Indholdsfortegnelse
169 relationer: Aksiom, Algebraiske tal, Alikvotfølge, Aritmetik, Baselproblemet, Beregnelige tal, Binær operator, Brint, Digitalt billede, Ekstraordinære tal, Eulers sætning, Eulers totientfunktion, Fast Fourier Transform, Fermats sidste sætning, Heldige tal, Heltal, Heptagon, Ikke-tællelig, Indbyrdes primisk, Induktion (matematik), Interessante-tal-paradokset, Kantfarvning, Karakteristik (matematik), Kardinalitet, Kardinaltal, Knudefarvning, Kvantor, Lp (matematik), Lukning, Matematik, Matematikkens historie, Matematisk logik, Matematisk skønhed, Mængde, Mængdelære, Nilpotent matrix, Ordning, Partikel i en boks, Peanos aksiomer, Potensmængde, Potenstal, Primorial, Primtalsopløsning, Sorteringsalgoritme, Sportopologi, Tal, Talfølge, Tællelig mængde, Tællemålet, Tværsum, ... Expand indeks (119 mere) »
Aksiom
Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.
Algebraiske tal
Et algebraisk tal er en rod i et polynomium med rationale koefficienter.
Se Naturligt tal og Algebraiske tal
Alikvotfølge
En alikvotfølge er inden for talteori en særlig type talfølge som beregnes efter principper som er lette at forstå også for lægfolk (eller børn).
Se Naturligt tal og Alikvotfølge
Aritmetik
Aritmetik Aritmetik (gr. arithmetiké, læren om tal, af gr. arithmos, tal) er en gren af matematikken, der studerer de fundamentale principper ved visse aritmetiske operationer på tal.
Baselproblemet
Baselproblemet er et problem i matematisk analyse relevant til talteori.
Se Naturligt tal og Baselproblemet
Beregnelige tal
Et beregneligt tal er et tal der kan beregnes med en given præcision af en algoritme, som kan beregnes af en Turing-maskine.
Se Naturligt tal og Beregnelige tal
Binær operator
En binær operator på en mængde M er en funktion *: M×M → M. Oftest bruger man infiksnotationen x * y i stedet for den sædvanlige notation *(x, y) for funktioner.
Se Naturligt tal og Binær operator
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Digitalt billede
Et digitalt billede er et billede sammensat af billedelementer, også kendt som pixels, hver med endelige, diskrete mængder af numerisk repræsentation for dets intensitet eller gråniveau, der er et resultat af dets todimensionelle funktioner, der inddateres af dets rumlige koordinater angivet med x, y på henholdsvis x-aksen og y-aksen.
Se Naturligt tal og Digitalt billede
Ekstraordinære tal
I talteori er et ekstraordinært tal et naturligt tal n hvis største primfaktor er skarpt større end \sqrtn.
Se Naturligt tal og Ekstraordinære tal
Eulers sætning
I talteorien siger Eulers sætning, at, hvis n er et naturligt tal, og a og n er indbyrdes primiske, gælder kongruensen hvor φ(n) er Eulers totientfunktion, og "mod" betegner modulus for kongruensen.
Se Naturligt tal og Eulers sætning
Eulers totientfunktion
De første 1.000 værdier af φ(n) I talteori er totienten \varphi(n) eller \phi(n) af et naturligt tal n defineret til at være antallet af naturlige tal, mindre end eller lig med n, som er indbyrdes primiske med n. For eksempel er \varphi(8).
Se Naturligt tal og Eulers totientfunktion
Fast Fourier Transform
FFT (eng. Fast Fourier Transform) er en algoritme til beregning af Fouriertransformationen af en diskret serie af værdier.
Se Naturligt tal og Fast Fourier Transform
Fermats sidste sætning
Pierre de Fermat Fermats sidste sætning (også kaldet Fermat-Wiles-sætningen) er et af de mest berømte teoremer i matematikkens historie.
Se Naturligt tal og Fermats sidste sætning
Heldige tal
Indenfor talteori er heldige tal naturlige tal i et sæt, som genereres ved hjælp af en proces meget lig Eratosthenes' si.
Se Naturligt tal og Heldige tal
Heltal
Heltal er tal der kan skrives uden brug af brøker eller decimaler.
Heptagon
En heptagon. En heptagon (græsk, af hepta.
Ikke-tællelig
En overtællelig mængde eller ikke-tællelig mængde er en mængde så stor, at den er umulig at tælle.
Se Naturligt tal og Ikke-tællelig
Indbyrdes primisk
I talteorien siges to heltal a og b at være indbyrdes primiske eller relative primtal, hvis de eneste heltal, der går op i begge tal, er 1 og −1, eller, ækvivalent, hvis deres største fælles divisor er 1.
Se Naturligt tal og Indbyrdes primisk
Induktion (matematik)
Induktion er en bestemt type matematisk bevis, som er meget velegnet til at bevise at en matematisk hypotese er sand for alle naturlige tal, eller andre talmængder, som er velordnet.
Se Naturligt tal og Induktion (matematik)
Interessante-tal-paradokset
Interessante-tal-paradokset er et halv-humoristisk paradoks i sprog og talteori, som blev fremstillet af matematikeren Edwin Beckenbach.
Se Naturligt tal og Interessante-tal-paradokset
Kantfarvning
Kantfarvning af en graf drejer sig om tildeling af farver til grafens kanter, på en sådan måde, at alle kanter med fælles endeknude er tildelt forskellige farver – dette kaldes en egentlig kantfarvning.
Se Naturligt tal og Kantfarvning
Karakteristik (matematik)
I matematikken er karakteristikken af en ring R med multiplikativt neutralt element 1R defineret til at være det mindste positive heltal n, så hvor n1R er Hvis intet sådant n eksisterer, defineres karakteristikken af R til at være 0.
Se Naturligt tal og Karakteristik (matematik)
Kardinalitet
I matematikken er en mængdes kardinalitet eller mægtighed et mål for "antallet af elementer i mængden." Der er to tilgangsvinkler til kardinalitet – en der sammenligner mængder direkte ved brug af bijektioner, injektioner og surjektioner og en anden, der benytter kardinaltal.
Se Naturligt tal og Kardinalitet
Kardinaltal
Kardinaltal eller tælletal er tal anvendt til at angive, hvor mange elementer der er i en given mængde.
Se Naturligt tal og Kardinaltal
Knudefarvning
Knudefarvning af en graf drejer sig om tildeling af farver til grafens knuder, på en sådan måde, at vilkårlige to kantforbundne knuder har forskellige farver – dette kaldes en egentlig knudefarvning.
Se Naturligt tal og Knudefarvning
Kvantor
I logik betegner kvantifikation mængden af eksempler inden for diskursområdet, der tilfredsstiller en åben formel.
Lp (matematik)
I matematikken er Lp og ℓp henholdsvis funktionsrummet af p-dobbelt integrable funktioner og det tilhørende følgerum.
Se Naturligt tal og Lp (matematik)
Lukning
En algebraisk mængde er lukket under en operation hvis udførelsen af operationen på elementer i mængden altid som resultat giver et element i den samme mængde.
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Matematikkens historie
Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i arabisk matematik. Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod.
Se Naturligt tal og Matematikkens historie
Matematisk logik
Matematisk logik (også kendt som symbolsk logik) er et felt i matematikken med tæt forbindelse til matematikkens grundlag, datalogi og filosofisk logik.
Se Naturligt tal og Matematisk logik
Matematisk skønhed
Mandelbrotmængden, et almindeligt eksempel på fraktalkunst. Et dodekaeder er sammensat af fem terninger, her med hver sin farve. Matematisk skønhed dækker over, at de fleste matematikere drager en æstetisk tilfredsstillelse fra deres arbejde og fra matematik i almindelighed.
Se Naturligt tal og Matematisk skønhed
Mængde
En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.
Mængdelære
Mængdelære er den matematiske teori om mængder, der repræsenterer mængder af abstrakte objekter.
Se Naturligt tal og Mængdelære
Nilpotent matrix
I matematikken og i særdeleshed i lineær algebra er en nilpotent matrix en n×n kvadratisk matrix M, hvor for et naturligt tal q, hvor 0 betegner nulmatricen.
Se Naturligt tal og Nilpotent matrix
Ordning
En ordnet mængde vil i matematik sige en mængde med en relation \leq, som angiver hvilket af to elementer der er størst.
Partikel i en boks
En partikel i en én-dimensionel boks. A) Partiklen i følge klassisk mekanik. B-F) Partiklen i følge kvantemekanik som beskrevet med bølgefunktionen. B-D) er energi-egentilstande, mens E-F) er kombinationer af egentilstande. Partiklen i en boks eller den uendelige brønd er inden for kvantemekanikken den simpleste model for en partikel i et potential.
Se Naturligt tal og Partikel i en boks
Peanos aksiomer
Peanos aksiomer, der blev opstillet af matematikeren Giuseppe Peano, består af fire udsagn, som definerer de naturlige tal.
Se Naturligt tal og Peanos aksiomer
Potensmængde
Potensmængden (eng. power set) af en given mængde S består af alle delmængder af S og betegnes ofte \mathcal(S), P(S) eller 2S.
Se Naturligt tal og Potensmængde
Potenstal
Et potenstal er et naturligt tal n der kan skrives som en potens n.
Primorial
I matematik specielt inden for talteori er primorial en funktion fra de naturlige tal ind i de naturlige tal tilsvarende til fakultet, men i stedet for at gange succesive positive tal ganger denne funktion kun primtal.
Primtalsopløsning
Ethvert naturligt tal n større end 1 kan skrives entydigt som et produkt af primtal (eventuelt med gentagelser).
Se Naturligt tal og Primtalsopløsning
Sorteringsalgoritme
Algoritmen hobsortering - ''heap sort'' omordner et datasæt. I informatikken og matematik er en sorteringsalgoritme en algoritme, der permuterer (omordner) elementer i en bestemt rækkefølge.
Se Naturligt tal og Sorteringsalgoritme
Sportopologi
I topologi og relaterede områder af matematikken forstår man ved begrebet sportopologi den topologi en delmængde af et topologisk rum nedarver fra rummet.
Se Naturligt tal og Sportopologi
Tal
Tal er et abstrakt begreb, der bruges til at angive mængde.
Talfølge
En talfølge er i matematikken, som navnet lægger op til, en potentielt uendelig følge – eller "liste" – af tal skrevet i rækkefølge.
Tællelig mængde
En tællelig mængde er en mængde, der har samme kardinalitet (dvs. i en vis forstand samme antal elementer) som en delmængde af de naturlige tal, eller ækvivalent: en mængde A er tællelig, hvis og kun hvis der findes en injektiv funktion fra A til de naturlige tal.
Se Naturligt tal og Tællelig mængde
Tællemålet
I matematik er tællemålet en intuitiv måde at måle en mængde: "Størrelsen" eller "målet" af en delmængde tages til at være antallet af delmængdens elementer, hvis dette er endeligt, og ∞ hvis delmængden indeholder uendeligt mange elementer.
Se Naturligt tal og Tællemålet
Tværsum
Tværsummen af et givet heltal i titalssystemet betegner i almindelighed den sum, som fremkommer ved at addere den numeriske værdi af tallets enkelte cifre.
Uendelighed
Uendelig tid Uendelighed er et abstrakt begreb, som betegner noget uden ende.
Se Naturligt tal og Uendelighed
Ulams spiral
Ulams spiral med størrelsen 200×200, dvs. for heltallene 1-40.000. Sorte pixels er primtal. Bemærk diagonale, men også vandrette og lodrette linjer med mange primtal. Til sammenligning er det samme antal sorte pixels i denne 200×200 spiral tilfældigt fordelt. Ulams spiral eller primtalsspiralen er en grafisk afbildning af primtallene opdaget ved et tilfælde i 1963 af matematikeren Stanisław Ulam og publiceret kort efter i tidsskriftet Scientific American.
Se Naturligt tal og Ulams spiral
Unære talsystem
Det unære talsystem er et additivt talsystem med grundtallet 1 og er det simpleste talsystem, som repræsenterer naturlige tal: For at vise et tal N, gentages et vilkårligt valgt symbol N gange.
Se Naturligt tal og Unære talsystem
Undertal
Undertal er i matematisk analyse et tal eller element, der er mindre end eller lig med alle tal eller elementer i en given mængde.
Vektor (geometri)
En vektor er i geometrien et objekt, der er defineret ved at have en længde og en retning.
Se Naturligt tal og Vektor (geometri)
Velordning
Indenfor matematikken betegner en velordning af en mængde M en ordning således at enhver ikke tom delmængde af M har et mindste element under denne ordning.
Se Naturligt tal og Velordning
Zermelo-Fraenkels aksiomer
Ernst Zermelo opstillede i 1908 et sæt aksiomer for mængdelæren som Abraham Fraenkel omformulerede i 1922 og udbyggede med udskiftningsaksiomet.
Se Naturligt tal og Zermelo-Fraenkels aksiomer
0 (tal)
0 km-stenen i Budapest 0 eller nul er dels en talværdi og dels et ciffer i titalssystemet.
1 (tal)
1 (en eller et) er.
10 (tal)
10 (ti) er.
100 (tal)
100 (hundred(e)) er.
1000 (tal)
1000 (tusind) er.
Se Naturligt tal og 1000 (tal)
109 (tal)
109 ((et) hundred(e) (og) ni) er det naturlige tal som følger 108 og leder op til 110.
11 (tal)
11 (elleve) er.
117 (tal)
117 (hundredeogsytten) er.
12 (tal)
12 (tolv) er.
13 (tal)
13 (tretten) er.
14 (tal)
14 (fjorten) er.
144 (tal)
144 (Ethundredeogfireogfyrre) er.
15 (tal)
15 (femten) er.
16 (tal)
16 (seksten) er.
17 (tal)
17 (sytten) er.
18 (tal)
18 (atten) er.
2 (tal)
2 (to) er.
20 (tal)
20 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 19 og efterfølges af 21.
21 (tal)
21 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 20 og efterfølges af 22.
22 (tal)
22 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 21 og efterfølges af 23.
23 (tal)
23 (treogtyve) er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 22 og efterfølges af 24.
24 (tal)
24 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 23 og efterfølges af 25.
25 (tal)
25 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 24 og efterfølges af 26.
26 (tal)
26 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 25 og efterfølges af 27.
267 (tal)
267 (To hundrede syv og tres) er.
27 (tal)
27 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 26 og efterfølges af 28.
28 (tal)
28 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 27 og efterfølges af 29.
29 (tal)
29 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 28 og efterfølges af 30.
3 (tal)
3 (tre) er.
30 (tal)
30 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 29 og efterfølges af 31.
31 (tal)
31 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 30 og efterfølges af 32.
32 (tal)
32 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 31 og efterfølges af 33.
33 (tal)
33 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 32 og efterfølges af 34.
34 (tal)
34 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 33 og efterfølges af 35.
35 (tal)
35 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 34 og efterfølges af 36.
36 (tal)
36 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 35 og efterfølges af 37.
360 (tal)
360 (Trehundrede tres(indstyve)) er.
37 (tal)
37 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 36 og efterfølges af 38.
38 (tal)
38 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 37 og efterfølges af 39.
39 (tal)
39 (niogtredive eller niogtredve, på checks også tretini) er det naturlige tal som kommer efter 38 og efterfølges af 40.
4 (tal)
4 (Fire) er.
40 (tal)
Fastelavn fejres endnu, og var i katolsk tid indledningen til 40 dages faste. 40 (fyrre) er det naturlige tal mellem 39 og 41.
41 (tal)
41 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 40 og efterfølges af 42.
42 (tal)
42 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 41 og efterfølges af 43.
43 (tal)
43 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 42 og efterfølges af 44.
44 (tal)
44 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 43 og efterfølges af 45.
45 (tal)
45 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 44 og efterfølges af 46.
46 (tal)
46 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 45 og efterfølges af 47.
47 (tal)
47 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 46 og efterfølges af 48.
48 (tal)
48 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 47 og efterfølges af 49.
49 (tal)
49 (niogfyrre, på checks også firtini) er det naturlige tal som kommer efter 48 og efterfølges af 50.
5 (tal)
5 (Fem) er.
50 (tal)
50 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 49 og efterfølges af 51.
51 (tal)
51 (enoghalvtreds, på checks også femtien) er det naturlige tal som kommer efter 50 og efterfølges af 52.
52 (tal)
52 (tooghalvtreds, på checks også femtito) er det naturlige tal som kommer efter 51 og efterfølges af 53.
53 (tal)
53 (treoghalvtreds, på checks også femtitre) er det naturlige tal som kommer efter 52 og efterfølges af 54.
54 (tal)
54 (fireoghalvtreds, på checks også femtifire) er det naturlige tal som kommer efter 53 og efterfølges af 55.
55 (tal)
55 (femoghalvtreds, på checks også femtifem) er det naturlige tal som kommer efter 54 og efterfølges af 56.
56 (tal)
56 (seksoghalvtreds, på checks også femtiseks) er det naturlige tal som kommer efter 55 og efterfølges af 57.
561 (tal)
561 (Femhundredeogenogtres) er.
57 (tal)
57 (syvoghalvtreds, på check også femtisyv) er det naturlige tal som kommer efter 56 og efterfølges af 58.
57007007
57007007 (syvoghalvtreds millioner, syv tusinde og syv) er.
57007009
57007009 (syvoghalvtreds millioner, syv tusinde og ni) er.
58 (tal)
58 (otteoghalvtreds, på checks også femtiotte) er det naturlige tal som kommer efter 57 og efterfølges af 59.
59 (tal)
59 (nioghalvtreds, på checks også femtini) er det naturlige tal som kommer efter 58 og efterfølges af 60.
6 (flertydig)
6 kan henvise til flere ting.
Se Naturligt tal og 6 (flertydig)
6 (tal)
6 (seks) er.
60 (tal)
60 (tres, tresindstyve) er et heltal og det naturlige tal, som kommer efter 59 og efterfølges af 61.
61 (tal)
61 (enogtres, på checks også sekstien) er det naturlige tal som kommer efter 60 og efterfølges af 62.
62 (tal)
62 (toogtres, på checks også sekstito) er det naturlige tal som kommer efter 61 og efterfølges af 63.
63 (tal)
63 (treogtres, på checks også sekstitre) er det naturlige tal som kommer efter 62 og efterfølges af 64.
64 (tal)
64 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 63 og efterfølges af 65.
65 (tal)
65 (femogtres, på checks også sekstifem) er det naturlige tal som kommer efter 64 og efterfølges af 66.
66 (tal)
66 (seksogtres, på checks også sekstiseks) er det naturlige tal som kommer efter 65 og efterfølges af 67.
67 (tal)
67 (syvogtres, på checks også sekstisyv) er det naturlige tal som kommer efter 66 og efterfølges af 68.
68 (tal)
68 (otteogtres, på checks også sekstiotte) er det naturlige tal som kommer efter 67 og efterfølges af 69.
69 (tal)
69 (niogtres, på checks også sekstini) er det naturlige tal som kommer efter 68 og efterfølges af 70.
7 (tal)
7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.
70 (tal)
70 (Halvfjerds, Halvfjerdsindtyve) er.
71 (tal)
71 (enoghalvfjerds, på checks også syvtien) er det naturlige tal som kommer efter 70 og efterfølges af 72.
72 (tal)
72 (tooghalvfjerds, på checks også syvtito) er det naturlige tal som kommer efter 71 og efterfølges af 73.
73 (tal)
73 (treoghalvfjerds, på checks også syvtitre) er det naturlige tal som kommer efter 72 og efterfølges af 74.
74 (tal)
74 (fireoghalvfjerds, på checks også syvtifire) er det naturlige tal som kommer efter 73 og efterfølges af 75.
75 (flertydig)
75 har flere betydninger.
Se Naturligt tal og 75 (flertydig)
75 (tal)
75 (femoghalvfjerds, på checks også syvtifem) er det naturlige tal som kommer efter 74 og efterfølges af 76.
76 (tal)
76 (seksoghalvfjerds, på checks også syvtiseks) er det naturlige tal som kommer efter 75 og efterfølges af 77.
77 (tal)
77 (syvoghalvfjerds, på checks også syvtisyv) er det naturlige tal som kommer efter 76 og efterfølges af 78.
78 (tal)
78 (otteoghalvfjerds, på checks også syvtiotte) er det naturlige tal som kommer efter 77 og efterfølges af 79.
79 (tal)
79 (nioghalvfjerds, på checks også syvtini) er det naturlige tal som kommer efter 78 og efterfølges af 80.
8 (tal)
8 (otte) er.
80 (tal)
80 (Firs, Firsindtyve) er.
81 (tal)
81 (enogfirs, på checks også ottien) er det naturlige tal som kommer efter 80 og efterfølges af 82.
82 (tal)
82 (toogfirs, på checks også ottito) er det naturlige tal som kommer efter 81 og efterfølges af 83.
83 (tal)
83 (treogfirs, på checks også ottitre) er det naturlige tal som kommer efter 82 og efterfølges af 84.
84 (tal)
84 (fireogfirs, på checks også ottifire) er det naturlige tal som kommer efter 83 og efterfølges af 85.
85 (tal)
85 (femogfirs, på checks også ottifem) er det naturlige tal som kommer efter 84 og efterfølges af 86.
86 (tal)
86 (seksogfirs, på checks også ottiseks) er det naturlige tal som kommer efter 85 og efterfølges af 87.
87 (tal)
87 (syvogfirs, på checks også ottisyv) er det naturlige tal som kommer efter 86 og efterfølges af 88.
88 (tal)
88 (otteogfirs) er.
89 (tal)
89 (niogfirs, på checks også ottini) er det naturlige tal som kommer efter 88 og efterfølges af 90.
9 (tal)
9 (ni) er.
90 (tal)
90 (Halvfems, Halvfemsindtyve) er.
9000
9000 (nitusinde) er et naturligt tal, der efterfølger 8999 og kommer før 9001.
91 (tal)
91 (enoghalvfems, på checks også nitien) er det naturlige tal som kommer efter 90 og efterfølges af 92.
92 (tal)
92 (tooghalvfems, på checks også nitito) er det naturlige tal som kommer efter 91 og efterfølges af 93.
93 (tal)
93 (treoghalvfems, på checks også nititre) er det naturlige tal som kommer efter 92 og efterfølges af 94.
94 (tal)
94 (fireoghalvfems, på checks også nitifire) er det naturlige tal som kommer efter 93 og efterfølges af 95.
95 (tal)
95 (femoghalvfems, på checks også nitifem) er det naturlige tal som kommer efter 94 og efterfølges af 96.
96 (tal)
96 (Seksoghalvfems) er.
97 (tal)
97 (syvoghalvfems, på checks også nitisyv) er det naturlige tal som kommer efter 96 og efterfølges af 98.
98 (tal)
98 (otteoghalvfems, på checks også nitiotte) er det naturlige tal som kommer efter 97 og efterfølges af 99.
99 (tal)
99 (nioghalvfems, på checks også nitini) er det naturlige tal som kommer efter 98 og efterfølges af 100.
Også kendt som Naturlige tal, .