Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Multiplikation

Indeks Multiplikation

Multiplikation (at gange) er en af de fire grundlæggende regnearter (addition, subtraktion, division og multiplikation).

Indholdsfortegnelse

  1. 77 relationer: Addition, Additivt talsystem, Analog computer, Arecibo-budskabet, Aritmetik, Associativitet, Asterisk, Attributgrammatik, BARK, Binære talsystem, Binomialfordelingen, Brøk, Delvis integration, Determinant, Distributivitet, Division (matematik), Elektrisk ladning, Elektronisk mikser, Elektronisk oscillator, Elementarladning, Eratosthenes' si, Faktor, Faktor (matematik), Fakultet (matematik), Funktion (matematik), Gate (digital elektronik), Gear, Gearing, Geometrisk gennemsnit, Herons formel, Hyperoperator, Jansky, Kilosekund, Kommutativitet, Konfluenspunkt, Kvadratisk matrix, Kvadrattal, Ligning, Logaritme, Matematik, Matematikkens historie, Måleenhed, Mente, Modstandsmoment, Morsealfabet, Nabla (symbol), Newtonmeter, Optimering (datalogi), Positronium, Potens, ... Expand indeks (27 mere) »

Addition

Additionstegn Addition er en beregningsform.

Se Multiplikation og Addition

Additivt talsystem

Et additivt talsystem er et talsystem, hvor værdien af et tal udtrykkes ved at addere værdierne af tallets enkelte cifre.

Se Multiplikation og Additivt talsystem

Analog computer

En analog computer eller analog regnemaskine er en computer, hvor de værdier, der skal regnes på, repræsenteres ved en kontinuert fysisk størrelse, f.eks.

Se Multiplikation og Analog computer

Arecibo-budskabet

Arecibobudskabet afkodet og efterfølgende farvelagt Arecibobudskabet var en meddelelse, der blev sendt ud i rummet via frekvensmodulerede radiobølger under en ceremoni ved Arecibo-Observatoriet i Puerto Rico den 16. november 1974.

Se Multiplikation og Arecibo-budskabet

Aritmetik

Aritmetik Aritmetik (gr. arithmetiké, læren om tal, af gr. arithmos, tal) er en gren af matematikken, der studerer de fundamentale principper ved visse aritmetiske operationer på tal.

Se Multiplikation og Aritmetik

Associativitet

Inden for matematikken har en operator den egenskab, at den er associativ, hvis dens operander kan stå i en vilkårlig rækkefølge i en formel hvor operatoren forekommer mere end en gang, og stadig give det samme resultat.

Se Multiplikation og Associativitet

Asterisk

Asterisk (*) er et tegn, der henviser til note.

Se Multiplikation og Asterisk

Attributgrammatik

En attributgrammatik er en formel måde til at udvide en formel grammatik med semantisk databehandling.

Se Multiplikation og Attributgrammatik

BARK

BARK (Binär Aritmetisk Relä-Kalkylator) var Sveriges første computer og stod klar februar 1950 til en pris på 400.000 kroner.

Se Multiplikation og BARK

Binære talsystem

Tæller med binære tal Det binære talsystem eller totalssystemet består kun af to cifre: 1 og 0.

Se Multiplikation og Binære talsystem

Binomialfordelingen

En binomial fordeling Binomialfordelingen er en diskret fordeling inden for sandsynlighedsregning og beskriver en af de vigtigste diskrete sandsynlighedsfordelinger.

Se Multiplikation og Binomialfordelingen

Brøk

En brøk er en måde at repræsentere et tal på ved hjælp af division: Den skrives som vist til højre, som en vandret brøkstreg der adskiller to tal, tælleren øverst og nævneren neden under.

Se Multiplikation og Brøk

Delvis integration

I infinitesimalregning, og særligt i matematisk analyse, er delvis integration (eller partiel integration) en proces, som finder integralet af et produkt af en funktion i form af integralet af dens afledte- og stamfunktion.

Se Multiplikation og Delvis integration

Determinant

En determinant er et tal, der karakteriserer en matrix.

Se Multiplikation og Determinant

Distributivitet

Inden for matematik er distributivitet en egenskab ved en algebraisk operator.

Se Multiplikation og Distributivitet

Division (matematik)

Illustration af divisionen: 20 \div 4.

Se Multiplikation og Division (matematik)

Elektrisk ladning

Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.

Se Multiplikation og Elektrisk ladning

Elektronisk mikser

En elektronisk miksers symbol. I elektronikken er en mikser, blandingstrin eller blander et elektronisk kredsløb, der bogstaveligt talt matematisk ganger (blander) 2 indgangssignaler.

Se Multiplikation og Elektronisk mikser

Elektronisk oscillator

En elektronisk oscillator er et elektronisk kredsløb, som producerer et repetitivt elektronisk signal, ofte sinus-, trekant-, savtak- eller firkant-formet.

Se Multiplikation og Elektronisk oscillator

Elementarladning

Elementarladningen (symbol: e) er en naturkonstant, der betegner den numeriske værdi af ladningen af en proton eller en elektron.

Se Multiplikation og Elementarladning

Eratosthenes' si

Eratosthenes’ si er en talrække, der fås ved at markere nogle tal.

Se Multiplikation og Eratosthenes' si

Faktor

Faktor har flere betydninger.

Se Multiplikation og Faktor

Faktor (matematik)

En faktor er i matematikken et af de tal, der indgår i en multiplikation.

Se Multiplikation og Faktor (matematik)

Fakultet (matematik)

Fakultet er i matematikken, produktet af en talrække af de positive hele tal fra 1 til og med tallet selv.

Se Multiplikation og Fakultet (matematik)

Funktion (matematik)

En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.

Se Multiplikation og Funktion (matematik)

Gate (digital elektronik)

I den digitale elektronik bruges begrebet en gate om et simpelt elektronisk kredsløb med en enkelt udgang samt to eller flere indgange; disse kredsløb er de grundlæggende byggeelementer i al rent digital elektronik.

Se Multiplikation og Gate (digital elektronik)

Gear

En vægtstang er et '''gear''': Stang balanceret på et støttepunkt. Gearing med en cykels forskellige tandhjul. Typiske krafter anvendt på cykelpedalen og til jorden er vist, ligeledes er de korresponderende pedal og hjulrotations vejlængde.

Se Multiplikation og Gear

Gearing

Gearing med en cykels forskellige tandhjul. Typiske krafter anvendt på cykelpedalen og til jorden er vist, ligeledes er de korresponderende pedal og hjulrotations vejlængde. Bemærk at selv med lav cykel gearing er kraft-gearingen mindre end 1.Bemærk at der reelt er 3 gear på cyklen.

Se Multiplikation og Gearing

Geometrisk gennemsnit

Det geometriske gennemsnit af n positive tal er n'te rod af tallenes produkt.

Se Multiplikation og Geometrisk gennemsnit

Herons formel

Herons formel er en formel som Heron beskrev og anførte et bevis for: Den angiver arealet A af en trekant med siderne a, b og c: hvor s er trekantens halve omkreds, dvs.

Se Multiplikation og Herons formel

Hyperoperator

En hyperoperator er en aritmetisk operator, som kan beskrives som gentagelser af den "lavere" hyperoperator.

Se Multiplikation og Hyperoperator

Jansky

Indenfor radioastronomi er jansky (symbol Jy) en ikke-SI-enhed af elektromagnetisk fluxtæthed ækvivalent til 10−26 watt per m² per hertz.

Se Multiplikation og Jansky

Kilosekund

Kilosekunder (forkortet ks) er et alternativ til de beregningsmæssigt upraktiske enheder timer og minutter.

Se Multiplikation og Kilosekund

Kommutativitet

En funktion \circ er kommutativ, hvis, og kun hvis, x\circ y.

Se Multiplikation og Kommutativitet

Konfluenspunkt

Det eneste konfluenspunkt i Luxembourg (50°N, 6°Ø) Konfluenspunkt (Degree Confluence Project) er navnet på et web-baseret projekt, der har som mål at folk skal besøge hvert punkt på Jorden hvor en heltals breddegrad krydser en heltals længdegrad, eksempelvis 56° N, 10° Ø, som er et konfluenspunkt på land, her i Danmark.

Se Multiplikation og Konfluenspunkt

Kvadratisk matrix

'''Fig 1:''' En kvadratisk matrix i vektorrummet \mathbbR^4. I 4x4-matricen her ovenfor er hoveddiagonalen bestående af ''a''11.

Se Multiplikation og Kvadratisk matrix

Kvadrattal

16 kugler danner et kvadrat, hvor hver sidekant har 4 kugler. Inden for matematik er et kvadrattal et helt tal, der er kvadratet af et tal, med andre ord er det produktet af et tal multipliceret med sig selv.

Se Multiplikation og Kvadrattal

Ligning

En matematisk ligning er et åbent udsagn, som fastslår at to udtryk (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk).

Se Multiplikation og Ligning

Logaritme

den naturlige logaritme (ln(x)), logaritmen med grundtal 2 (log_2(x)) og logaritmen med grundtal \tfrac12. Logaritmer er en klasse af matematiske funktioner \log_a, der opfylder for alle x. a kaldes for logaritmens grundtal.

Se Multiplikation og Logaritme

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.

Se Multiplikation og Matematik

Matematikkens historie

Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i arabisk matematik. Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod.

Se Multiplikation og Matematikkens historie

Måleenhed

Eksempel på måling af afstand En måleenhed eller fysisk enhed (ofte blot kaldt en enhed) er inden for naturvidenskab og ikke mindst fysik en særlig faktor der anføres efter et tal når man anfører værdien af en fysisk størrelse.

Se Multiplikation og Måleenhed

Mente

En mente er et udtryk for, at en eller flere tiere ved addition eller multiplikation i decimaltalsystemet skal overføres fra den højre række (enernes) til den anden række fra højre (tiernes), og videre at en eller flere hundreder skal overføres fra tiernes række til hundredernes og så videre hundredenes række til tusindernes række....

Se Multiplikation og Mente

Modstandsmoment

Afstanden ''e'' er distancen fra tyngdepunktet af et tværsnit til tværsnittets yderste punkt Et modstandsmoment eller i konkrete tilfælde: det statiske moment, er en geometrisk egenskab ved et konstruktionselement (hovedsageligt bjælker), som benyttes inden for ingeniørfaget.

Se Multiplikation og Modstandsmoment

Morsealfabet

Internationel morsealfabetet. Det til dato nok mest udbredte signalsystem er morsealfabetet.

Se Multiplikation og Morsealfabet

Nabla (symbol)

Nabla Der er en vis lighed mellem harpen og symbolet Nabla. Nabla er navnet på symbolet \nabla.

Se Multiplikation og Nabla (symbol)

Newtonmeter

Newtonmeter er SI-enheden for drejningsmoment, populært sagt den "kraft" hvormed et eller andet, f.eks.

Se Multiplikation og Newtonmeter

Optimering (datalogi)

Inden for datalogi er optimering at ændre et stykke software eller en algoritme for at effektivisere visse parametre.

Se Multiplikation og Optimering (datalogi)

Positronium

Positronium består af en elektron og dens antipartikel, en positron, som er bundet til hinanden. Positronium (Ps) er betegnelsen for et system der består af en elektron og dens antipartikel, en positron.

Se Multiplikation og Positronium

Potens

Potens kan have flere betydninger.

Se Multiplikation og Potens

Potens (matematik)

Indenfor matematik er potens, eller potensopløftning en regneoperation på linje med addition, subtraktion, multiplikation og division.

Se Multiplikation og Potens (matematik)

Produkt

Produkt har flere betydninger.

Se Multiplikation og Produkt

Række (matematik)

En række repræsenterer i matematikken en sum af et endeligt eller uendeligt antal led.

Se Multiplikation og Række (matematik)

Regnearternes hierarki

Regnearternes hierarki (også kaldet regnearternes rækkefølge, operatorpræcedens og operatorrangfølge) er inden for matematikken (aritmetik, algebra) og datalogien, regelsættet der angiver rækkefølgen delberegninger skal udføres i,, for at evaluere et givet matematisk udtryk i infiksnotation.

Se Multiplikation og Regnearternes hierarki

Regneregler for differentiation

Her er nogle regneregler for differentiation.

Se Multiplikation og Regneregler for differentiation

Romertal

Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.

Se Multiplikation og Romertal

Sammensat tal

Et sammensat tal er et positivt heltal, som er større end 1 og ikke er et primtal.

Se Multiplikation og Sammensat tal

Separation af de variable

fig. proprotional (1 af 2) viser separation af de variable for proportional første ordens differentialligning.side 4 i http://olewitthansen.dk/Matematik/Differentialligninger_og_parameterkurver.pdf Elementær Matematik på olewitthansen.dk fig. proprotional (2 af 2) viser separation af de variable for proportional første ordens differentialligning med de to stamfunktioner og fælles integrationskonstant.

Se Multiplikation og Separation af de variable

Sinusbølge

Grafisk fremstilling af en sinusbølge Hz En sinusbølge (sinussvingning eller sinusoide) er en matematisk funktion der bliver brugt i f.eks.

Se Multiplikation og Sinusbølge

Skifteregister (digital elektronik)

I den digitale elektronik er et skifteregister et digitalt kredsløb der fungerer som en speciel form for hukommelse: det kan opbevare og administrere en "kø" af bits, og kan konstrueres til at aflevere og modtage disse bits i både seriel og parallel form.

Se Multiplikation og Skifteregister (digital elektronik)

Split-komplekse tal

Split-komplekse tal er en abstrakt taltype, som er baseret på enheden, j. Et split-komplekst tal er defineret som x+jy, hvor x og y er reelle tal og j er den split-komplekse enhed, som er defineret som j2.

Se Multiplikation og Split-komplekse tal

Stofmængde

Inden for fysik og kemi er stofmængde et udtryk for et antal af formelenheder.

Se Multiplikation og Stofmængde

Subtraktion

Konkret eksempel på at:''5-2.

Se Multiplikation og Subtraktion

Sumer

Sumer (sumerisk: ki-en-ĝir 15, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige mesopotamien nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge.

Se Multiplikation og Sumer

Talteori

Talteori er en gren af matematikken og er som det fremgår forskellige teorier om tal.

Se Multiplikation og Talteori

Tværsum

Tværsummen af et givet heltal i titalssystemet betegner i almindelighed den sum, som fremkommer ved at addere den numeriske værdi af tallets enkelte cifre.

Se Multiplikation og Tværsum

Ulighed (matematik)

En ulighed er et matematisk udsagn, der angiver at ét regneudtryk er større end eller evt.

Se Multiplikation og Ulighed (matematik)

Unære talsystem

Det unære talsystem er et additivt talsystem med grundtallet 1 og er det simpleste talsystem, som repræsenterer naturlige tal: For at vise et tal N, gentages et vilkårligt valgt symbol N gange.

Se Multiplikation og Unære talsystem

Vektor (geometri)

En vektor er i geometrien et objekt, der er defineret ved at have en længde og en retning.

Se Multiplikation og Vektor (geometri)

William Oughtred

William Oughtred (født 5. marts 1574 i Buckinghamshire, død 30. juni 1660) var en engelsk teolog og matematiker.

Se Multiplikation og William Oughtred

X

X, x er det 24.

Se Multiplikation og X

1 (tal)

1 (en eller et) er.

Se Multiplikation og 1 (tal)

142857

142.857 er det laveste og mest kendte ægte cykliske tal.

Se Multiplikation og 142857

3 (tal)

3 (tre) er.

Se Multiplikation og 3 (tal)

30 (tal)

30 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 29 og efterfølges af 31.

Se Multiplikation og 30 (tal)

6 (tal)

6 (seks) er.

Se Multiplikation og 6 (tal)

7 (tal)

7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.

Se Multiplikation og 7 (tal)

Også kendt som Gange, Multiplicere, Multiplicerer, Multiplikationstegn, Produkt (matematik).

, Potens (matematik), Produkt, Række (matematik), Regnearternes hierarki, Regneregler for differentiation, Romertal, Sammensat tal, Separation af de variable, Sinusbølge, Skifteregister (digital elektronik), Split-komplekse tal, Stofmængde, Subtraktion, Sumer, Talteori, Tværsum, Ulighed (matematik), Unære talsystem, Vektor (geometri), William Oughtred, X, 1 (tal), 142857, 3 (tal), 30 (tal), 6 (tal), 7 (tal).