Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
43 relationer: Abdullah Öcalan, Adnan Oktar, Alkibiades, Anatolien, Asien, İmralı, İzmit, Øer i Middelhavet, Østeuropa, Østthrakien, Balkan blandede skove, Büyükada, Bosporus, Dardanellerne, De russisk-tyrkiske krige, Eufrasiusbasilikaen, Europa, Europas geografi, Gallipoli (by), Gebze, Hotspur (skib, 1871), Indhav, Jordskælvet i Istanbul i 1766, Kejserriget Nikæa, Marmaraøen, Marmararegionen, Marmaray, Middelhavet, Montreux-konventionen, Paionien, Silkevejen, Snekrokus, Sortehavet, Türk Deniz Kuvvetleri, Thrakien, Tidslinje for islam, Tyrkiet, Tyrkiets geografi, Tyrkiets historie, Vilhelm 2. af Sicilien, Yeşilköy, 1. verdenskrig i Mellemøsten, 1936.
Abdullah Öcalan
Abdullah "Apo" Öcalan (født 4. april 1949) er en kurdisk politisk leder.
Se Marmarahavet og Abdullah Öcalan
Adnan Oktar
Adnan Oktar (født 2. februar 1956) er en tyrkisk forfatter og teleevangelist, også kendt som Harun Yahya. I vesten er han mest kendt for uopfordret at have sendt sin anti-evolutionsbog, The Atlas of Creation, i tusindvis til politikere, skoler, universiteter og museer i Europa og USA.
Se Marmarahavet og Adnan Oktar
Alkibiades
Alkibiades var en græsk politiker (451/50 f.Kr - 404 f.Kr).
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Asien
Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².
İmralı
İmralıs placering. Imrali er en ø i Marmarahavet.
İzmit
İzmit er en by i det nordvestlige Tyrkiet med ca.
Øer i Middelhavet
Satellitbillede af Sicilien og Sardinien, de to største øer i Middelhavet Dette er en liste over øer i Middelhavet, et indhav mellem Europa og Afrika, med Vestasien i øst og Atlanterhavet i vest.
Se Marmarahavet og Øer i Middelhavet
Østeuropa
Sydeuropa socialistiske stater, ikke allierede med Sovjetunionen Østeuropa er den østlige del af Europa.
Østthrakien
Østthrakien (blå) i Thrakien Østthrakien (blå) i Marmararegionen i Tyrkiet Edirne-provinsen, Tyrkiet Østthrakien (eller blot Trakya;, Anatoliki Thraki;, Iztochna Trakiya), også kendt som Tyrkisk Thrakien eller Europæisk Tyrkiet, er den del af Tyrkiet, der geografisk er en del af Sydøsteuropa.
Se Marmarahavet og Østthrakien
Balkan blandede skove
Balkan blandede skove er ifølge både WWF og Det Europæiske Miljøagentur en terrestrisk økoregion i det sydøstlige Europa.
Se Marmarahavet og Balkan blandede skove
Büyükada
Sankt Georg klosteret Büyükada er den største af de ni øer som udgør Prinseøerne øst i Marmarahavet, nær ved Istanbul.
Bosporus
Bosporus Bosporus (tyrkisk İstanbul Boğazı) er det stræde, som skiller Europa og Lilleasien fra hinanden.
Dardanellerne
Dardanellerne med de nærmeste omgivelser. Dardanellerne (Çanakkale Boğazı), tidligere Hellesponten (efter Helle) er et snævert stræde i det nordvestlige Tyrkiet, som forbinder Marmarahavet med det Ægæiske Hav.
Se Marmarahavet og Dardanellerne
De russisk-tyrkiske krige
De russisk-tyrkiske krige, også kaldet de osmannisk-russiske krige var en række af 12 krige, der blev udkæmpet mellem fra 1500-tallet til 1900-tallet.
Se Marmarahavet og De russisk-tyrkiske krige
Eufrasiusbasilikaen
Eufrasiusbasilikaen (kroatisk: Eufrazijeva bazilika) er en romersk-katolsk basilika i byen Poreč, Kroatien.
Se Marmarahavet og Eufrasiusbasilikaen
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europas geografi
Geografisk kort over Europa Satellitbillede af Europa Kort med vigtige geologiske processer i Europa Europa regnes som et af syv kontinenter, men fysisk er verdensdelen den nordvestlige halvø af den større landmasse kaldt Eurasien.
Se Marmarahavet og Europas geografi
Gallipoli (by)
Gallipoli er en havneby i det nordvestlige Tyrkiet, som kaldes Gelibolu i moderne tyrkisk.
Se Marmarahavet og Gallipoli (by)
Gebze
Gebze er en by i det nordvestlige Tyrkiet, med omkring indbyggere.
Hotspur (skib, 1871)
HMS Hotspur var et panserskib i Royal Navy, bygget specielt med henblik på vædring.
Se Marmarahavet og Hotspur (skib, 1871)
Indhav
Middelhavet og Sortehavet (øverst til højre) er et eksempel på et indhav. Et indhav er et hav, der helt eller overvejende er omgivet af land til alle sider og som har begrænset vandcirkulation med oceanerne.
Jordskælvet i Istanbul i 1766
Jordskælvet i Istanbul i 1766 er et stort jordskælv, der skete om morgenen torsdag den 22.
Se Marmarahavet og Jordskælvet i Istanbul i 1766
Kejserriget Nikæa
Rigets udstrækning. Keiserriget Nikæa (græsk: Αυτοκρατορία της Νίκαιας, tyrkisk: İznik İmparatorluğu) var det største af de tre efterfølgere til Det byzantinske rige.
Se Marmarahavet og Kejserriget Nikæa
Marmaraøen
Marmaraøen (Turkish: Marmara Adası) er en tyrkisk ø i Marmarahavet.
Marmararegionen
Marmararegionen eller Marmara-regionen (tyrkisk: Marmara Bölgesi) er en geografisk region i Tyrkiet.
Se Marmarahavet og Marmararegionen
Marmaray
Marmarays linjeføring gennem Bosporus Marmaray er navnet på en ny jernbaneforbindelse mellem Europa og Asien gennem Istanbul.
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Se Marmarahavet og Middelhavet
Montreux-konventionen
Montreux-konventionen (også kendt som Strædekonventionen, officiel engelsk titel: Montreux Convention Regarding the Regime of the Straits) blev indgået den 20. juli 1936 og gav igen Tyrkiet fuld suverænitet over Dardanellerne, Marmarahavet og Bosporus som tidligere var blevet demilitariseret.
Se Marmarahavet og Montreux-konventionen
Paionien
Paioniens stammer med naboområder. Paionien (gr: Παιονία, lat: Paeonia) var i antikken paionernes land og kongerige.
Silkevejen
Silkevejen består af flere veje i Asien. Silkevejen eller Silkeruten er den vigtigste rejserute over land mellem det østlige eurasiske kontinent og det vestlige.
Snekrokus
Snekrokus (Crocus tommasinianus), også skrevet Sne-Krokus, er en flerårig urt, som overvintrer ved hjælp af en rodknold.
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Türk Deniz Kuvvetleri
Türk Deniz Kuvvetleri er den maritime del af Tyrkiets forsvar.
Se Marmarahavet og Türk Deniz Kuvvetleri
Thrakien
Gammelt historisk kort over Thrakien. ''Thraciae veteris typvs''. Thrakiens grænser i det moderne Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien. Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa med kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav.
Tidslinje for islam
Denne tidslinje for islam er ikke fuldstændig.
Se Marmarahavet og Tidslinje for islam
Tyrkiet
Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.
Tyrkiets geografi
Kort over Tyrkiet Tyrkiet ligger i Anatolien og Sydøsteuropa (Tyrkiet vest for Bosporus regnes geografisk som en del af Europa, og Anatolien som en del af det sydvestlige Asien).
Se Marmarahavet og Tyrkiets geografi
Tyrkiets historie
Tyrkiets historie begynder med oprettelsen af den nye stat efter 1.
Se Marmarahavet og Tyrkiets historie
Vilhelm 2. af Sicilien
Vilhelm 2. (december 1153 – 18. november 1189), med tilnavnet den gode, var den tredje konge af Kongeriget Sicilien, og han besteg tronen, da faderen, Vilhelm 1., døde i 1166.
Se Marmarahavet og Vilhelm 2. af Sicilien
Yeşilköy
Yeşilköy Marina Yeşilköy (tyrkisk for Grøn landsby; før 1926, San Stefano eller Santo Stefano Ágios Stéfanos, Ayastefanos) er en bydel (mahalle) i distriktet Bakırköy i Istanbul i Tyrkiet ved Marmarahavet ca.
1. verdenskrig i Mellemøsten
1.
Se Marmarahavet og 1. verdenskrig i Mellemøsten
1936
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1936 (tal).