Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Molmasse

Indeks Molmasse

Molar masse eller molmasse, i gamle dage også kaldt molvægt, har størrelsessymbolet M og er en fysisk-kemisk egenskab ved et stof, der udtrykker massen pr.

Indholdsfortegnelse

  1. 68 relationer: Acenaphthen, Acenaphthylen, Acetoeddikesyre, Acetone, Ammoniumklorid, Ammoniumnitrat, Anilin, Arsin, Atommasseenhed, Avogadros lov, Ædelgas, Ækvivalentvægt, Barometrisk højdeformel, Benzen, Borsyre, Cellevæg, Chandrasekhar-grænsen, Dinitrogenpentoxid, Dinitrogentrioxid, Dispersitet, Eddikesyreanhydrid, Elementaranalyse, Epibatidin, Etorfin, Formaldehyd, Formelenhed, Ftalater, Fusidinsyre, Gyromitrin, Hæmoglobin, Hydrogenbinding, IGF-1, Kaliumiodid, Kaliumnitrat, Kaliumpermanganat, Kloroform, Koffein, Kulsyreanhydrase, Kvælstofdioxid, Kviksølv, Lignin, Luft, Magnesiumoxid, Manhattan Project, Mary Rose, Metylenklorid, Metylklorid, Mol (enhed), Monomer, Nonan, ... Expand indeks (18 mere) »

Acenaphthen

Acenaphthen er en aromatisk forbindelse.

Se Molmasse og Acenaphthen

Acenaphthylen

Acenaphthylen er en polycyklisk aromatisk kulbrinteforbindelse.

Se Molmasse og Acenaphthylen

Acetoeddikesyre

Acetoeddikesyre, Aceteddikesyre, 3-oxobutansyre, 3-oxosmørsyre eller beta-smørsyre er et organisk stof, der både er en keton og en organisk syre.

Se Molmasse og Acetoeddikesyre

Acetone

Acetone er den simplest mulige keton og bruges bl.a. som et opløsningsmiddel for lakker og harpikser.

Se Molmasse og Acetone

Ammoniumklorid

Ammoniumklorid Ammoniumklorid, samt ammoniumchlorid og salmiak (der er de tilladte navne ifølge Kemisk Ordbog).

Se Molmasse og Ammoniumklorid

Ammoniumnitrat

Ammoniumnitrat Ammoniumnitrat har den kemiske formel NH4NO3 Det er et nitratsalt, og bruges meget inden for industriel sprængning (i form af ANFO) og tilsætning i landbruget i form af kunstgødning.

Se Molmasse og Ammoniumnitrat

Anilin

Anilin (eller phenylamin eller aminobenzen) med molekylformlen C6H5NH2 er en organisk forbindelse som er en primær aromatisk amin, der består af en benzenring og en aminogruppe.

Se Molmasse og Anilin

Arsin

Arsin er en stærkt giftig kemisk forbindelse af arsen og brint, som ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk optræder som en farveløs gas.

Se Molmasse og Arsin

Atommasseenhed

Atommasseenheden bruges til at angive massen af partikler af atomar størrelse.

Se Molmasse og Atommasseenhed

Avogadros lov

Avogadros lov er en eksperimentel gaslov, postuleret af Amedeo Avogadro, som forbinder volumen af en gas til dens stofmængde.

Se Molmasse og Avogadros lov

Ædelgas

En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.

Se Molmasse og Ædelgas

Ækvivalentvægt

Ækvivalentvægt har flere betydninger.

Se Molmasse og Ækvivalentvægt

Barometrisk højdeformel

Tryk som funktion af højden over havet Den barometriske højdeformel viser lufttrykket som en funktion af højden over havet.

Se Molmasse og Barometrisk højdeformel

Benzen

Den kemiske forbindelse benzen (også benzol, C6H6) er en farveløs, brændbar aromatisk kulbrinte, der beviseligt er kræftfremkaldende.

Se Molmasse og Benzen

Borsyre

Borsyre er en svag, uorganisk syre, og anvendes typisk som antiseptisk middel, insekticid, flammehæmmer, til styring af urans fissionshastighed i reaktorer, samt som udgangsstof ved fremstilling af andre kemiske stoffer.

Se Molmasse og Borsyre

Cellevæg

Planteceller adskilt af cellevægge. En cellevæg er en struktur, der ligger uden på cellemembranen i celler hos bakterier, svampe, alger og planter.

Se Molmasse og Cellevæg

Chandrasekhar-grænsen

Radius som funktion af masse for en hvid dværg modelleret som fermigas. Når radius bliver nul, er Chandrasekhar-grænsen nået. Chandrasekhar-grænsen er et udtryk for den maksimale masse for legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede.

Se Molmasse og Chandrasekhar-grænsen

Dinitrogenpentoxid

Dinitrogenpentoxid (N2O5) er en ustabil forbindelse af kvælstof og ilt – givet tid vil stoffet langsomt dekomponere (molekylerne "falder fra hinanden") til kvælstofdioxid og ilt.

Se Molmasse og Dinitrogenpentoxid

Dinitrogentrioxid

Dinitrogentrioxid (N2O3) er en kemisk forbindelse af kvælstof og oxygen.

Se Molmasse og Dinitrogentrioxid

Dispersitet

Dispersitet (tidligere polydispersitets-indeks) er inden for polymere en størrelse, der beskriver sammensætningen af en opløsning af polymerer af forskellig størrelse.

Se Molmasse og Dispersitet

Eddikesyreanhydrid

--> |- | R-sætninger |,, |- | S-sætninger |,,, |- | Flammepunkt | 54 °C |- | RTECS | AK1925000 |- egenskaber | ''n'', εr, etc.

Se Molmasse og Eddikesyreanhydrid

Elementaranalyse

En elementaranalyse er en metode til kvantitativt at bestemme en kemisk forbindelses indhold af forskellige grundstoffer (og dermed bestemme dets empiriske formel) samt nogle gange også isotopsammensætningen eller blot kan den kvalitative sammensætning bestemmes.

Se Molmasse og Elementaranalyse

Epibatidin

Epibatidin er et kemisk ekstrakt fra skindet af gift- og farvefrøen (Epipedobates tricolor).

Se Molmasse og Epibatidin

Etorfin

Etorfin (Immobilon ell. M99) et en semi-syntetisk opioid, som har en bedøvende virkning som er ca.

Se Molmasse og Etorfin

Formaldehyd

Formaldehyd (IUPAC navn: methanal) er det simpleste medlem af stofgruppen aldehyder.

Se Molmasse og Formaldehyd

Formelenhed

En formelenhed af et stof er lig med den mængde af stoffet, der angives i stoffets formel.

Se Molmasse og Formelenhed

Ftalater

Den generelle struktur af ftalsyre derivatiseret med R og R' Ftalat (også skrevet som: Phthalat) er en betegnelse for farveløse, fedtopløselige og højtkogende væsker, der bruges som blødgørere i pvc-plast-, farve-, lak- og kosmetikprodukter.

Se Molmasse og Ftalater

Fusidinsyre

Fusidinsyre er et antibiotikum udvundet fra svampen Fusidium Coccineum.

Se Molmasse og Fusidinsyre

Gyromitrin

Gyromitrin er en giftig kemisk forbindelse som forekommer i spiselig stenmorkel (Gyromitra esculenta).

Se Molmasse og Gyromitrin

Hæmoglobin

Hæmoglobin (også Hb) er et protein, der findes i de røde blodlegemer hos mennesket og mange dyr.

Se Molmasse og Hæmoglobin

Hydrogenbinding

kovalente bindinger i samme molekyle, og de prikkede streger er hydrogenbindinger mellem H og O i nabomolekyler. En hydrogenbinding er en tiltrækkende kraft imellem molekyler eller dele af molekyler.

Se Molmasse og Hydrogenbinding

IGF-1

IGF-1's rumlige opbygning. Helixstrukturer er angivet i rødt/gult, mens de grå rør er den del af polypeptidet som ikke har nogen veldefineret struktur (tilfældig kæde). IGF-1 (Insulin-like Growth Factor-1) er et peptidhormon, hvis molekylære struktur ligner insulins.

Se Molmasse og IGF-1

Kaliumiodid

Kaliumiodid Model af kaliumiodid-krystal Kaliumiodid (KI) er et kemisk salt som er sammensat af kaliumioner (K+) med positiv elektrisk ladning og iodid (I-) med negativ ladning i forholdet 1 til 1.

Se Molmasse og Kaliumiodid

Kaliumnitrat

Kaliumnitrat er et fast, hvidt salpetersyresalt.

Se Molmasse og Kaliumnitrat

Kaliumpermanganat

Kaliumpermanganat opløses i vand Kaliumpermanganat er en kemisk forbindelse af kalium, mangan og ilt: Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet et granulat af sorte eller mørkviolette rhombeformede krystaller, evt.

Se Molmasse og Kaliumpermanganat

Kloroform

Kloroform eller triklormetan er et upolært opløsningsmiddel med den kemiske formel CHCl3, som har haft stor anvendelse indenfor den kemiske industri og narkose.

Se Molmasse og Kloroform

Koffein

Strukturformel for koffein To- og tre-dimensionale modeller af koffein Koffein (eller coffein) er et organisk stof der findes naturligt i kaffe, te, cola (kolanødder) og, i mindre mængder, i kakao.

Se Molmasse og Koffein

Kulsyreanhydrase

Bånddiagram af humant kulsyreanydrase II, med et zinkatom synligt i midten Kulsyreanhydraserne (også kaldet carboanhydrase eller karbonatdehydratase) danner en familie af enzymer, der katalyserer den hurtige omdannelse af kuldioxid til bikarbonat og protoner, en reaktion der forløber relativt langsomt uden katalysator.

Se Molmasse og Kulsyreanhydrase

Kvælstofdioxid

Kvælstofdioxid (kvælstoftveilte eller nitrogendioxid) er en kemisk forbindelse af kvælstof (nitrogen) og ilt (oxygen).

Se Molmasse og Kvælstofdioxid

Kviksølv

Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.

Se Molmasse og Kviksølv

Lignin

Eksempel på en ligninstruktur Lignin af latin lignum.

Se Molmasse og Lignin

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Se Molmasse og Luft

Magnesiumoxid

Magnesiumoxid Magnesiumoxid er en kemisk forbindelse af magnesium og ilt: Ved atmosfærisk tryk og temperaturer indtil 2800 °C er stoffet et fast, hvidt pulver.

Se Molmasse og Magnesiumoxid

Manhattan Project

Manhattan Project eller Manhattanprojektet var et forsknings- og udviklingsprogram, som under amerikansk ledelse og med deltagelse af Storbritannien og Canada førte til fremstillingen af de første atombomber under 2. verdenskrig.

Se Molmasse og Manhattan Project

Mary Rose

Mary Rose var et orlogsfartøj af typen karak, som indgik i den engelske flåde under Henrik 8. i første halvdel af 1500-tallet.

Se Molmasse og Mary Rose

Metylenklorid

3D-model af Metylenklorid Metylenklorid eller diklormetan (kemikere foretrækker stavemåderne methylenchlorid og dichlormethan), er farveløs, flygtig væske med en stærkt sødlig aroma.

Se Molmasse og Metylenklorid

Metylklorid

Metylklorid Metylklorid (kemikere og i kemi på gymnasieniveau benyttes stavemåden methylchlorid; et synonym er chlormethan) er en farveløs, giftig og brændbar gas med en svagt sødlig lugt.

Se Molmasse og Metylklorid

Mol (enhed)

Et mol (udtale:, o'et udtalt som i stol) er SI-enheden for stofmængde.

Se Molmasse og Mol (enhed)

Monomer

En monomer eller monomér (fra græsk mono "en" og meros "del") er et relativt lille molekyle, der kan bindes kemisk til andre monomerer og dermed danne polymerer.

Se Molmasse og Monomer

Nonan

Nonan-molekylet Nonan er et lineært alkan med den kemiske formel CH3(CH2)7CH3 Nonan har 35 strukturelle isomerer.

Se Molmasse og Nonan

Oganesson

Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.

Se Molmasse og Oganesson

Opløselighedsligevægt

Opløselighedsligevægten er den ligevægt, der indtræder mellem stoffer, der ikke befinder sig i samme fase.

Se Molmasse og Opløselighedsligevægt

Paraquat

Paraquat er et handelsnavn for N,N′-dimethyl-4,4′-bipyridinium diklorid.

Se Molmasse og Paraquat

Persisterende organiske forurenere

Persisterende organiske forurenere, evighedskemikalier eller POP (efter eng. Persistent organic pollutants) er organiske forbindelser der ikke nedbrydes i naturen og ofte ophobes igennem fødekæder til dyr og mennesker, hvor de har potentielt skadelige effekter på miljø, og dyrs og menneskers helbred.

Se Molmasse og Persisterende organiske forurenere

Phosphorundersyrling

Phosphorundersyrling (eller phosphinsyre) er en phosphor-holdig oxosyre med sumformlen H3PO2.

Se Molmasse og Phosphorundersyrling

Polyethylenglycol 400

PEG 400 (polyethylenglycol 400) er en kvalitet af polyethylenglycol med lav molekylvægt.

Se Molmasse og Polyethylenglycol 400

Polymer

Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer eller polymér er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).

Se Molmasse og Polymer

Propan

Propan er en alkan, en mættet, alifatisk kulbrinte (carbonhydrid) med 3 kulstofatomer.

Se Molmasse og Propan

Salpetersyre

Kemisk struktur af salpetersyre Salpetersyre Salpetersyre er en stærk syre; en vandklar, farveløs og stærkt ætsende væske.

Se Molmasse og Salpetersyre

Sølvnitrat

Resultatet af længerevarende kontakt med sølvnitrat Sølvnitrat er en giftig og ætsende kemisk forbindelse af sølv, kvælstof og ilt.

Se Molmasse og Sølvnitrat

Silan

Silan er en kemisk forbindelse med formlen SiH4.

Se Molmasse og Silan

Støkiometri

Støkiometri eller mængdeberegning er beregningen af kvantitative sammenhænge mellem reaktanter og produkter i kemiske reaktioner.

Se Molmasse og Støkiometri

Stofmængde

Inden for fysik og kemi er stofmængde et udtryk for et antal af formelenheder.

Se Molmasse og Stofmængde

Svovlkulstof

Svovlkulstof eller carbondisulfid (kemisk formel: CS2) er en giftig og brandfarlig væske, der bruges som opløsningsmiddel.

Se Molmasse og Svovlkulstof

Tetraklorkulstof

Model af tetraklorkulstof-molekyle Tetraklorkulstof,Forældet stavning ifølge Kemisk Ordbog, tetraklor (Retskrivningsordbogen), tetrachlormethan, carbontetrachlorid (Kemisk Ordbog) eller tetra (trivialnavn) er en kemisk forbindelse mellem klor og kulstof: Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en klar, farveløs og i øvrigt giftig væske med en sød lugt som kan mærkes allerede ved lave koncentrationer.

Se Molmasse og Tetraklorkulstof

Thujon

Thujon er en monoterpen der bl.a. forekommer i planten almindelig thuja (Thuja occidentalis).

Se Molmasse og Thujon

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Molmasse og Vand

2,4-dinitrophenylhydrazin

2,4-dinitrophenylhydrazin (DNPH) er et organisk stof med den kemiske formel C6H3(NO2)2NHNH2.

Se Molmasse og 2,4-dinitrophenylhydrazin

Også kendt som Molar masse, Molarmasse, Molekylvægt, Molvægt.

, Oganesson, Opløselighedsligevægt, Paraquat, Persisterende organiske forurenere, Phosphorundersyrling, Polyethylenglycol 400, Polymer, Propan, Salpetersyre, Sølvnitrat, Silan, Støkiometri, Stofmængde, Svovlkulstof, Tetraklorkulstof, Thujon, Vand, 2,4-dinitrophenylhydrazin.