Indholdsfortegnelse
17 relationer: Boleslav 1. af Polen, Danmarks dronninger, Drusjina, Gunhild af Polen, Harald 2., Harald Harefod, Hardeknud, Knud den Store, Kongeriget Polens krone, Kraków, Masovien, Přemysliderne, Piast-slægten, Polens regenter, Sigrid Storråde, Svend Knutsson, 935.
Boleslav 1. af Polen
Boleslav 1.
Se Mieszko 1. af Polen og Boleslav 1. af Polen
Danmarks dronninger
Sankt Knuds Kirke i Odense. Dette er en liste over Danmarks dronninger fra 800-tallet og frem til vor tid.
Se Mieszko 1. af Polen og Danmarks dronninger
Drusjina
Rurik-dynastiet med sin drusjina efter en jagt, maleri af Viktor Vasnetsov. Drusjina (russisk: дружи́на, drużyna) var i middelalderens Rusland og i det tidlige Polen en fyrstes (knjaz') følge.
Se Mieszko 1. af Polen og Drusjina
Gunhild af Polen
Gunhild født Świętosława (døde efter 1014) var en dansk dronning, der efter ca.
Se Mieszko 1. af Polen og Gunhild af Polen
Harald 2.
Danmark. Harald 2. eller Harald Svendsen (alternativt Harald Svenssøn, Harald Svensen, Harald Svendssøn eller Harald 4.;Bent Østergaard:; ''Historie/Jyske Samlinger, Bind 1994'', 1994. (s. 248) død senest 1018) var konge af Danmark fra 1014 til ca.
Se Mieszko 1. af Polen og Harald 2.
Harald Harefod
Harald Harefod (født ca. 1015, død 17. marts 1040 i Oxford i England) var konge af England fra 1037 til sin død.
Se Mieszko 1. af Polen og Harald Harefod
Hardeknud
Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.
Se Mieszko 1. af Polen og Hardeknud
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet.
Se Mieszko 1. af Polen og Knud den Store
Kongeriget Polens krone
Kongeriget Polens krone (1385–1795) (Korona Królestwa Polskiego; Latin: Corona Regni Poloniae), også kendt som Den polske krone, er den fælles betegnelse for senmiddelalderens historiske konge af Polens territoriale besiddelser, herunder det egentlige kongerige Polen.
Se Mieszko 1. af Polen og Kongeriget Polens krone
Kraków
Udsigt over Kraków fra Wawel. Kraków er en storby i den sydlige del af Polen.
Se Mieszko 1. af Polen og Kraków
Masovien
Fyrstendømmet Masoviens våbenskjold Masoviens beliggenhed i Europa i 1300-tallet Masovien, Mazovia eller Masovia (Mazowsze, Mazovija) var et fyrstendømme og en geografisk og historisk region i det østlige Polen ved Wisła.
Se Mieszko 1. af Polen og Masovien
Přemysliderne
Přemyslidernes våbenskjold Přemysliderne (Přemyslovci eller Dynastie Přemyslovců, Przemyślidzi eller Dynastia Przemyślidów) var et tjekkisk kongeligt dynasti, som regerede i Bøhmen (fra det 9. århundrede og frem til 1306) og Polen (1300-1306).
Se Mieszko 1. af Polen og Přemysliderne
Piast-slægten
Piast-slægten (Piastowie; Dynastia Piastów) var det første herskende dynasti i Kongeriget Polen.
Se Mieszko 1. af Polen og Piast-slægten
Polens regenter
Kongeriget Polen Polen regenter De bedst kendte dynastier i Polen er Piasterne (c.962–1370) og Jagellonerne (1386–1572): Mellemliggende og senere regenter var ofte fra nabolande, hvor de samtidig var regenter, eller de var prinser hentet fra fremmede dynastier.
Se Mieszko 1. af Polen og Polens regenter
Sigrid Storråde
Sigrid Storråde (islandsk: Sigríðr stórráða) var en nordisk dronning, hvis historie, der hersker stor usikkerhed om.
Se Mieszko 1. af Polen og Sigrid Storråde
Svend Knutsson
Svend Knutsson eller norsk Svein Alfivason (ca. 1016 – 1035) regerede Norge fra ca.
Se Mieszko 1. af Polen og Svend Knutsson
935
---- Se også 935 (tal).