Indholdsfortegnelse
240 relationer: Absorptionskoefficient, Adiabateksponenten, Albert Einstein, Allan Hills 84001, Aluminiumbronze, Amalthea (måne), Amfora, Anodestråle, Antigravitation, Antistof (fysik), Antiubådskrigsførelse, Arthur B. McDonald, Arthur Eddington, Astrofysik, Atmosfære (himmellegeme), Atom, Atomare enheder, Atommasseenhed, Ækvivalensprincip, Ætanol, Æter (fysikhistorie), Balsatræ, Balsatræ-slægten, Barycentrum, Bølge, Bernoullis princip, Born-Oppenheimer-approksimationen, Boson, Callirrhoe (måne), Centermotor, Centrifugalkraft, Chaldene (måne), Chandrasekhar-grænsen, Channel-wing, Corioliseffekten, Dødvægt, De Broglie-bølgelængde, Den lokale galaksegruppe, Den store tiltrækker, Denier, Deplacement, Dispersitet, Dobbeltplanet, Dreadnought, Dysnomia (måne), Dysprosium, E=mc², Eddike, Egenvægt, Elastisk stød, ... Expand indeks (190 mere) »
Absorptionskoefficient
Absorptionskoefficienten på et volumen af et materiale er karakteriseret af hvor nemt det er for en stråle af lys, lyd, partikler eller anden type energi eller masse.
Se Masse (fysik) og Absorptionskoefficient
Adiabateksponenten
Adiabateksponenten(symbol \gamma) er en dimensionsløs kvotient, der beskriver forholdet mellem et stofs varmefylde ved konstant tryk (symbol c_p) og ved konstant volumen (symbol c_V).
Se Masse (fysik) og Adiabateksponenten
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Se Masse (fysik) og Albert Einstein
Allan Hills 84001
ALH 84001 Allan Hills 84001 eller blot ALH 84001 er en meteorit som blev fundet i Allan Hills i Antarktis den 27. december 1984 af en amerikansk meteoritekspedition.
Se Masse (fysik) og Allan Hills 84001
Aluminiumbronze
Aluminiumbronze med 20% Aluminium set optisk ved 500x forstørrelse. Aluminiumbronze eller alu-bronze er en bronzevariant hvori aluminium er hovedbestanddelen i metallegeringen næst efter kobber (til perspektivering udgøres almindelig bronze af kobber og tin - og messing af kobber og zink).
Se Masse (fysik) og Aluminiumbronze
Amalthea (måne)
Amalthea er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 9. september 1892 af Edward Emerson Barnard, i øvrigt som den sidste der blev opdaget ved direkte observation — alle Jupitermåner der er opdaget siden, er blevet fotograferet før det første menneskelige øje så dem.
Se Masse (fysik) og Amalthea (måne)
Amfora
Udstillede amforaer i borgen i Bodrum i Tyrkiet. Amfora med fod fra 530-525 f.Kr., der er fundet i Vulci, Etrurien. Amfora med trefod fra 730-690 f.Kr. En amfora er en høj græsk beholder og vase med hals og to hanke.
Anodestråle
Anodestrålerør der viser strålerne passerende gennem den perforerede katode, forårsagende den lyserøde lysglød. En anodestråle eller kanalstråle er en stråle af positive ioner, som dannes i visse typer af gasudladningsrør.
Se Masse (fysik) og Anodestråle
Antigravitation
Antigravitation er en hypotetisk fysisk kraft, der ophæver tyngdekraften.
Se Masse (fysik) og Antigravitation
Antistof (fysik)
Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.
Se Masse (fysik) og Antistof (fysik)
Antiubådskrigsførelse
type IXC undervandsbåd under angreb af allierede fly i 1943. Eksplosionen i baggrunden er en dybdebombe sluppet af angriberne. Billedet er taget fra et af de angribende fly – bemærk mandskabet i ubådens tårn. 1943 ''Obersteuerman'' Helmut Klotsch råber på hjælp, efter at hans ubåd, U-175, blev sænket af USC GC ''Spencer'', 1943.http://www.uscg.mil/history/webcutters/spencervsu175.asp US Coast Guard vessel Spencer sinks U-175 in 1943 Antiubådskrigsførelse, fra engelsk anti-submarine warfare, forkortet ASW er det begreb, der bruges for at beskrive detektionen af, jagten på og en eventuel ødelæggelse af fjendtlige ubåde.
Se Masse (fysik) og Antiubådskrigsførelse
Arthur B. McDonald
Arthur Bruce "Art" McDonald (født 29. august 1943 i Kingston, Ontario) er en canadisk astrofysiker.
Se Masse (fysik) og Arthur B. McDonald
Arthur Eddington
Arthur Stanley Eddington (født 28. december 1882 i Kendal, England, død 22. november 1944 i Cambridge, England) var en engelsk astronom og astrofysiker, der opdagede sammenhængen mellem stjernernes masse og deres lysstyrke.
Se Masse (fysik) og Arthur Eddington
Astrofysik
Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.
Se Masse (fysik) og Astrofysik
Atmosfære (himmellegeme)
Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).
Se Masse (fysik) og Atmosfære (himmellegeme)
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Atomare enheder
Atomare enheder er et enhedssystem, hvor faktorer kan sættes lig med 1 og derved gøre ligninger simplere.
Se Masse (fysik) og Atomare enheder
Atommasseenhed
Atommasseenheden bruges til at angive massen af partikler af atomar størrelse.
Se Masse (fysik) og Atommasseenhed
Ækvivalensprincip
Einsteins ækvivalensprincip er en grundantagelse i den almene relativitetsteori.
Se Masse (fysik) og Ækvivalensprincip
Ætanol
Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller finsprit, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH.
Æter (fysikhistorie)
Æter er navnet på en teoretisk substans der blev beskrevet i old- og middelalderligfysik; en teori der først blev forkastet i slutningen af det 19. århundrede.
Se Masse (fysik) og Æter (fysikhistorie)
Balsatræ
Balsatræ (Ochroma lagopus synonym: O. pyramidale) er en meget let træart, som blandt andet bruges til at bygge modelfly af.
Balsatræ-slægten
Balsatræ-slægten (Ochroma) er en lille slægt fra Sydamerika.
Se Masse (fysik) og Balsatræ-slægten
Barycentrum
Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.
Se Masse (fysik) og Barycentrum
Bølge
Metal-telt, der beskytter mod trykbølger Bølger er svingninger, der forplanter sig.
Bernoullis princip
Bernoullis princip er opkaldt efter den schweiziske videnskabsmand Daniel Bernoulli: Han fastslog, at hvis den samlede energi i en given luftmasse ifølge loven om energiens bevarelse skal være konstant, så vil luftmassen udøve et lavere tryk på omgivelserne hvis den er i bevægelse end hvis den står stille.
Se Masse (fysik) og Bernoullis princip
Born-Oppenheimer-approksimationen
Born-Oppenheimer-approksimationen bruges til at gøre det lettere at løse Schrödinger-ligningen for et system af flere elektroner og atomkerner såsom molekyler.
Se Masse (fysik) og Born-Oppenheimer-approksimationen
Boson
Bosoner er den ene af to grundlæggende kategorier af partikler.
Callirrhoe (måne)
Callirrhoe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. oktober 1999, af Jim V. Scotti, Tim B. Spahr, Robert S. McMillan, Jeff A. Larsen, Joe Montani, Arianna E. Gleason og Tom Gehrels.
Se Masse (fysik) og Callirrhoe (måne)
Centermotor
Skema af centermotor i en personvogn En centermotor er betegnelsen for en motor på et køretøj (som regel i en bil), som er placeret bag forakslen og foran bagakslen.
Se Masse (fysik) og Centermotor
Centrifugalkraft
Vandoverfladen i en stillestående og roterende beholder. Centrifugalkraft er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft), som påvirker et legeme der roterer, og som søger at trække legemet væk fra centrum.
Se Masse (fysik) og Centrifugalkraft
Chaldene (måne)
Chaldene er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 26. november 2000, af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier.
Se Masse (fysik) og Chaldene (måne)
Chandrasekhar-grænsen
Radius som funktion af masse for en hvid dværg modelleret som fermigas. Når radius bliver nul, er Chandrasekhar-grænsen nået. Chandrasekhar-grænsen er et udtryk for den maksimale masse for legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede.
Se Masse (fysik) og Chandrasekhar-grænsen
Channel-wing
Channel-wing luftfartøj CCW-5. Channel-wing (dansk?: Kanalvinge, Custer-kanal) er et luftfartøjs vingeprincip udviklet af Willard Ray Custer i 1920'erne.
Se Masse (fysik) og Channel-wing
Corioliseffekten
Illustration af corioliseffekten: En kugle på en drejeskive. Virkning af corioliseffekten på et stort vindsystem, her et lavtrykssystem over Island. Corioliseffekten er en effekt, som påvirker legemer (inkl. væske og gas), der er i bevægelse i forhold til et koordinatsystem, der roterer jævnt, (dvs.
Se Masse (fysik) og Corioliseffekten
Dødvægt
Dødvægt (forkortet DW fra eng. deadweight) er et skibsteknisk mål for skibets vægt-tonnage, som er summen af dets nyttelast og brændstofbeholdning.
De Broglie-bølgelængde
De Broglie-bølgelængden er den bølgelængde, partikler med masse har.
Se Masse (fysik) og De Broglie-bølgelængde
Den lokale galaksegruppe
Den lokale galaksegruppe, også kaldet den lokale galaksehob eller den lokale gruppe, er en galaksehob bestående af 30–40 galakser og med en udstrækning på mellem 5 og 10 mio.
Se Masse (fysik) og Den lokale galaksegruppe
Den store tiltrækker
Panoramisk syn af hele den nære himmel set via modtagelse af infrarødt lys. Lokaliseringen af Den store tiltrækker, som er radiousynlig, vises via en lang blå linjepil fra nederst til højre ind tæt på mælkevejen. Tryk på illustrationen for større billede.
Se Masse (fysik) og Den store tiltrækker
Denier
Denier er en måleenhed, der anvendes om tekstilfibres/trådes masse pr.
Deplacement
Deplacement er et skibsteknisk mål for skibets vægt; dvs.
Se Masse (fysik) og Deplacement
Dispersitet
Dispersitet (tidligere polydispersitets-indeks) er inden for polymere en størrelse, der beskriver sammensætningen af en opløsning af polymerer af forskellig størrelse.
Se Masse (fysik) og Dispersitet
Dobbeltplanet
Da Jordens og Månens barycenter befinder sig under Jordens overflade, bliver dette planetsystem uformelt betegnet som et planet-satellit system. Dobbeltplanet er en uformel betegnelse for et planetsystem, en måne er så stor i forhold til den planet, den kredser om, at den kan opfattes som en planet i sig selv.
Se Masse (fysik) og Dobbeltplanet
Dreadnought
USS ''Texas'', blev søsat i 1912 og er i dag et museumsskib. Dreadnought (dansk ~ Frygter Intet) var den fremherskende type af slagskibe i det 20. århundrede.
Se Masse (fysik) og Dreadnought
Dysnomia (måne)
Dysnomia (den lille prik) i kredsløb om Eris (t.h.). Billede taget af Hubble-teleskopet. Dysnomia er en måne (naturlig satellit) til dværgplaneten Eris.
Se Masse (fysik) og Dysnomia (måne)
Dysprosium
Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.
Se Masse (fysik) og Dysprosium
E=mc²
Visning af ligningen på skyskraberen Taipei 101 i anledning af verdensfysikåret 2005 I fysik er E.
Eddike
Flasker med vineddike med trøffel. Eddike sælges som en blanding af eddikesyre og vand.
Egenvægt
trailer: Differencen mellem '''T'''otalvægten og '''L'''asteevnen er dens egenvægt Egenvægten er den vægt, der udgøres af motor, brændstof, karosseri m.v., som er nødvendig for at driften et køretøj eller skib kan fungere.
Elastisk stød
Et elastisk stød i to dimensioner Et elastisk stød er et stød imellem to partikler, hvor den samlede kinetiske energi, energien i bevægelsen, bevares og altså ikke omdannes til deformering af partiklerne, fx varme, eller afgives til omgivelserne, fx lyd.
Se Masse (fysik) og Elastisk stød
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Elektron-positron annihilation
elektron-positron annihilation er en kvantemekanisk annihilation, hvorunder masse, i form af en elektron og en positron indfanges af hinanden, omdannes til elektromagnetisk energi, hvor en foton med tilstrækkelig lav bølgelængde dannes.
Se Masse (fysik) og Elektron-positron annihilation
Elektronhul
Et elektronhul eller bare hul er indenfor fysik og specielt indenfor halvlederfysik, kvasipartikler med masse, elektrisk ladning, bevægelsesmængde, spin og energi.
Se Masse (fysik) og Elektronhul
Elektronvolt
Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.
Se Masse (fysik) og Elektronvolt
Elevatorkraft
Elevatorkraften er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft) der synes at påvirke legemer når man betragter dem i et koordinatsystem der accelereres jævnt (dvs. med konstant acceleration) i forhold til et inertialsystem.
Se Masse (fysik) og Elevatorkraft
Enceladus (måne)
Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.
Se Masse (fysik) og Enceladus (måne)
Encephalisationskvotient
Encephalisationskvotienten (EQ) er en grov tilnærmelse til et dyrs intelligens.
Se Masse (fysik) og Encephalisationskvotient
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Energitæthed
Energitæthed er en term anvendt for mængden af energi gemt i et givent system eller et rumfangsområde per enhed rumfang.
Se Masse (fysik) og Energitæthed
Erinome (måne)
Erinome er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000, af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet, ledet af Scott S. Sheppard.
Se Masse (fysik) og Erinome (måne)
Eta Carinae
Eta Carinae nært UV-lys, dvs 300-400 nm. Billedet viser Homunculus-tågen, der er ca. 1 lysår i diameter, og som er resterne af et udbrud i midten af 1800-tallet. Eta Carinae set i UV-lys. Billedet viser en hesteskoformet ring med en diameter på 2 lysår. Ringen er rester af et udbrud for ca.
Se Masse (fysik) og Eta Carinae
Første observation af gravitationsbølger
LIGO-måling af gravitationsbølger ved detektorerne Livingston (venstre) og Hanford (højre), sammenlignet med de teoretisk forudsagte værdier. Den første observation af gravitationsbølger blev gjort den 14.
Se Masse (fysik) og Første observation af gravitationsbølger
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Fordampningsvarme
Fordampningsvarme er et udtryk for den energi i form af varme, der skal til, for at fordampe et stof, når det er opvarmet til sit kogepunkt.
Se Masse (fysik) og Fordampningsvarme
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Se Masse (fysik) og Fotosyntese
Frimærke
Et frimærke er et lille papirmærke der bruges som betalingsmiddel, og bruges som forudbetaling for ydelser udført af postvæsenet.
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Fysiologisk brændværdi
Fysiologisk brændværdi (eng. physiological fuel value) er et mål for, hvor meget energi en bestemt mængde af en fødevare bidrager med i det menneskelige legeme til opvarmning, bevægelse og vedligeholdelse af væv.
Se Masse (fysik) og Fysiologisk brændværdi
Fysisk pendul
I et fysisk pendul er massen fordelt på hele det svingende legeme. I afstanden L fra omdrejningsaksen (origo) ligger massemidtpunktet. Det fysiske pendul er en fysisk beregningsmodel, som i modsætning til det matematiske pendul kan bruges på alle penduler, der foretager små udsving.
Se Masse (fysik) og Fysisk pendul
Galileis faldlov
Astronauten David Randolph Scott tester Galileis faldlov på Månen, hvor luftmodstanden er meget lille. Galileis faldlov er en simpel model for det frie fald.
Se Masse (fysik) og Galileis faldlov
Galileiske måner
Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.
Se Masse (fysik) og Galileiske måner
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Se Masse (fysik) og Ganymedes (måne)
Gemini 3
Gemini 3 var den første bemandede mission i NASAs Geminiprogram.
Generaliseret impuls
Den generaliserede impuls er inden for analytisk mekanik en fysisk størrelse, som kan fungere som impuls skønt det ikke nødvendigvis er den lineære impuls i form af masse gange hastighed.
Se Masse (fysik) og Generaliseret impuls
Generel relativitetsteori
Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.
Se Masse (fysik) og Generel relativitetsteori
GJ 1214 b
En kunstners forestilling af planeten som kredser rundt om GJ1214 GJ 1214b (også kaldet Gliese 1214 b) er en exoplanet, der kredser om stjernen Gliese 1214, der befinder sig 42 lysår fra vort solsystem i stjernebilledet Ophiuchus.
Gliese 581
Gliese 581 er en rød dværgstjerne af spektralklassen M3V.
Se Masse (fysik) og Gliese 581
Gliese 581 c
Kunstnerisk gengivelse af, hvorledes planetsystemet om Gliese 581 kan se ud. Gliese 581 c (i forgrunden af billedet) har omløb om stjernen på 13 dage. Gliese 581 c eller Gl 581 c er en exoplanet, der er i kredsløb om den røde dværgstjerne Gliese 581.
Se Masse (fysik) og Gliese 581 c
Global økologi
Den spontane vegetation er rigt varieret. Her er det den tempererede regnskov ved Mariott Falls på Tasmanien. Den globale økologi er hele biosfærens økologi.
Se Masse (fysik) og Global økologi
Gram
Gram har flere betydninger.
Gram (enhed)
Gram er en enhed for masse.
Se Masse (fysik) og Gram (enhed)
Gramvægt
Gramvægt (også kaldet papirvægt) er masse per arealenhed.
Grave
Grave kan være afledt af gravis, som er latin for "tung".
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Masse (fysik) og Gravitation
Gravitationel bindingsenergi
accessdate.
Se Masse (fysik) og Gravitationel bindingsenergi
Gravitationsbølge
Måling af gravitationsbølger. Todimensionel fremstilling af gravitationsbølger, som dannes af to neutronstjerner som kredser om hinanden. Gravitationsbølger eller gravitationel stråling er ifølge den generelle relativitetsteori energi, som forplanter sig udad fra en kilde i en bølgeform med lysets hastighed.
Se Masse (fysik) og Gravitationsbølge
Grundlæggende SI-enheder
De grundlæggende SI-enheder, også kaldet grundenheder, er syv fysiske enheder som er defineret i SI-systemet.
Se Masse (fysik) og Grundlæggende SI-enheder
Hagl (nedbør)
Stort hagl på godt 13 cm i diameter. Hagl er frossen næsten kugleformet is, der falder som nedbør.
Se Masse (fysik) og Hagl (nedbør)
Hamilton (fysik)
Hamiltonen (eng: Hamiltonian) er en størrelse inden for analytisk mekanik, som kan bruges til at finde bevægelsesligningen for et fysisk system.
Se Masse (fysik) og Hamilton (fysik)
Harpalyke (måne)
Harpalyke er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier.
Se Masse (fysik) og Harpalyke (måne)
Havekunstens historie
Ægyptisk have.I gravene ved Beni Hassan i Ægypten findes der flere havetegninger, som stammer fra ca. 2300 f.Kr. Ved behandling af havekunstens historie kan man følge to retninger, den arkitektoniske og den landskabelige, som har visse formål og visse materialer tilfælles, men de er i kunstnerisk henseende grundforskellige i deres inderste princip.
Se Masse (fysik) og Havekunstens historie
Hill-sfære
Hill-sfæren er en kugle-formet, omtrentlig grænse for det område af rummet omkring et himmellegeme, hvori mindre himmellegemer eller rumfartøjer kan forblive i stabile omløbsbaner.
Se Masse (fysik) og Hill-sfære
Himmelmekanik
Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.
Se Masse (fysik) og Himmelmekanik
HR 6819
Wide-field billede af ''QV Telescopii'' (HR 6819) (centrum) i stjernebilledet Kikkerten (af ESO/Digitized Sky Survey) En kunstners fremstilling af ''QV Telescopii'' triplesystemet, inklusiv det sorte hul, illustreret som en rødlig bue. HR 6819 (bl.a. også kendt som HD 167128 og QV Telescopii) er et system bestående af tre himmellegemer med solmassestørrelser i stjernebilledet Kikkerten.
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Se Masse (fysik) og Hvid dværg
Hvilemasse
Hvilemasse er den masse, m_0, et legeme har, når det er i ro.
Se Masse (fysik) og Hvilemasse
Hygroskopi
Hygroskopisk er en betegnelse for stoffer der nemt optager vanddamp fra omgivelserne.
Se Masse (fysik) og Hygroskopi
Idealgas
En idealgas består af punktformede partikler. Idealgassen er en idealiseret model, der kan bruges på mange virkelige gasser.
Impuls
Impuls har flere betydninger.
Impuls (fysik)
Eksempel på impuls i mekanik. Legeme 1 afgiver sin energi til legeme 2. Impuls (gammeldags: bevægelsesmængde) er inden for fysik en bevaret størrelse, det kan bruges til at beskrive et objekt.
Se Masse (fysik) og Impuls (fysik)
Inerti
Inerti er et fænomen inden for fysikken og betyder egentlig træghed (latin: iners.
Interstellart medium
I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.
Se Masse (fysik) og Interstellart medium
Iokaste (måne)
Iokaste er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard.
Se Masse (fysik) og Iokaste (måne)
Isonoe (måne)
Isonoe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet, under ledelse af Scott S. Sheppard.
Se Masse (fysik) og Isonoe (måne)
Jernpillen i Delhi
Jernpillen i Delhi. Inskriptionen har klaret tidens tand. Jernpillen i Delhi er en af verdens mest spektakulære metallurgiske kuriositeter, der står i det berømte Qutb compleks.
Se Masse (fysik) og Jernpillen i Delhi
Johannes Rydberg
Johannes (Janne) Robert Rydberg (født 8. november 1854, død 28. december 1919) var en svensk fysiker, der hovedsageligt er kendt for at være bagmanden bag Rydbergs formel fra 1888, som bliver brugt til at forudse bølgelængder fra fotoner (fra lys og anden elektromagnetisk stråling) der udsendes som følge af ændringer af energiniveauet i en elektron i et hydrogenatom.
Se Masse (fysik) og Johannes Rydberg
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Se Masse (fysik) og Jordens alder
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Masse (fysik) og Jordens atmosfære
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Masse (fysik) og Jordens fremtid
Kalyke (måne)
Kalyke er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet.
Se Masse (fysik) og Kalyke (måne)
Karat (masseenhed)
Karat (ses undertiden stavet carat) benyttes som enhed til at måle massen af ædelstene.
Se Masse (fysik) og Karat (masseenhed)
Karat (renhed)
Karat benyttes som mål for renheden (lødigheden) af guld.
Se Masse (fysik) og Karat (renhed)
Kasteparabel
Vandet i et springvand danner en parabel. Kasteparablen er vejen, en genstand følger tæt på Jordens overflade - fx ved et kast.
Se Masse (fysik) og Kasteparabel
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Kepler-186f
beboelige zone. (''Kunstnerisk illustration, 17. april 2014''.) Kepler-186f er en exoplanet, som er i kredsløb om den røde dværg Kepler-186, ca.
Se Masse (fysik) og Kepler-186f
Kepler-452b
Kepler-452b er en exoplanet som er i kredsløb rundt om en hovedseriestjerne med spektrum G2V, ligesom vor Sol ved navn Kepler-452.
Se Masse (fysik) og Kepler-452b
Keplers love
brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.
Se Masse (fysik) og Keplers love
Killacycle
KillaCycle er en elektrisk motorcykel designet til drag racing.
Se Masse (fysik) og Killacycle
Kilogram
Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).
Kilopond
Kilopond (kp) er en ældre enhed defineret som den kraft der virker på en masse på ét kilogram i Jordens gravitation.
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Se Masse (fysik) og Klippeplanet
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Konstantin Tsiolkovskij
Konstantin Eduardovitj Tsiolkovskij (Константи́н Эдуа́рдович Циолко́вский,; født 5. september 1857 Isjevskoje, Rjasan guvernement (nu Rjasan oblast) Det Russiske Kejserrige, død 19. september 1935 i Kaluga, Sovjetunionen) var en russisk raketforsker og en pionér inden for rumforskningen.
Se Masse (fysik) og Konstantin Tsiolkovskij
Kontinuitetsligningen
Kontinuitetsligningen beskriver flowet af en mængde ind og ud af et område og siger, at ændringen i mængden skal være lig med flowet.
Se Masse (fysik) og Kontinuitetsligningen
Krabbetågen
Hubbleteleskop. Sammensat billede af krabbetågen. Billedet er dannet fra optagelser, fra flere forskellige teleskoper, i en stor del af det elektromagnetiske spektrum fra radiobølger til Røntgenstråler. Optaget 15. maj 2017 Krabbetågen (M1; objekt nr. 1 i Messiers katalog, også kendt som NGC 1952 og Taurus A), er resterne af en supernova som kan ses i stjernebilledet Tyren, 6.300 lysår fra Jorden.
Se Masse (fysik) og Krabbetågen
Kraft
En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.
Krængeteknik
Sammenligning mellem ikke krænget (øverst) og krænget vognkasse (nederst) på ICE T Krængeteknik er en mekanisk anordning i visse jernbanevogne og lokomotiver, som sætter dem i stand til at krænge, eller "vippe", vognkassen til siderne, når de kører gennem et sving, på samme måde som bl.a.
Se Masse (fysik) og Krængeteknik
Kuiperbæltet
Solsystemet; planeterne, Kuiperbæltet og Oortskyen (ikke skalatro) Solsystemet; Planeterne, Sedna, Kuiperbæltet og Oortskyen (formodet skalatro). Tryk på billedet for større illustration. Kuiperbæltet er en samling af asteroider, dværgplaneter og kometer (Kuiperbælteobjekter, KBO) i et kredsløb uden for planeten Neptun.
Se Masse (fysik) og Kuiperbæltet
Kvasar
ESO/M. Kornmesser En kvasar (fra engelsk "quasar", en forkortelse af "QUASi-stellAR radio source" også kvasistellart objekt) er en aktiv galakse.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kviksand
Kviksand og et advarselsskilt ved en grusgrav. Kviksand er en løs vandfyldt jord som let påvirkes af masse eller tryk.
Lagrange (fysik)
Lagrangefunktionen (tilsvarende engelsk begreb: Lagrangian) er inden for fysik en skalarfunktion, som for et givet mekanisk system indeholder informationer om samtlige dynamiske egenskaber for systemet (se matematisk definition nedenfor).
Se Masse (fysik) og Lagrange (fysik)
Lagrange-punkt
De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.
Se Masse (fysik) og Lagrange-punkt
Langevin-ligningen
Små latex-kugler i vand bevæger sig tilfældigt og kan beskrives med Langevin-ligningen. Langevin-ligningen er en bevægelsesligning, der beskriver en partikel, som bevæger sig tilfældigt i en fluid.
Se Masse (fysik) og Langevin-ligningen
Legeme
Legeme er et flertydigt begreb.
Legeme (fysik)
Et legeme er i fysik det, der har masse og som fylder rum.
Se Masse (fysik) og Legeme (fysik)
Lise Meitner
Lise Meitner og Otto Hahn arbejder sammen på Kaiser-Wilhelm-instituttet Lise Meitner (født 7. november 1878, død 27. oktober 1968) var en fremtrædende østrigsk fysiker, der tilbragte sit liv i Østrig, Tyskland, Sverige og England.
Se Masse (fysik) og Lise Meitner
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Ludwig Boltzmann
Ludwig Eduard Boltzmann (født 20. februar 1844, død 5. september 1906) var en østrigsk fysiker og filosof, hvis største bedrift var i udviklingen af statistisk mekanik, hvilket forklarer og forudsiger, hvordan atomernes egenskaber (såsom masse, ladning og struktur) bestemme materielle fysiske egenskaber (såsom viskositet, termisk ledningsevne og diffusion).
Se Masse (fysik) og Ludwig Boltzmann
Luftfugtighed
Luftfugtighed er et mål for, hvor meget vanddamp luften indeholder.
Se Masse (fysik) og Luftfugtighed
Luftmodstand
Luftmodstand også kaldt vindmodstand, er den modstand et legeme der bevæger sig gennem luft (gas) oplever.
Se Masse (fysik) og Luftmodstand
Masse
Masse har flere betydninger.
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Se Masse (fysik) og Massefylde
Matematisk pendul
Et matematisk pendul består af en punktmasse, der svinger. Her vises desuden hastigheden og accelerationen som vektorer. Det matematiske pendul er en simplificeret fysisk beregningsmodel for et pendul: Det består af en masseløs snor med længde L, som i den ene ende er fastgjort til et ubevægeligt punkt og i den anden ende er forsynet med et (uendeligt) lille lod.
Se Masse (fysik) og Matematisk pendul
Materialisme
Materialisme er både en betegnelse for en generel livsstil og for en bestemt holdning i forbindelse med en filosofisk debat.
Se Masse (fysik) og Materialisme
Maxwell-Boltzmann-fordelingen
Maxwell-Boltzmann-fordelingen for forskellige temperaturer, hvor x.
Se Masse (fysik) og Maxwell-Boltzmann-fordelingen
Måleenhed
Eksempel på måling af afstand En måleenhed eller fysisk enhed (ofte blot kaldt en enhed) er inden for naturvidenskab og ikke mindst fysik en særlig faktor der anføres efter et tal når man anfører værdien af en fysisk størrelse.
Målesystem
I gamle dage havde hvert land sine egne målesystemer både hvad angik længdemål, flademål, masse og rummål.
Se Masse (fysik) og Målesystem
Megaclite (måne)
Megaclite er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 25. november 2000 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier.
Se Masse (fysik) og Megaclite (måne)
Metis (måne)
Metis er den af planeten Jupiters kendte måner, der er tættest på Jupiter.
Se Masse (fysik) og Metis (måne)
Mikrogram
Mikrogram (μg i henhold til International System of Units) er i det metriske system en enhed af masse lig med en milliontedel af et gram.
Mol (enhed)
Et mol (udtale:, o'et udtalt som i stol) er SI-enheden for stofmængde.
Se Masse (fysik) og Mol (enhed)
Molmasse
Molar masse eller molmasse, i gamle dage også kaldt molvægt, har størrelsessymbolet M og er en fysisk-kemisk egenskab ved et stof, der udtrykker massen pr.
Myon-katalyseret fusion
Myon-katalyseret fusion (μCF) er en proces som muliggør kernefusion ved betydeligt lavere temperaturer end temperaturerne behøvet ved termonuklear fusion, endda ved stuetemperatur eller lavere.
Se Masse (fysik) og Myon-katalyseret fusion
Neutrino
Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.
Newton (enhed)
masse 1 meter per sekund på et sekund. Newton (forkortet med symbolet N) er SI-enheden for kraft.
Se Masse (fysik) og Newton (enhed)
Newtons anden lov
MIT en sprog Newtons 2.
Se Masse (fysik) og Newtons anden lov
Newtons tredje lov
Newton's vugge stående ovenpå et eksemplar af ''Principia''. Newtons vugge illustrerer Newtons tredje lov, idet kuglen stopper, når den rammer de øvrige kugler og overfører sin energi til den sidste kugle i rækken, der så flytter sig et tilsvarende stykke.
Se Masse (fysik) og Newtons tredje lov
Nobelprisen i fysik
Nobelprisen i fysik er en prestigefyldt hæderspris der uddeles en gang om året af det kongelige, svenske videnskabsakademi.
Se Masse (fysik) og Nobelprisen i fysik
Nomotetiske og idiografiske videnskaber
Nomotetiske og idiografiske videnskaber er to forskellige slags videnskaber.
Se Masse (fysik) og Nomotetiske og idiografiske videnskaber
Objekt (genstand)
Naturligt forekommende ametyst-genstand med krystalstruktur, slibeformet til en kunstgenstand Et objekt er en livløs fysisk genstand eller legeme, som ikke er en levende organisme, og som består af et materiale med masse og fylde, til forskel fra de abstrakte objektbegreber i matematik, filosofi eller grammatik.
Se Masse (fysik) og Objekt (genstand)
Opdrift (statisk)
masse som følge af opdrift placere sig forskelligt i væsken, hvis de har forskelligt volumen. Statisk opdrift, også set beskrevet som Arkimedes' lov, er en opadrettet kraft, der påvirker et legemes position i en given væske eller gas, som legemet befinder sig i.
Se Masse (fysik) og Opdrift (statisk)
Overlyshastighed
Overlyshastighed (også benævnt superluminal eller FTL; forkortelse for faster than light) er hastighed højere end lysets hastighed i vakuum – f.eks.
Se Masse (fysik) og Overlyshastighed
Pan (måne)
Pan er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget af Mark R. Showalter den 16. juli 1990 da han undersøgte gamle billeder fra Voyager-rumsonderne.
Se Masse (fysik) og Pan (måne)
Panserværnsvåben
To soldater affyrer et FGM-148 Javelin panserværnsmissil. Panserværnsvåben er forskellige typer våben, som er designet til det formål at bekæmpe pansrede køretøjer som f.eks.
Se Masse (fysik) og Panserværnsvåben
Parallel-akse-teoremet
Aksen z går igennem legemets massemidtpunkt C, mens aksen z' er parallel med z og ligger i en afstand d. Parallel-akse-teoremet beskriver sammenhængen mellem et legemes inertimoment og dets akse.
Se Masse (fysik) og Parallel-akse-teoremet
Pardannelse
Diagram som viser elektron-positron pardannelse processen. Pardannelse er en kvantemekanisk proces hvorunder energi, i form af en foton med tilstrækkelig lav bølgelængde, omdannes til masse, i form af en elektron og en positron.
Se Masse (fysik) og Pardannelse
Planetsystemer
ESOs Very Large Telescope. Exoplanetsystemer er planetsystemer om andre stjerner end vores egen sol.
Se Masse (fysik) og Planetsystemer
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Se Masse (fysik) og Pluto (dværgplanet)
Positron
Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.
Potential (fysik)
Et potential (mere præcist et skalart potential) beskriver et objekts potentielle energi i hvert punkt i rummet.
Se Masse (fysik) og Potential (fysik)
Praxidike (måne)
Praxidike er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier.
Se Masse (fysik) og Praxidike (måne)
Preon-stjerne
En preon-stjerne er en hypotetisk kompakt stjerne bestående af preoner, en gruppe af teoretiske subatomare partikler, som kan deles til kvarker og leptoner.
Se Masse (fysik) og Preon-stjerne
Protuberans
Protuberans. Se i høj opløsning). En protuberans eller solfakkel er en stor og lysende dannelse, som udbreder sig fra Solens overflade, ofte i form af en løkke.
Se Masse (fysik) og Protuberans
Proxima Centauri
Oversigt over de relative størrelser af Solen og stjernerne i Alfa Centauri med Proxima Centauri til højre Proxima Centauri er en lille stjerne, der befinder sig 4,2465 lysår fra Solen i stjernebilledet Kentauren, der kan ses fra den sydlige halvkugle.
Se Masse (fysik) og Proxima Centauri
Pund
Ordet pund har flere betydninger.
Pund-til-pund-kage
En pund-til-pund-kage er en type kage, som har sit navn fra at de væsentligste ingredienser (æg, mel, smør, sukker osv.) indgår med (omtrent) lige stor vægt, for eksempel et pund.
Se Masse (fysik) og Pund-til-pund-kage
Raketligningen
Plot af raketligningen. Raketligningen er den simpleste matematiske model for en rakets fremdrift.
Se Masse (fysik) og Raketligningen
Rødforskydning
optiske spektrum af en superhob af en fjern galakse (højre), som sammenlignet med absorption linjer i det optiske spektrum af Solen (Venstre). Pile indikerer rødforskydningen. Bølgelængde forøges op mod den røde og ud (frekvensen falder). I fysikken (især astrofysikken), opstår fænomenet rødforskydning når lys, der ses kommende fra et objekt, er proportionalt forøget i bølgelængden, eller forskudt til den røde ende af spektret.
Se Masse (fysik) og Rødforskydning
Relativistisk gas
En relativistisk gas er en gas, hvor de enkelte gaspartikler bevæger sig tæt på lysets hastighed, og hvor de relativistiske effekter derfor ikke kan ignoreres.
Se Masse (fysik) og Relativistisk gas
Relativitetsteori
Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.
Se Masse (fysik) og Relativitetsteori
Resonans (fysik)
Resonans opstår, når et system udsættes for en påvirkning med en frekvens, som svarer til systemets egenfrekvens (til tider også kaldet resonansfrekvens eller naturlige frekvens).
Se Masse (fysik) og Resonans (fysik)
Rhea (måne)
Rhea er planeten Saturns næststørste måne: Den blev opdaget den 23. december 1672 af Giovanni Domenico Cassini.
Se Masse (fysik) og Rhea (måne)
Rotationsmekanik
En kugle drejer om sin akse, men den bliver samme sted. Rotationsmekanik er inden for fysik studiet af roterende systemer.
Se Masse (fysik) og Rotationsmekanik
Rumvandring
Astronauterne Gregory Harbaugh og Mario Runco på rumvandring (STS-54) Rumvandring er den populære betegnelse for begrebet Extra-vehicular activity eller EVA.
Se Masse (fysik) og Rumvandring
Rydbergs formel
Hydrogen-spektret på en logaritmisk skala. Rydbergs formel beskriver emissionsspektret fra brint og brint-lignende ioner.
Se Masse (fysik) og Rydbergs formel
Schrödingers ligning
Schrödingers ligning blev foreslået i 1925 af den østrigske fysiker Erwin Schrödinger.
Se Masse (fysik) og Schrödingers ligning
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Se Masse (fysik) og SI-systemet
Skalarfelt
Et eksempel på et skalarfelt: x^2 + y^2 Et skalarfelt dækker i matematikken og fysikken, lidt forenklet sagt, over en funktion af flere variable, der returnerer een og kun een værdi – også kaldet en skalar.
Se Masse (fysik) og Skalarfelt
Skelet
Skelet er en fællesbetegnelse for alle knoglerne, som udgør "stativet" i kroppen hos mennesket og alle andre hvirveldyr.
Skjold
Græsk bronzeskjold fra Delfi Et skjold har til opgave at afværge modstanderens slag.
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Se Masse (fysik) og Skorpe (geologi)
Skråplan
Et skråplan kan betyde flere ting.
Smeltevarme
Smeltevarme er den mængde energi der skal til, for at et stof kan gå fra fast fase til flydende, når dette har nået smeltepunktet.
Se Masse (fysik) og Smeltevarme
Snorbølger
Begrebet Snorbølger omhandler transversalbølger, der bevæger sig langs en streng eller snor.
Se Masse (fysik) og Snorbølger
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Masse (fysik) og Solsystemet
Sort (flertydig)
Sort har flere betydninger.
Se Masse (fysik) og Sort (flertydig)
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.
Specifik energi
Specifik energi er defineret som energi pr masseenhed: J/kg eller i SI enhed: m2/s2.
Se Masse (fysik) og Specifik energi
Specifik overflade
Specifik overflade er inden for overfladekemien areal per massenhed og anvendes hovedsagelig for at karakterisere et pulverformigt eller porøst materiale.
Se Masse (fysik) og Specifik overflade
Standardmodellen
De subatomar kvarker & leptoner der fælles betegnes som fermioner, udgør naturens grundlæggende byggesten, almindeligt stof består af. Almindeligt stof består derved udelukkende af kvarker og elektroner, hvor kvarker holdes sammen af gluoner, der sammen med de andre bosoner virker som kraftoverførende partikler.
Se Masse (fysik) og Standardmodellen
Støkiometri
Støkiometri eller mængdeberegning er beregningen af kvantitative sammenhænge mellem reaktanter og produkter i kemiske reaktioner.
Se Masse (fysik) og Støkiometri
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Stof (fysik)
Stof er alt, der vekselvirker med observerbare fænomener.
Se Masse (fysik) og Stof (fysik)
Stofmængde
Inden for fysik og kemi er stofmængde et udtryk for et antal af formelenheder.
Se Masse (fysik) og Stofmængde
Stone (vægtenhed)
En stone er en måleenhed, forkortet st, der, indtil den i 1985 blev afskaffet som handelsenhed i Storbritannien, var defineret i lovgivningen som en masse- eller vægt-enhed, svarende til 14 avoirdupois-pund (cirka 6,35 kilo).
Se Masse (fysik) og Stone (vægtenhed)
Subatomar partikel
En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.
Se Masse (fysik) og Subatomar partikel
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Supernova-nukleosyntese
Supernova-nukleosyntese er dannelsen af de tungeste grundstoffer i en supernova-eksplosion; den "endelige undergang" for de største og mest massive stjerner i Universet: I disse voldsomme eksplosioner hersker der for en kort stund unikke betingelser der gør dannelsen af grundstoffer tungere end jern mulig.
Se Masse (fysik) og Supernova-nukleosyntese
Symmetri-brud
Symmetri-brud i fysikken betyder, at noget, der har symmetri, alligevel spontant ændres til en usymmetrisk tilstand.
Se Masse (fysik) og Symmetri-brud
Takaaki Kajita
Takaaki Kajita (梶田 隆章, født 9. marts 1959 i Higashimatsuyama) er en japansk fysiker.
Se Masse (fysik) og Takaaki Kajita
Talent (måleenhed)
Talent er en gammel måleenhed for massen af antikkens ædelmetaller guld og sølv.
Se Masse (fysik) og Talent (måleenhed)
Tennisbold
Tennisbolde ved French Open 2012. En tennisbold er en bold, som er designet til tennis.
Se Masse (fysik) og Tennisbold
Tidevandskraft
Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.
Se Masse (fysik) og Tidevandskraft
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Se Masse (fysik) og Titan (måne)
Ton
Masseenheden ton (symbol t) er lig 1.000 kg.
Tonnage
Tonnage er et skibsteknisk udtryk for vægt- og rumfangsenheder, som bliver anvendt som beregningsgrundlag for fartøjers lasteevne, vægt, skibstyper og klassifikation (klassifikationsselskab).
Torsionsfelt
Et torsionsfelt er et postuleret fysisk felt, hvori partiklers kvantemekaniske spin kan anvendes til at skabe en transmission af information uden masse og energi gennem vakuum hurtigere end lysets hastighed.
Se Masse (fysik) og Torsionsfelt
Transiting Exoplanet Survey Satellite
TESS inden opsendelsen Transiting Exoplanet Survey Satellite (TESS) er et rumobservatorium, der indgår i NASA's Explorers program, der leder efter exoplaneter ved hjælp af transitmetoden i et område, der er 400 gange større end det område, der blev dækket af Kepler-rumteleskopet.
Se Masse (fysik) og Transiting Exoplanet Survey Satellite
Trelegemeproblemet
Trelegemeproblemet går ud på at bestemme bevægelsen af tre legemer (eller flere) med næsten samme masse, som gensidigt påvirker hinanden med en kraft.
Se Masse (fysik) og Trelegemeproblemet
Troposfære
Troposfæren (tropē for vending og sphaîra for kugle) er det nederste lag af Jordens atmosfære og dermed en del af biosfæren.
Se Masse (fysik) og Troposfære
Tyngdeacceleration
Tyngdeaccelerationen er den acceleration et legeme undergår, når det påvirkes af gravitation.
Se Masse (fysik) og Tyngdeacceleration
Uelastisk stød
simuleret vha. finit element-metoden. Et uelastisk stød er en kollision mellem to objekter, hvor noget af den kinetiske energi omdannes til indre energi i objekterne, skønt den samlede impuls er bevaret.
Se Masse (fysik) og Uelastisk stød
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Unobtainium
Unobtainium (eller unobtanium) er et fiktivt grundstof, substans, eller materiale som ofte benyttes i ingeniørvidenskab, tankeeksperimenter samt fiktive værker, særligt science fiction, når der i plottet er brug for et eksotisk, sjældent stof, eller et stof med umulige fysiske eller kemiske egenskaber.
Se Masse (fysik) og Unobtainium
Vakuum
En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.
Varmekapacitet
Et legemes varmekapacitet er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.
Se Masse (fysik) og Varmekapacitet
Vægt
Vægt har flere betydninger.
Vægt (fysik)
Vægt er et flertydigt begreb. Her vejes en person på en vægt, der viser vægten på en neutronstjerne. Vægt er af Generalkonferencen for mål og vægt i 1901 blevet fastsat som betegnelse for kraften på et legeme i et gravitationsfelt.
Se Masse (fysik) og Vægt (fysik)
Vægt (måleinstrument)
Digital køkkenvægt. Ældre vægt Digital baderumsvægt. Digital Mettler vægt med 0,1 mg nøjagtighed. En vægt er et måleinstrument til at bestemme massen af et legeme ved vejning.
Se Masse (fysik) og Vægt (måleinstrument)
Verdensbillede
Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.
Se Masse (fysik) og Verdensbillede
Vinkelaccelerationskraft
Vinkelaccelerationskraften er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft) der synes at påvirke legemer der betragtes i forhold til et koordinatsystem med accelereret rotation (dvs. med en vinkelhastighed der ændrer sig i tid) i forhold til et inertialsystem.
Se Masse (fysik) og Vinkelaccelerationskraft
Vulkan (planet)
Litografisk kort af solsystemet med Vulkan fra 1846. Vulkan er navnet på en ikke-eksisterende planet, der i 1800-tallet blev brugt som forklaring på den afvigelse, man havde observeret for Merkurs bane rundt om Solen i forhold til den beregnede bane.
Se Masse (fysik) og Vulkan (planet)
Woodward-effekt
masse end uden den ekstra interne energi. Kondensatoren har minimalt lagret elektrisk energi, så den besidder kun massen af en afladet kondensator. Mens spolen får lagret elektrisk energi og lidt senere afgiver elektrisk energi, skubber transduceren L og C fra hinanden.(2) Da spolen har lidt større masse end C, vil C skubbes lidt længere mod højre, end L skubbes mod venstre.(3) Nederste illustration: Maksimal intern energi er lagret i kondensatoren, dvs ladningen over denne er maksimal.
Se Masse (fysik) og Woodward-effekt
(16) Psyche
16 Psyche er en af de ti tungeste asteroider i asteroidebæltet.
Se Masse (fysik) og (16) Psyche
(433) Eros
(433) Eros med navngivne kratere Amor-asteroiden (433) Eros er navngivet efter den græske kærlighedsgud Eros.
Se Masse (fysik) og (433) Eros
2015
2015 (MMXV) begyndte på en torsdag.
Også kendt som Masse (mængde).
, Elektron, Elektron-positron annihilation, Elektronhul, Elektronvolt, Elevatorkraft, Enceladus (måne), Encephalisationskvotient, Energi, Energitæthed, Erinome (måne), Eta Carinae, Første observation af gravitationsbølger, Fission, Fordampningsvarme, Foton, Fotosyntese, Frimærke, Fysik, Fysiologisk brændværdi, Fysisk pendul, Galileis faldlov, Galileiske måner, Ganymedes (måne), Gemini 3, Generaliseret impuls, Generel relativitetsteori, GJ 1214 b, Gliese 581, Gliese 581 c, Global økologi, Gram, Gram (enhed), Gramvægt, Grave, Gravitation, Gravitationel bindingsenergi, Gravitationsbølge, Grundlæggende SI-enheder, Hagl (nedbør), Hamilton (fysik), Harpalyke (måne), Havekunstens historie, Hill-sfære, Himmelmekanik, HR 6819, Hvid dværg, Hvilemasse, Hygroskopi, Idealgas, Impuls, Impuls (fysik), Inerti, Interstellart medium, Iokaste (måne), Isonoe (måne), Jernpillen i Delhi, Johannes Rydberg, Jorden, Jordens alder, Jordens atmosfære, Jordens fremtid, Kalyke (måne), Karat (masseenhed), Karat (renhed), Kasteparabel, Kemi, Kepler-186f, Kepler-452b, Keplers love, Killacycle, Kilogram, Kilopond, Klippeplanet, Kobber, Konstantin Tsiolkovskij, Kontinuitetsligningen, Krabbetågen, Kraft, Krængeteknik, Kuiperbæltet, Kvasar, Kvælstof, Kviksand, Lagrange (fysik), Lagrange-punkt, Langevin-ligningen, Legeme, Legeme (fysik), Lise Meitner, Liv, Ludwig Boltzmann, Luftfugtighed, Luftmodstand, Masse, Massefylde, Matematisk pendul, Materialisme, Maxwell-Boltzmann-fordelingen, Måleenhed, Målesystem, Megaclite (måne), Metis (måne), Mikrogram, Mol (enhed), Molmasse, Myon-katalyseret fusion, Neutrino, Newton (enhed), Newtons anden lov, Newtons tredje lov, Nobelprisen i fysik, Nomotetiske og idiografiske videnskaber, Objekt (genstand), Opdrift (statisk), Overlyshastighed, Pan (måne), Panserværnsvåben, Parallel-akse-teoremet, Pardannelse, Planetsystemer, Pluto (dværgplanet), Positron, Potential (fysik), Praxidike (måne), Preon-stjerne, Protuberans, Proxima Centauri, Pund, Pund-til-pund-kage, Raketligningen, Rødforskydning, Relativistisk gas, Relativitetsteori, Resonans (fysik), Rhea (måne), Rotationsmekanik, Rumvandring, Rydbergs formel, Schrödingers ligning, SI-systemet, Skalarfelt, Skelet, Skjold, Skorpe (geologi), Skråplan, Smeltevarme, Snorbølger, Solen, Solsystemet, Sort (flertydig), Sort hul, Specifik energi, Specifik overflade, Standardmodellen, Støkiometri, Stjerne, Stof (fysik), Stofmængde, Stone (vægtenhed), Subatomar partikel, Supernova, Supernova-nukleosyntese, Symmetri-brud, Takaaki Kajita, Talent (måleenhed), Tennisbold, Tidevandskraft, Titan (måne), Ton, Tonnage, Torsionsfelt, Transiting Exoplanet Survey Satellite, Trelegemeproblemet, Troposfære, Tyngdeacceleration, Uelastisk stød, Universet, Unobtainium, Vakuum, Varmekapacitet, Vægt, Vægt (fysik), Vægt (måleinstrument), Verdensbillede, Vinkelaccelerationskraft, Vulkan (planet), Woodward-effekt, (16) Psyche, (433) Eros, 2015.