Indholdsfortegnelse
26 relationer: Aelia Pulcheria, Afrikas historie, Andet koncil i Konstantinopel, Armensk kalender, Balduin 1. af Jerusalem, Balduin 2. af Jerusalem, Bogtabet i senantikken, Den Armenske Apostolske Kirke, Den etiopisk-ortodokse kirke, Det Byzantinske Rige, Hans Poulsen Resen, Heraklios den yngre (østromersk kejser), Jesus, Kaleb af Aksum, Koncilet i Chalkedon, Kristendom, Kristologi, Nestorius, Pave Anastasius 2., Pave Hormisdas, Pave Vigilius, Senantikken, Theodosius 2., Unitarisme, 5. århundrede, 6. økumeniske koncil.
Aelia Pulcheria
Aelia Pulcheria (19. januar 398/399 - 453), var datter af den østromerske kejser Arcadius og fungerede 414-416 som regent for sin bror, kejser Theodosius II, med titel af kejserinde.
Se Monofysitisme og Aelia Pulcheria
Afrikas historie
Afrikanske riger mellem 500 f.Kr. og 1500 e.Kr. Jorubafolket i dagens vestlige Nigeria. Rubens, tidlig 1600-tal. Afrikas historie begynder med kontinentets forhistorie og fremkomsten af de tidligste mennesker, Homo sapiens, i østlige Afrika og fortsætter ind i nutiden med en opsplitning i en mangfoldighed af politisk udviklede stater.
Se Monofysitisme og Afrikas historie
Andet koncil i Konstantinopel
Det andet koncil i Konstantinopel fandt sted i 553 i Konstantinopel og kaldes Konstantinopel II.
Se Monofysitisme og Andet koncil i Konstantinopel
Armensk kalender
Den armenske kalender bruger som udgangspunkt årstallet 552, der er året for udskillelsen af Den Armenske Apostolske Kirke fra den romerske kirke på grund af det monofysitiske skisma.
Se Monofysitisme og Armensk kalender
Balduin 1. af Jerusalem
Balduin 1., også kendt som Balduin af Boulogne (1060'erne – 2. april 1118), var den første greve af Edessa fra 1098 til 1100, og den første konge af Jerusalem fra 1100 til sin død.
Se Monofysitisme og Balduin 1. af Jerusalem
Balduin 2. af Jerusalem
Balduin 2., også kendt som Balduin af Bourcq eller Bourg (død den 21. august 1131), var greve af Edessa fra 1100 til 1118 og konge af Jerusalem fra 1118 indtil sin død.
Se Monofysitisme og Balduin 2. af Jerusalem
Bogtabet i senantikken
Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken.
Se Monofysitisme og Bogtabet i senantikken
Den Armenske Apostolske Kirke
Armensk kloster i Gandzasar i Nagorno-Karabakh. Et symbol for det meget tidligt kristne Armenien. Den Armenske Apostolske Kirke (armensk: Հայաստանեայց Առաքելական Եկեղեցի, Hajastaneajts Arakelakan Jekeghetsi) officielt: En Hellig Universel Apostolsk Ortodoks Armenske Kirke eller Den armenske ortodokse kirke er et kristent trossamfund i Armenien, der med sine otte mio.
Se Monofysitisme og Den Armenske Apostolske Kirke
Den etiopisk-ortodokse kirke
Den etiopisk-ortodokse kirke (egenbetegnelse: den etiopisk-ortodokse tewahedokirke) er en af de orientalsk-ortodokse kirker, som følger den aleksandrinske ritus.
Se Monofysitisme og Den etiopisk-ortodokse kirke
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Monofysitisme og Det Byzantinske Rige
Hans Poulsen Resen
Hans Poulsen Resen (2. februar 1561–14. september 1638), professor i teologi ved Københavns Universitet 1591–1615 og biskop over Sjælland fra 1615 til sin død.
Se Monofysitisme og Hans Poulsen Resen
Heraklios den yngre (østromersk kejser)
En solidus (slået mellem 625-626) visende Heraklios 1. og hans søn (den senere Konstantin III) Heraklios (eller Herakleios, Heraclius, Heraklios den yngre, ca. 575-641) var faderen Heraklios den ældres medregent i Kartago.
Se Monofysitisme og Heraklios den yngre (østromersk kejser)
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Kaleb af Aksum
Kaleb (omkring 520) var konge af kongeriget Aksum og er måske den bedst beskrevne – og måske også den bedst kendte – af rigets konger.
Se Monofysitisme og Kaleb af Aksum
Koncilet i Chalkedon
''Det fjerde koncil i Chalkedon'', maleri af Valerij Surikov 1876 Konsilet i Chalkedon var et økumenisk koncil, som blev holdt fra 8. oktober til 1. november 451 i byen Chalkedon i Bithynien.
Se Monofysitisme og Koncilet i Chalkedon
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Monofysitisme og Kristendom
Kristologi
Kristologi (læren om Kristus) er et afgørende studium inden for kristen teologi, som befatter sig med spørgsmålet om, hvem Jesus Kristus var og er.
Se Monofysitisme og Kristologi
Nestorius
Nestorius, (Νεστόριος) var en græsk kirkelærer af den antiochenske skole, født i Germanicia i Syrien, og død omkring 440 e.Kr..
Pave Anastasius 2.
Pave Anastasius 2. var pave fra 24.
Se Monofysitisme og Pave Anastasius 2.
Pave Hormisdas
Hormisdas (450 – 6. august 523) var pave fra 20.
Se Monofysitisme og Pave Hormisdas
Pave Vigilius
Vigilius (død 7. juni 555) var pave fra 29. marts 537 til sin død 7.
Se Monofysitisme og Pave Vigilius
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Se Monofysitisme og Senantikken
Theodosius 2.
Theodosius 2. (Flavius Theodosius Junior Augustus; 10. april 401 – 28. juli 450) var østromersk kejser i perioden 408-450.
Se Monofysitisme og Theodosius 2.
Unitarisme
Unitarernes Hus på Dag Hammarskjölds Allé i København. Norsk unitarpræst under gudstjeneste (på besøg i Unitarernes Hus) Unitarisme (af lat. unitas "enhed", unus "en") er betegnelse for en bevægelse, som opstod i 1500-tallet og som afviser læren om treenigheden.
Se Monofysitisme og Unitarisme
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Se Monofysitisme og 5. århundrede
6. økumeniske koncil
Det 6.
Se Monofysitisme og 6. økumeniske koncil