Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Neon

Indeks Neon

Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.

Indholdsfortegnelse

  1. 61 relationer: Aluminium, Antibrint, Argon, Ædelgas, Betelgeuse, Dubnium, Elektronegativitet, Elektronkonfiguration, Fluor, Fosfor, Freddy Poulsen, Gasudladningsrør, Glimlampe, Grundstof, Grundstoffer efter atomnummer, Gun Gordillo, Hötorgshøjhusene, Helium, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hvid dværg, Ilt, Joseph John Thomson, Klor, Kovalent radius, Krabbetågen, Krypton, Luft, Lyn, Lysbuelampe, Madrid, Magnesium, Magnetosfære, Mars (planet), Massefylde, Månen, Månens geologi, Måneregolit, Morris Travers, Natrium, Neonrør, NFPA 704, Nixie-rør, Pantone Matching System, Periode (periodiske system), Periode 2-grundstof, Periodiske system, Plasmaskærm, Rutherfordium, Silicium, Solen, ... Expand indeks (11 mere) »

Aluminium

Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.

Se Neon og Aluminium

Antibrint

Forrest ses et brintatom, som består af en positivt ladet proton og en negativt ladet elektron. Bagest ses et antibrintatom, som til forskel består af en negativt ladet antiproton og en positivt ladet positron Antibrint også kaldet antihydrogen er brints antipartikel.

Se Neon og Antibrint

Argon

Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.

Se Neon og Argon

Ædelgas

En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.

Se Neon og Ædelgas

Betelgeuse

Betelgeuse (billede fra Atacama Large Millimeter Array) Betelgeuse, også kaldet Alfa Orionis, er en variabel stjerne i stjernebilledet Orion.

Se Neon og Betelgeuse

Dubnium

Dubnium (opkaldt efter den russiske by Dubna), også kaldet Unnilpentium og i en del litteratur Hahnium, er det 105.

Se Neon og Dubnium

Elektronegativitet

Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.

Se Neon og Elektronegativitet

Elektronkonfiguration

Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.

Se Neon og Elektronkonfiguration

Fluor

Fluor er det 9.

Se Neon og Fluor

Fosfor

Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.

Se Neon og Fosfor

Freddy Poulsen

Freddy Poulsen (født 22. november 1935, død 24. oktober 2016), også kendt under kunstnernavnet Freddy Fræk, som senere blev ændret til Freddy Fraek, var en dansk sanger, banjospiller, skuespiller, grafiker, skulptør og rumkunstner.

Se Neon og Freddy Poulsen

Gasudladningsrør

Et gasudladningsrørs ene endes varmkatode. En plasmalampe er også et gasudladningsrør. Den anvender en koldkatode. Et kendt xenon gasudladningsrør anvendes i blitze. Bemærk tråden der er viklet om det indre blitzrør – det er elektroden som leder højspændingen på hundreder eller mere end tusind volt, så xenon-gassen ioniseres og dermed starter blitzlyset.

Se Neon og Gasudladningsrør

Glimlampe

En glimlampe er en miniature gasudladningslampe som typisk indeholder neongas ved et lavt tryk i en lufttæt glaskapsel.

Se Neon og Glimlampe

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Neon og Grundstof

Grundstoffer efter atomnummer

Denne tabel lister alle grundstoffer efter deres atomnumre.

Se Neon og Grundstoffer efter atomnummer

Gun Gordillo

''Skulptur med neon'' i Stockholm. Gun Gordillo, født Gustavsson (14. august 1945 i Lund) er en dansk-svensk billedhugger.

Se Neon og Gun Gordillo

Hötorgshøjhusene

De fem "Hötorgshøjhuse" set fra Kulturhuset i Stockholm (2007). Højhusene set fra Djurgården i 2013. I forgrunden ses Ladugårdslandsviken. Hötorgshøjhusene (på svensk Hötorgsskraporna eller De fem trumpetstötarna) er fem højhuse i Stockholm, beliggende i Hötorgscity, som har kontorer og forretninger, i bydelen Norrmalm mellem Hötorget og Sergels Torg i kvarteret Beridarebanan.

Se Neon og Hötorgshøjhusene

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Neon og Helium

Hertzsprung-Russell-diagrammet

Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.

Se Neon og Hertzsprung-Russell-diagrammet

Hvid dværg

Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.

Se Neon og Hvid dværg

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Neon og Ilt

Joseph John Thomson

Sir Joseph John Thomson (født 18. december 1856 i Cheetham Hill, død 30. august 1940 i Cambridge), også kendt som J.J. Thomson, var en engelsk fysiker, som opdagede elektronen i 1897.

Se Neon og Joseph John Thomson

Klor

Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.

Se Neon og Klor

Kovalent radius

Et atoms kovalente radius defineres som halvdelen af længden på en kovalent binding mellem atomet og et andet atom af samme type.

Se Neon og Kovalent radius

Krabbetågen

Hubbleteleskop. Sammensat billede af krabbetågen. Billedet er dannet fra optagelser, fra flere forskellige teleskoper, i en stor del af det elektromagnetiske spektrum fra radiobølger til Røntgenstråler. Optaget 15. maj 2017 Krabbetågen (M1; objekt nr. 1 i Messiers katalog, også kendt som NGC 1952 og Taurus A), er resterne af en supernova som kan ses i stjernebilledet Tyren, 6.300 lysår fra Jorden.

Se Neon og Krabbetågen

Krypton

Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.

Se Neon og Krypton

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Se Neon og Luft

Lyn

I billedet ses sky-til-jord lynnedslag (venstre) og sky-til-sky (foroven til venstre samt højre) lynudladning. Kilde: NOAA Photo Library. Antal lynnedslag per km²/år rundt omkring på jorden. Kilde: NASA, NSSTC Lightning Team. Lyn fra sky-til-sky Eksplosivt damptryk mellem stammen og barken fra lynnedslaget blæste birkebarken væk Lynnedslag.

Se Neon og Lyn

Lysbuelampe

15 kw xenon-lysbuelampe. En lysbuelampe er en lampe, der producerer lys via en lysbue.

Se Neon og Lysbuelampe

Madrid

Madrid er Spaniens hovedstad og landets største by.

Se Neon og Madrid

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Se Neon og Magnesium

Magnetosfære

En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.

Se Neon og Magnetosfære

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Se Neon og Mars (planet)

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).

Se Neon og Massefylde

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Se Neon og Månen

Månens geologi

Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.

Se Neon og Månens geologi

Måneregolit

Månens regolit overflade. Månens regolit overflade med et støvleaftryk fra astronauten Buzz Aldrin, fotograferet den 20. juli 1969 med et Carl-Zeiss-Biogon-objektiv på et Hasselblad-kamera. Gennem milliarder af år har månens overflade været udsat for nedslag af både små og store himmellegemer.

Se Neon og Måneregolit

Morris Travers

Morris William Travers (24. januar 1872 – 25. august 1961) var en engelsk kemiker, som opdagede grundstofferne neon, krypton og xenon sammen med William Ramsay 1898-1900.

Se Neon og Morris Travers

Natrium

Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.

Se Neon og Natrium

Neonrør

"Neonrør", hvis hovedandel af lysende gas ikke er grundstoffet neon. Et neonrør er et gasudladningsrør og er en massebetegnelse for lyskilder.

Se Neon og Neonrør

NFPA 704

NFPA 704 er et standardsystem til fareidentifikation af materialer.

Se Neon og NFPA 704

Nixie-rør

Nixie-rørs symbol. Prikken til højre signalerer at røret er gasfyldt. De ti cifre af et GN-4 nixie-rør. Måden cifrene er stakket på er synligt på billedets nixie-rør. Par af NL-5441 nixie udlæsningsrør. Systron-Donner frekvenstæller fra 1973 med nixie udlæsningsrør Et nixie ur.

Se Neon og Nixie-rør

Pantone Matching System

Farvekort med ''Pantone Formula Guide'' Pantone Matching System (PMS) er et farvesystem, som hovedsageligt anvendes indenfor grafik- og trykindustrien.

Se Neon og Pantone Matching System

Periode (periodiske system)

Det periodiske system Perioderne i det periodiske system er de vandrette grupperinger af grundstofferne.

Se Neon og Periode (periodiske system)

Periode 2-grundstof

Et periode 2-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i næstøverste række (periode).

Se Neon og Periode 2-grundstof

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Neon og Periodiske system

Plasmaskærm

En plasmaskærm En plasmaskærm (plasma display panel (PDP)) er en skærm, der i hver pixel består af 3 små lysrør; et rødt, et grønt og et blåt.

Se Neon og Plasmaskærm

Rutherfordium

Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.

Se Neon og Rutherfordium

Silicium

Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.

Se Neon og Silicium

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Neon og Solen

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Se Neon og Stjerne

STS-109

STS-109 (Space Transportation System-109) var Columbias 27.

Se Neon og STS-109

Supernovarest

Spitzer. En Supernovarest (på engelsk Supernova remnant eller blot SNR) er en ekspanderende diffus tåge, der dannes af supernovaer.

Se Neon og Supernovarest

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Se Neon og Svovl

Trafikanten

Trafikanten (Oslo og Akershus trafikkservice AS) var en norsk servicevirksomhed, der markedsførte den kollektive trafik i Oslo, Akershus og omegn.

Se Neon og Trafikanten

Tripelpunkt

Ved tripelpunkt forstås den temperatur og det tryk, hvor et stof kan forekomme i de tre tilstandsformer væske, fast form og gas.

Se Neon og Tripelpunkt

Van der Waals-gas

En van der Waals-gas er en simpel model for en gas, men den er mere avanceret og realistisk end en idealgas.

Se Neon og Van der Waals-gas

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Se Neon og Venus (planet)

William Ramsay

Sir William Ramsay (født 2. oktober 1852 i Glasgow, død 23. juli 1916 i High Wycombe, Buckinghamshire) var en skotsk kemiker.

Se Neon og William Ramsay

Xenon

Xenon er det 54.

Se Neon og Xenon

10 (tal)

10 (ti) er.

Se Neon og 10 (tal)

Også kendt som Neonisotoper.

, Stjerne, STS-109, Supernovarest, Svovl, Trafikanten, Tripelpunkt, Van der Waals-gas, Venus (planet), William Ramsay, Xenon, 10 (tal).