Indholdsfortegnelse
55 relationer: Afasi, Afledning, Agglutinerende sprog, Arabisk grammatik, Baltoslaviske sprog, Carl Theodor Johannsen, Carlo Salvioni, Dansk (sprog), Dansk grammatik, Danske stednavne, Datalingvistik, Ergativ-akkusativ-sprog, Fårömål, Fransk (sprog), Gammeldansk, Gotisk (sprog), Grammatik, Grønlandsk (sprog), Islandsk (sprog), Islandske adjektiver, Johannes Aavik, Koiné, Kompositum, Kopter, Koreansk (sprog), Korpuslingvistik, Langobardisk (sprog), Latinsk grammatik, Litauisk (sprog), Maltesisk (sprog), Michif (sprog), Mikhail Steblin-Kamenskij, Morfem, Morfologi, Nordfrisisk (sprog), Norsk (sprog), Novovolynsk, Nyhøjtysk, Ordklasse, Panini (sprogforsker), Rachasap, Rasmus Rask, Sanskrit, Schweizisk standardtysk, Shu-bi-dua, Sprog, Sprogteknologi, Sprogvidenskab, Talord, Tokharere, ... Expand indeks (5 mere) »
Afasi
Afasi er defineret som “tabet eller forringelse af verbal kommunikation, grundet en tilegnet læsion af nervesystemet, som involverer en eller flere aspekter af processerne som forstår og producerer verbale beskeder”.
Se Morfologi (lingvistik) og Afasi
Afledning
Afledning beskriver indenfor lingvistikken en morfologisk process, som danner nye leksemer af allerede eksisterende leksemer.
Se Morfologi (lingvistik) og Afledning
Agglutinerende sprog
De agglutinerende sprog (fra det latinske udsagnsord agglutinare, som betyder "at sammensætte" eller "at sammenlime") er en undertype af de syntetiske sprog, det vil sige sprog, hvor de enkelte ord ændrer form for at kunne anvendes i forskellige grammatiske sammenhænge.
Se Morfologi (lingvistik) og Agglutinerende sprog
Arabisk grammatik
Arabisk grammatik er det arabiske sprogs grammatik, dvs.
Se Morfologi (lingvistik) og Arabisk grammatik
Baltoslaviske sprog
Den Balto-slaviske sproggruppe består af de baltiske og slaviske sprog, der tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Morfologi (lingvistik) og Baltoslaviske sprog
Carl Theodor Johannsen
Carl Theodor Johannsen (født 8. november 1804 i Nortorf i Holsten, død 1. juli 1840 i København) var en dansk orientalist.
Se Morfologi (lingvistik) og Carl Theodor Johannsen
Carlo Salvioni
Carlo Salvioni (født 3. marts 1858 i Bellinzona, død 21. oktober 1920 i Milano) var en italiensk sprogforsker.
Se Morfologi (lingvistik) og Carlo Salvioni
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Morfologi (lingvistik) og Dansk (sprog)
Dansk grammatik
Dansk grammatik er det danske sprogs grammatik, dvs.
Se Morfologi (lingvistik) og Dansk grammatik
Danske stednavne
Nutidens Danmark og de gamle danske områder Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge. Danske stednavne er stednavne på dansk eller tidligere dansk område, det vil sige i Kongeriget Danmark, Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge.
Se Morfologi (lingvistik) og Danske stednavne
Datalingvistik
Datalingvistik er den videnskabelige disciplin der beskæftiger sig med natursprogsbehandling i mennesker og navnlig computere.
Se Morfologi (lingvistik) og Datalingvistik
Ergativ-akkusativ-sprog
Et ergativ-akkusativ-sprog (tripartite language "tredelt sprog") er et sprog, hvor subjektet i en intransitiv sætning, subjektet i transitiv sætning og objektet i en transitiv sætning hver især markeres forskelligt.
Se Morfologi (lingvistik) og Ergativ-akkusativ-sprog
Fårömål
Fårömål (også Fåråiskå og Fåröiskå, på dansk Fårømål) er en dialekt af gutnisk (gutamål), der tales på den nord for Gotlands hovedø beliggende ø Fårö.
Se Morfologi (lingvistik) og Fårömål
Fransk (sprog)
Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).
Se Morfologi (lingvistik) og Fransk (sprog)
Gammeldansk
Gammeldansk (forkortet glda.) eller middeldansk er en betegnelse for den middelalderlige fase af det danske sprog.
Se Morfologi (lingvistik) og Gammeldansk
Gotisk (sprog)
Gotisk er et uddødt germansk sprog, der blev talt af goterne.
Se Morfologi (lingvistik) og Gotisk (sprog)
Grammatik
Grammatik er inden for sprogvidenskaben det system af regler og strukturer, der bestemmer sammensætningen af sætninger, fraser og ord i et naturligt sprog.
Se Morfologi (lingvistik) og Grammatik
Grønlandsk (sprog)
''Oqaasileriffik'', Grønlands sprogsekretariat, var indtil december 2018 placeret i universitetsparken ''Ilimmarfik''. Grønlandsk (grønlandsk: kalaallisut, "grønlændernes sprog") er et sprog i den inuitiske gren af den eskimoisk-aleutiske sprogfamilie, der tales i hele det arktiske område.
Se Morfologi (lingvistik) og Grønlandsk (sprog)
Islandsk (sprog)
En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.
Se Morfologi (lingvistik) og Islandsk (sprog)
Islandske adjektiver
Islandske adjektiver bøjes for kasus, fire i tallet, køn, (hankøn, hunkøn og intetkøn), tal, ental og flertal samt for komparation.
Se Morfologi (lingvistik) og Islandske adjektiver
Johannes Aavik
Johannes Aavik (født 8. december 1880 i Randvere på Øsel, død 18. marts 1973 i eksil i Stockholm) var en estisk sprogforsker og forfatter.
Se Morfologi (lingvistik) og Johannes Aavik
Koiné
Koiné (græsk κοινή koinē, "fælles (dialekt)") er den form for græsk der blev talt og skrevet som verdenssprog i Middelhavsområdet og Mellemøsten i hellenistisk tid og kejsertiden (ca. 300 f.Kr. til 600 e.Kr.). Moderne sprogvidenskab bruger også ordet koiné om overregionale fællessprog.
Se Morfologi (lingvistik) og Koiné
Kompositum
Et kompositum (i flertal komposita; også sammensat ord, sammensætning eller i bredere forstand sammensat ordforbindelse) er en ordtype, der opstår ved sammensætning af to eller flere led, der hver især selv er et selvstændigt ord (f.eks. sommerfugl, der er sammensat af ordene sommer og fugl).
Se Morfologi (lingvistik) og Kompositum
Kopter
Koptere (af koptisk) er de indfødte kristne i Egypten, som er medlemmer af enten.
Se Morfologi (lingvistik) og Kopter
Koreansk (sprog)
Koreansk er et sprog som tales af ca.
Se Morfologi (lingvistik) og Koreansk (sprog)
Korpuslingvistik
Korpuslingvistik er en gren af sprogforskningen, som baserer den sproglige analyse på en tekstsamling, et tekstkorpus.
Se Morfologi (lingvistik) og Korpuslingvistik
Langobardisk (sprog)
Langobardisk eller longobardisk er et uddødt sprog der blev brugt af langobarderne, et germansktalende folk der slog sig ned i Italien i det 6. århundrede.
Se Morfologi (lingvistik) og Langobardisk (sprog)
Latinsk grammatik
Latinsk grammatik beskriver de regler, som bruges til at fortolke og komponere latinske tekster.
Se Morfologi (lingvistik) og Latinsk grammatik
Litauisk (sprog)
aukštaitiske underdialekter er grønne, blå og lilla. Litauisk (litauisk: lietuvių kalba, (litauisk sprog)) er det officielle sprog i Litauen, og det tales af omkring 4 millioner mennesker som modersmål.
Se Morfologi (lingvistik) og Litauisk (sprog)
Maltesisk (sprog)
''Il-Kantilena'' af Pietru Caxaro, den ældste tekst på maltesisk, fra det 1400-tallet Maltesisk er nationalsproget for republikken Malta.
Se Morfologi (lingvistik) og Maltesisk (sprog)
Michif (sprog)
Michif (også kaldt Mitchif, Mechif, Michif-Cree, Métif, Métchif) er métis-folkets sprog.
Se Morfologi (lingvistik) og Michif (sprog)
Mikhail Steblin-Kamenskij
Mikhail Ivanovitj Steblin-Kamenskij (russisk: Михаил Иванович Стеблин-Каменский; født 11 september 1903 i Sankt Petersburg, død 17 september 1981 i Leningrad) var en sovjetisk sprogforsker, litterat og oversætter af oldnordisk litteratur.
Se Morfologi (lingvistik) og Mikhail Steblin-Kamenskij
Morfem
Et morfem er en teoretisk enhed: det mindste sproglige element som kan have en meningsbærende funktion.
Se Morfologi (lingvistik) og Morfem
Morfologi
Morfologi (.
Se Morfologi (lingvistik) og Morfologi
Nordfrisisk (sprog)
Nordfrisisk er en samlet betegnelse for frisiske dialekter, der tales i Nordfrisland (Nordfriislon).
Se Morfologi (lingvistik) og Nordfrisisk (sprog)
Norsk (sprog)
Norsk er et vestnordisk sprog fra den nordgermanske gren af den germanske sprogfamilie og er i lighed med svensk og dansk, stærkt påvirket af nedertysk.
Se Morfologi (lingvistik) og Norsk (sprog)
Novovolynsk
Novovolynsk (Новововолинськ) er en by af regional betydning i Volyn oblast, Ukraine beliggende tæt på den polske grænse.
Se Morfologi (lingvistik) og Novovolynsk
Nyhøjtysk
Nyhøjtysk (NHT) er betegnelsen for den sidste periode af det tyske sprogs historie, og er en direkte oversættelse af det tyske ord Neuhochdeutsch (Nhd).
Se Morfologi (lingvistik) og Nyhøjtysk
Ordklasse
I grammatik er en ordklasse en lingvistisk kategori af ord der har egenskaber tilfælles.
Se Morfologi (lingvistik) og Ordklasse
Panini (sprogforsker)
Pāṇini (Devanāgarī: पाणिनि, IPA) var en indisk logiker, sprogforsker indenfor grammatik.
Se Morfologi (lingvistik) og Panini (sprogforsker)
Rachasap
Rachasap eller raja-sap (thai: ราชาศัพท์, udtalt raa-chaa-sàp), er en meget formelt og høfligt form af thai-sprog, som bruges af kongehuset og til, at henvise til eller omtale kongefamilien.
Se Morfologi (lingvistik) og Rachasap
Rasmus Rask
H.A. Brendekilde, ''Rasmus Rasks hjem i Brændekilde'', 1880 Rasmus Christian Rask (født 22. november 1787 i Brændekilde på Fyn, død 14. november 1832 i København) var en dansk lingvist.
Se Morfologi (lingvistik) og Rasmus Rask
Sanskrit
310x310px Sanskrit (संस्कृतम्,, oprindeligt संस्कृता वाक्, ~ korrekt sprog) er Indiens klassiske kultursprog og liturgisk sprog for hinduer, mange buddhister og sikher.
Se Morfologi (lingvistik) og Sanskrit
Schweizisk standardtysk
Geografisk udbredelse af schweizisk standardtysk Schweizisk standardtysk (Schweizer Standarddeutsch), eller Schweizisk højtysk (Schweizer Hochdeutsch eller Schweizerhochdeutsch), af schweizere kaldt Schriftdeutsch, eller Hochdeutsch, er et af Schweiz' fire officielle sprog, sammen med fransk, italiensk og rætoromansk.
Se Morfologi (lingvistik) og Schweizisk standardtysk
Shu-bi-dua
Shu-bi-dua, på gruppens albumcovere skrevet Shu•bi•dua, var en dansk pop-rock-gruppe, der eksisterede fra 1973 til 2011.
Se Morfologi (lingvistik) og Shu-bi-dua
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Se Morfologi (lingvistik) og Sprog
Sprogteknologi
Google Home udnytter sprogteknologi Sprogteknologi (eng. Natural Language Processing, eller NLP) er et tværfelt mellem datalogi, kunstig intelligens og lingvistik som handler om behandling af naturlige sprog, såsom dansk og engelsk, ved hjælp af computere.
Se Morfologi (lingvistik) og Sprogteknologi
Sprogvidenskab
Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.
Se Morfologi (lingvistik) og Sprogvidenskab
Talord
Numeralier, ental numerale (latin numerus 'tal') eller talord er en ordklasse, der betegner det nøjagtige antal (mængdetal eller kardinaltal) eller den nøjagtige placering i en række (ordinaltal eller ordenstal).
Se Morfologi (lingvistik) og Talord
Tokharere
En fremmed handelsrejsende i det nordlige Kina. 7. århundrede. Flere af Xinjiang-mumierne var iført den samme spidse hat. Tokharerne var et indoeuropæisk folk, der levede i Tarimbækkenet i Centralasien.
Se Morfologi (lingvistik) og Tokharere
Udråbsord
Ytring i form af et udråbsord under demonstration i USA Interjektioner eller udråbsord er en ordklasse, der rummer ord, der normalt ikke indgår i sætninger med andre ord, men i stedet selv danner en ytring.
Se Morfologi (lingvistik) og Udråbsord
Uralske sprog
Udbredelsen af uralske sprog (vist i mørkebrun) i forhold til øvrige sprogfamilier i verden Geografiske fordeling af uralske sprog (delgrupperne: finsk-permsk (blå), ugrisk (grøn), samojedisk (gul)) og det muligt beslægtede '''jukagiriske''' sprog (rød).
Se Morfologi (lingvistik) og Uralske sprog
Verbalsubstantiv
Verbalsubstantiv, verbalabstraktum eller nomen actionis (plur. nomina actionis: latin,.
Se Morfologi (lingvistik) og Verbalsubstantiv
Vulgærlatin
Vulgærlatin (fra latin sermo vulgaris "almindeligt sprog") er det latinske hverdagssprog i modsætning til klassisk latin fra de antikke latinske tekster.
Se Morfologi (lingvistik) og Vulgærlatin
Wilhelm Schmidt
Wilhelm Schmidt (født 16. februar 1868 i Dortmund-Hörde, død 10. februar 1954 i Fribourg) var en østrigsk antropolog og sprogforsker.
Se Morfologi (lingvistik) og Wilhelm Schmidt
Også kendt som Formlære.