Indholdsfortegnelse
39 relationer: Akkumulator (processor), Assembler, Assemblersprog, AutoHotkey, Binære talsystem, CISC, Common Intermediate Language, Common Language Infrastructure, Compiler, Computerprogram, CPU, Datatype, Fortolker, Hovedlager, Instruktionssæt, Kildekode, Linker, Memory management unit, Mikroprocessor, Monolitisk kerne, OpenEdge Advanced Business Language, Pascal (programmeringssprog), PIC16x84, Positionstalsystem, Præprocessor, Profiler, Programmering, Programmeringssprog, Register (cpu), Reverse engineering, Sætning (programmering), Selvmodificerende kode, Stackpointer, Tekstfil, Valgrind, Virtuel maskine, Von Neumann-arkitektur, Wheeler jump, .exe.
Akkumulator (processor)
Akkumulator eller regneregister er betegnelsen som bruges om et af de såkaldte registre der findes i en cpu/mikroprocessor; "hjernen" i en computer.
Se Maskinkode og Akkumulator (processor)
Assembler
Eksempel på assemblersprog En assembler er et program, som oversætter assemblersprog til maskinkode.
Assemblersprog
Eksempel på assemblersprog Assemblersprog (eller assembler-kode, assembly-kode) er i praksis en symbolsk måde at udtrykke maskinkode på, eventuelt kombineret med et simpelt makrosystem.
Se Maskinkode og Assemblersprog
AutoHotkey
AutoHotkey logo AutoHotkey er et free, open-source særlig scripting language for Microsoft Windows, som oprindeligt har til formål at yde lette keyboard shortcuts eller genvejstaster, hurtig macro-oprettelse og software automation der giver bruger med de fleste niveauer af computer dygtighed mulighed for at automatisere gentagne opgaver i alle Windows-programmer.
Binære talsystem
Tæller med binære tal Det binære talsystem eller totalssystemet består kun af to cifre: 1 og 0.
Se Maskinkode og Binære talsystem
CISC
CISC (Complex Instruction Set Computing) betegner en retning inden for CPU-design, hvor maskininstruktionerne typisk er ret kraftfulde (komplekse), så en assemblerprogrammør kun skal bruge et mindre antal instruktioner for at udføre en opgave.
Common Intermediate Language
Common Intermediate Language (CIL), tidligere Microsoft Intermediate Language (MSIL) er det laveste niveau af menneskelig-læsbar programkode defineret i specifikationen af Common Language Infrastructure (CLI) og anvendes af.NET Framework og Mono.
Se Maskinkode og Common Intermediate Language
Common Language Infrastructure
Common Language Infrastructure (CLI) er en åben specifikation udviklet af Microsoft og standardiseret af ISO og ECMA, som beskriver udformningen af den udførbare kode og det runtime-miljø der udgør kernen i Microsoft.NET Framework og opensource implementeringerne Mono og Portable.NET.
Se Maskinkode og Common Language Infrastructure
Compiler
En compiler (også kaldet kompiler eller oversætter) er et computerprogram der automatisk kan oversætte fra et programmeringssprog til et andet.
Computerprogram
brugeren (engelsk ''User'') interagerer med applikationssoftware, på en typisk computer. Applikationssoftwarens lag deler grænseflade med styresystemet (engelsk ''Operating System''), som igen kommunikerer med hardware. Pilene indikerer datastrømme.
Se Maskinkode og Computerprogram
CPU
En Intel Pentium 4 CPU Central Processing Unit (forkortet "CPU"), også kaldet centralenhed eller i daglig tale blot processor.
Datatype
Inden for datalogi og i programmering er en datatype en klassifikation der identificerer og indskrænker hvilke værdier en given mængde data repræsenterer.
Fortolker
En fortolker (på engelsk: interpreter) er et computerprogram, der oversætter kildekode linje for linje til et maskinkodeformat med henblik på læsning og udførelse på en virtuel maskine/computer.
Hovedlager
Ved hovedlageret på en computer forstås en digital hukommelse, der er direkte tilgængelig for læsning og evt.
Instruktionssæt
Ved et instruktionssæt forstås mængden af de maskinkodeinstruktioner, som en given CPU kan udføre.
Se Maskinkode og Instruktionssæt
Kildekode
Kildekode (på engelsk: source code) er den tekst i et programmeringssprog, som programmøren har skrevet.
Linker
Indenfor datalogi er en linker et program, som tager output fra en compiler (kaldet objektkode) som input - og producerer som output et færdigt computerprogram, som kan afvikles.
Memory management unit
En memory management unit (MMU) er en computerkomponent, der behandler alle referencer til computerens hovedlager.
Se Maskinkode og Memory management unit
Mikroprocessor
En udgave af 6502-mikroprocessoren i den energieffektive CMOS-teknologi med navnet 65'''C'''02 lavet af WDC i 1990'erne. Den oprindelige MOS Technology 6502 blev lavet i NMOS fra 1975 og i hvert fald frem til 1983. En mikroprocessor er den elektroniske komponent, der styrer processerne i et logisk elektronisk kredsløb ved afviklingen af maskinkode-instruktioner.
Se Maskinkode og Mikroprocessor
Monolitisk kerne
Sammenlignende model af den monolitiske og den modulære kernes opgaver og forholdet mellem indbyggede og eksterne moduler. En monolitisk kerne er en betegnelse for en grundtype af operativsystemer.
Se Maskinkode og Monolitisk kerne
OpenEdge Advanced Business Language
OpenEdge Advanced Business Language er et såkaldt fjerdegenerations programmeringssprog med tilhørende database.
Se Maskinkode og OpenEdge Advanced Business Language
Pascal (programmeringssprog)
Screenshot med pascal på skærmen Pascal er et såkaldt blokorienteret programmeringssprog udviklet af Nicklaus Wirth i årene 1968-1970, som er opkaldt efter den franske matematiker Blaise Pascal.
Se Maskinkode og Pascal (programmeringssprog)
PIC16x84
PIC16C84, PIC16F84 og PIC16F84A typisk forkortet til 16C84, 16F84 og 16F84A er mikrocontrollere i PIC-familien, produceret af Microchip Technology.
Positionstalsystem
Et positionstalsystem er et talsystem, hvor værdien af et enkelt ciffer afhænger af, hvilken position det har i tallet.
Se Maskinkode og Positionstalsystem
Præprocessor
En præprocessor (på engelsk: preprocessor eller precompiler) er en slags kompiler med den forskel, at den ikke oversætter kildekoden til maskinkode, men i stedet oversætter den til en form for midlertidigt data (ofte maskinkode-lignende instruktioner, altså bytekode), som er forbehandlet og bedre læsbart for det program (f.eks.
Profiler
En profiler er et program, der kan overvåge kørslen af et andet program og foretage forskellige målinger undervejs.
Programmering
Programmering (fra oldgræsk πρόγραμμα prógramma) er en proces, som går ud på at udvikle computerprogrammer (software) til elektronisk databehandling på en computer, ofte ved hjælp af et programmeringssprog.
Se Maskinkode og Programmering
Programmeringssprog
Indenfor datalogi er programmeringssprog kunstige sprog, som er designet til at udføre beregninger på en computer.
Se Maskinkode og Programmeringssprog
Register (cpu)
Et register er en særlig form for digital hukommelse knyttet til den centrale procesenhed, cpu'en, i en computer.
Se Maskinkode og Register (cpu)
Reverse engineering
Reverse engineering (engelsk for omvendt konstruktion) er en proces, hvor man undersøger et produkt for at finde ud af, hvordan det fungerer og er sat sammen.
Se Maskinkode og Reverse engineering
Sætning (programmering)
En sætning (også kaldet et statement) er inden for programmeringssprog, specifikt inden for imperative programmeringssprog, det mindste selvstændige element, der udtrykker en handling, der skal udføres.
Se Maskinkode og Sætning (programmering)
Selvmodificerende kode
Selvmodificerende kode er en teknik, hvor et kørende computerprogram ændrer de instruktioner, der ligger i lageret.
Se Maskinkode og Selvmodificerende kode
Stackpointer
En stackpointer er et særligt register på en cpu, der peger på toppen af maskinens stak.
Tekstfil
Udsnit fra logfil i tekstformat. En tekstfil (med tekstfilformat; kortere tekstformat) kan være flere forskellige filformater (fx US-ASCII og unicode (fx UTF-8)).
Valgrind
Valgrind er et edb-program til dynamisk fejlfinding i og analyse af andre programmer.
Virtuel maskine
VirtualBox En virtuel maskine (ofte forkortet VM, på engelsk virtual machine) er et miljø/maskine, som reelt set ikke eksisterer og som enten kan fortolke, aflæse og udføre maskinkode eller maskinkode-lignende bytekode (som kun den virtuelle maskine kan læse, forstå og udføre).
Se Maskinkode og Virtuel maskine
Von Neumann-arkitektur
Von Neumann-arkitekturen skematisk. Ved von Neumann-arkitektur eller Princeton-arkitektur forstås det princip for en computer, at det program, der styrer maskinens handlinger, befinder sig i maskinens lager, ved siden af de data, der skal behandles.
Se Maskinkode og Von Neumann-arkitektur
Wheeler jump
Et wheeler jump er en tidlig implementering af en subrutine/funktion på en computer, der ikke besidder en instruktion til at gemme den adresse, der skal returneres til, når subrutinen afsluttes.
.exe
.EXE (eller.exe) er en almindelig filtypeendelse for filer, der indeholder eksekverbar programkode, dvs.
Også kendt som Maskinkodeinstruktion.