Indholdsfortegnelse
32 relationer: Ampère-Maxwells lov, Elektrisk flux, Elektrisk strøm, Elektromagnetisk stråling, Elektromagnetisme, Elektrostatik, Faradays induktionslov, Felt (fysik), Foton, Fysik, Gauss (enhed), Gauss' lov, Gauss' lov om magnetisme, Gravitomagnetisme, Henri Poincaré, James Clerk Maxwell, Klassisk elektrodynamik, Kvantemekanikkens historie, Lorentzkraft, Lov (naturvidenskab), Lys, Magnetfelt, Magnetisme, Magnetosfære, Mie-spredning, Navier-Stokes' ligning, Oliver Heaviside, Permittivitet, Plasmon, René Blondlot, Torsionsfelt, Vakuumpermittiviteten.
Ampère-Maxwells lov
Ampère-Maxwells lov er en af de grundlæggende ligninger i klassisk elektromagnetisme.
Se Maxwells ligninger og Ampère-Maxwells lov
Elektrisk flux
Elektrisk flux betegner i elektromagnetismen den rate, hvormed et elektrisk felt gennemstrømmer en 2-dimensionel overflade.
Se Maxwells ligninger og Elektrisk flux
Elektrisk strøm
Elektrisk strøm er pr.
Se Maxwells ligninger og Elektrisk strøm
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Se Maxwells ligninger og Elektromagnetisk stråling
Elektromagnetisme
Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.
Se Maxwells ligninger og Elektromagnetisme
Elektrostatik
Elektrostatik er en gren af elektromagnetismen, der udelukkende beskæftiger sig med statiske elektriske felter, dvs.
Se Maxwells ligninger og Elektrostatik
Faradays induktionslov
Faradays induktionslov (eller kortere Faradays lov) er inden for den klassiske elektromagnetisme en lov, som beskriver induktion.
Se Maxwells ligninger og Faradays induktionslov
Felt (fysik)
Et felt er en fysisk størrelse tilknyttet et hvert sæt rumlige koordinater og eventuelt tiden.
Se Maxwells ligninger og Felt (fysik)
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Se Maxwells ligninger og Foton
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Se Maxwells ligninger og Fysik
Gauss (enhed)
Gauss, forkortet med bare G er en enhed for magnetisk feltstyrke, navngivet efter den tyske matematiker og fysiker Carl Friedrich Gauss.
Se Maxwells ligninger og Gauss (enhed)
Gauss' lov
Gauss' lov udtrykker sammenhængen mellem elektrisk ladning og det elektriske felter, og den er en af Maxwells ligninger.
Se Maxwells ligninger og Gauss' lov
Gauss' lov om magnetisme
Gauss' lov om magnetisme er en lov i elektromagnetismen, der lægger begrænsninger på magnetfelters form.
Se Maxwells ligninger og Gauss' lov om magnetisme
Gravitomagnetisme
Gravitomagnetisme, gravitoelektromagnetisme eller "GEM", refererer til en mængde formelle analogier mellem Maxwells ligninger og en approksimeret reformulering af Einsteins ligninger for almen relativitetsteori, som er mulig under visse betingelser.
Se Maxwells ligninger og Gravitomagnetisme
Henri Poincaré
Jules Henri Poincaré (IPA) (født 29. april 1854 i Nancy, død 17. juli 1912 i Paris), var en af Frankrigs største matematikere og fysikere og tillige en videnskabsfilosof.
Se Maxwells ligninger og Henri Poincaré
James Clerk Maxwell
James Clerk Maxwell (født 13. juni 1831, død 5. november 1879) var en skotsk matematiker og teoretisk fysiker.
Se Maxwells ligninger og James Clerk Maxwell
Klassisk elektrodynamik
Klassisk elektrodynamik eller klassisk elektromagnetisme er den klassiske teori, der beskriver, hvordan elektriske ladninger i bevægelse påvirker hinanden.
Se Maxwells ligninger og Klassisk elektrodynamik
Kvantemekanikkens historie
10 centrale personer i udviklingen af kvantemekanikken. Fra venstre mod højre: Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr, Louis de Broglie, Max Born, Paul Dirac, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, Erwin Schrödinger, Richard Feynman. Dette er en delvis historisk beskrivelse af kvantefysikkens eller kvantemekanikkens opdagelse og udvikling.
Se Maxwells ligninger og Kvantemekanikkens historie
Lorentzkraft
Lorentzkraft. Lorentzkraften er i fysikken den kraft, som påvirker en elektrisk ladet partikel i et elektromagnetisk felt.
Se Maxwells ligninger og Lorentzkraft
Lov (naturvidenskab)
En regel eller et princip, som beskriver et mønster i naturen, er en naturvidenskabelig lov.
Se Maxwells ligninger og Lov (naturvidenskab)
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Se Maxwells ligninger og Magnetfelt
Magnetisme
Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.
Se Maxwells ligninger og Magnetisme
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Se Maxwells ligninger og Magnetosfære
Mie-spredning
Mie-teorien, Lorenz-Mie-teorien eller Lorenz-Mie-Debye-teorien, opkaldt efter den danske fysiker Ludvig Lorenz, den tyske fysiker Gustav Mie og den hollandske fysiker Peter Debye, beskriver lysspredningen fra en sfærisk partikel i en plan bølge.
Se Maxwells ligninger og Mie-spredning
Navier-Stokes' ligning
Navier-Stokes' ligning, opkaldt efter Claude-Louis Navier og George Gabriel Stokes, beskriver bevægelsen af fluider (som væsker og gasser).
Se Maxwells ligninger og Navier-Stokes' ligning
Oliver Heaviside
Oliver Heaviside (født 18. maj 1850 i Camden Town, London, død 3. februar 1925 i Torquay, England) var en engelsk elektrotekniker, der i 1902 fremsatte en begrundet formodning om tilstedeværelsen af ét eller flere lag af elektrisk ladede partikler i den øvre atmosfære, som ville muliggøre radiokommunikation over store afstande.
Se Maxwells ligninger og Oliver Heaviside
Permittivitet
Permittivitet \varepsilon (af lat.: permittere.
Se Maxwells ligninger og Permittivitet
Plasmon
Indenfor fysik er en plasmon en kvantum af plasmaoscillation.
Se Maxwells ligninger og Plasmon
René Blondlot
Prosper-René Blondlot (født 3. juli 1849, død 24. november 1930) var en fransk fysiker som er bedst kendt for hans fejlagtige opdagelse af N-stråler, som senere viste sig at være en illusion.
Se Maxwells ligninger og René Blondlot
Torsionsfelt
Et torsionsfelt er et postuleret fysisk felt, hvori partiklers kvantemekaniske spin kan anvendes til at skabe en transmission af information uden masse og energi gennem vakuum hurtigere end lysets hastighed.
Se Maxwells ligninger og Torsionsfelt
Vakuumpermittiviteten
Vakuumpermittiviteten \varepsilon_0 er en fysisk konstant indenfor elektrostatikken, og beskriver den absolutte dielektriske permittivitet i vakuum.
Se Maxwells ligninger og Vakuumpermittiviteten
Også kendt som Maxwell-ligningerne, Maxwells formel, Maxwells love.