Indholdsfortegnelse
272 relationer: Aelita, Alethiometer, Allan Hills 84001, Amalthea (måne), Analemma, Andrew Ellicott Douglass, Aniara (opera), Antares, Aprilsnar i danske medier, Ares I, Argon, Arkæer, Asteroide, Asteroidebælte, Astrobiologi, Astronaut, Atacamaørkenen, Atmosfære (himmellegeme), Basalt, Betelgeuse, Bjergmassiv, C/2013 A1, Caldera, Ceres (dværgplanet), Clyde Tombaugh, Columbia (rumfærge), Constellation-programmet, Cosmos: A Personal Voyage, Curiosity, Dawes (månekrater), Dawn (rumsonde), Deimos (måne), Den Europæiske Rumorganisation, Den hollandske guldalder, Det Store Bombardement, Devon Island, Doom (computerspil fra 1993), Doom (computerspil fra 2016), Dorsum, Dyrekreds, Eduard Suess, Enipeas (Thessalien), Eugène Michel Antoniadi, Europa (måne), ExoMars, Falcon Heavy, Faldskærm, Flyvemaskine, Fobos-programmet, Fossa (exogeologi), ... Expand indeks (222 mere) »
Aelita
Aelita (Аэли́та) er en sovjetisk stumfilm fra 1924 af Jakov Protasanov.
Alethiometer
Et alethiometer er en fiktiv opfindelse som måler sandheden, i Philip Pullman trilogi om Det gyldne kompas.
Se Mars (planet) og Alethiometer
Allan Hills 84001
ALH 84001 Allan Hills 84001 eller blot ALH 84001 er en meteorit som blev fundet i Allan Hills i Antarktis den 27. december 1984 af en amerikansk meteoritekspedition.
Se Mars (planet) og Allan Hills 84001
Amalthea (måne)
Amalthea er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 9. september 1892 af Edward Emerson Barnard, i øvrigt som den sidste der blev opdaget ved direkte observation — alle Jupitermåner der er opdaget siden, er blevet fotograferet før det første menneskelige øje så dem.
Se Mars (planet) og Amalthea (måne)
Analemma
Diagram af et analemma set mod øst på den nordlige halvkugle. Datoerne for Solens position er vist. Dette analemma er beregnet og ikke fotograferet. Et analemma (latinsk udgave af et græsk ord, som betegner soklen på et solur) er en kurve, som viser et himmellegemes (sædvanligvis Solens) vinkelafvigelse fra dets "gennemsnitlige position" på himlen, når dette ses fra en anden klode og relativt til dennes himmelækvator.
Andrew Ellicott Douglass
Andrew Ellicott Douglass (født 5. juli 1867 i Windsor, Vermont, død 20. marts 1962 i Tucson, Arizona) var en amerikansk astronom.
Se Mars (planet) og Andrew Ellicott Douglass
Aniara (opera)
Kjerstin Dellert og Olle Sivall ved Kungliga Operan 1959. Aniara, opera af Karl-Birger Blomdahl, komponeret i 1958, baseret på Harry Martinsons digtning af samme navn.
Se Mars (planet) og Aniara (opera)
Antares
Mars' kredsløb om Solen. Midt i billedet en anden rød gigant, Acturus. VLTI konstrueret billede af Antares Antares (α Scorpii / Alpha Scorpii) er hovedstjernen i stjernebilledet Skorpionen.
Aprilsnar i danske medier
Aprilsnar 2001 — metrotog løbet løbsk på Rådhuspladsen. Det er en tradition at de danske nyhedsmedier hvert år 1. april bringer en aprilsnar i form af en nyhed som ikke har noget på sig.
Se Mars (planet) og Aprilsnar i danske medier
Ares I
Ares-logo fra NASA Opbygningen af Ares I Ares I er en løfteraket som NASA var i gang med at udvikle, som en del af Constellation-programmet.
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Arkæer
Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Asteroidebælte
Asteroidebæltet, hvor hovedbæltet mellem Mars og Jupiter er vist med hvidt, gruppen ''Hildas'' der nærmer sig Jupiters bane (orange) samt ''Trojans'' og ''Greeks'', der strækker sig ud over Jupiters bane (grønne) Det såkaldte asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og består af småplaneter (asteroider) og store klippestykker (meteoroider), som kredser rundt om Solen på linje med de øvrige himmellegemer.
Se Mars (planet) og Asteroidebælte
Astrobiologi
Strukturer i ALH84001, der har været tolket som rester af udenjordisk liv. Astrobiologi er det multidisciplinære felt der undersøger de deterministiske betingelser og kontingente hændelser hvorunder liv opstår, distribueres og udvikles i universet.
Se Mars (planet) og Astrobiologi
Astronaut
Astronauten Buzz Aldrin går rumvandring på månen En astronaut (astron.
Atacamaørkenen
Atacamaørkenen Llano de Chajnantor set fra Cerro Toco Atacamaørkenen (Desierto de Atacama) er en ørken beliggende på et plateau i Sydamerika (for størsteparten i Chile), der dækker en landstribe på 1.000 km langs Chiles stillehavskyst vest for Andesbjergene.
Se Mars (planet) og Atacamaørkenen
Atmosfære (himmellegeme)
Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).
Se Mars (planet) og Atmosfære (himmellegeme)
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Betelgeuse
Betelgeuse (billede fra Atacama Large Millimeter Array) Betelgeuse, også kaldet Alfa Orionis, er en variabel stjerne i stjernebilledet Orion.
Se Mars (planet) og Betelgeuse
Bjergmassiv
Aïrbjergene i Niger er et eksempel på et massiv Ansigterne på Mars er et massiv uden for Jorden Et massiv er i geologi betegnelsen for en stabil bjergmasse, der ikke internt påvirkes ret meget af pladetektonik, men primært flyttes som en samlet masse.
Se Mars (planet) og Bjergmassiv
C/2013 A1
Hubble (11. marts 2014) C/2013 A1 (Siding Spring) er en komet fra Oortskyen, der blev opdaget den 3.
Caldera
Satellitbillede af Santorinis caldera, opstået under Theras eksplosion omkring 1600 f.Kr. En caldera er en kraterlignende formation, der fremkommer, når en vulkan synker sammen efter et stort udbrud.
Ceres (dværgplanet)
Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre(fotomontage) Ceres bane Ceres (mere præcist 1 Ceres, symbol) er en dværgplanet.
Se Mars (planet) og Ceres (dværgplanet)
Clyde Tombaugh
Clyde William Tombaugh (født 4. februar 1906 i Streator, Illinois, død 17. januar 1997 i Las Cruces, New Mexico) var en US-amerikansk astronom, der i 1930 opdagede dværgplaneten Pluto, som indtil 2006 var solsystemets niende planet.
Se Mars (planet) og Clyde Tombaugh
Columbia (rumfærge)
Den første amerikanske rumfærge Columbia letter (april 1981). Bemærk at tanken er malet hvid. Columbia lander på Edwards Air Force Base efter sin første mission. Columbias sidste hold. Columbia var den første af USA's fem rumfærger.
Se Mars (planet) og Columbia (rumfærge)
Constellation-programmet
Præsident George W. Bush's tale 14. januar 2004 Projekt Constellation logo-Moon, Mars and Beyond. Constellation-programmet er et tidligere NASA-program, der havde til formål at bygge en generation af nye rumfartøjer til bemandet rumflyvning.
Se Mars (planet) og Constellation-programmet
Cosmos: A Personal Voyage
Cosmos: A Personal Voyage er en amerikansk produceret dokumentarserie i 13 episoder, skrevet af Carl Sagan, Ann Druyan, og Steven Soter, med Carl Sagan som vært.
Se Mars (planet) og Cosmos: A Personal Voyage
Curiosity
Skematisk tegning med planlagte roverkomponenter. ''Sojourner'' og ''Curiosity''. ''Curiosity'' & Aeolis Mons Curiosity (arbejdstitel: Mars Science Laboratory, forkortet MSL) er en sekshjulet marsrobot der blev opsendt d. 26.
Dawes (månekrater)
Dawes er et nedslagskrater på Månen.
Se Mars (planet) og Dawes (månekrater)
Dawn (rumsonde)
Dawn (engelsk for daggry) er en amerikansk rumsonde, der blev opsendt d. 27.
Se Mars (planet) og Dawn (rumsonde)
Deimos (måne)
Deimos er en måne i kredsløb om planeten Mars.
Se Mars (planet) og Deimos (måne)
Den Europæiske Rumorganisation
ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.
Se Mars (planet) og Den Europæiske Rumorganisation
Den hollandske guldalder
Den hollandske guldalder (nederlandsk: de gouden eeuw) er et århundrede med økonomisk og kulturel blomstring i de Forenede Nederlande, omtrent i 1600-tallet, efter republikken Republiek der Zeven Verenigde Provinciën ("De syv forenede provinsers republik") blev grundlagt i 1581.
Se Mars (planet) og Den hollandske guldalder
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Se Mars (planet) og Det Store Bombardement
Devon Island
Devon Islands placering i Canada Satellitfoto af Devon Island Devon Island er den næststørste ø af Dronning Elizabeth-øerne i arktisk Canada og en del af canadiske arktiske øhav.
Se Mars (planet) og Devon Island
Doom (computerspil fra 1993)
Doom, udgivet af id Software i 1993, er et computerspil i førstepersonsperspektiv.
Se Mars (planet) og Doom (computerspil fra 1993)
Doom (computerspil fra 2016)
Doom er et førstepersons skydespil udviklet af id Software og udgivet af Bethesda Softworks.
Se Mars (planet) og Doom (computerspil fra 2016)
Dorsum
riller langs dets venstre side. En dorsum (fra latin ryg, i flertal dorsa) er en lav, slynget højderyg, som befinder sig på overfladen af en måne eller en planet.
Dyrekreds
Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid). date.
Eduard Suess
Eduard Suess (født 20. august 1831 i London, død 26. april 1914 i Wien) var en østrigsk geolog og politiker fra det 19. århundrede, især kendt som ekspert i den tektoniske opbygning af Alperne.
Se Mars (planet) og Eduard Suess
Enipeas (Thessalien)
Enipeas eller Enipeus er en flod i den græske periferi Centralgrækenland, og en biflod til Pineios nær Farkadona.
Se Mars (planet) og Enipeas (Thessalien)
Eugène Michel Antoniadi
Eugène Michel Antoniadi (græsk Ευγένιος Μιχαήλ Αντωνιάδης – Evjénios Mikhaíl Andoniádis) (1. marts 1870 i Konstantinopel – 10. februar 1944), eller Eugenios Michael Antoniadis, var en græsk astronom som i store dele af sit liv opholdt sig i Frankrig.
Se Mars (planet) og Eugène Michel Antoniadi
Europa (måne)
Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.
Se Mars (planet) og Europa (måne)
ExoMars
Prototyper af ExoMars' marsrover ExoMars (Exobiology on Mars) er en eksobiologisk marsmission, der ledes af Den Europæiske Rumorganisation ESA og det russiske rumagentur Roscosmos.
Falcon Heavy
Falcon Heavy på affyringsrampen, under klargøring til opsendelse. Falcon Heavy er en genbrugelig flertrins-raket til supertunge nyttelaster, designet og fremstillet af SpaceX.
Se Mars (planet) og Falcon Heavy
Faldskærm
En udspringer fra ''U.S. Navy Parachute Demonstration Team'' med en moderne faldskærm. En faldskærm er en anordning, der skal bremse en genstands eller et menneskes faldhastighed ved udkast eller udspring fra et luftfartøj.
Flyvemaskine
En flyvemaskine (også kaldet et fly eller et aeroplan) er et luftfartøj med enten faste vinger eller roterende vinger (fx helikopter).
Se Mars (planet) og Flyvemaskine
Fobos-programmet
Fobos-programmet fra senfirserne bestod af de to sovjetiske marssonder Fobos 1 og 2.
Se Mars (planet) og Fobos-programmet
Fossa (exogeologi)
Cerberus Fossae på Mars (Foto: NASA) Fossa er betegnelsen for en lang, smal sænkning på et himmellegeme som en planet eller en måne.
Se Mars (planet) og Fossa (exogeologi)
Frederik Kaiser
Frederik Kaiser (født 10. juni 1808 i Amsterdam, død 28. juli 1872 i Leyden) var en hollandsk astronom.
Se Mars (planet) og Frederik Kaiser
Futurama
Futurama er en animeret amerikansk tegnefilmsserie skabt af Matt Groening (der også skabte The Simpsons) og David X. Cohen (også forfatter på The Simpsons-serien).
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Se Mars (planet) og Ganymedes (måne)
Gene Roddenberry
Gene Roddenberry (Eugene Wesley Roddenberry, 19. august 1921 i El Paso, Texas – 24. oktober 1991 i Santa Monica, Californien) var en amerikansk manuskriptforfatter, tv- og filmproducent, samt skaber af tv-serien Star Trek og dermed Star Trek-universet.
Se Mars (planet) og Gene Roddenberry
Geologi
p.
Geomorfologi
Salta (Argentina). Geomorfologi (fra græsk: γη ge "jord", μορφή morfé "form" og λόγος, logos, "kundskab") er en videnskabelig disciplin, der beskæftiger sig med landskabsformer, landskabets sammensætning og de overfladeprocesser, der foregår på Jorden og andre planeter.
Se Mars (planet) og Geomorfologi
George Ritchey
George Willis Ritchey (født 31. december 1864 i Tuppers Plains, Ohio, død 4. november 1945) var en amerikansk optiker, teleskopbygger og astronom.
Se Mars (planet) og George Ritchey
Gliese 876 d
Kunstnerisk fortolkning af, hvorledes Gliese 876 d måske ser ud. Gliese 876 d er den inderste af mindst tre exoplaneter der kredser om den røde dværgstjerne Gliese 876; den er et sted mellem 5,88 og 7,5 gange så tung som Jorden, sandsynligvis temmelig varm og formodentlig en stenplanet mere lig Jorden end en gasgigant som f.eks.
Se Mars (planet) og Gliese 876 d
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Græske guder
Græske guder, gudinder, halvguder og mange andre guddomme fra den antikke græske mytologi og græske religion har ligheder med den romerske, græske og etruskiske religion.
Se Mars (planet) og Græske guder
Grønlands Grand Canyon
NASA's animation af kløften Topografisk kort af undergrunden under isen Grønlands "Grand Canyon", også kendt på engelsk som Greenland's Grand Canyon eller af nogle medier døbt Mega Canyon, er en grønlandsk kløft (endnu uden officielt navn), der er blevet opdaget under indlandsisen i det nordøstlige Grønland.
Se Mars (planet) og Grønlands Grand Canyon
Halo
En almindelig '''22° halo''' omkring Solen. En Halo er en ring af lys omkring et objekt.
Harmony
''Harmony'' monteret på ''Destiny'' Harmony er det andet af i alt tre sammenkoblingsmoduler på Den Internationale Rumstation.
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Heliocentrisme
Heliocentrisk verdensbillede med Solen som universets midtpunkt (Billede fra Andreas Cellarius: ''Harmonia Macrocosmica'') Heliocentrisme er et verdensbillede, der placerer Solen (af græsk: Helios) i centrum af solsystemet og universet.
Se Mars (planet) og Heliocentrisme
Himmelskibet
''Himmelskibet'' Himmelskibet er en dansk science fiction-film og stumfilm fra 1918, produceret af Nordisk Film og instrueret af Holger-Madsen.
Se Mars (planet) og Himmelskibet
Hohmann-bane
En Hohmann-bane er en af de mest brændstofbesparende, men samtidig også den langsomste "rejserute" for et rumfartøj, som skal rejse mellem to (omtrent) cirkel-formede omløbsbaner omkring det samme centrale himmellegeme.
Se Mars (planet) og Hohmann-bane
Holger-Madsen
Holger-Madsen f. Holger Madsen (11. april 1878 i København – 30. november 1943 sammesteds) var en dansk skuespiller, filminstruktør og manuskriptforfatter.
Se Mars (planet) og Holger-Madsen
Husband Hill
Panorama-billede taget 23. august 2005 fra Husband Hill nordover ned mod "Tennessee Valley" Husband Hill er et af bjergene i Columbia Hills i Gusev-krateret på Mars.
Se Mars (planet) og Husband Hill
Hydrosfære
Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.
Se Mars (planet) og Hydrosfære
Hydrotermisk væld
Biogeodiagram af et dybhavsvæld En ''black smoker'', en type af hydrotermiske væld. White smokers ved Champagne Vent på Dominica. Magic Mountain (British Columbia)Magic Mountain hydrotermiske felt, British Columbia, Canada. Vældorme (fra ''Siboglinidae'') "græssende" ved foden af en ''black smoker''.
Se Mars (planet) og Hydrotermisk væld
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
InSight
InSight Lander. Illustration af ''Insight'' i arbejde på Mars. Insight, stiliseret som InSight, er en Marssonde fremstillet i 2010'erne, som oprindeligt var planlagt at skulle opsendes i marts 2016.
Interplanetarisk internet
Interplanetarisk internet (IPN) er, som navnet antyder, et trådløst netværk mellem planeter.
Se Mars (planet) og Interplanetarisk internet
Io (måne)
Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.
Isdækket sø
En isdækket sø eller en subglacial sø er en sø under indlandsisen eller under en gletsjer.
Se Mars (planet) og Isdækket sø
Iskappe
Vatnajökull på Island En iskappe er en kuppelformet ismasse, der dækker et landområde på mindre end 50 000 km², ofte et højland eller nær polerne.
James Dwight Dana
James Dwight Dana (født 12. februar 1813, død 14. april 1895) var en amerikansk geolog, mineralog og zoolog.
Se Mars (planet) og James Dwight Dana
Jean Richer
Jean Richer (1630 – 1696) var en fransk astronom og assistent (élève astronome) for Giovanni Cassini.
Se Mars (planet) og Jean Richer
Jens Martin Knudsen
Jens Martin Knudsen (12. oktober 1930 i Haurum – 17. februar 2005 i København) var en højt anerkendt dansk fysiker og Mars-forsker.
Se Mars (planet) og Jens Martin Knudsen
Jet Propulsion Laboratory
Test af Mars Exploration Rovers på Jet Propulsion Laboratory Jet Propulsion Laboratory (forkortet JPL) er et institut i USA der forsker i rumfartøjer, raketter o.l.
Se Mars (planet) og Jet Propulsion Laboratory
Johann Heinrich von Mädler
Johann Heinrich von Mädler (født 29. maj 1794 i Berlin, død 14. marts 1874 i Hannover) var en tysk astronom.
Se Mars (planet) og Johann Heinrich von Mädler
Johann Hieronymus Schröter
Johann Hieronymus Schröter (født 30. august 1745 i Erfurt, død 29. august 1816 i Lilienthal) var en tysk amatørastronom.
Se Mars (planet) og Johann Hieronymus Schröter
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
Se Mars (planet) og Johannes Kepler
Jonas Gülstorff
Jonas Gülstorff (født 10. januar 1979 i Albertslund) er en dansk forfatter, musiker, skuespiller, samt radio- og tv-vært.
Se Mars (planet) og Jonas Gülstorff
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Se Mars (planet) og Jordens alder
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Mars (planet) og Jordens fremtid
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Mars (planet) og Jordens historie
Kanal (solsystemet)
krateret Gassendi. ''Foto fra NASA'' Kanal (latin: rima) er betegnelsen for en landskabsform, der forekommer på legemer i solsystemet.
Se Mars (planet) og Kanal (solsystemet)
Kemosyntese
Kemosyntese er biologisk dannelse af organisk stof ud fra lavmolekylære, kulstofforbindelser (som regel CO2 eller metan) og mineralske stoffer.
Se Mars (planet) og Kemosyntese
Kepler-186f
beboelige zone. (''Kunstnerisk illustration, 17. april 2014''.) Kepler-186f er en exoplanet, som er i kredsløb om den røde dværg Kepler-186, ca.
Se Mars (planet) og Kepler-186f
Keplers love
brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.
Se Mars (planet) og Keplers love
Kernereaktorer i rummet
Kernereaktorer i rummet kan benyttes som alternativ til f.eks.
Se Mars (planet) og Kernereaktorer i rummet
Kim Stanley Robinson
Kim Stanley Robinson (født 25. marts 1952 i Waukegan, Illinois) er en amerikansk science fiction-forfatter, bedst kendt for sin prisbelønnede Mars-trilogi.
Se Mars (planet) og Kim Stanley Robinson
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Se Mars (planet) og Klippeplanet
Konspirationsteorier om månelandingen
På billedet ses apolloastronauten John Young svævende i "luften", uden skygge. Effekten skyldes at han hopper, mens billedet bliver taget (honnøren blev også filmet af månejeepen). Konspirationsteorier om månelandingen betegner en lang række hypoteser (snarere end egentlige teorier), der går ud på, at USA's månelandinger under Apollo-programmet 1969-1972 aldrig har fundet sted.
Se Mars (planet) og Konspirationsteorier om månelandingen
Kuiperbæltet
Solsystemet; planeterne, Kuiperbæltet og Oortskyen (ikke skalatro) Solsystemet; Planeterne, Sedna, Kuiperbæltet og Oortskyen (formodet skalatro). Tryk på billedet for større illustration. Kuiperbæltet er en samling af asteroider, dværgplaneter og kometer (Kuiperbælteobjekter, KBO) i et kredsløb uden for planeten Neptun.
Se Mars (planet) og Kuiperbæltet
Kyushu
) er en ø i Japan. Den er den tredjestørste japanske ø og er den sydligste og vestligste af de fire japanske hovedøer. Øen har et areal på og et befolkningstal på indbyggere.
Lagrange-punkt
De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.
Se Mars (planet) og Lagrange-punkt
Landingsstel
Understel på en Boeing 777. Understellet på en Boeing 727 bliver trukket op efter starten Et landingsstel eller understel er det bærende system som et luftfartøj benytter til at lande på eller starte fra, som understøtter flyet når det ikke er i brug, og til at transportere sig rundt på overfladen ved hastigheder for lave til at fartøjet er luftbårent (taxiing).
Se Mars (planet) og Landingsstel
Lav (symbiotisk organisme)
Eksempler på forskellige typer lav. En lav (eller lichen; staves også liken) er en sammensat organisme bestående af en eller flere fotosyntetiserende livsformer, der lever sammen med en eller flere slags svampe i et gensidigt afhængighedsforhold (symbiose), som også kan involvere ikke-fotosyntetiserende bakterier.
Se Mars (planet) og Lav (symbiotisk organisme)
Luna-programmet
Model af Luna 16 landingsmodul Luna-programmet var en fællesnævner for de sovjetiske månesonder i perioden 1958-1974.
Se Mars (planet) og Luna-programmet
Lysende natsky
Lysende natskyer. Lysende natskyer er et atmosfærisk fænomen der forekommer i dybt tusmørke.
Se Mars (planet) og Lysende natsky
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Se Mars (planet) og Magnetosfære
Mariner 9
Mariner 9 Mariner 9 (1971-051A) var en ubemandet sonde, som tog til Mars og gav Valles Marineris dets navn.
Mariner-programmet
Mariner-programmet var en serie af NASA's rumsonder til at undersøge de indre planeter.
Se Mars (planet) og Mariner-programmet
Mars
Mars kan henvise til flere artikler.
Mars (gud)
Mars er krigsgud i romersk mytologi, samt den romerske nations og de romerske hæres forkæmper.
Se Mars (planet) og Mars (gud)
Mars Exploration Rovers
NASA Mars rover på den "Røde planet". Mars Exploration Rovers var to NASA fartøjer til ubemandede rummissioner.
Se Mars (planet) og Mars Exploration Rovers
Mars Express
Mars Express med MARSIS antennen slået ud Mars Express er den første europæiske marssonde.
Se Mars (planet) og Mars Express
Mars Pathfinder
Mars Pathfinder, der blev afsendt den 4. december 1996 af den amerikanske rumfartsorganistation, NASA, var den første mission, der landede et køretøj på Mars.
Se Mars (planet) og Mars Pathfinder
Mars Reconnaissance Orbiter
NASAs Mars Reconnaissance Orbiter (MRO) er en rumsonde designet til at udføre udforskning af Mars fra et kredsløb om planeten.
Se Mars (planet) og Mars Reconnaissance Orbiter
Mars Simulation Project
The Mars Simulation Project er en open source software simulation af en fremtidig kolonisering af planeten Mars.
Se Mars (planet) og Mars Simulation Project
Mars' måner
Viking 1977) Planeten Mars har to kendte måner, Phobos og Deimos.
Se Mars (planet) og Mars' måner
Mars-programmet (USSR)
Mars-programmet var en fællesnævner for de sovjetiske marssonder.
Se Mars (planet) og Mars-programmet (USSR)
Marselisborg Gymnasium
Marselisborg Gymnasium er et gymnasium i Aarhus, oprettet i 1898 som "Marselisborg Kostskole og lærde Skole".
Se Mars (planet) og Marselisborg Gymnasium
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Måneformørkelse 27. juli 2018
Der var en total måneformørkelse 27.
Se Mars (planet) og Måneformørkelse 27. juli 2018
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Månens geologi
Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.
Se Mars (planet) og Månens geologi
Månens geologiske tidsaldre
Månens geologiske tidsaldre (eller de selenologiske tidsaldre) opdeler den geologiske historie for Jordens måne i fem almindeligt anerkendte geologiske perioder: Copernician, Eratosthenian, Imbrian (øvre og nedre), Nectarian og Præ-Nectarian.
Se Mars (planet) og Månens geologiske tidsaldre
Månesten
Descartes-krateret. Denne prøve kan for tiden ses på National Museum of Natural History i Washington, DC. Månesten er betegnelsen for sten og andre prøver indsamlet på Månen.
Mössbauerspektroskopi
Mössbauerspektroskopi er en fysisk metode til identifikation af kemiske forbindelser, fortrinsvis jernforbindelser, som bygger på mössbauereffekten: at gammastråling kan emitteres og absorberes uden rekyl hvis de involverede kerner sidder i et fast stof.
Se Mars (planet) og Mössbauerspektroskopi
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Mars (planet) og Merkur (planet)
Meteorit
''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Se Mars (planet) og Meteoritnedslag
Milutin Milanković
Milutin Milanković (serbisk: Милутин Миланковић) (ses også skrevet som Milankovitch) (28. maj 1879 – 12. december 1958), var en serbisk ingeniør og geofysiker, som er bedst kendt for sin velunderbyggede teori om solindstrålingens betydning for istider, de såkaldte Milanković-cykler.
Se Mars (planet) og Milutin Milanković
Mons (exogeologi)
James Irwin fra Apollo 15-missionen med Mons Hadley i baggrunden (Foto: NASA) Mons (flertal: montes) er betegnelsen for et bjerg på et himmellegeme, blandt andet på Månen.
Se Mars (planet) og Mons (exogeologi)
Morning Star-ceremonien
Miniature opstilling af Morning Star ceremoniens menneskeofring Morning Star-ceremonien (Morgenstjerne-ceremonien) var de byboende skidi-pawneers ofring af en pige fra en fjendtlig indianerstamme til morgenstjernen.
Se Mars (planet) og Morning Star-ceremonien
Motormus fra Mars
Motormus fra Mars er den danske versionering af den amerikanske tv-tegnefilmsserie Biker Mice from Mars.
Se Mars (planet) og Motormus fra Mars
Nanobe
Nanober eller nanobakterier er de mindst (formodede) levende organismer man til dato (2018) har kendskab til.
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
NASA World Wind
NASA World Wind er en open-source (udgivet under NOSA-licens) virtuel globus først udviklet af NASA i 2003 til brug på personlige computere og derefter videreudviklet med open source-fællesskabet siden 2004.
Se Mars (planet) og NASA World Wind
Nærjordsasteroide
Antal kendte nærjordsasteroider efter årstal. Antal nærjordsasteroider efter størrelse. En nærjordsasteroide er en småplanet, der bevæger sig i en bane der, enten bringer den tæt på Jorden, eller ligefrem medfører at den krydser Jordens bane.
Se Mars (planet) og Nærjordsasteroide
Nærum Gymnasium
Nærum Gymnasium eller NAG (oprindelig Nærum Amtsgymnasium indtil strukturreformen) er et alment gymnasium fra 2003 beliggende i forstaden Nærum i Rudersdal Kommune nord for København.
Se Mars (planet) og Nærum Gymnasium
Nedelinkatastrofen
Katastrofen skete på Bajkonur-kosmodromen. Flere end 100 personer omkom, størstedelen omkom på stedet, andre undervejs eller efter ankomsten til hospitalet. Nedelinkatastrofen er den hidtil største ulykke i rumfartens historie.
Se Mars (planet) og Nedelinkatastrofen
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Se Mars (planet) og Nedslagskrater
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Se Mars (planet) og Neptun (planet)
Nergal
Nergal afbildet i den hittitiske klippehelligdom Yazılıkaya. Nergal (sumerisk: 𒀭𒄊𒀕𒃲 dKIŠ.UNU eller dGÌR-UNUG-GAL; hebraisk: נֵרְגַל, moderne hebraisk: Nergal, tiberisk: Nērgal; aramæisk: ܢܸܪܓܲܠ; latin: Nirgal) var en gud, der blev tilbedt i Mesopotamien (Akkad, Assyrien og Babylonien), gift med Ereshkigal, underverdenens gudinde.
New Horizons
New Horizons fra NASA er den første af mange missioner under navnet New Frontiers Missions.
Se Mars (planet) og New Horizons
Nicolaus Steno
Niels Steensen (eller Stensen) på latin Nicolaus Steno (1. januar 1638 – 25. november 1686) var en pioner inden for både anatomi og geologi.
Se Mars (planet) og Nicolaus Steno
Northern Light (Rumsonde)
Northern Light er en ubemandet mission til Mars, bestående af en lander, og en marsbil, under udvikling af et konsortium af canadiske universiteter, firmaer og organisationer.
Se Mars (planet) og Northern Light (Rumsonde)
Olympus Mons
Olympus Mons Olympus Mons (latin for Olympus Bjerg) på Mars er den højeste kendte vulkan i solsystemet.
Se Mars (planet) og Olympus Mons
Opal
Mangefarvet rå opal fra Virgin Valley i Nevada i USA Ildopal Opaler er smykkesten, som glimter i alle regnbuens farver i små hulrum i stenens overflade.
Opportunity
Opportunity eller; Mer-1, MER-B, Mars Exploration Rover – B, er en af to robotter i NASAs nu afsluttede Mars Exploration Rovers-program, den anden robot er kaldtes Spirit.
Se Mars (planet) og Opportunity
Opsendelsesvindue
Menneskeskabte og naturlige himmellegemer er dynamiske og for at nå disse skal raketter opsendes indenfor forudberegnede tidsrum; kaldet opsendelsesvinduer.
Se Mars (planet) og Opsendelsesvindue
Orion (rumfartøj)
Orion (MPCV) Orion Multi-Purpose Crew Vehicle (eller blot Orion eller MPCV) er et amerikansk rumfartøj, hvis formål er at gennemføre bemandede missioner med op til fire astronauter ud i rummet i en bane højere end lavt jordkredsløb.
Se Mars (planet) og Orion (rumfartøj)
Paul Spudis
Paul Spudis (født 1958, død 29. august 2018) var en amerikansk geolog og astronom, der især interesserede sig for geologiske aspekter af Månen og planeterne.
Se Mars (planet) og Paul Spudis
På vej mod Mars
På vej mod Mars er en film instrueret af Robert Fox efter eget manuskript.
Se Mars (planet) og På vej mod Mars
Percival Lowell
Percival Lowell (født 13. marts 1855, død 12. november 1916) var en amerikansk amatørastronom, der viede sit liv til astronomien og Mars – og var overbevist om, at der var kanaler på Mars.
Se Mars (planet) og Percival Lowell
Perihel og aphel
Eros (orange farve) omkring Solen (gul). Banernes perihel er markeret med grønne skiver og aphel med røde. To sorte prikker markerer baneellipsernes centre. Jordens bane er næsten cirkulær, så ellipsens centrum falder næsten sammen med Solens. Apsidelinjerne er stiplede.
Se Mars (planet) og Perihel og aphel
Phobos (måne)
Phobos er en af planeten Mars' to måner.
Se Mars (planet) og Phobos (måne)
Phoenix (rumsonde)
Phoenix eller Phoenix Mars Lander er et ubemandet rumfartøj, der har som mission at lande tæt på nordpolen af Mars.
Se Mars (planet) og Phoenix (rumsonde)
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Planeter foreslået i religion og ufologi
Der er flere planeter eller himmellegemer hvis eksistens ikke er støttet af videnskabelig bevis, men som af og til tros på eksisterer af pseudovidenskabsfolk, konspirationsteoretikere eller visse religiøse grupper.
Se Mars (planet) og Planeter foreslået i religion og ufologi
Planetstien (Aalborg)
Planetstien i Aalborg ligger i Golfparken ved Urania Observatoriet.
Se Mars (planet) og Planetstien (Aalborg)
Planetstien (Lemvig)
Planetstien i Lemvig er en sti, udformet som en model af Solsystemet i målestokken 1:1 milliard.
Se Mars (planet) og Planetstien (Lemvig)
Planetsystemer
ESOs Very Large Telescope. Exoplanetsystemer er planetsystemer om andre stjerner end vores egen sol.
Se Mars (planet) og Planetsystemer
Planetsystemets nomenklatur
Planetsystemets nomenklatur er for objekter i planetsystemet en benyttet nomenklatur, som har til formål entydigt at identificere formationer på overfladen af en planet, måne eller asteroide, så formationerne let kan lokaliseres, beskrives og diskuteres.
Se Mars (planet) og Planetsystemets nomenklatur
Platonisk legeme
Et platonisk legeme er et konvekst polyeder hvor samtlige sideflader udgøres af kongruente regulære polygoner, og sådan at det samme antal sideflader mødes ved hvert hjørne.
Se Mars (planet) og Platonisk legeme
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Polarklima
Polarklima er det klima, der hersker omkring Nordpolen og Sydpolen.
Se Mars (planet) og Polarklima
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Se Mars (planet) og Prækambrium
Protonraket
Protonraketten er den største raket der benyttes af den Føderale russiske rumfartsorganisation.
Se Mars (planet) og Protonraket
Psyche (rumfartøj)
Psyche er et rumfartøj og kommende rummission, der har til formål at undersøge planetkerner ved at studere asteroiden 16 Psyche, der består af metal.
Se Mars (planet) og Psyche (rumfartøj)
Pyroxen
Disse pyroxenkrystaller af varieteten diopsid er fra Afghanistan. Grøn pyroxen set i tyndslib. Pyroxener (i ental pyroxen og udtalt, normalt forkortet Px) er betegnelsen for en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som findes i mange magmatiske og metamorfe bjergarter.
Ray Bradbury
Ray Bradbury (født 22. august 1920 i Waukegan, Illinois, død 5. juni 2012) var en amerikansk science-fiction-forfatter.
Se Mars (planet) og Ray Bradbury
Regolit
Regolit (rɛɡəlɪθ) er et lag af løst, ensartet overfladisk sønderslået eller vejrsmuldret klippe, som dækker fast klippe.
Richtersveld
Richtersveld er en karakteristisk landskabstype i Northern Capeprovinsen i Sydafrika.
Se Mars (planet) og Richtersveld
Rick D. Husband
Rick D. Husband Richard Douglas Husband (12. juli 1957 – 1. februar 2003) var en amerikansk testpilot, astronaut og oberst i det amerikanske luftvåben.
Se Mars (planet) og Rick D. Husband
Rocket Man
"Rocket Man (I Think It's Going to Be a Long, Long Time)" er en sang af den britiske sanger Elton John med tekst af Bernie Taupin.
Se Mars (planet) og Rocket Man
Rosetta (rumsonde)
Rosetta-sonden Rosetta var en rumsonde, der var bygget og opsendt af Den Europæiske Rumorganisation for at foretage detaljerede undersøgelser af kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko.
Se Mars (planet) og Rosetta (rumsonde)
Rubin
Rubin En slebet rubin En rubin er den ædelsten som er den røde variant af mineralet korund (aluminiumoxid).
Rumfart
NASAs ''Columbia'', april 1981 Rumfart betegner rejse eller transport i rummet.
Rumfærge-Mir-programmet
Det officielle NASA-emblem for programmet. Rumfærge–Mir-programmet (Shuttle–Mir Program) var et rumprogram i samarbejde mellem Rusland og USA, der involverede amerikanske rumfærgeflyvninger til den russiske rumstation Mir (rumstation), russiske kosmonauter på rumfærgerne og amerikanske astronauter, der deltog i langvarige ekspeditioner om bord på Mir.
Se Mars (planet) og Rumfærge-Mir-programmet
Rumkapløbet
Vostok løfteraket fra Sovjetunionens rumprogram førte de første bemandede satellitter ud i rummet Rumkapløbet var en politisk kappestrid mellem Sovjetunionen og USA på teknologisk udvikling.
Se Mars (planet) og Rumkapløbet
Rumsonder
Denne liste har som formål at inkludere alle individuelle rumsonder, der har studeret eller er planlagt til at skulle studere objekter i Solsystemet (udover jorden): For en beskrivelse af rumsonder generelt se rumsonde.
Rundetårn
Rundetårn (opr. stavemåde: Runde Taarn) er et 41,55 meter højt observationstårn, rundetaarn.dk der ligger i Købmagergade i Indre By, København.
Russells tepotte
Russells tepotte eller den himmelske tepotte (eng. Russell's teapot eller celestial/cosmic teapot) er en analogi fremsat af filosoffen Bertrand Russell.
Se Mars (planet) og Russells tepotte
Sammenstødsteorien for Månens oprindelse
En tegning af det gigantiske sammenstød mellem den unge Jord og Theia En skitse af hvordan det gigantiske sammenstød kunne være sket (set mod Jordens sydpol) Sammenstødsteorien for Månens oprindelse (engelsk: The giant impact hypothesisNatalie Angier (7. september 2014):.
Se Mars (planet) og Sammenstødsteorien for Månens oprindelse
Sergej Persjin
Sergej Mikhajlovitj Persjin (Сергей Михайлович Першин,; født 27. marts 1949 i Isjimbaj, Basjkir ASSR, Russiske SFSR, Sovjetunionen) er en sovjetisk/russisk astronom og astrobiolog.
Se Mars (planet) og Sergej Persjin
Shang-dynastiet
Shang-dynastiet (商朝) (ca. 1550-1045 f.Kr.), af og til fejlagtig kaldt Yin-dynastiet (殷代), er det første historiske, kinesiske dynasti.
Se Mars (planet) og Shang-dynastiet
Shenzhou-programmet
Diagram som viser opbygningen af Shenzhou-rumfartøjet Shenzhou-programmet (神舟: det guddommelige fartøj) er et kinesisk rumprogram til at sende mennesker ud i rummet.
Se Mars (planet) og Shenzhou-programmet
Sidste udkald
Sidste udkald (originaltitel Total Recall) er en amerikansk science fiction-film med Arnold Schwarzenegger i hovedrollen.
Se Mars (planet) og Sidste udkald
Simon Newcomb
Simon Newcomb (født 12. marts 1835 i Wallace, Nova Scotia, død 11. juli 1909 i Washington) var en amerikansk astronom.
Se Mars (planet) og Simon Newcomb
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Se Mars (planet) og Skorpe (geologi)
Sojuz TMA-18M
Sojuz TMA-18M var en russisk rummission til Den Internationale Rumstation.
Se Mars (planet) og Sojuz TMA-18M
Sol
SOL har flere betydninger.
Sol (døgn på Mars)
siderisk døgn. På grund af banebevægelsen tager det lidt længere tid, fra 1 til 3, at fuldføre én omdrejning i forhold til retningen til Solen, 1 synodisk døgn. Dette betegnes på Mars som en '''sol'''. Sol betegner inden for astronautik længden af et middelsoldøgn på Mars; ordet er overtaget fra det latinske navn for Solen.
Se Mars (planet) og Sol (døgn på Mars)
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Mars (planet) og Solsystemet
Soludbrud
Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.
Sort
Sort Sort er den akromatiske farve / lysintensitet, som hjernen registrerer, når den betragtede genstand ikke sender lys ind i øjet.
Spirit (rumsonde)
Spirit eller; Mer-2, MER-A, Mars Exploration Rover – A, var en af to robotter i NASAs Mars Exploration Rovers-program, den anden robot kaldtes Opportunity.
Se Mars (planet) og Spirit (rumsonde)
Sputnik-satellitter
Replika af Sputnik 1. Sputnik (russisk: Спутник, ”ledsager eller drabant”) var fællesnavnet på de første sovjetiske satellitter; Sputnik 1, 2 og 3.
Se Mars (planet) og Sputnik-satellitter
Stjernenavne
Dette er en liste over stjerners egennavne, som er godkendt af Den internationale astronomiske Union (IAU) eller som på det seneste er kommet i brug.
Se Mars (planet) og Stjernenavne
Stjernetegn
De 12 stjernetegn afbildet på klokketårnet på Torre dell'Orologio på Markuspladsen i Venedig i Italien. Et stjernetegn eller soltegn er en af 12 lige dele af ekliptika, som vestlig astrologi traditionelt anvender.
Se Mars (planet) og Stjernetegn
Strålesystem
bagsiden af månen (billede fra Apollo 11). Et strålesystem består af radiale striber af fine fragtmenter fra et nedslagskrater.
Se Mars (planet) og Strålesystem
STS-120
STS-120 var Discovery 34.
SuperTed
SuperTed var en britisk tegnefilm fra Wales, der startede i 1982 og sluttede i 1988.
Supervulkan
VEI-skalaen 7 En supervulkan er en fællesbetegnelse af vulkaner hvis udslyngende materiale under et enkelt vulkanudbrud overstiger 1.000 kubikkilometer.
Se Mars (planet) og Supervulkan
Terraforming
Mars der bliver terraformet, opdelt i fire faser. Terraforming (bogstaveligt, at jordliggøre) er processen at modificere en planet, måne eller et andet himmellegeme til en mere beboelig atmosfære, temperatur eller økologi.
Se Mars (planet) og Terraforming
Terrestrisk
Terrestrisk af latin terra.
Se Mars (planet) og Terrestrisk
Thea
Thea også stavet Theia er en af de oprindelige tolv titaner, datter af Gaia og Uranos.
Theia (planet)
Animation af Theia, som dannes i Jordens Lagrange-punkt L4 og derpå bevæger sig mod sammenstødet. Animationen vises med et års mellemrum, så Jorden synes ubevægelig. Theia eller stavet Thea er navnet på en hypotetisk planet, der, ifølge en teori om Månens dannelse, kolliderede med Jorden for 4,51 milliarder år siden i et gigantisk sammenstød.
Se Mars (planet) og Theia (planet)
Tiangong 1
Tiangong 1, der betyder "himmelsk palads", var en kinesisk rumstation der var i kredsløb om jorden.
Se Mars (planet) og Tiangong 1
Tidevandskraft
Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.
Se Mars (planet) og Tidevandskraft
Tidslinje for tekniske opfindelser
Tidslinje for tekniske opfindelser.
Se Mars (planet) og Tidslinje for tekniske opfindelser
Tirsdag
Tirsdag er en ugedag.
Titania (måne)
Titania er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 11. januar 1787 af William Herschel.
Se Mars (planet) og Titania (måne)
TMK (USSR)
TMK-MAVR TMK eller TMK-1 ('Тяжелый Межпланетный Корабль': tungt interplanetarisk skib) var benævnelsen for et meget ambitiøst sovjetisk rumprojekt hvis formål var at sende et bemandet rumfartøj til området ved planeten Mars for nærmere undersøgelser.
Se Mars (planet) og TMK (USSR)
Turen går til Mars
Turen går til Mars er en dansk dokumentarserie i tre afsnit fra 2009 instrueret af Jakob Gottschau.
Se Mars (planet) og Turen går til Mars
Tycho
Tycho kan henvise til flere artikler eller betydninger.
Tycho (månekrater)
Tycho er et prominent nedslagskrater på Månen, beliggende i det sydlige højland på Månens forside nær Mare Nubium.
Se Mars (planet) og Tycho (månekrater)
Tycho Brahe
Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.
Se Mars (planet) og Tycho Brahe
Type/ting-distinktionen
Type/ting-distinktionen er den ontologiske dikotomien mellem universalia («typer») og partikularia («ting»).
Se Mars (planet) og Type/ting-distinktionen
Udenjordisk liv
Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.
Se Mars (planet) og Udenjordisk liv
Valles Marineris
Valles Marineris er et dybt skår i Mars' overflade NASA-billede.Kilde: NASA/JPL-Caltech Valles Marineris er et område på planeten Mars.
Se Mars (planet) og Valles Marineris
Vasilij Vasilijevitj Dokutjajev
Vasilij Vasilijevitj Dokutjajev (Василий Васильевич Докучаев,; født 1. marts 1846 i Miljukovo, Smolensk guvernement, død 8. november 1903 i Sankt Petersborg) var en russisk geolog, der regnes som ophavsmand til jordbundslæren.
Se Mars (planet) og Vasilij Vasilijevitj Dokutjajev
VASIMR
VASIMR forsøg. VASIMR diagram VASIMR magnetfelt og plasmastråle diagram. Et futuristiskt rumskib som drives af en VASIMR. VASIMR (akronym for Variable Specific Impulse Magnetoplasma Rocket) er en elektrodeløs plasma-motor udviklet af NASA under ledelse af astronauten og plasmafysikeren Franklin Chang-Diaz.
Vægt (fysik)
Vægt er et flertydigt begreb. Her vejes en person på en vægt, der viser vægten på en neutronstjerne. Vægt er af Generalkonferencen for mål og vægt i 1901 blevet fastsat som betegnelse for kraften på et legeme i et gravitationsfelt.
Se Mars (planet) og Vægt (fysik)
Victoria (krater)
Foto taget af kameraet HiRISE ombord på Mars Reconnaissance Orbiter. Victoria er et 70 meter dybt nedslagskrater på Mars beliggende ved 2,05 ° S, 5,50 ° W på sletten Meridiani Planum.
Se Mars (planet) og Victoria (krater)
Viking 1
Viking 1 var det første af to rumfartøjer sendt til Mars som en del af NASAs Viking program.
Vilhelm Bjerknes
Vilhelm Friman Koren Bjerknes (født 14. marts 1862, død 9. april 1951) var en norsk fysiker og meteorolog.
Se Mars (planet) og Vilhelm Bjerknes
Voyager 1
Voyager-rumsonden Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour.
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Walter Sydney Adams
Walter Sydney Adams (20. december 1876 – 11. maj 1956) var amerikansk astronom.
Se Mars (planet) og Walter Sydney Adams
War of the Worlds
War of the Worlds er en science fiction-roman udgivet i 1898 af H.G. Wells, der beskriver, hvordan England invaderes af rumvæsener fra Mars.
Se Mars (planet) og War of the Worlds
Wilhelm Beer
Wilhelm Beer (født 4. januar 1797, død 27. marts 1850) var en tysk astronom, der er kendt for at have observeret Mars sammen med Johann Heinrich Mädler.
Se Mars (planet) og Wilhelm Beer
Wilhelm Oswald Lohse
Wilhelm Oswald Lohse (født 13. februar 1845 i Leipzig, død 14. maj 1915 i Potsdam) var en tysk astrofysiker.
Se Mars (planet) og Wilhelm Oswald Lohse
Wilhelm Wien
Wilhelm Carl Werner Otto Fritz Franz Wien (født 13. januar 1864, død 30. august 1928) var en tysk fysiker, som i 1893 brugte teorier om varme og elektromagnetisme til at formulere Wiens forskydningslov, som relaterer maksimumemissionen for et sortlegeme til dets temperatur.
Se Mars (planet) og Wilhelm Wien
William Cranch Bond
William Cranch Bond (født 9. september 1789 i Portland, Maine, død 29. januar 1859 i Cambridge) var en amerikansk astronom.
Se Mars (planet) og William Cranch Bond
William Herschel
Sir Frederick William Herschel (født 15. november 1738, død 25. august 1822) var en tyskfødt, britisk astronom og komponist, som blev berømt for at have opdaget Uranus.
Se Mars (planet) og William Herschel
Xenon
Xenon er det 54.
(115) Thyra
Asteroiden (115) Thyra er opkaldt efter Thyra Danebod, som var gift med kong Gorm den Gamle.
Se Mars (planet) og (115) Thyra
(1566) Icarus
(1566) Icarus er en nærjords-asteroide af Apollo typen med det usædvanlige kendetegn, at perihelium er tættere ved Solen end planeten Merkur.
Se Mars (planet) og (1566) Icarus
(1620) Geographos
Animation af 1620 Geographos’ omløbsbane om Solen (cyklame) tillige med Venus’, Jordens og Mars’ omløbsbaner (1620) Geographos, med den oprindelige midlertidige betegnelse 1951 RA, er en stenet og meget aflang nærjords-asteroide af Apollo-typen, og også et såkaldt potentielt farligt objekt (PHO).
Se Mars (planet) og (1620) Geographos
(2) Pallas
(2) Pallas er en asteroide, som befinder sig i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.
Se Mars (planet) og (2) Pallas
(2117) Danmark
(2117) Danmark (oprindeligt midlertidigt navn: 1978 AC) er en småplanet/asteroide fra Asteroidebæltets hovedbælte mellem Mars og Jupiter.
Se Mars (planet) og (2117) Danmark
(23) Thalia
En 3D-model af (23) Thalia 23 Thalia er en asteroide i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.
Se Mars (planet) og (23) Thalia
(25143) Itokawa
(25143) Itokawa er en nærjords-asteroide af apollotypen, der også krydser Mars bane.
Se Mars (planet) og (25143) Itokawa
(3) Juno
(3) Juno er en asteroide, som befinder sig i asteroidebæltet.
(4) Vesta
Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.
(90377) Sedna
(90377) Sedna (også kendt som Sedna; symbol) er en trans-neptunsk småplanet i Kuiper-bæltet.
Se Mars (planet) og (90377) Sedna
1 (tal)
1 (en eller et) er.
1 E14 m²
Som en hjælp til sammenligning af størrelsesforhold mellem forskellige overfladearealer, er her en liste over områder mellem 100 millioner km² og 1.000 millioner km².
1036 Ganymed
1036 Ganymed er en stenasteroide med en baneekscentricitet, der er så høj, at den klassificeres som et nærjord-objekt.
Se Mars (planet) og 1036 Ganymed
1345
---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag konge af Danmark 1340-1375 ---- Se også 1345 (tal).
1801
Året 1801 startede på en torsdag.
1877
---- Forsiden på første nummer af Illustreret Journal - senere Familie Journal'en. 7. Januar 1877 Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1877 (tal).
1965
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1965 (tal).
1971
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1971 (tal).
1972
---- Regent i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 og Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1972 (tal).
1976
Danmark havde den socialdemokratiske regering Anker Jørgensen II.
1997
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1997 (tal).
1999
1999 (MCMXCIX) begyndte året på en fredag.
2 (tal)
2 (to) er.
2001 (flertydig)
2001 har flere betydninger.
Se Mars (planet) og 2001 (flertydig)
2001 Mars Odyssey
2001 Mars Odyssey er en rumsonde, der er i kredsløb om Mars.
Se Mars (planet) og 2001 Mars Odyssey
2003
2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag.
2009
2009 begyndte året på en torsdag.
2012
2012 (MMXII) var det 503.
2013
2013 (MMXIII) begyndte året på en tirsdag.
2018
2018 (MMXVIII) begyndte på en mandag.
2030
2030 (MMXXX) begynder på en tirsdag.
2030'erne
Århundreder: 20. århundrede – 21. århundrede – 22. århundrede Årtier: 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'erne 2050'erne 2060'erne 2070'erne 2080'erne År: 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039.
2033
2033 (MMXXXIII) begynder året på en lørdag.
2037
2037 (MMXXXVII) begynder året på en torsdag.
2I/Borisov
2I/Borisov fotograferet fra Hubble-rumteleskopet den 12. oktober 2019 2I/Borisovs bane i Solsystemet markeret med den grønne linje. 2I/Borisov (tidligere C/2019 Q4 (Borisov) og forinden gb00234) er en interstellar komet, som blev opdaget på Margo-observatoriet ved Nautjnyy på Krim 30.
Se Mars (planet) og 2I/Borisov
7 (tal)
7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.
Også kendt som Den røde planet, Marsboer.
, Frederik Kaiser, Futurama, Ganymedes (måne), Gene Roddenberry, Geologi, Geomorfologi, George Ritchey, Gliese 876 d, Granit, Græske guder, Grønlands Grand Canyon, Halo, Harmony, Hav, Heliocentrisme, Himmelskibet, Hohmann-bane, Holger-Madsen, Husband Hill, Hydrosfære, Hydrotermisk væld, Ilt, InSight, Interplanetarisk internet, Io (måne), Isdækket sø, Iskappe, James Dwight Dana, Jean Richer, Jens Martin Knudsen, Jet Propulsion Laboratory, Johann Heinrich von Mädler, Johann Hieronymus Schröter, Johannes Kepler, Jonas Gülstorff, Jorden, Jordens alder, Jordens fremtid, Jordens historie, Kanal (solsystemet), Kemosyntese, Kepler-186f, Keplers love, Kernereaktorer i rummet, Kim Stanley Robinson, Klippeplanet, Konspirationsteorier om månelandingen, Kuiperbæltet, Kyushu, Lagrange-punkt, Landingsstel, Lav (symbiotisk organisme), Luna-programmet, Lysende natsky, Magnetosfære, Mariner 9, Mariner-programmet, Mars, Mars (gud), Mars Exploration Rovers, Mars Express, Mars Pathfinder, Mars Reconnaissance Orbiter, Mars Simulation Project, Mars' måner, Mars-programmet (USSR), Marselisborg Gymnasium, Måne, Måneformørkelse 27. juli 2018, Månen, Månens geologi, Månens geologiske tidsaldre, Månesten, Mössbauerspektroskopi, Merkur (planet), Meteorit, Meteoritnedslag, Milutin Milanković, Mons (exogeologi), Morning Star-ceremonien, Motormus fra Mars, Nanobe, NASA, NASA World Wind, Nærjordsasteroide, Nærum Gymnasium, Nedelinkatastrofen, Nedslagskrater, Neon, Neptun (planet), Nergal, New Horizons, Nicolaus Steno, Northern Light (Rumsonde), Olympus Mons, Opal, Opportunity, Opsendelsesvindue, Orion (rumfartøj), Paul Spudis, På vej mod Mars, Percival Lowell, Perihel og aphel, Phobos (måne), Phoenix (rumsonde), Planet, Planeter foreslået i religion og ufologi, Planetstien (Aalborg), Planetstien (Lemvig), Planetsystemer, Planetsystemets nomenklatur, Platonisk legeme, Plutonium, Polarklima, Prækambrium, Protonraket, Psyche (rumfartøj), Pyroxen, Ray Bradbury, Regolit, Richtersveld, Rick D. Husband, Rocket Man, Rosetta (rumsonde), Rubin, Rumfart, Rumfærge-Mir-programmet, Rumkapløbet, Rumsonder, Rundetårn, Russells tepotte, Sammenstødsteorien for Månens oprindelse, Sergej Persjin, Shang-dynastiet, Shenzhou-programmet, Sidste udkald, Simon Newcomb, Skorpe (geologi), Sojuz TMA-18M, Sol, Sol (døgn på Mars), Solen, Solsystemet, Soludbrud, Sort, Spirit (rumsonde), Sputnik-satellitter, Stjernenavne, Stjernetegn, Strålesystem, STS-120, SuperTed, Supervulkan, Terraforming, Terrestrisk, Thea, Theia (planet), Tiangong 1, Tidevandskraft, Tidslinje for tekniske opfindelser, Tirsdag, Titania (måne), TMK (USSR), Turen går til Mars, Tycho, Tycho (månekrater), Tycho Brahe, Type/ting-distinktionen, Udenjordisk liv, Valles Marineris, Vasilij Vasilijevitj Dokutjajev, VASIMR, Vægt (fysik), Victoria (krater), Viking 1, Vilhelm Bjerknes, Voyager 1, Vulkan, Walter Sydney Adams, War of the Worlds, Wilhelm Beer, Wilhelm Oswald Lohse, Wilhelm Wien, William Cranch Bond, William Herschel, Xenon, (115) Thyra, (1566) Icarus, (1620) Geographos, (2) Pallas, (2117) Danmark, (23) Thalia, (25143) Itokawa, (3) Juno, (4) Vesta, (90377) Sedna, 1 (tal), 1 E14 m², 1036 Ganymed, 1345, 1801, 1877, 1965, 1971, 1972, 1976, 1997, 1999, 2 (tal), 2001 (flertydig), 2001 Mars Odyssey, 2003, 2009, 2012, 2013, 2018, 2030, 2030'erne, 2033, 2037, 2I/Borisov, 7 (tal).