Indholdsfortegnelse
9 relationer: Astronomisk passage, Måneformørkelse, Månepassage, Solen, Solformørkelse, Venuspassage, 2003, 2016, 2019.
Astronomisk passage
Jupiter, som det kunne have set ud d. 3. Januar 1818 Cassini Cassini Månen passerer Solen. Set fra rumobservatoriet STEREO B. På grund af afstanden synes Månen mindre end set fra Jorden Den astronomiske begivenhed, hvor to himmellegemer passerer hinanden set fra et bestemt punkt, kaldes en astronomisk passage.
Se Merkurpassage og Astronomisk passage
Måneformørkelse
sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af solen i penumbra. Måneformørkelse En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''. En måneformørkelse er et fænomen der opstår når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside.
Se Merkurpassage og Måneformørkelse
Månepassage
En månepassage er det fænomen, hvor en måne passerer ind "foran" Solen, en planet eller en anden måne set fra Jorden eller fra rummet.
Se Merkurpassage og Månepassage
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solformørkelse
En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.
Se Merkurpassage og Solformørkelse
Venuspassage
Venuspassagen i 2012 Venuspassagen i 2004 Filmklip af Venuspassagen i 2004 Venuspassage er et spektakulært astronomisk fænomen, som observeret samtidig fra forskellige positioner historisk har været brugt til bestemmelse af afstande i verdensrummet.
Se Merkurpassage og Venuspassage
2003
2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag.
2016
2016 (MMXVI) er det 504.
2019
2019 (MMXIX) begyndte på en tirsdag.