Indholdsfortegnelse
45 relationer: American Museum of Natural History, Antropocæn, Antropocentrisme, Apollo-asteroide, Asteroide, Asteroidebælte, Aten-asteroide, Ørkenglas, Barringerkrateret, Breccie, Danienkalk, Det Store Bombardement, Dinosaurus, Energi, Fiskeler, Galileo (rumsonde), GeoCenter Møns Klint, Gyldent søm, Jordens fremtid, Joule, Komet, Leoniderne, Masseuddøen, Månekrater, Månen, Møn, Meteor, Meteorit, Meteoritnedslag, Meteoroid, Naturkatastrofe, Nærjordsasteroide, Nedslagskrater, Oceanus Procellarum, Sø, Shoemaker-Levy 9, StarKid, Stevns Klint, Theia (planet), Tidslinje for livets evolutionshistorie, Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker, TNT-ækvivalent, Torino-skalaen, Udryddelse, (4) Vesta.
American Museum of Natural History
Indgangen til museet. American Museum of Natural History er et verdensberømt naturhistorisk museum, der er beliggende på Manhattan i New York City, USA.
Se Meteoritnedslag og American Museum of Natural History
Antropocæn
Antropocæn er foreslået som den epoke, vi lever i i dag.
Se Meteoritnedslag og Antropocæn
Antropocentrisme
Antropocentrisme, af græsk: ἄνθρωπος (ánthrōpos) menneske og κέντρον (kéntron), centrum, formidler - nærmest som en selvfølgelighed - den opfattelse, at mennesket er den centrale faktor på Jorden.
Se Meteoritnedslag og Antropocentrisme
Apollo-asteroide
En Apollo-asteroide er en småplanet, hvor banens halve storakse er større end 1,000 AE og perihelium-afstanden er mindre end 1,017 AE.
Se Meteoritnedslag og Apollo-asteroide
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Se Meteoritnedslag og Asteroide
Asteroidebælte
Asteroidebæltet, hvor hovedbæltet mellem Mars og Jupiter er vist med hvidt, gruppen ''Hildas'' der nærmer sig Jupiters bane (orange) samt ''Trojans'' og ''Greeks'', der strækker sig ud over Jupiters bane (grønne) Det såkaldte asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og består af småplaneter (asteroider) og store klippestykker (meteoroider), som kredser rundt om Solen på linje med de øvrige himmellegemer.
Se Meteoritnedslag og Asteroidebælte
Aten-asteroide
En Aten-asteroide er en småplanet, hvor banens halve storakse er mindre end 1.000 au og aphelium-afstanden er større end 0,983 au.
Se Meteoritnedslag og Aten-asteroide
Ørkenglas
Darwin-glas. Ørkenglas, eng.
Se Meteoritnedslag og Ørkenglas
Barringerkrateret
Barringer-krateret, kendt i USA som "Meteor Crater" Barringer-krateret, der også kaldes Meteor Crater er et typisk mindre nedslagskrater i Arizona, USA, der har en diameter på 1.200 meter og en dybde på 170 meter.
Se Meteoritnedslag og Barringerkrateret
Breccie
En breccie er en bjergart, der består af knust eller forvitret klippemateriale, der senere er kittet eller cementeret sammen af et andet, finkornet materiale.
Danienkalk
Øverst ses et geologisk kort som viser udbredelsen af danienkalken, samt det underliggende Skrivekridt og de overliggende palæocæne lag. De sorte streger markerer forkastninger. Nederst ses et længdesnit, markeret med rød streg på kortet, hvor danienkalken er inddelt i tre forskellige typer.
Se Meteoritnedslag og Danienkalk
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Se Meteoritnedslag og Det Store Bombardement
Dinosaurus
En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.
Se Meteoritnedslag og Dinosaurus
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Fiskeler
Det gyldne søm, fiskeleret på K/Pg-grænsen markeret med en rød pil på Stevns Klint Fiskeler er et få centimeter tykt, mørkt lerlag, som blev navngivet i 1849 af geologen Georg Forchhammer, og som nu er blevet verdensberømt og årsag til at Stevns Klint er optaget på UNESCO's verdensarvsliste i 2014.
Se Meteoritnedslag og Fiskeler
Galileo (rumsonde)
STS-34-missionen Galileo var en ubemandet rumsonde, lavet af NASA, der studerede Jupiter og dens måner.
Se Meteoritnedslag og Galileo (rumsonde)
GeoCenter Møns Klint
GeoCenter Møns Klint er et museum, der beskæftiger sig med Danmarks geologi og natur.
Se Meteoritnedslag og GeoCenter Møns Klint
Gyldent søm
Det gyldne søm, fiskeleret på K/Pg-grænsen markeret med en rød pil på Stevns Klint i Danmark Et gyldent søm (golden spike; faglig forkortelse: GSSP, der står for Global Boundary Stratotype Sections and Points) er en geologisk markør for begyndelsen af en geologisk tidsalder.
Se Meteoritnedslag og Gyldent søm
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Meteoritnedslag og Jordens fremtid
Joule
Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Leoniderne
Leoniderne i 1833 var ekstra stærke. Denne illustration er inspireret af hvordan det så ud i Nordamerika mellem 12. og 13. november. (E. Weiß: "Billedeatlas af stjernerne", 1888) Leoniderne er en meteorsværm som hvert år i november træffer Jorden.
Se Meteoritnedslag og Leoniderne
Masseuddøen
Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv.
Se Meteoritnedslag og Masseuddøen
Månekrater
Mendeleev kan ses til venstre. Foto taget af besætningen på Apollo 16 (23. april 1972). Foto af månekratere taget af austronauterne på Apollo 10 i maj 1969. Et månekrater er en dannelse på overfladen af Månen, som langt overvejende er dannet ved nedslag af objekter.
Se Meteoritnedslag og Månekrater
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Møn
Møn er en ø ud for Sydsjællands østkyst.
Meteor
der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.
Meteorit
''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.
Se Meteoritnedslag og Meteorit
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Se Meteoritnedslag og Meteoritnedslag
Meteoroid
En meteoroid (også kaldet meteoroide) er et lille stenobjekt i kredsløb om Solen.
Se Meteoritnedslag og Meteoroid
Naturkatastrofe
Katrina, som brød ud i august 2005 i USA og ramte blandt andet New Orleans med dens vigtige olieindustri. I USA forekommer mange orkaner, og de navngives i alfabetisk rækkefølge. En naturkatastrofe er en katastrofe, som forårsages af noget naturligt og ikke af mennesker.
Se Meteoritnedslag og Naturkatastrofe
Nærjordsasteroide
Antal kendte nærjordsasteroider efter årstal. Antal nærjordsasteroider efter størrelse. En nærjordsasteroide er en småplanet, der bevæger sig i en bane der, enten bringer den tæt på Jorden, eller ligefrem medfører at den krydser Jordens bane.
Se Meteoritnedslag og Nærjordsasteroide
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Se Meteoritnedslag og Nedslagskrater
Oceanus Procellarum
Oceanus Procellarum ("Stormenes Ocean") er et mareområde på den vestlige kant af Månens forside.
Se Meteoritnedslag og Oceanus Procellarum
Sø
Furesøen. thumb En sø består af et stort rumfang ferskvand.
Shoemaker-Levy 9
Udsnit af de 21 brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 taget d. 17. maj 1994 Nedslagsmærker på den sydlige halvkugle af Jupiter efter nedslagene Den første paddehattesky viser sig over Jupiters horisont Iohttp://www.physics.unlv.edu/~jeffery/astro/comet/comet.html Shoemaker-Levy 9 images University of Nevada Shoemaker-Levy 9 er navnet på en komet opdaget i 1993 af Eugene Shoemaker sammen med sin kone Carolyn Shoemaker og David Levy.
Se Meteoritnedslag og Shoemaker-Levy 9
StarKid
StarKid Productions (også kendt som Team StarKid) er en amerikansk teatergruppe, der er specialiseret i musical-komedier.
Stevns Klint
Stevns Klint set fra trappen ved Højerup Gamle Kirke. Det gyldne søm, fiskeleret på K/Pg-grænsen markeret med en rød pil på Stevns Klint Højerup gamle kirke, hvor der tidligere har været udsavet bygningssten Stevns Klint er en 17 km lang og op til 41m høj klint, der afgrænser Stevns mod øst.
Se Meteoritnedslag og Stevns Klint
Theia (planet)
Animation af Theia, som dannes i Jordens Lagrange-punkt L4 og derpå bevæger sig mod sammenstødet. Animationen vises med et års mellemrum, så Jorden synes ubevægelig. Theia eller stavet Thea er navnet på en hypotetisk planet, der, ifølge en teori om Månens dannelse, kolliderede med Jorden for 4,51 milliarder år siden i et gigantisk sammenstød.
Se Meteoritnedslag og Theia (planet)
Tidslinje for livets evolutionshistorie
Visuel præsentation af livets historie på Jorden Tidslinjen for livets evolutionshistorie skitserer de væsentligste begivenheder i udviklingen af liv på Jorden.
Se Meteoritnedslag og Tidslinje for livets evolutionshistorie
Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker
978-0816511006. Tidslinie for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker.
Se Meteoritnedslag og Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker
TNT-ækvivalent
TNT-ækvivalent er en enhed, der bruges til at kvantificere energiindholdet i eksplosioner.
Se Meteoritnedslag og TNT-ækvivalent
Torino-skalaen
Torino-skalaen er en skala, som bruges til kategorisering af nærjords-objekter (som fx asteroider eller kometer), efter kollisionsfaren.
Se Meteoritnedslag og Torino-skalaen
Udryddelse
Fossiler af uddøde ammoniter fra Fur Museum Uddød Smilodon, en sabeltiger De fem perioder med masseuddøen og biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum Procentdelen af slægter, der er uddøde på et bestemt tidspunkt Sprogforskere og biologer bruger udtrykket uddød.
Se Meteoritnedslag og Udryddelse
(4) Vesta
Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.
Se Meteoritnedslag og (4) Vesta
Også kendt som Asteroidenedslag, Meteoritfald, Meteornedslag.