Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Nationalregnskab

Indeks Nationalregnskab

Nationalregnskabet er et kontosystem, der består af statistikker, som giver helhedsbillede af et samfunds økonomi.

Indholdsfortegnelse

  1. 32 relationer: Afgift, Økologisk gæld, Økonomisk model, Ægte opsparing, Bruttofaktorindkomst, Bruttonationalindkomst, Bruttonationalprodukt, Bruttoværditilvækst, Danmarks økonomi, Danmarks økonomiske historie, Erhvervsstruktur, Forbrug (økonomi), Forsyningsbalancen, Global værdikæde, Industri, Nationalregnskabsligningen, Offentlig gæld, Opsparing, Pris, Produktion, Sekundærerhverv, Simon Kuznets, Skat, Skattetryk, Sociale kasser og fonde, Sort arbejde, Statistisk sentralbyrå, Svend Aage Hansen, Sveriges Riksbanks pris i økonomi, Tjeneste, Velfærdsstaten i Danmark, William Nordhaus.

Afgift

En afgift er en skat typisk på varer og tjenester.

Se Nationalregnskab og Afgift

Økologisk gæld

Økologisk gæld er et udtryk for den byrde, som en brugergruppe lægger på andre, hvis den forbruger mere af naturens ressourcer, end naturen kan nå at reproducere.

Se Nationalregnskab og Økologisk gæld

Økonomisk model

250x250px En økonomisk model gengiver udvalgte økonomiske processer som en mængde af variable og nogle logiske og/eller kvantitative sammenhænge mellem disse.

Se Nationalregnskab og Økonomisk model

Ægte opsparing

Ægte opsparing (engelsk: genuine saving eller adjusted net saving) er opgørelsen af et lands samlede opsparing, hvor man inddrager ændringen i en bredere mængde af aktiver end traditionelle nationalregnskabsopgørelser, der kun medtager ændringer i fysisk og finansiel kapital.

Se Nationalregnskab og Ægte opsparing

Bruttofaktorindkomst

Bruttofaktorindkomst (forkortet BFI) er et produktions- og indkomstbegreb, der indgår i nationalregnskabet.

Se Nationalregnskab og Bruttofaktorindkomst

Bruttonationalindkomst

Bruttonationalindkomsten, forkortet BNI, er et økonomisk begreb, der angiver den årlige indkomst for et lands indbyggere.

Se Nationalregnskab og Bruttonationalindkomst

Bruttonationalprodukt

Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for et lands værditilvækst, dvs.

Se Nationalregnskab og Bruttonationalprodukt

Bruttoværditilvækst

Bruttoværditilvæksten (forkortet BVT) er den værditilvækst, der finder sted i et erhverv eller eventuelt på nationalt plan i en periode (typisk et år), målt i basispriser.

Se Nationalregnskab og Bruttoværditilvækst

Danmarks økonomi

Danmarks økonomi er præget af, at Danmark er et relativt rigt vestligt land med en stor offentlig sektor.

Se Nationalregnskab og Danmarks økonomi

Danmarks økonomiske historie

Danmarks økonomiske historie er beretningen om udviklingen i Danmark fra en økonomisk synsvinkel fra de ældste tider op til i dag: Udviklingen i produktionen, erhvervsstrukturen, de materielle levevilkår og de teknologiske og institutionelle ændringer, der har fundet sted undervejs.

Se Nationalregnskab og Danmarks økonomiske historie

Erhvervsstruktur

Erhvervsstrukturen i et område angiver, hvor stor en andel de forskellige erhverv eller brancher udgør af den samlede økonomi i et område (f.eks. et land eller en region).

Se Nationalregnskab og Erhvervsstruktur

Forbrug (økonomi)

Ved forbrug forstås normalt den endelige anvendelse af alle varer og tjenester.

Se Nationalregnskab og Forbrug (økonomi)

Forsyningsbalancen

Forsyningsbalancen, omtrent identisk med Nationalregnskabsligningen, udtrykker de centrale økonomiske begreber, der indgår i nationalregnskabet og i opgørelsen af betalingsbalancens poster.

Se Nationalregnskab og Forsyningsbalancen

Global værdikæde

Globale værdikæder er resultatet af produktionsprocesser, der spreder sig over virksomheder i flere lande.

Se Nationalregnskab og Global værdikæde

Industri

Industrianlæg ved Aarhus havn. Industri er fællesbetegnelsen for den del af samfundets vareproduktion, der sker uden for bygge og anlæg samt landbrugs - og råvaresektoren.

Se Nationalregnskab og Industri

Nationalregnskabsligningen

Nationalregnskabsligningen, også betegnet som nationalregnskabsidentiteten, udtrykker de centrale økonomiske begreber, der indgår i nationalregnskabet og i opgørelsen af betalingsbalancens poster.

Se Nationalregnskab og Nationalregnskabsligningen

Offentlig gæld

Verdens lande rangeret efter offentlig gæld som andel af bruttonationalproduktet i 2012. Den mørke farve angiver de mest forgældede lande. Den offentlige sektors gæld er en vigtig makroøkonomisk størrelse.

Se Nationalregnskab og Offentlig gæld

Opsparing

Opsparing er den del af indkomsten, der ikke forbruges.

Se Nationalregnskab og Opsparing

Pris

Købslåen om en hest. ''Bargaining for a Horse'' fra 1835 malet af William Sidney Mount. En pris angiver den betaling eller kompensation, der gives af en aktør til en anden til gengæld for en vare eller en tjeneste.

Se Nationalregnskab og Pris

Produktion

Produktion eller fremstilling er det at frembringe et produkt eller en vare gennem en eller flere processer.

Se Nationalregnskab og Produktion

Sekundærerhverv

Det sekundære erhverv "Forsyningsvirksomheder" er her repræsenteret ved to typer infrastruktur, elforsyning og teletjenester. Sekundære erhverv er erhverv, hvor man bearbejder råstoffer.

Se Nationalregnskab og Sekundærerhverv

Simon Kuznets

Simon Smith Kuznets (født 30. april 1901, død 8. juli 1985) var en russisk-amerikansk økonom.

Se Nationalregnskab og Simon Kuznets

Skat

"På skatteopkræverens kontor." Anonymt efter de Marinus Van Reymerswaele (1575-1600). Kunstmuseumet i Nancy. Skat (af norrønt:"Skattr") er den almindelige betegnelse for penge eller - især tidligere - naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs.

Se Nationalregnskab og Skat

Skattetryk

Skattetrykket er det samlede skatteprovenu set i forhold til den samlede indkomst i samfundet.

Se Nationalregnskab og Skattetryk

Sociale kasser og fonde

De sociale kasser og fonde udgør en del af den offentlige sektor (mere præcist: af den offentlige forvaltning og service), som udfører særlige forvaltningsopgaver inden for det sociale område.

Se Nationalregnskab og Sociale kasser og fonde

Sort arbejde

Sort arbejde defineres som aktiviteter, hvor betalingen er skattepligtig, men hvor køber og sælger i fælles forståelse underlader at opgive betalingen og dermed betale skatten.

Se Nationalregnskab og Sort arbejde

Statistisk sentralbyrå

Statistisk sentralbyrås kontor i Oslo Statistisk sentralbyrå (SSB) er den centrale institution for indsamling, bearbejdning og formidling af officiel statistik i Norge, parallelt til Danmarks Statistiks rolle i Danmark.

Se Nationalregnskab og Statistisk sentralbyrå

Svend Aage Hansen

Svend Aage Hansen (født 4. april 1919 i Gørding, i dag Esbjerg Kommune i Sydvestjylland, død 5. september 2009) var en dansk økonomisk historiker og professor ved Københavns Universitet.

Se Nationalregnskab og Svend Aage Hansen

Sveriges Riksbanks pris i økonomi

Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til Alfred Nobels minde (svensk: Sveriges Riksbanks pris i ekonomisk vetenskap till Alfred Nobels minne), bedre kendt som Nobelprisen i økonomi, er en pris for enestående bidrag til den økonomiske videnskab.

Se Nationalregnskab og Sveriges Riksbanks pris i økonomi

Tjeneste

En tjeneste, også kaldet tjenesteydelse, service eller serviceydelse, er et udtryk, som anvendes indenfor økonomi om alle ydelser, der kan omsættes på et marked, men ikke har karakter af varer.

Se Nationalregnskab og Tjeneste

Velfærdsstaten i Danmark

Sygehusvæsenet, her Herlev Hospital set fra syd, er et vigtigt element i den danske velfærdsstat. Velfærdsstaten i Danmark er en konkret udmøntning af den type velfærdsmodel, som fortrinsvis blev udviklet i Europa i det 20. århundrede.

Se Nationalregnskab og Velfærdsstaten i Danmark

William Nordhaus

William Dawbney "Bill" Nordhaus (født 31. maj 1941 i Albuquerque i New Mexico) er økonom og professor ved Yale University.

Se Nationalregnskab og William Nordhaus