Indholdsfortegnelse
8 relationer: Aristoteles, Aristoteles' fysik, Enteleki, Gorgias (dialog), Kontradiktionsprincippet, Meta, Metafysik, Universalieproblemet.
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Se Metafysik (Aristoteles) og Aristoteles
Aristoteles' fysik
aske (jord) og vand fra kævlen ligger tilbage. Aristoteles' fysik er den naturfilosofi, som den antikke græker Aristoteles (384-322 f.Kr.) udviklede i sine værker.
Se Metafysik (Aristoteles) og Aristoteles' fysik
Enteleki
Enteleki (fra græsk ἐντελέχεια "virksomhed", "fuldstændiggørelse") er begreb Aristoteles udviklede i sit værk ''Metafysikken'', der angiver en virkeliggørelse af noget, som tidligere kun var en potentiel mulighed.
Se Metafysik (Aristoteles) og Enteleki
Gorgias (dialog)
306x306px Gorgias (Oldgræsk Γοργίας Gorgías) er en dialog skrevet af filosoffen Platon.
Se Metafysik (Aristoteles) og Gorgias (dialog)
Kontradiktionsprincippet
Kontradiktionsprincippet eller modsigelsens grundsætning er et logisk princip, som påpeger, at noget ikke kan være både én ting og dets modsætning på samme tid.
Se Metafysik (Aristoteles) og Kontradiktionsprincippet
Meta
Meta (af græsk μέτα, meta 'efter') Ordet betyder normalt 'udover', i betydningen 'niveauet over'.
Se Metafysik (Aristoteles) og Meta
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Se Metafysik (Aristoteles) og Metafysik
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.