Indholdsfortegnelse
29 relationer: Amandus, Chronica Boemorum, Chronica Gallica (452), Codex Gothanus, Cosmas af Prag, Desiderata, Emo af Frisland, Ernst Dümmler, Essenbækårbogen, Fredegars krønike, Georg Heinrich Pertz, Georg Waitz, Getica, Gudsfred, Heinrich Friedrich Karl vom und zum Stein, Historia gentis Langobardorum, Limburgkrøniken, Paul Lehmann, Philipp Jaffé, Pseudoisidoriske dekretaler, Quintus Aurelius Symmachus, Republikken Venedigs økonomiske historie, Rhinovergangen 406, Romantikken, Saliske lov, Slaget ved Poitiers, Trykpresse, Wilhelm Arndt, Wilhelm von Giesebrecht.
Amandus
Amandus, også kaldet sankt Amand (ca. 584 – 675) var biskop i Tongeren-Maastricht og kristen missionær i Flandern.
Se Monumenta Germaniae Historica og Amandus
Chronica Boemorum
Přemysl Plovmanden. Chronica Boemorum (tjekkernes eller bøhmernes krønike) er den første latinske krønike, hvor historien om de tjekkiske lande er blevet konsekvent og relativt fuldt beskrevet.
Se Monumenta Germaniae Historica og Chronica Boemorum
Chronica Gallica (452)
Chronica Gallica (452) er en senantik krønike i annalform som fortsatte Hieronymus' krønike.
Se Monumenta Germaniae Historica og Chronica Gallica (452)
Codex Gothanus
Codex Gothanus (dvs. "Codex i Gotha") er et papyrusmanuskript fra det 9. århundrede nedskrevet i Fulda i Tyskland, men nu opbevaret i Gotha – heraf navnet.
Se Monumenta Germaniae Historica og Codex Gothanus
Cosmas af Prag
Miniature, der forestiller Kosmas, fra ''Lipský rukopis'', en tidlig ms. af ''Chronica Boemorum'' Cosmas af Prag (– 21. oktober 1125) var præst, forfatter og historiker.
Se Monumenta Germaniae Historica og Cosmas af Prag
Desiderata
Desiderata var en af langobardernes kong Desiderius og dronning Ansas fire døtre.
Se Monumenta Germaniae Historica og Desiderata
Emo af Frisland
Emo af Frisland (frisisk: Emo fan Witewierrum; nederlandsk: Emo van Bloemhof, Emo van Huizinge eller Emo van Friesland; tysk: Emo von Wittewierum) (1175 sandsynligvis i Fivelingo - 1237 i Wittewierum ved Delfzijl) var en groningsk præmonstratenser-munk, der var øjenvidne til stormfloden i 1219.
Se Monumenta Germaniae Historica og Emo af Frisland
Ernst Dümmler
Ernst Ludwig Dümmler (2. januar 1830 - 11. september 1902) var en tysk historiker.
Se Monumenta Germaniae Historica og Ernst Dümmler
Essenbækårbogen
Essenbækårbogen (latin Annales Essenbecenses) er en årbog med historiske notitser vedrørende årene 1020-1323, som synes skrevet i det benediktinske Essenbæk Kloster.
Se Monumenta Germaniae Historica og Essenbækårbogen
Fredegars krønike
Tegning i det ældste manuskript. Personerne formodes at skulle skildre Eusebius af Cæsarea og Hieronymus. Fredegars krønike (La chronique de Frédégaire) er den almindelige titel benyttet om en frankisk krønike fra 600-tallet, som antagelig blev skrevet i Burgund.
Se Monumenta Germaniae Historica og Fredegars krønike
Georg Heinrich Pertz
Georg Heinrich Jakob Pertz (født 28. marts 1795 i Hannover, død 7. oktober 1876 i München) var en tysk historiker.
Se Monumenta Germaniae Historica og Georg Heinrich Pertz
Georg Waitz
Georg Waitz (født 9. oktober 1813 i Flensborg, død 24. maj 1886 i Berlin) var en tysk historiker.
Se Monumenta Germaniae Historica og Georg Waitz
Getica
Moderne by Istanbul – tidligere kaldt Konstantinopel og hovedstad i Østrom – stedet hvor Jordanes skrev ''Getica''.Justinian I, mosaik fra Ravenna. Getica (dansk: Om goternes oprindelse og bedrifter) er et historisk værk skrevet af Jordanes og udgivet i 551 e.v.t.
Se Monumenta Germaniae Historica og Getica
Gudsfred
Gudsfreden (latin: Pax Dei) var i sammenhæng med begrebet Guds våbenhvile (Treuga Dei) en middelalderlig fredsordning, som skulle dæmpe og senere helt fjerne den retsløse tilstand, hvor enhver måtte ty til selvtægt for at få sin ret.
Se Monumenta Germaniae Historica og Gudsfred
Heinrich Friedrich Karl vom und zum Stein
Heinrich Friedrich Karl vom und zum Stein (26. oktober 1757 i Nassau – 20. juni 1831) var en tysk friherre og statsmand.
Se Monumenta Germaniae Historica og Heinrich Friedrich Karl vom und zum Stein
Historia gentis Langobardorum
Historia gentis Langobardorum (Langobardernes historie) er en ikke færdiggjort samling af seks bøger omhandlende langobardernes historie, skrevet af Paulus Diaconus i slutningen af det 8. århundrede.
Se Monumenta Germaniae Historica og Historia gentis Langobardorum
Limburgkrøniken
Limburgkrøniken eller Festi Limpurgenses er navnet på en tysk krønike, der sandsynligvis blev skrevet af Tileman Elhen von Wolfhagen efter 1402.
Se Monumenta Germaniae Historica og Limburgkrøniken
Paul Lehmann
Paul Lehmann (født 13. juli 1884 i Braunschweig, død 4. januar 1964 i München) var en tysk filolog.
Se Monumenta Germaniae Historica og Paul Lehmann
Philipp Jaffé
Philipp Jaffé. Philipp Jaffé (17. februar 1819 i Posen - 3. april 1870) var en tysk historiker.
Se Monumenta Germaniae Historica og Philipp Jaffé
Pseudoisidoriske dekretaler
Pseudoisidoriske dekretaler (Pseudo-Isidorus; 'pseudo', "falsk") kaldes en samling kirkeretlige bestemmelser, som angives at være udgivet af en vis Isidor Mercator og som fik stor kirkehistorisk betydning.
Se Monumenta Germaniae Historica og Pseudoisidoriske dekretaler
Quintus Aurelius Symmachus
Quintus Aurelius Symmachus (ca. 340 – ca. 402) var en ikke-kristen romersk senator, konsul og bypræfekt (praefectus urbi) i senantikkens Rom.
Se Monumenta Germaniae Historica og Quintus Aurelius Symmachus
Republikken Venedigs økonomiske historie
Giambattista Tiepolo 1748–50, olie på lærred, 135 × 275 cm, Dogepaladset Republikken Venedigs økonomiske historie har især været forbundet med handel.
Se Monumenta Germaniae Historica og Republikken Venedigs økonomiske historie
Rhinovergangen 406
Rhinovergangen 406 betegner i historieforskningen den krydsning af Rhinen som flere germanske grupper foretog ved årsskiftet 406/407 ind i den vestlige del af Romerriget.
Se Monumenta Germaniae Historica og Rhinovergangen 406
Romantikken
Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.
Se Monumenta Germaniae Historica og Romantikken
Saliske lov
Saliske lov: Første side af selve dokumentet (Bibliotháque Royale, nr. 4404). Den saliske lov eller saliske ret (Pactus Legis Salicae) blev nedskrevet i årene 507-511 på befaling af merovingerkongen Klodevig 1. Dermed er den en af de ældste, bevarede lovsamlinger.
Se Monumenta Germaniae Historica og Saliske lov
Slaget ved Poitiers
Slaget ved Poitiers 10. oktober 732 (Slaget ved Tours og på arabisk: بلاط الشهداء (Balâṭ al-Shuhadâ’) Martyrernes vej for troen blev udkæmpet mellem byerne Tours og Poitiers et stedSchoenfeld, 2001, s. 366.) i det mellemste Frankrig Slaget stod mellem frankiske og burgundiske styrker under Austrasiens rigshovmester Karl Martell og en massiv ummayyadisk muslimsk invasionshær under emiren af al-Andalus, Abdul Rahman Al Ghafiqi (‘Abd-al-Raḥmān al-Ghāfiqī).
Se Monumenta Germaniae Historica og Slaget ved Poitiers
Trykpresse
Gutenberg-trykpesse på International Printing Museum, Carson, Californien. En trykpresse er en mekanisk anordning til at sætte tryk på en overflade med blæk der hviler på en medium (såsom papir eller klæde), hvorved blækket bliver overført til mediet.
Se Monumenta Germaniae Historica og Trykpresse
Wilhelm Arndt
Wilhelm Ferdinand Arndt (født 27. september 1838 i Lobsens i provinsen Posen, død 10. januar 1895 i Leipzig) var en tysk historiker.
Se Monumenta Germaniae Historica og Wilhelm Arndt
Wilhelm von Giesebrecht
Friedrich Wilhelm Benjamin von Giesebrecht (født 5. marts 1814 i Berlin, død 18. december 1889 i München) var en tysk historiker, søn af Karl Giesebrecht, bror til Ludwig Giesebrecht.
Se Monumenta Germaniae Historica og Wilhelm von Giesebrecht