maria Magdalene var en af Jesu ledsagere.
Se Markusevangeliet og Maria Magdalene
Markus
Markus fra en russisk bibel fra det 16. århundrede Markus (fra græsk Markos) levede i det 1. århundrede og er ifølge de kirkelige overleveringer den Johannes Markus, der bl.a. omtales i Apostlenes Gerninger og af Papias, der var biskop i Hierapolis i Lilleasien i det 2. århundrede.
Martin Luther
Martin Luther (født 10. november 1483 i Eisleben, Tyskland, død 18. februar 1546 i Eisleben) var en tysk munk, reformator og teolog.
Se Markusevangeliet og Martin Luther
Matthæus
Matthæus i Ebbo-Evangeliet fra det 9. århundrede Matthæus (fra græsk Matthaios) levede i det 1. århundrede.
Se Markusevangeliet og Matthæus
Matthæusevangeliet
''Evangelisten Matthæus inspireret af en engel.'' Maleri af Rembrandt (1661). Louvre-Lens. Matthæusevangeliet er det første skrift i Det Nye Testamente.
Se Markusevangeliet og Matthæusevangeliet
Mennonitter
Mennonitterkirken Frederiksstad Mennonitter (også kaldet dåbssindede, gammelevangeliske dåbssindede eller gammeldøbere) er et protestantisk-anabaptistisk kirkesamfund.
Se Markusevangeliet og Mennonitter
Messiasveerne
6) Albrecht Dürer, 1497-98 Messiasveerne, Veerne eller Messiastidens fødselsveer er udtryk der henter deres oprindelse blandt andet i Markusevangeliet kapitel 13 (sml.) hvor det hedder: Andre udtryk er Trængselstidens begyndelse eller blot Trængselstiden, (?) Om trængselstider kan man finde adskillige steder i Biblen.
Se Markusevangeliet og Messiasveerne
Mirakel
Mark 2:1-12), maleri af Antoon van Dyck, der illustrerer et af Biblens beretninger om mirakler. Mirakel (lat. Miraculum – det der undrer (et under – en (vid)underlig) sjælden hændelse) er et begreb som i mange religioner anvendes om en guddommelig indgriben i verdens gang.
Se Markusevangeliet og Mirakel
Papias
Papias som en senere tid tænkte sig ham i Nürnbergkrøniken. Papias (også Papias af Hierapolis, Papias Hierapolitanus) blev født år 60/70 og døde 130/140.
Papyrus Egerton 2
Papyrus Egerton 2 Papyrus Egerton 2 består af fire papyrusfragmenter af et ukendt evangelium fra den anden halvdel af det 2. århundrede fundet i Egypten.
Se Markusevangeliet og Papyrus Egerton 2
Papyrus-kilder til Det Nye Testamente
Verso of Papyrus 37 Nytestamentlige papyrus er tekststykker eller fragmenter af det Nye Testamente skrevet på papyrus.
Se Markusevangeliet og Papyrus-kilder til Det Nye Testamente
Pave Gregor 1.
Gregor 1. Pave Gregor 1. (ca. 540 – 12. marts 604) var pave fra 590.
Se Markusevangeliet og Pave Gregor 1.
Påskedag
Kristi opstandelse, malet af Piero della Francesca Påskedag er den dag i den kristne påske, hvor Jesus Kristus, ifølge Det Nye Testamente, stod op af graven efter at have været død siden langfredag.
Se Markusevangeliet og Påskedag
Pontius Pilatus
Pontius Pilatus var romersk præfekt i Judæa og Samaria 26-36 e.Kr.
Se Markusevangeliet og Pontius Pilatus
Q
Q Q, q er det syttende bogstav i det latinske alfabet og i det danske alfabet.
Q-kilden
Q-kilden og evangelierne Q eller Q-kilden (Q af tysk Quelle som betyder kilde) er et hypotetisk, tabt evangelium eller et evangeliefragment.
Se Markusevangeliet og Q-kilden
Redaktionshistorie
Redaktionshistorie eller redaktionskritik undersøger inden for bibelforskningen hvilken rolle den såkaldte redaktor eller redaktorinstans, betegnet R, har haft for den pågældende teksts endelige udformning, dens tilrettelæggelse eller redaktion.
Se Markusevangeliet og Redaktionshistorie
Sankt Hans Kirke (Hjørring)
Sankt Hans Kirke er en kirke i Hjørring og er indviet til Johannes Døberen.
Se Markusevangeliet og Sankt Hans Kirke (Hjørring)
Sankt Nicolai Kirke (Kolding)
Sankt Nicolai Kirke er Koldings ældste kirke, bygget i 1200-tallet af røde munkesten og er beliggende på Nicolaiplads 3.
Se Markusevangeliet og Sankt Nicolai Kirke (Kolding)
Simon af Kyrene
Jesus hjælpes af Simon af Kyrene. Oliemaleri 19.årh. af ukendt kunstner, fra Santa Casa de Misericórdia de Porto Alegre i Brasilien Simon af Kyrene (heb. שִׁמְעוֹן Šim’ōn "lyttende") var ifølge de synoptiske evangelier en mand fra Kyrene (i det nuværende Libyen), der under Jesu korsvandring ad Via Dolorosa af romerne blev tvunget til at bære korset et stykke af vejen.
Se Markusevangeliet og Simon af Kyrene
Simon Zelotes
Statue, som viser helgenen Simon seloten, her med hans helgenatribut: en sav (ifølge legenderne skal han være blevet taget af dage ved at blive savet i to) Simon Zelotes var en af Jesu disciple, og han nævnes i Matthæusevangeliet 10:4, Markusevangeliet 3:18, Lukasevangeliet 6:15, og Apostlenes gerninger 1:13.
Se Markusevangeliet og Simon Zelotes
Synopsis
Synopse eller synopsis (fra græsk συν, syn, "sammen" og οψις, opsis, "se") er en sammenfatning, oversigt eller kortform af noget længere.
Se Markusevangeliet og Synopsis
Synoptiske evangelier
Matthæus- og Lukas-evangeliet i græsk udgave (3-7-10 og 3-7-9) stillet op overfor hinanden. Den røde tekst er identisk De synoptiske evangelier er Matthæusevangeliet, Markusevangeliet og Lukasevangeliet.
Se Markusevangeliet og Synoptiske evangelier
Tokildehypotesen
Grafisk illustration af tokildehypotesen Tokildehypotesen blev første gang fremsat af teologen H.C. Weisse i 1838.
Se Markusevangeliet og Tokildehypotesen
Urmenigheden i Jerusalem
Kvinder begræder Jesus, en af "Marias syv smerter". Maleri af Albrecht Dürer (ca. 1495).Se også Pietà Urmenigheden i Jerusalem var formodentlig den første menighed i kristendommens allertidligste historie.
Se Markusevangeliet og Urmenigheden i Jerusalem
Vade retro Satana
Vade retro Satana (Træd tilbage, Satan!) er en katolsk formel brugt i et djævleuddrivelsesritual.
Se Markusevangeliet og Vade retro Satana
Vetus Latina
Codex Vercellensis - et Vetus Latina skrift Vetus Latina gammel latin er en fællesbenævnelse for den store gruppe latinske bibeloversættelser, der havde været i brug fra det 2. århundrede, til Hieronymus' standardiserede og autoriserede latinske oversættelse, Vulgata, kom i det 5.
Se Markusevangeliet og Vetus Latina
1448 (tal)
1448 er endetallet på telefonnumre til politistationer forskellige steder i Danmark med områdets generelle nummer som de første fire cifre.
Se Markusevangeliet og 1448 (tal)