Indholdsfortegnelse
57 relationer: Ares, Ares V, Bellona, Boudicca, Champ-de-Mars, Christoph Willibald Gluck, De tolv olympiske guder, Det ridderlige Akademi, Etiopiens historie, Firenzes dåbskapel, Flamen, Forum Romanum, Frugtbarhed (jordbund), Germansk religion, Germanske mytologiske væsner, Græske guder, Interpretatio graeca, Janus (gud), Johann Friedrich Hännel, John Bacon, Keroplastik, Kleopatra 7., Konstantin den Store, Kranslilje, Kredsen Mars og Merkur Danmark, Luca Giordano, Maria, Mark (drengenavn), Mars, Mars (planet), Mars' måner, Marsovo pole, Martin, Marts, Maskulinitet, Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus, Menneskeofring, Neptun (planet), Nordisk mytologi, Nordisk religion, Ofring i romersk religion, Ostrogoterne, Planeter (astrologi), Quirinalhøjen, Quirinus, Rød, Rhea Silvia, Rom, Romersk kalender, Romersk mytologi, ... Expand indeks (7 mere) »
Ares
Statue af Ares Ares (Ἄρης) er krigens gud i græsk mytologi og var Afrodites elsker.
Ares V
Ares V var raketten (tidligere kaldt Cargo Launch Vehicle, CaLV (da:fragtopsendelsesfartøj)) der virkede som lastelementet i det nu afbrudte Constellation-rumprogram.
Bellona
Rembrandt (1633), Metropolitan Museum of Art. Bellona er en romersk krigsgudinde, hun blev opfattet som Mars' søster.
Boudicca
Statue af Boudicca ved Westminster Pier, London. Boudicca (også kendt som Boadicea og Boudica) var en keltisk dronning over icenerne, en keltisk stamme i dagens Norfolk i England.
Champ-de-Mars
Champ-de-Mars set fra Eiffeltårnet Champ-de-Mars (fransk for Marsmarken) er en stor offentlig park i 7. arrondissement i Paris, mellem Eiffeltårnet og École militaire.
Se Mars (gud) og Champ-de-Mars
Christoph Willibald Gluck
Christoph Willibald Gluck (født 2. juli 1714 i Weidenwang (Erasbach) ved Berching i Oberpfalz, død 15. november 1787 i Wien) var en tysk komponist.
Se Mars (gud) og Christoph Willibald Gluck
De tolv olympiske guder
"De tolv guder-alter", Louvre, Monsiau, sidst i 1700-tallet. De tolv olympiske guder eller Dodekatheon (fra græsk Δωδεκάθεον, δώδεκα, Dodeka, "tolv" og θεοί, theoi, "guder") var i græsk religion en fællesbetegnelse for de vigtigste guder, der boede på Olympen.
Se Mars (gud) og De tolv olympiske guder
Det ridderlige Akademi
Det ridderlige Akademi var 1691-1710 en kadetskole på Nytorv i København.
Se Mars (gud) og Det ridderlige Akademi
Etiopiens historie
Keiser Fasilides' borg i Gondar Topografisk og politisk kart over dagens Etiopien. Etiopiens historie strækker sig fra de ældste tider, fra menneskehedens oprindelse, for millioner af år tilbage, men fragmentarisk går historisk tid tilbage i 3000 år.
Se Mars (gud) og Etiopiens historie
Firenzes dåbskapel
Firenzes dåbskapel (''Battistero di San Giovanni''). ottekantede kuppel Firenzes dåbskapel, også kendt som Johannes Dåbskapel, er en religiøs bygning i Firenze, Italien.
Se Mars (gud) og Firenzes dåbskapel
Flamen
3. årh., Louvre Flamen (flertal: Flamines) var et særligt type præsteembede i det antikke Rom, som var tilknyttet kulten for en bestemt gud.
Forum Romanum
Severusbuen, mens Templet for Vespasian og Titus ses til højre foran Saturntemplet. Kort over Forum Romanum. Curia. Forum Romanum (.
Se Mars (gud) og Forum Romanum
Frugtbarhed (jordbund)
EwigLernender En jords frugtbarhed er dens evne til at yde afgrøder, når man bruger den som ressource i agerbruget.
Se Mars (gud) og Frugtbarhed (jordbund)
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Se Mars (gud) og Germansk religion
Germanske mytologiske væsner
Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.
Se Mars (gud) og Germanske mytologiske væsner
Græske guder
Græske guder, gudinder, halvguder og mange andre guddomme fra den antikke græske mytologi og græske religion har ligheder med den romerske, græske og etruskiske religion.
Interpretatio graeca
Interpretatio graeca ("græsk tolkning") er en latinsk betegnelse for antikke græske forfatteres tendens til at identificere fremmede guddomme med guder fra deres eget græske panteon.
Se Mars (gud) og Interpretatio graeca
Janus (gud)
Janus-buste i Vatikanet. Janus-templet i fredstid med lukket port, på en sesterts-mønt fra år 66 (kejser Neros tid). Janus er den romerske gud for al begyndelse og afslutninger.
Johann Friedrich Hännel
Johann Friedrich Hännel (også Hänel) (formodentlig født ca. 1710 i Meissen, Sachsen – 6. januar 1761 i København) var en dansk-tysk billedhugger tilhørende rokokoen.
Se Mars (gud) og Johann Friedrich Hännel
John Bacon
John Bacon (født 24. november 1740, død 4. august 1799) var en engelsk billedhugger.
Keroplastik
Voksfigurer af The Beatles på voksmuseum Keroplastik er kunsten at modellere i voks.
Kleopatra 7.
Kleopatra 7.
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Se Mars (gud) og Konstantin den Store
Kranslilje
Kranslilje (Lilium martagon), ofte skrevet krans-lilje, også kaldet martagon-lilje er en plante af Lilje-familien med en stiv, opret vækst.
Kredsen Mars og Merkur Danmark
Kredsen Mars og Merkur Danmark er en forening af folk fra erhvervslivets top og militære ledere i generals- og admiralsklassen.
Se Mars (gud) og Kredsen Mars og Merkur Danmark
Luca Giordano
Luca Giordano, kaldet Fa presto (18. oktober 1634 i Napoli – 12. januar 1705 sammesteds) var en italiensk maler og raderer.
Se Mars (gud) og Luca Giordano
Maria
Maria er et vidt udbredt pigenavn brugt i mange forskellige kulturer, inklusive alle europæiske lande, i Nord- og Sydamerika, Afrika og visse dele af Mellemøsten og Asien (Pakistan, Indien).
Mark (drengenavn)
Mark er et drengenavn, der stammer fra latin og betyder "hammer".
Se Mars (gud) og Mark (drengenavn)
Mars
Mars kan henvise til flere artikler.
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Se Mars (gud) og Mars (planet)
Mars' måner
Viking 1977) Planeten Mars har to kendte måner, Phobos og Deimos.
Marsovo pole
Marsovo pole i centrum af Sankt Petersborg i juli 2016 Marsovo pole (Марсово поле; russisk for Marsmarken) er en stor offentlig plads i Tsentralnyj rajon i Sankt Petersborg, mellem Marmorpaladset, Betskojs hus og Saltykov-Sjtjedrins hus.
Martin
Martin stammer fra det latinske navn Martinus, afledt af Mars, krigsguden.
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Maskulinitet
Mars gud for krig og maskulinitet. Maskulinitet (også kaldet mandighed og mandlighed og til dels manddom) er en række egenskaber, adfærd og roller associeret med drenge og mænd.
Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus
Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus er en bog skrevet af John Gray (dansk udgave fra 1992, USA 1992).
Se Mars (gud) og Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus
Menneskeofring
spanske manuskript Codex Mendoza.Menneskeofring er en religiøs praksis i flere historiske kulturer, hvor personer er blevet rituelt dræbt med det formål at tilfredsstille guddommelige væsner.
Se Mars (gud) og Menneskeofring
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Se Mars (gud) og Neptun (planet)
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Mars (gud) og Nordisk mytologi
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Se Mars (gud) og Nordisk religion
Ofring i romersk religion
Ofring (latin: sacrificium, "helliggøre") var et fremtrædende element i romersk religion.
Se Mars (gud) og Ofring i romersk religion
Ostrogoterne
Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.
Planeter (astrologi)
Planeter indenfor astrologien har en anden betydning end indenfor den moderne astronomi.
Se Mars (gud) og Planeter (astrologi)
Quirinalhøjen
Quirinalhøjen er den nordligste af de syv høje i Rom Quirinalhøjen (eller Quirinalet) er en af Roms syv høje.
Se Mars (gud) og Quirinalhøjen
Quirinus
Quirinus er en romersk gud, og han blev i republikansk tid identificeret som den guddommelige inkarnation af Roms grundlægger, Romulus.
Rød
Rød er en farve.
Rhea Silvia
Symbolsk repræsentation af Rhea Silvia-myten på en sarkofag i Palazzo Mattei. Rhea Silvia (også Rea Silvia), også kendt som Ilia, var den mytiske mor til tvillingerne Romulus og Remus, der grundlagde byen Rom.
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Romersk kalender
Stentavler med den romerske kalender fasti Ifølge legenden var den første romerske kalender opfundet af Romulus.
Se Mars (gud) og Romersk kalender
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Se Mars (gud) og Romersk mytologi
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Se Mars (gud) og Romersk religion
Romerske præsteembeder
Romerske præsteembeder dækker over en række præsteskaber, der var ansvarlige for de religiøse handlinger, som indgik i den romerske statskult.
Se Mars (gud) og Romerske præsteembeder
Romulus og Remus
Romulus og Remus dier ulvinden. Et sådant monument blev rejst på Kapitol i 296 f.Kr., men på nutidens skulptur på samme sted er ulvinden et etruskisk bronzearbejde fra 400-tallet f.Kr. Drengene først kom til i renæssancen. runeinskrift, 700-850 e.Kr. Romulus og Remus var to brødre.
Se Mars (gud) og Romulus og Remus
Søfartsmonumentet
Søfartsmonumentet på Langelinie. Søfartsmonumentet er et monument ved lystbådehavnen ved Langelinie i København.
Se Mars (gud) og Søfartsmonumentet
Tirsdag
Tirsdag er en ugedag.
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Venus (gudinde)
''Venus med spejl'' 1647-51 af Diego Velázquez Ukendt kunstner, ''Venus'', ca. 1460, Statens Museum for Kunst. Venus er den romerske gudinde for kærlighed og skønhed.
Se Mars (gud) og Venus (gudinde)
Også kendt som Mars (mytologi).