Indholdsfortegnelse
271 relationer: Acenaphthen, Acenaphthylen, Acetoeddikesyre, Acetone, Aerogel, Aerografit, Afledte SI-enheder, Albiorix (måne), Alkalimetal, Alkoholprocent, Amalthea (måne), Ametyst, Ammoniumklorid, Ammoniumnitrat, Anaximenes, Anilin, Antiubådskrigsførelse, Aræometer, Argo (oceanografi), Arsin, Astrofysik, Ædelgas, Ballon, Ballon (legetøj), Balsatræ, Barium, Barometrisk højdeformel, Benzen, Beryllium, Big Bang, Bivoks, Bly-syre-akkumulator, Borge og slotte i Wales, Borsyre, Brændstof, Callirrhoe (måne), Callisto, Carbon, Centrifuge, Chaldene (måne), Chamotte, Chokbølge, Danmarksstrædet, Dødvande, Denier, Density 21.5, Det Døde Hav, Dimethylformamid, Dinitrogenpentoxid, Dinitrogentrioxid, ... Expand indeks (221 mere) »
Acenaphthen
Acenaphthen er en aromatisk forbindelse.
Acenaphthylen
Acenaphthylen er en polycyklisk aromatisk kulbrinteforbindelse.
Se Massefylde og Acenaphthylen
Acetoeddikesyre
Acetoeddikesyre, Aceteddikesyre, 3-oxobutansyre, 3-oxosmørsyre eller beta-smørsyre er et organisk stof, der både er en keton og en organisk syre.
Se Massefylde og Acetoeddikesyre
Acetone
Acetone er den simplest mulige keton og bruges bl.a. som et opløsningsmiddel for lakker og harpikser.
Aerogel
Et kubisk formet stykke aerogel foran Peter Tsou. En 2,5 kg mursten båret af et stykke aerogel, som kun vejer 2 gram. Aerogelen er det blårøgede stykke forneden. En demonstration af aerogels isolationsegenskaber. Aerogelen er det blårøgede stykke over ringen, men nedenfor tændstikkerne.
Aerografit
Aerografit, carbon-nanoskum eller kulstof-nanoskum er en syntetisk skum bestående af en porøs tværforbundet net af carbonrør.
Afledte SI-enheder
Afledte SI-enheder er en del af SI-systemet for måleenheder og er afledt af de 7 grundlæggende SI-enheder.
Se Massefylde og Afledte SI-enheder
Albiorix (måne)
Albiorix er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 9. november 2000 af Matthew J. Holman og Timothy B. Spahr, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 11.
Se Massefylde og Albiorix (måne)
Alkalimetal
Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.
Alkoholprocent
Alkoholprocenten er betegnelsen for mængden af ethanol i en alkoholisk drik.
Se Massefylde og Alkoholprocent
Amalthea (måne)
Amalthea er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 9. september 1892 af Edward Emerson Barnard, i øvrigt som den sidste der blev opdaget ved direkte observation — alle Jupitermåner der er opdaget siden, er blevet fotograferet før det første menneskelige øje så dem.
Se Massefylde og Amalthea (måne)
Ametyst
Ametyst er navnet på en smykkesten af kvarts-gruppen.
Ammoniumklorid
Ammoniumklorid Ammoniumklorid, samt ammoniumchlorid og salmiak (der er de tilladte navne ifølge Kemisk Ordbog).
Se Massefylde og Ammoniumklorid
Ammoniumnitrat
Ammoniumnitrat Ammoniumnitrat har den kemiske formel NH4NO3 Det er et nitratsalt, og bruges meget inden for industriel sprængning (i form af ANFO) og tilsætning i landbruget i form af kunstgødning.
Se Massefylde og Ammoniumnitrat
Anaximenes
Anaximenes (på græsk: Άναξιμένης) fra Milet (født ca. 585 f.Kr., død ca. 525 f.Kr.) var en græsk jonisk naturfilosof, sansynligvis en af Anaximanders disciple.
Anilin
Anilin (eller phenylamin eller aminobenzen) med molekylformlen C6H5NH2 er en organisk forbindelse som er en primær aromatisk amin, der består af en benzenring og en aminogruppe.
Antiubådskrigsførelse
type IXC undervandsbåd under angreb af allierede fly i 1943. Eksplosionen i baggrunden er en dybdebombe sluppet af angriberne. Billedet er taget fra et af de angribende fly – bemærk mandskabet i ubådens tårn. 1943 ''Obersteuerman'' Helmut Klotsch råber på hjælp, efter at hans ubåd, U-175, blev sænket af USC GC ''Spencer'', 1943.http://www.uscg.mil/history/webcutters/spencervsu175.asp US Coast Guard vessel Spencer sinks U-175 in 1943 Antiubådskrigsførelse, fra engelsk anti-submarine warfare, forkortet ASW er det begreb, der bruges for at beskrive detektionen af, jagten på og en eventuel ødelæggelse af fjendtlige ubåde.
Se Massefylde og Antiubådskrigsførelse
Aræometer
Et aræometer eller en flydevægt er gammelt apparat, der benyttedes til vægtfyldebestemmelse af væsker.
Argo (oceanografi)
thumb Argo er et observationssystem af jordens verdenshave som giver realtidsdata til anvendelse indenfor klima-, vejr-, oceanografi- og fiskeriforskning.
Se Massefylde og Argo (oceanografi)
Arsin
Arsin er en stærkt giftig kemisk forbindelse af arsen og brint, som ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk optræder som en farveløs gas.
Astrofysik
Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Ballon
Pilâtre de Rozier og Markis d'Arlandes fløj som de første i en "Montgolfière" hen over Paris, 21. november 1783 ''The Skywhale'' kort før sin anden flyvning i Canberra. Balloner er typisk lavet af et let, tæt og stærkt materiale som f.eks.
Ballon (legetøj)
Festballoner bruges ofte til særlige lejligheder, fx fødselsdage. Folieballoner. Bollonerne er ofte i mange forskellige former. En ballon er en oppustelig pose, der kan fyldes med en luftart, blandt andet helium, lattergas eller ilt.
Se Massefylde og Ballon (legetøj)
Balsatræ
Balsatræ (Ochroma lagopus synonym: O. pyramidale) er en meget let træart, som blandt andet bruges til at bygge modelfly af.
Barium
Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.
Barometrisk højdeformel
Tryk som funktion af højden over havet Den barometriske højdeformel viser lufttrykket som en funktion af højden over havet.
Se Massefylde og Barometrisk højdeformel
Benzen
Den kemiske forbindelse benzen (også benzol, C6H6) er en farveløs, brændbar aromatisk kulbrinte, der beviseligt er kræftfremkaldende.
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Bivoks
Gennemskåret vokstavle med æg og larver. Bivoks (cera alba) er en voks, der produceres af bier i kirtler på bagkroppen og ses som små skæl, der vokser ud mellem leddene i biens bagkrop.
Bly-syre-akkumulator
Bilakkumulator UPS-blyakkumulator En bly-syre-akkumulator (kortere blyakkumulator) er en meget udbredt akkumulatortype grundet lav anskaffelsespris, men normalt med ringe dybdeladecyklus holdbarhed.
Se Massefylde og Bly-syre-akkumulator
Borge og slotte i Wales
Caernarfon Castle. Dolbadarn Castle. En rekonstruktion af Holt Castle i 1495. Dette er en liste over borge og slotte i Wales, der omtales som "castle capital of the world" på grund af deres høje densitet.
Se Massefylde og Borge og slotte i Wales
Borsyre
Borsyre er en svag, uorganisk syre, og anvendes typisk som antiseptisk middel, insekticid, flammehæmmer, til styring af urans fissionshastighed i reaktorer, samt som udgangsstof ved fremstilling af andre kemiske stoffer.
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Callirrhoe (måne)
Callirrhoe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. oktober 1999, af Jim V. Scotti, Tim B. Spahr, Robert S. McMillan, Jeff A. Larsen, Joe Montani, Arianna E. Gleason og Tom Gehrels.
Se Massefylde og Callirrhoe (måne)
Callisto
Callisto er en måne i kredsløb om planeten Jupiter.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Centrifuge
En centrifuge fra 1950'erne til tøjvask En centrifuge er en maskine som adskiller væsker med forskellig vægtfylde eller adskiller væske fra faste stoffer.
Chaldene (måne)
Chaldene er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 26. november 2000, af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier.
Se Massefylde og Chaldene (måne)
Chamotte
Chamotte Chamotte er små korn af brændt ler.
Chokbølge
Princippet i når et fly bryder gennem lydmuren. Til venstre ses et fly, hvor lydbølger udbredes rundt om flyet. Til højre ses et fly, hvor spidsen rører ved lydmuren '''(rød)'''. En chokbølge er en stærk trykbølge, der f.eks.
Danmarksstrædet
Danmarksstrædets placering mellem Grønland og Island Danmarksstrædet er navnet på farvandet mellem Grønland og Island.
Se Massefylde og Danmarksstrædet
Dødvande
Dødvande er et fysisk fænomen knyttet til et fartøjs fremdrift i stratificerede (lagdelte) vandmasser.
Denier
Denier er en måleenhed, der anvendes om tekstilfibres/trådes masse pr.
Density 21.5
Density 21.5 er et værk for solofløjte komponeret af Edgard Varèse i 1936 og revideret i 1946.
Det Døde Hav
En turist demonstrerer den usædvanlige høje opdrift, som er forårsaget af det høje saltindhold. Dødehavet eller Det døde hav (יָם הַמֶּלַח bogstaveligt: Hav af salt; البحر الميت Den første artikel al- er unødvendig og anvendes normalt ikke.
Dimethylformamid
Dimethylformamid er en organisk forbindelse med sumformlen (CH3)2NC(O)H.
Se Massefylde og Dimethylformamid
Dinitrogenpentoxid
Dinitrogenpentoxid (N2O5) er en ustabil forbindelse af kvælstof og ilt – givet tid vil stoffet langsomt dekomponere (molekylerne "falder fra hinanden") til kvælstofdioxid og ilt.
Se Massefylde og Dinitrogenpentoxid
Dinitrogentrioxid
Dinitrogentrioxid (N2O3) er en kemisk forbindelse af kvælstof og oxygen.
Se Massefylde og Dinitrogentrioxid
Dione (måne)
Dione er planeten Saturns fjerdestørste måne: Den blev opdaget 21. marts 1684, af Giovanni Cassini, og har også betegnelsen Saturn IV.
Eddikesyreanhydrid
--> |- | R-sætninger |,, |- | S-sætninger |,,, |- | Flammepunkt | 54 °C |- | RTECS | AK1925000 |- egenskaber | ''n'', εr, etc.
Se Massefylde og Eddikesyreanhydrid
Ekstraktion
Skitse af en skilletragt brugt til ekstraktioner af to ublandbare væskefaser, hvor "olie" kan være alle faser med lavere massefylde end vand (typisk et organisk solvent, og "vand" kan være forskellige tungere faser, typisk en vandig opløsning. Inden for kemi er ekstraktion (fra latin ex.
Elektrolyt
En elektrolyt er en væske, der elektrokemisk muliggør en proces, f.eks.
Enceladus (måne)
Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.
Se Massefylde og Enceladus (måne)
Epimetheus (måne)
Epimetheus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter titaniden Epimetheus fra den græske mytologi; et navn som den Internationale Astronomiske Union først formelt vedtog i 1983 — indtil da havde den officielt betegnelsen Saturn XI (XI er romertallet for 11).
Se Massefylde og Epimetheus (måne)
Erinome (måne)
Erinome er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000, af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet, ledet af Scott S. Sheppard.
Se Massefylde og Erinome (måne)
Erriapo (måne)
Erriapo er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse & S/2000 S 10.
Se Massefylde og Erriapo (måne)
Ethan
Ethan (eller ætan (Retskrivningsordbogen)) er en alkan fra den organiske kemi bygget op af carbon- og hydrogenatomer.
Exoplanet
Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.
Farmakopé
'''En antik fransk farmakopé''' Farmakopé (fra græsk phármakon "lægemiddel" og poiia "tilberedning") betyder egentlig "forskrift for lægemidlernes tilberedning", men denne definition er i nutiden ikke længere i fyldestgørende overensstemmelse med farmakopéens sande væsen og indhold, idet der ved udarbejdelsen af de nyeste farmakopéer er lagt mere vægt på nøjagtig at angive beskaffenheden og kvaliteten af de stoffer, der skal anvendes til lægemidlernes tilberedning, end at give en slet og ret samling forskrifter.
Fase (stof)
I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.
Fedtsten
Blok af fedtsten Talkkrystaller. Finn Bjørklid Udskåret statue i fedtsten i det indiske Hoysaleswara-tempel fra 1100-tallet. Fedtsten, klæbersten, steatit eller talk er et mineral, der består af hydreret magnesiumsilikat med formlen H2Mg3(SiO3)4 eller Mg3Si4O10(OH)2.
Fladtrykthed
En kugles fladtrykthed er et udtryk for, hvor meget den afviger fra en sædvanlige kugle (altså en ellipsoide, hvor alle tre akser er lige lange kaldet en rotationsellipsoid) og i stedet har en kortere akse på den ene led.
Flyvemaskine
En flyvemaskine (også kaldet et fly eller et aeroplan) er et luftfartøj med enten faste vinger eller roterende vinger (fx helikopter).
Forbundne kar
Animation der viser hvordan forbundne kar fyldes. Forbundne kar er to eller flere kar, som er i forbindelse med hinanden, og som samtidig er udsat for samme lufttryk.
Se Massefylde og Forbundne kar
Formaldehyd
Formaldehyd (IUPAC navn: methanal) er det simpleste medlem af stofgruppen aldehyder.
Friedrich Kohlrausch (fysiker)
Friedrich Wilhelm Georg Kohlrausch (født 14. oktober 1840 i Rinteln, død 17. januar 1910) var en tysk fysiker, søn af fysikeren Rudolf Kohlrausch, sønnesøn af pædagogen Friedrich Kohlrausch.
Se Massefylde og Friedrich Kohlrausch (fysiker)
Fyringsolie
Fyringsolie er en raffineret olie fremstillet af råolie.
Galileiske måner
Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.
Se Massefylde og Galileiske måner
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Se Massefylde og Ganymedes (måne)
Gauss' tyngdelov
Kort over tyngdefeltet ved Månens overflade. Da Månen ikke er en uniform sfære, er tyngdefeltet heller ikke uniformt. Gauss' tyngdelov er en fysisk identisk omformulering af Newtons tyngdelov.
Se Massefylde og Gauss' tyngdelov
Gelato
Italiensk Gelato Gelato (dʒeˈlaːto; flertal: gelati) er det italienske ord for flødeis, der er fremstillet af sukker og mælk med omkring 3,25% mælkefedt, og det har derfor generelt en lavere fedtprocent end andre typer frosne desserter.
Geologi
p.
Germanium
Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge.
Giorgio Parisi
Giorgio Parisi (født 4. august 1948) er en italiensk teoretisk fysiker, hvis forskning har været fokuseret på kvantefeltteori, komplekse systemer og statistisk mekanik.
Se Massefylde og Giorgio Parisi
Glas
En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.
Gletsjer
Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper. I billedets venstre del viser grænsen i vegetationsdække, med grønt foroven og brunt forneden, at gletsjeren i dag er skrumpet en del, for tidligere nåede gletsjeren helt op til det grønne. På dette luftfoto fra 2001 af Jakobshavn Isbræ er indtegnet gletsjerfrontens tilbagetrækning siden 1851.
Gliese 876 d
Kunstnerisk fortolkning af, hvorledes Gliese 876 d måske ser ud. Gliese 876 d er den inderste af mindst tre exoplaneter der kredser om den røde dværgstjerne Gliese 876; den er et sted mellem 5,88 og 7,5 gange så tung som Jorden, sandsynligvis temmelig varm og formodentlig en stenplanet mere lig Jorden end en gasgigant som f.eks.
Goma
Goma ved Kivu-søen. Gomas beliggenhed i Demokratiske Republik Congo. Goma er en by i den østlige del af Demokratiske Republik Congo, med et indbyggertal (pr. 2012) på omkring en million.
Grafit
right Grafit er et gråsort, blødt mineral med metalglans, som er opbygget af kulstof og krystalliserer i sekskantede tavler med én spalteretning.
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Gravitationel bindingsenergi
accessdate.
Se Massefylde og Gravitationel bindingsenergi
Grønlandspumpen
Et simplificeret diagram over det globale thiermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dybhavstrømme, de rødlige overfladestrømme.Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil Grønlandspumpen er et enormt undersøisk vandfald mellem Grønland og Island.
Se Massefylde og Grønlandspumpen
Gyromitrin
Gyromitrin er en giftig kemisk forbindelse som forekommer i spiselig stenmorkel (Gyromitra esculenta).
H.C. Ørsted
Hans Christian Ørsted eller H.C. Ørsted (født 14. august 1777 i Rudkøbing, død 9. marts 1851 i København) var en dansk fysiker, kemiker og farmaceut.
Hafgufa
Hafguva er islandsk, og blive ofte oversat med havdamp.
Hafnium
Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.
Harpalyke (måne)
Harpalyke er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier.
Se Massefylde og Harpalyke (måne)
Højovn
Principbillede af højovnproces. En højovn bruges ved udvinding af råjern.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Henry Cavendish
Henry Cavendish (født 10. oktober 1731, død 24. februar 1810) var en britisk videnskabsmand, bedst kendt for opdagelsen af hydrogen.
Se Massefylde og Henry Cavendish
Himalia (måne)
Himalia er en af planeten Jupiters måner: Den blev første gang set den 3. december 1904 af Charles Dillon Perrine, som observerede den fra Lick-observatoriet.
Se Massefylde og Himalia (måne)
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Hydraulisk konduktivitet
Hydraulisk konduktivitet eller hydraulisk ledningsevne udtrykker en væskes stømningsevne i et porøst medium, som f.eks.
Se Massefylde og Hydraulisk konduktivitet
Hydrostatisk ligevægt
Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.
Se Massefylde og Hydrostatisk ligevægt
Hyperion (måne)
Hyperion er planeten Saturns ottendestørste måne, og kendes også under betegnelsen Saturn VII (VII er romertallet for 7).
Se Massefylde og Hyperion (måne)
Ijiraq (måne)
Ijiraq er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000, af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 6.
Se Massefylde og Ijiraq (måne)
Indiumtinoxid
Indiumtinoxid, også forkortet ITO, er en blanding af Indium(III)oxid (In2O3)og Tin(IV)oxid (SnO2).
Se Massefylde og Indiumtinoxid
Iokaste (måne)
Iokaste er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard.
Se Massefylde og Iokaste (måne)
Iridium
Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.
Isbjerg
Isbjerg vest for Ilulissat fjord. date.
Iskappe
Vatnajökull på Island En iskappe er en kuppelformet ismasse, der dækker et landområde på mindre end 50 000 km², ofte et højland eller nær polerne.
Isonoe (måne)
Isonoe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet, under ledelse af Scott S. Sheppard.
Se Massefylde og Isonoe (måne)
Janus (måne)
Janus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter Janus fra den romerske mytologi, men kendes desuden under betegnelsen Saturn X (X som romertallet 10).
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Massefylde og Jordens historie
Kaliumiodid
Kaliumiodid Model af kaliumiodid-krystal Kaliumiodid (KI) er et kemisk salt som er sammensat af kaliumioner (K+) med positiv elektrisk ladning og iodid (I-) med negativ ladning i forholdet 1 til 1.
Kaliumnitrat
Kaliumnitrat er et fast, hvidt salpetersyresalt.
Kaliumpermanganat
Kaliumpermanganat opløses i vand Kaliumpermanganat er en kemisk forbindelse af kalium, mangan og ilt: Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet et granulat af sorte eller mørkviolette rhombeformede krystaller, evt.
Se Massefylde og Kaliumpermanganat
Kalyke (måne)
Kalyke er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet.
Se Massefylde og Kalyke (måne)
Kappe (geologi)
En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.
Se Massefylde og Kappe (geologi)
Kepler-186f
beboelige zone. (''Kunstnerisk illustration, 17. april 2014''.) Kepler-186f er en exoplanet, som er i kredsløb om den røde dværg Kepler-186, ca.
Kepler-452b
Kepler-452b er en exoplanet som er i kredsløb rundt om en hovedseriestjerne med spektrum G2V, ligesom vor Sol ved navn Kepler-452.
Kivusøen
Kivusøen (Lake Kivu) ligger i Centralafrika på grænsen mellem Den Demokratiske Republik Congo og Rwanda ved millionbyen Goma.
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Kloroform
Kloroform eller triklormetan er et upolært opløsningsmiddel med den kemiske formel CHCl3, som har haft stor anvendelse indenfor den kemiske industri og narkose.
Kold fusion
Kold fusion er en fusionsproces, der foregår ved eller tæt på stuetemperatur og atmosfæretryk.
Kompressibilitet
Et pV-diagram med isotermer for en idealgas. Når trykket stiger, falder volumenet, og den isoterme kompressibilitet er derfor positiv.Kompressibilitet \kappa er et mål for den relative volumenændring, når trykket p på et materiale ændres.
Se Massefylde og Kompressibilitet
Kontinentalplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.
Se Massefylde og Kontinentalplade
Kontinuitetsligningen
Kontinuitetsligningen beskriver flowet af en mængde ind og ud af et område og siger, at ændringen i mængden skal være lig med flowet.
Se Massefylde og Kontinuitetsligningen
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Se Massefylde og Kovalent binding
Kritisk masse
Den kritiske masse for et fissilt materiale, er den masse af materialet, der er påkrævet for, at en fission kan opretholde sig selv.
Se Massefylde og Kritisk masse
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Kvarkstjerne
En kvarkstjerne (quark star) er en stjerne, der hovedsageligt består af kvarkstof.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kviksand
Kviksand og et advarselsskilt ved en grusgrav. Kviksand er en løs vandfyldt jord som let påvirkes af masse eller tryk.
Laomedeia
Laomedeia er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 13. august 2002 af et hold astronomer under ledelse af Matthew J. Holman.
Lavalampe
En lavalampe er en dekorativ designgenstand opfundet i 1963 af Edward Craven Walker, der var stifter af det britiske belysningsfirma Mathmos.
Leda (måne)
Leda er en af planeten Jupiters måner: Den hører til Himalia-gruppen, en underinddeling af Jupitermåner med omløbsbaner der ligner Himalias.
Ligevægtprincip
Ligevægtsprincip betyder at noget er i balance, så det ikke bevæger sig.
Se Massefylde og Ligevægtprincip
Lipoprotein
Lipoproteiner er biokemiske aggregater eller komplekser, der består af både lipid og protein, og ofte også triacylglycerol, kolesterol og vitaminer.
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Luftmodstand
Luftmodstand også kaldt vindmodstand, er den modstand et legeme der bevæger sig gennem luft (gas) oplever.
Luftspejling
Nedre luftspejling grundet tyndt lag varm luft lige over vejens asfalt. Årsagen til en nedre luftspejling. Figuren viser en lysstråle som kommer ovenfra ned mod den varmere overflade og til sidst registreres af øjet. Lysafbøjningen er stærkt overdreven. Temperaturinversionlag tæt ved vandoverfladen, som resulterer i en luftspejling.
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Magnesiumoxid
Magnesiumoxid Magnesiumoxid er en kemisk forbindelse af magnesium og ilt: Ved atmosfærisk tryk og temperaturer indtil 2800 °C er stoffet et fast, hvidt pulver.
Se Massefylde og Magnesiumoxid
Mars' måner
Viking 1977) Planeten Mars har to kendte måner, Phobos og Deimos.
Masse
Masse har flere betydninger.
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Massefylde og Masse (fysik)
Materielt afledte
Den materielt afledte er en matematisk operator inden for fysikken og især væskedynamik.
Se Massefylde og Materielt afledte
Matlockit
Matlockit er et sjældent blyhalogenid-mineral (formel: PbFCl), der er opkaldt efter byen Matlock i Derbyshire, England, hvor det blev opdaget.
Måleenhed
Eksempel på måling af afstand En måleenhed eller fysisk enhed (ofte blot kaldt en enhed) er inden for naturvidenskab og ikke mindst fysik en særlig faktor der anføres efter et tal når man anfører værdien af en fysisk størrelse.
Månehav
Månens forside med de vigtigste månehave og kratere Et månehav (latin: mare hav, flertal maria) er en stor, mørk, slette af plateaubasalt på Jordens Måne, dannet af milliarder år gamle vulkanudbrud.
Månens atmosfære
Månens atmosfære er så tynd, at Månen i de fleste tilfælde betragtes som atmosfæreløs.
Se Massefylde og Månens atmosfære
Månens geologi
Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.
Se Massefylde og Månens geologi
Mønsted Kalkgruber
Del af de oplyste gruber. Kalkbrænderiet ved Mønsted kalkgruber. Mønsted Kalkgruber ligger ved Mønsted syd for Hjarbæk Fjord og vest for Viborg.
Se Massefylde og Mønsted Kalkgruber
Megaclite (måne)
Megaclite er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 25. november 2000 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier.
Se Massefylde og Megaclite (måne)
Melon (hval)
Hvidhval har en særdeles stor og fremtrædende melon Melonen på en hval er en ovalformet, oliefyldt vævsklump, der findes i panden foran kraniet på alle delfiner og tandhvaler.
Metylenklorid
3D-model af Metylenklorid Metylenklorid eller diklormetan (kemikere foretrækker stavemåderne methylenchlorid og dichlormethan), er farveløs, flygtig væske med en stærkt sødlig aroma.
Se Massefylde og Metylenklorid
Metylklorid
Metylklorid Metylklorid (kemikere og i kemi på gymnasieniveau benyttes stavemåden methylchlorid; et synonym er chlormethan) er en farveløs, giftig og brændbar gas med en svagt sødlig lugt.
Mimas (måne)
Mimas er en af planeten Saturns måner: den blev opdaget den 17. september 1789 af astronomen William Herschel.
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Molersten
Molersten er hovedsageligt fremstillet af brændt moler og har cirka den samme isoleringsevne og halve massefylde som gipsplader.
Mostvægt
Et klassisk refraktometer, som anvendes til måling af mostvægtEn Mostvægt er et måleinstrument, der angiver mostens sukkerindhold.
Mundilfare (måne)
Mundilfare er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 9.
Se Massefylde og Mundilfare (måne)
Narvi (måne)
Narvi er en af planeten Saturns måner.
Neptunium
Neptunium er et grundstof med symbolet Np og atomnummer 93 i det periodiske system.
Neso
Neso er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 14. august 2002 af et hold astronomer under ledelse af Matthew J. Holman og fik det midlertidige navn S/2002 N 4.
Neutronstjerne
En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret.
Se Massefylde og Neutronstjerne
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Nordatlantiske strøm
Den Nordatlantiske strøm DNS er en varm havstrøm, som forlænger golfstrømmen og dermed fører varmt overfladevand fra ækvator op til området mellem Grønland og Norge.
Se Massefylde og Nordatlantiske strøm
Nordisk guld
Nordisk guld er legeringen som de 3 euromønter med værdierne 10, 20 og 50 eurocent er lavet af.
Nysølv
Nysølv, Nikkelsølv, Maillechort, tysk sølv, Argentan, nikkelmessing, albata, alpacca, er en legering af kobber (45–70%) og nikkel (8–20%) og ofte zink (8-45%).
Oceanbundsplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af oceanbundsplade og evt. kontinentalplade Oceanbundspladernes aldre. Oceanbundsplader er en del af jordskorpen, og danner bunden af oceanerne.
Se Massefylde og Oceanbundsplade
Olie
En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.
Opdrift (dynamisk)
Princippet ved dynamisk opdrift Dynamisk opdrift opstår ved, at en skråtstillet flade bevæges i væske (vandet)) eller gas (luften) med en passende skråstilling (indfaldsvinkel) og med en vis minimal hastighed. En fladeformet genstand eller lem, som er specielt effektiv til at give dynamisk opdrift og/eller fremdrift, kaldes en vinge (i gas, luft) eller en finne (i væske, vand).
Se Massefylde og Opdrift (dynamisk)
Opdrift (statisk)
masse som følge af opdrift placere sig forskelligt i væsken, hvis de har forskelligt volumen. Statisk opdrift, også set beskrevet som Arkimedes' lov, er en opadrettet kraft, der påvirker et legemes position i en given væske eller gas, som legemet befinder sig i.
Se Massefylde og Opdrift (statisk)
Osmium
Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.
Paaliaq (måne)
Paaliaq er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 2.
Se Massefylde og Paaliaq (måne)
Pandora (måne)
Pandora er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse 1980 S 26.
Se Massefylde og Pandora (måne)
Passat
Passatvinde er en betegnelse for de vinde der optræder mellem ækvator og de subtropiske højtryksbælter (mellem 30° n.br. og 30° s.br.).https://denstoredanske.lex.dk/passatvinde Vinden varierer i styrke, og er kraftigst om vinteren på grund af arktisk oscillation.
Passivt design
Et af de første tyske passivhuse i Darmstadt Passivt design er et princip til design af bygninger, som følger principperne for bæredygtigt byggeri.
Se Massefylde og Passivt design
Pelagiske zone
Opdelingen af den pelagiske zone. Den pelagiske zone består af vandsøjlen i det åbne hav eller oceanerne, og kan yderligere blive inddelt i områder afhængigt af vanddybde.
Se Massefylde og Pelagiske zone
Pentrit
Strukturformel Pentrit (pentaerytritoltetranitrat, C(CH2ONO2)4) er et hvidt krystallinsk pulver, som blandt andet anvendes i plastisk sprængstof.
Perm (geologi)
Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.
Se Massefylde og Perm (geologi)
Phosphorundersyrling
Phosphorundersyrling (eller phosphinsyre) er en phosphor-holdig oxosyre med sumformlen H3PO2.
Se Massefylde og Phosphorundersyrling
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Se Massefylde og Planetarisk tåge
Plimsoll-mærke
right Plimsoll-mærke, er det uformelle danske navn for lastelinjemærke, der viser det mindste tilladelige fribord i forbindelse med skibes lastekapacitet, hvor der tages højde for forskellene i vandets massefylde på forskellige steder og årstider.
Se Massefylde og Plimsoll-mærke
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Polyethylen
Skematisk fremstilling af strukturen af polyethylen Polyethylen (Polyætylen), polytylen eller polyethen (PE) er et termoplastisk kunststof fremstillet ved polymerisation af gassen ethylen C2H4 (ethen).
Polyoximethylen
Polyoximethylen (POM), også kendt som acetal, polyacetal og polyformaldehyd, er en type termoplastik, der bruges i præcisionsdele der kræver høj stivhed, lav friktion og god dimensionel stabilitet.
Se Massefylde og Polyoximethylen
Polystyren (ekspanderet)
Ekspanderet polystyren, EPS, er en opskummet polymer fremstillet af styren.
Se Massefylde og Polystyren (ekspanderet)
Praxidike (måne)
Praxidike er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier.
Se Massefylde og Praxidike (måne)
Preon-stjerne
En preon-stjerne er en hypotetisk kompakt stjerne bestående af preoner, en gruppe af teoretiske subatomare partikler, som kan deles til kvarker og leptoner.
Se Massefylde og Preon-stjerne
Proctorværdi
Testopstilling til måling af proctorværdi Proctorværdien er et udtryk for, hvor meget et materiale kan komprimeres ved en given fugtighed.
Prometheus (måne)
Prometheus er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik den midlertidige betegnelse 1980 S 27, men i 1985 besluttede den Internationale Astronomiske Union at opkalde månen efter titanen Prometheus fra den græske mytologi.
Se Massefylde og Prometheus (måne)
Propan
Propan er en alkan, en mættet, alifatisk kulbrinte (carbonhydrid) med 3 kulstofatomer.
Proteus (måne)
Proteus er en af planeten Neptuns måner: Den blev første gang observeret indirekte den 24. maj 1981, da man så den blokere for lyset fra en fjern stjerne i baggrunden; ved den lejlighed fik månen den midlertidige betegnelse S/1981 N 1.
Se Massefylde og Proteus (måne)
Protisk opløsningsmiddel
Vand er et eksempel på et protisk opløsningsmiddel. Diagrammet viser de partielle elektriske ladninger på atomerne i et vandmolekyle. Et protisk opløsningsmiddel er et opløsningsmiddel/solvent, der indeholder brintatomer (H) bundet til elektronegative atomer som f.eks.
Se Massefylde og Protisk opløsningsmiddel
Psychrolutes marcidus
Psychrolutes marcidus (populært kaldet blobfisk fra eng. blobfish) er en dybhavsfisk, der lever i den sydøstlige del af Stillehavet omkring Australien og Tasmanien på ca.
Se Massefylde og Psychrolutes marcidus
Pyroxen
Disse pyroxenkrystaller af varieteten diopsid er fra Afghanistan. Grøn pyroxen set i tyndslib. Pyroxener (i ental pyroxen og udtalt, normalt forkortet Px) er betegnelsen for en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som findes i mange magmatiske og metamorfe bjergarter.
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Rav
Ravkæde i sollys En velbevaret hanedderkop (Araneae) i baltisk rav. Hele edderkoppen har en længde på ca. 2,5 mm. Rav fra stranden på Fanø. Rav (C10H16O) er forstenet harpiks af bl.a. Guldlærk (Pseudolarix amabilis).
Røntgenium
Røntgenium (eller roentgenium, også kaldet unununium og eka-guld) er det 111.
Refraktometer
Refraktometer Et refraktometer (eng. refractometer) er et optisk måleapparat, som anvendes til at måle brydningsindekset på forskellige væsker.
Se Massefylde og Refraktometer
Rensningsanlæg
Et af landets nyeste rensningsanlæg Mariagerfjord Rensningsanlæg i Hadsund, Nordjylland. Rensningsanlæg i Castellar del Vallès i Spanien Rensningsanlæg (eller renseanlæg) renser spildevand fra industri og husholdning.
Se Massefylde og Rensningsanlæg
Rhea (måne)
Rhea er planeten Saturns næststørste måne: Den blev opdaget den 23. december 1672 af Giovanni Domenico Cassini.
Rhenium
Rhenium (efter Rhenus; det latinske navn for Rhinen) er det 75.
Rho
Rho har flere anvendelser.
Rho (bogstav)
Rho, ro (Ρ ρ) er det syttende bogstav i det græske alfabet, det svarer til vores r. Det beskriver i fysikken udtrykket "densitet", også kaldet "massefylde".
Se Massefylde og Rho (bogstav)
Rombeporfyr
Krokskogen. Rombeporfyr er en porfyrisk, magmatisk bjergart, der udelukkende findes i Oslofeltet i Norge, i Øst-Afrika og på Antarktis.
Rosita (træ)
Rosita (latin: Hyeronima alchorneoides Allem.), også kaldet Jaca, Ocuje og Bare, er en tung, hård og mørk træart, som vokser i Mellem- og Sydamerikas regnskove.
Rotamer
Rotamerer af butan. Rotamerer er konformere, der adskiller sig ved rotation om kun en enkelt σ-binding.
Rotationsmekanik
En kugle drejer om sin akse, men den bliver samme sted. Rotationsmekanik er inden for fysik studiet af roterende systemer.
Se Massefylde og Rotationsmekanik
Rubin
Rubin En slebet rubin En rubin er den ædelsten som er den røde variant af mineralet korund (aluminiumoxid).
Salpetersyre
Kemisk struktur af salpetersyre Salpetersyre Salpetersyre er en stærk syre; en vandklar, farveløs og stærkt ætsende væske.
Saltlage
Saltlage er betegnelsen for en koncentreret opløsning af salt, fx kogesalt (natriumklorid), navnlig når opløsningen anvendes til konservering af fødevarer.
Sandwichkonstruktion
Sandwichkonstruktion, A viser den komplette konstruktion, og er B de to yderlag som omgiver C som er mellemlagget En sandwichkonstruktion er en konstruktion, der er sammensat af flere lag, der hver især består af forskellige materialer.
Se Massefylde og Sandwichkonstruktion
Sao (måne)
Sao, tidligere kendt som S/2002 N 2 og Neptun XI, er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 14. august 2002 af et hold astronomer under ledelse af Matthew J. Holman, og fik den midlertidige betegnelse S/2002 N 2 &mdasj; Den Internationale Astronomiske Union navngavn den Sao den 29.
Sølvnitrat
Resultatet af længerevarende kontakt med sølvnitrat Sølvnitrat er en giftig og ætsende kemisk forbindelse af sølv, kvælstof og ilt.
Sølvsmed
upright.
Søpølser
Søpølser (Holothuroidea) er en klasse inden for rækken pighuder.
Scoria
Scoria Tuff moai med rød scoria pukao på hovedet Scoria er en meget porøs, mørkfarvet vulkansk sten, der nogle gange indeholder krystaller (fenokryster).
Sepiolit
Merskumspibe med merskum, som er en hvidlig sepiolit. Sepiolit er et blødt, porøst lerlignende mineral, som består af vandholdigt Magnesiumsilikat med formlen H4Mg2Si3O10 og danner amorfe knoldede masser.
Siarnaq (måne)
Siarnaq er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse & S/2000 S 3.
Se Massefylde og Siarnaq (måne)
Skade (måne)
Skade er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 8.
Skilletragt
En skilletragt i brug. I dette tilfælde er den øverste væske farvet gul, og man kan således nemt se grænsen mellem de to væsker En skilletragt bruges i kemilaboratorier til at adskille to ublandbare væsker fra hinanden.
Smør
Renee Comet Smør bliver fremstillet ved at kærne frisk eller fermenteret fløde eller mælk.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solens kerne
Solens struktur hvor kernen er nr. 1 Solens kerne siges at gå fra centrum af solen til omkring 0,2 til 0,25 solradier, og det er den varmeste del af solen og solsystemet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Specific Absorption Rate
Specific Absorption Rate (SAR-værdi) er et mål for hvor meget varme, en mobiltelefon kan danne i en voksen krop.
Se Massefylde og Specific Absorption Rate
Spredning (fysik)
virtuel foton. Denne form for spredning kaldes Møller-spredning. Inden for fysik er spredning en generel proces, hvor nogle former for stråling, såsom lys, lyd og bevægelige partikler bliver tvunget til at afvige fra en lige bane til én eller flere veje, som følge af lokale ikke-ensartetheder i det medie, som de bevæger sig i.
Se Massefylde og Spredning (fysik)
Springlag
Springlag er en lagdeling af en vandsøjle i to eller flere lag, med individuelle fysiske og kemiske karakteristika f.eks.
Standardbetingelser
I kemi og andre videnskaber er standardbetingelser (også kaldet STP eller standardtemperatur og -tryk) et standardsæt af betingelser for eksperimentelle målinger, der muliggør sammenligninger af forskellige datasæt.
Se Massefylde og Standardbetingelser
Starchild skull
Starchild skull er, med menneskelig målestok, et abnormt kranium, fundet i Mexico.
Se Massefylde og Starchild skull
Støkiometri
Støkiometri eller mængdeberegning er beregningen af kvantitative sammenhænge mellem reaktanter og produkter i kemiske reaktioner.
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Stjerner fra fødsel til genfødsel
Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.
Se Massefylde og Stjerner fra fødsel til genfødsel
Superkritisk kuldioxid
Superkritisk kuldioxid eller superkritisk CO2 er et flydende stadie af kuldioxid, hvor der er ved eller over sin kritiske temperatur og kritiske tryk.
Se Massefylde og Superkritisk kuldioxid
Suspension (kemi)
En suspension af mel (fast stof) i vand (væske). En suspension eller opslæmning er en blanding af et fast stof og en væske, hvor det faste stof ikke er opløseligt i væsken.
Se Massefylde og Suspension (kemi)
Suttung (måne)
Suttung er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars ogBrett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1981 S 12.
Se Massefylde og Suttung (måne)
Svovldioxid
Svovldioxid (SO2) opstår overvejende ved afbrænding af fyringsolie, kul, dieselolie og industriprocesser, der indeholder svovl.
Svovlkulstof
Svovlkulstof eller carbondisulfid (kemisk formel: CS2) er en giftig og brandfarlig væske, der bruges som opløsningsmiddel.
Tarvos (måne)
Tarvos er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af et hold astronomer under ledelse af John J. Kavelaars, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 4.
Se Massefylde og Tarvos (måne)
Tøris
Fordampende tøris i vand. atmosfæres tryk). Tøris er kuldioxid i fast form, og fremstilles ved ekspandering af den flydende CO2.
Telesto (måne)
Telesto er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 8. april 1980, af astronomerne Smith, Reitsema, Larson og Fountain, som fandt Telesto ved observationer fra jordbaserede observatorier.
Se Massefylde og Telesto (måne)
Terpentin
Terpentin betegner to forskellige væsker, der fremstilles enten af træ eller af fossile kulbrinter.
Tethys (måne)
Tethys er planeten Saturns femtestørste måne.
Se Massefylde og Tethys (måne)
Tetraetylbly
Kemisk struktur af tetraetylbly Tetraetylbly (eng: tetra-ethyl lead, fork. TEL) er en gennemsigtig væske med en neutral lugt.
Tetraklorkulstof
Model af tetraklorkulstof-molekyle Tetraklorkulstof,Forældet stavning ifølge Kemisk Ordbog, tetraklor (Retskrivningsordbogen), tetrachlormethan, carbontetrachlorid (Kemisk Ordbog) eller tetra (trivialnavn) er en kemisk forbindelse mellem klor og kulstof: Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en klar, farveløs og i øvrigt giftig væske med en sød lugt som kan mærkes allerede ved lave koncentrationer.
Se Massefylde og Tetraklorkulstof
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Massefylde og Titan (grundstof)
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Transiting Exoplanet Survey Satellite
TESS inden opsendelsen Transiting Exoplanet Survey Satellite (TESS) er et rumobservatorium, der indgår i NASA's Explorers program, der leder efter exoplaneter ved hjælp af transitmetoden i et område, der er 400 gange større end det område, der blev dækket af Kepler-rumteleskopet.
Se Massefylde og Transiting Exoplanet Survey Satellite
Træ (materiale)
Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.
Se Massefylde og Træ (materiale)
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Massefylde og Træ (organisme)
Trinitytesten
Trinity 0,025 sekund efter detonationen. Trinitytesten var verdens første test af et kernevåben.
Se Massefylde og Trinitytesten
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Trym (måne)
Trym eller Thrymr er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 12.
Tungmetal
Grundstoffet Osmium er et tungmetal, og det har en massefylde som er næsten dobbelt så høj som blys. Et tungmetal er generelt defineret som et metal, der har høj massefylde, atomvægt eller atomnummer.
Tværfløjte
En tværfløjte er et europæisk musikinstrument i træblæserfamilien, fordi den oprindeligt blev fremstillet af træ.
Type/ting-distinktionen
Type/ting-distinktionen er den ontologiske dikotomien mellem universalia («typer») og partikularia («ting»).
Se Massefylde og Type/ting-distinktionen
Uran-235
Uran-235 (235U) er en naturligt forekommende uran-isotop.
Uran-238
Uran-238 (238U) er den mest almindelige af de naturligt forekommende uranisotoper.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vandglas
2SiO4 | Molmasse.
Varmeveksler
Bagsidepladen og bagpladen indeni køleskabet og fryseren er begge varmevekslere. Den indre varmeveksler suger varme ud af køleskabet, og den ydre varmeveksler afleverer varme til den omgivende luft. spiralformet modstrømsvarmeveksler.('''1 højre''') Varmt medium ledes ind.('''1 venstre''') Det kølede tidligere varme medium ledes ud.('''2 venstre''') Koldt medium ledes ind.('''2 højre''') Det varmede tidligere kolde medium ledes ud.
Venus Express
Venus i ultraviolet lys, ''Pioneer-Venus 1'' i 1979 Venus Express er den første europæiske venussonde.
Se Massefylde og Venus Express
Verdensbillede
Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.
Se Massefylde og Verdensbillede
Verdensdel
Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.
Vinge
Svæveflyvende måge. KC-10 Extender fra Travis Air Force Base, Californien, fylder brændstof på et deltavinget F-22 Raptor-fly. Vingers formål er at få et dyr eller et luftfartøj, som har en middelmassefylde, der er større end luft, til at flyve eller svæveflyve ved at tilvejebringe den fornødne opdrift.
Xylometer
Xylometer er græsk for et apparat til bestemmelse af træs vægtfylde eller rumfang.
Ymer (måne)
Ymer er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 7. august 2000 af Brett J. Gladman og John J. Kavelaars, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 1.
Zirkon
2×2 cm zirkon fra Brasilien Zirkon eller zircon er et meget hårdt silikatmineral (ZrSiO4) (hårdhed 7½) og har en massefylde på 4,6 til 4,7.
(3122) Florence
(3122) Florence er en nærjords-asteroide af typen Amor.
Se Massefylde og (3122) Florence
(433) Eros
(433) Eros med navngivne kratere Amor-asteroiden (433) Eros er navngivet efter den græske kærlighedsgud Eros.
100LL
100LL er det mest almindelige flybrændstof til stempelmotorer, som typisk bruges til små fly.
Også kendt som Densitet, Masefylde, Massedensitet, Massetæthed, Vægtfylde.
, Dione (måne), Eddikesyreanhydrid, Ekstraktion, Elektrolyt, Enceladus (måne), Epimetheus (måne), Erinome (måne), Erriapo (måne), Ethan, Exoplanet, Farmakopé, Fase (stof), Fedtsten, Fladtrykthed, Flyvemaskine, Forbundne kar, Formaldehyd, Friedrich Kohlrausch (fysiker), Fyringsolie, Galileiske måner, Ganymedes (måne), Gauss' tyngdelov, Gelato, Geologi, Germanium, Giorgio Parisi, Glas, Gletsjer, Gliese 876 d, Goma, Grafit, Granit, Gravitationel bindingsenergi, Grønlandspumpen, Gyromitrin, H.C. Ørsted, Hafgufa, Hafnium, Harpalyke (måne), Højovn, Helium, Henry Cavendish, Himalia (måne), Hvid dværg, Hydraulisk konduktivitet, Hydrostatisk ligevægt, Hyperion (måne), Ijiraq (måne), Indiumtinoxid, Iokaste (måne), Iridium, Isbjerg, Iskappe, Isonoe (måne), Janus (måne), Jorden, Jordens historie, Kaliumiodid, Kaliumnitrat, Kaliumpermanganat, Kalyke (måne), Kappe (geologi), Kepler-186f, Kepler-452b, Kivusøen, Klippeplanet, Kloroform, Kold fusion, Kompressibilitet, Kontinentalplade, Kontinuitetsligningen, Kovalent binding, Kritisk masse, Krypton, Kvarkstjerne, Kvælstof, Kviksand, Laomedeia, Lavalampe, Leda (måne), Ligevægtprincip, Lipoprotein, Lithium, Liv, Luft, Luftmodstand, Luftspejling, Magnesium, Magnesiumoxid, Mars' måner, Masse, Masse (fysik), Materielt afledte, Matlockit, Måleenhed, Månehav, Månens atmosfære, Månens geologi, Mønsted Kalkgruber, Megaclite (måne), Melon (hval), Metylenklorid, Metylklorid, Mimas (måne), Mineral, Molersten, Mostvægt, Mundilfare (måne), Narvi (måne), Neptunium, Neso, Neutronstjerne, Nikkel, Nordatlantiske strøm, Nordisk guld, Nysølv, Oceanbundsplade, Olie, Opdrift (dynamisk), Opdrift (statisk), Osmium, Paaliaq (måne), Pandora (måne), Passat, Passivt design, Pelagiske zone, Pentrit, Perm (geologi), Phosphorundersyrling, Planetarisk tåge, Plimsoll-mærke, Plutonium, Polyethylen, Polyoximethylen, Polystyren (ekspanderet), Praxidike (måne), Preon-stjerne, Proctorværdi, Prometheus (måne), Propan, Proteus (måne), Protisk opløsningsmiddel, Psychrolutes marcidus, Pyroxen, Radon, Rav, Røntgenium, Refraktometer, Rensningsanlæg, Rhea (måne), Rhenium, Rho, Rho (bogstav), Rombeporfyr, Rosita (træ), Rotamer, Rotationsmekanik, Rubin, Salpetersyre, Saltlage, Sandwichkonstruktion, Sao (måne), Sølvnitrat, Sølvsmed, Søpølser, Scoria, Sepiolit, Siarnaq (måne), Skade (måne), Skilletragt, Smør, Solen, Solens kerne, Solsystemet, Specific Absorption Rate, Spredning (fysik), Springlag, Standardbetingelser, Starchild skull, Støkiometri, Stjerne, Stjerner fra fødsel til genfødsel, Superkritisk kuldioxid, Suspension (kemi), Suttung (måne), Svovldioxid, Svovlkulstof, Tarvos (måne), Tøris, Telesto (måne), Terpentin, Tethys (måne), Tetraetylbly, Tetraklorkulstof, Thallium, Titan (grundstof), Titan (måne), Transiting Exoplanet Survey Satellite, Træ (materiale), Træ (organisme), Trinitytesten, Tryk (fysik), Trym (måne), Tungmetal, Tværfløjte, Type/ting-distinktionen, Uran-235, Uran-238, Vand, Vandglas, Varmeveksler, Venus Express, Verdensbillede, Verdensdel, Vinge, Xylometer, Ymer (måne), Zirkon, (3122) Florence, (433) Eros, 100LL.