Indholdsfortegnelse
63 relationer: Aerob organisme, Aerob respiration, Affald, Anaerobisk organisme, Autotrof, Økologisk havedyrkning, Økosystem, Æblevikler, Ådselæder, Basidie-klassen, Bænkebidere, Bentiske zone, Biodiversitet, Biogas, C/N-forhold, Danmarks flora og fauna, Destruent, Detritus, Energistrøm, Fødenet, Førne, Forrådnelse, Gødning, Gjellestadskibet, Habitat, Heterotrof, Hexose, Humificering, Huminsyre, Jordbundsbiologi, Jordbundsforhold, Jordtype, Knoldbakterie, Kunstgødning, Kvælstofkredsløb, Læderporesvamp (Trametes), Løvfældende, Lignin, Mykorrhiza, Næringsrig sø, Nedbryderfødekæde, Nedbrydersamfund, Organisk materiale, Planteæder, Præriebed, Pyrenæernes flora, Rødel, Regnskov, Respiration (biokemi), Rhynie flint, ... Expand indeks (13 mere) »
Aerob organisme
Bakterier opfører sig forskelligt, alt efter deres forhold til ilt. Dette kan man vise i en vandkultur: 1. Obligat aerobiske bakterier (bakterier, der er iltkrævende) samles ved overfladen af reagensglasset for at kunne optage mest muligt ilt. 2. Obligat anaerobiske bakterier (bakterier, der er iltskyende) samles ved bunden for at undgå ilten.
Se Nedbrydere og Aerob organisme
Aerob respiration
Aerob respiration er respiration som foregår under forbrug af ilt.
Se Nedbrydere og Aerob respiration
Affald
Affaldscontainer med affald i rollen som overvejende "fast affald". Affald er det, der bliver tilbage, når produktion eller forbrug er ført til ende.
Anaerobisk organisme
Anaerob kommer af græsk an.
Se Nedbrydere og Anaerobisk organisme
Autotrof
En organisme er autotrof, når den selv producerer komplekse organiske forbindelser udfra simple stoffer som f.eks.
Økologisk havedyrkning
Økologisk prydhave i USA. Økologisk havedyrkning er en dyrkningsform, hvor planlægning, anlæggelse og pleje af haven sker ud fra viden om jordbundens, planternes og dyrenes økologi.
Se Nedbrydere og Økologisk havedyrkning
Økosystem
Skove kan udgøre et økosystem Et økosystem bruges til at beskrive et komplet miljø i naturen med alle levende organismer og ikke levende elementer.
Æblevikler
"Orm i æbler" er lavet af Æbleviklerens larver (maddiker). Æblevikleren (Cydia pomonella) er et insekt i ordnen sommerfugle.
Ådselæder
En skaberaksjakal æder rester af en zebra. Ådselædere er dyr, der lever af andre døde dyr, som de ikke selv har slået ihjel.
Basidie-klassen
Basidieklassen (Agaricomycetes) er en klasse inden for svamperiget, der ikke bare omfatter ”paddehatte”, men også de fleste af arterne fra de forældede grupper Gasteromycetes og Homobasidiomycetes.
Se Nedbrydere og Basidie-klassen
Bænkebidere
Bænkebidere (flere arter: Glat Bænkebider (med danske navne; søg på 'Bænkebider') – Oniscus asellus, Langbenet Bænkebider – Philoscia muscorum, Grå Bænkebider – Porcelio scaber, Alm. Kuglebænkebider – Armadillidium vulgare) er landlevende krebsdyr, som lever af rådnende organisk materiale.
Bentiske zone
Den bentiske zone er i havbiologi den havbund, som danner habitat for en række organismer, som under ét kaldes bentos eller bentiske organismer.
Se Nedbrydere og Bentiske zone
Biodiversitet
Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter.
Se Nedbrydere og Biodiversitet
Biogas
Biogasanlægget ved Spørring nord for Århus drives af Nature Energy A/S. Bånlev står for Biogas Århus Nord Leverandørforening, – Det var tidligere Århus Kommunes Biogasanlæg Biogas opstår ved nedbrydningsprocesser overalt i naturen.
C/N-forhold
C/N-forholdet er forholdet mellem indholdet af kulstof (C) og indholdet af kvælstof (N).
Danmarks flora og fauna
Danmarks flora og fauna er bestemt af to sæt vilkår.
Se Nedbrydere og Danmarks flora og fauna
Destruent
Svampe nedbryder en træstamme. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Maddiker som spiser et kadaver. I økologiske sammenhænge taler man om destruenter, som er de organismer, der lever af at omsætte detritus (dødt organisk materiale fra vira og organismer).
Detritus
Hestepærer og hø. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Svampe nedbryder en træstamme. Komposttønde med haveaffald. Detritus er, indenfor biologiske økosystemer, dødt organisk materiale fra vira og organismer (fx planter og dyr).
Energistrøm
Jorden har to energikilder.
Fødenet
Eksempel på en fødekæde, der indgår i et fødenet. I et økosystem består et fødenet af et netværk af fødekæder.
Førne
Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.
Forrådnelse
fersken i forrådnelse Forrådnelse er den proces, der foregår, når dødt organisk materiale rådner, dvs.
Gødning
Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.
Gjellestadskibet
Gjellestadskibet eller Jellestadskipet er resterne af et norsk vikingeskib, som er fundet i en stor gravhøj i nærheden af gravhøjen Jellhaugen ved Gjellestad i Halden kommune i Østfold.
Se Nedbrydere og Gjellestadskibet
Habitat
Et habitat er et område inden for en biotop, der er levested for en plante- eller dyreart.
Heterotrof
Visning af cyklussen mellem autotrofe og heterotrofe. En organisme er heterotrof, når den henter livsnødvendigt næringsstoffer og energi fra andre organismers produktion.
Hexose
Hexoser er sukkerstoffer, der er bygget over seks kulstofatomer.
Humificering
Når blomster, grene, insekt-rester, fugleklatter osv.
Huminsyre
Huminsyrer er de syrer – særligt fulvussyre og humussyre – som dannes under humificering af førne.
Jordbundsbiologi
Fødenettet i en jordbund. Efter Elaine R. Ingram Jordbundsbiologi er læren om jordbundens liv.
Se Nedbrydere og Jordbundsbiologi
Jordbundsforhold
Brunjord er den mest almindelige jordtype, hvor der har været blandet løvskov. Jordbundsforholdene afspejler de økologiske vilkår, der findes i jordbunden.
Se Nedbrydere og Jordbundsforhold
Jordtype
En jordart, jordbundstype og jordtype er en type aflejring af yngre alder, som ikke er blevet hærdnet endnu, i modsætning til ældre bjergarter.
Knoldbakterie
Knoldbakterier (også kaldet Rhizobia) er en gruppe af bakterier f.eks.
Se Nedbrydere og Knoldbakterie
Kunstgødning
Kunstgødning eller handelsgødning er gødning, som er fremstillet ad kemisk vej.
Kvælstofkredsløb
Kvælstoffet cirkulerer, indtil det bliver udvasket til grundvandet eller reduceret til luftform. Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er meget afgørende for alt liv på Jorden.
Se Nedbrydere og Kvælstofkredsløb
Læderporesvamp (Trametes)
Læderporesvamp (Trametes) er en slægt med ca.
Se Nedbrydere og Læderporesvamp (Trametes)
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Lignin
Eksempel på en ligninstruktur Lignin af latin lignum.
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Næringsrig sø
Næringsrigt vandhul i Den økologiske have i Odder. Denne naturtype, der også kaldes en eutrof sø, findes overalt i kulturlandskabet.
Se Nedbrydere og Næringsrig sø
Nedbryderfødekæde
Nedbryderfødekæder er fødekæder, der begynder hos førnen.
Se Nedbrydere og Nedbryderfødekæde
Nedbrydersamfund
Nedbrydersamfund er i økologisk sammenhæng betegnelsen for samliv mellem populationer af mange arter af nedbrydere.
Se Nedbrydere og Nedbrydersamfund
Organisk materiale
Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.
Se Nedbrydere og Organisk materiale
Planteæder
Afrikanske elefanter i et parklignende savannelandskab. Planteædere (herbivorer) er en betegnelse, der dækker alle dyr, som lever af at æde planter.
Præriebed
Præriebedet er et bed, som bringer præriernes plantesamfund ind i haven.
Pyrenæernes flora
endemiske art, ''Lonicera pyrenaica'', optræder i det alpine område mellem nøgne karbonatklipper og mest på sydhæld. Pyrenæernes flora har en sammensætning, som er bestemt af fem faktorer: de geologiske forhold, klimaforholdene, floraens historiske udvikling, dyrelivet og menneskernes brug af områderne.
Se Nedbrydere og Pyrenæernes flora
Rødel
Rødel (Alnus glutinosa), ofte skrevet rød-el, er et op til 25 m højt træ, der findes på fugtig og næringsrig bund i skove og moser.
Regnskov
Regnskov på Fatu Hiva, Marquesas Øerne Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn.
Respiration (biokemi)
Ved respirationen frigives en betydelig del af energien som varme. Det kan man f.eks. opleve, når komposten skal "stikkes om". Respiration (cellulær respiration).
Se Nedbrydere og Respiration (biokemi)
Rhynie flint
Et håndstykke af Rhynie flint fra Rhynie, Skotland. Rhynie flint er en aflejring fra tidlig devon.
Søens onde cirkel
Søens onde cirkel er en ond cirkel, der kan forekomme i søer og vandhuller.
Se Nedbrydere og Søens onde cirkel
Skimmelsvamp
Nektariner, der er angrebet af to forskellige skimmelsvampe Skimmelsvamp er et samlebegreb, som bruges inden for mikrobiologien om en gruppe af svampe, der har stor betydning for mennesker på grund af deres levevis i bestemte, økologiske nicher.
Sphagnum (jordforbedringsmiddel)
Sage Ross Sphagnum (på emballage ofte stavet: spagnum) er et jordforbedringsmiddel og et dyrkningssubstrat, der – i sin rene form – består af fossile dele af planter fra slægten Tørvemos (Sphagnum).
Se Nedbrydere og Sphagnum (jordforbedringsmiddel)
Steppebed
Blomstrende steppe ved Lange Lacke, Burgenland, Østrig. På billedet ses Aks-Ærenpris (slanke, blå spir), Prikbladet Perikon (gule blomster i løse stande), Tidlig Timian (lave, lyserøde blomster i tæpper) og Dunet Vejbred (lyserøde spir over brede blade) - foruden mange forskellige græsser.
Stofkredsløb
Stofkredsløb i konkret form Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er økologiske kredsløb, ikke mekaniske.
Struktur (jordbund)
Jordbundens struktur er den måde, jordpartiklerne er fordelt mellem hinanden på.
Se Nedbrydere og Struktur (jordbund)
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Synøkologi
Kvælstofbalancen i et akvarium: et eksempel på synøkologi.1: Proteinrigt fiskefoder2: Fiskene frigiver ammoniak med afføringen3: Baterier danner nitrit ud fra ammoniak4: Bakterier danner nitrat ud fra nitrit5: Skift af vand fjerner nitrat6: Nitrat optages i planterne7: Bundlevende bakterier nedbryder rester af planter og dyr8: Fotosyntesen forbruger CO2 og skaber ilt9: Fiskene forbruger ilt og afgiver CO2 Synøkologien er en underdisciplin af økologien, nemlig den gren, som studerer økosystemerne i deres helhed, deres dynamiske struktur og de balancer (homøostaser), som opstår på baggrund af samvirket mellem deres elementer.
Tajga
Billedet viser en rekonstrueret skov fra den periode, hvor klimaet i Danmark passede med tajga. (Moesgård skov) Tajga (тайга́) er et biom, som er kendetegnet ved sine vældige skove af stedsegrønne nåletræer eller blandingsskove af nåletræer, birk, røn m.fl.
Træbiologi
Træers vækstkraft er imponerende. Her ses rodskud på en Vestamerikansk Balsampoppel (''Populus trichocarpa'') i botanisk have i Reykjavik. Træbiologi er et felt inden for fagene botanik og biologi.
Tusindben
thumb Tusindben (latin Diplopoda) er en gruppe leddyr, der er karakteriseret ved at have to par ben på de fleste kropssegmenter.
Vandløb
Århus Ås nedre løb, set fra Vestre Ringgade. Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod).
Vegetationsøkologi
Sten Porse. Vegetationsøkologi handler om planternes indbyrdes forhold og om deres forhold til jordbundsforholdene, klimaforholdene, planteæderne, rovdyrene og nedbryderne.
Se Nedbrydere og Vegetationsøkologi
Også kendt som Detritivore, Detritivorer, Nedbryder.