Indholdsfortegnelse
126 relationer: Acrochordon, Akson, Aktionspotential, Allosterisk regulering, Alzheimers sygdom, Amygdala, Amyotrofisk lateral sklerose, Anatomi, Arakidonsyre, Astrocyt, Autonome nervesystem, Basalganglier, Bente Pakkenberg, Bevidsthedsfilosofi, Bioelektromagnetisme, Biologisk neuralt netværk, Bipolar affektiv sindslidelse, Bokserdemens, Botulinumtoksin, Calcitonin gen-relateret protein, Calcium, Calciumvisualisering, Capsaicin, Celle, Cellemembran, Cellesignalering, Cremasterrefleks, Dapoxetin, Dendrit, Depression (psykisk), Disulfiram, Dopamin, Dykkerrefleks, Efedrin, Elektrochokbehandling, Elektroencefalografi, Elektrofysiologi, Enteriske nervesystem, Epilepsi, Epileptiker? - En film om det at have epilepsi, Excitatorisk postsynaptisk potentiale, Fantomsmerte, Forstuvet ankel, Frontallap, Funktionel Elektrisk Stimulation, Fysiologi, GABA, Gammabølge, Ganglion, Gift, ... Expand indeks (76 mere) »
Acrochordon
En acrochordon (også kendt som skin tag, stilkevorte, pedunculated papilloma eller fibroepithelial polyp) er en lille godartet svulst som primært opstår i områder hvor huden danner folder, så som nakken, armhuler og lyske.
Akson
Akson (fra græsk ἄξων áxōn, akse) axon eller nervefiber er et langt, slankt fremspring af en nervecelle eller neuron hos hvirveldyr, der typisk laver elektriske impulser kendt som virkningspotentialer væk fra nervecellens cellekrop.
Aktionspotential
Nerveimpulsen ad en neuron alt.
Allosterisk regulering
Indenfor biokemien betegner allosterisk regulering kontrol af enzymer eller proteiners aktivitet ved binding af stoffer eller proteiner til et andet område af proteinet end dets aktive site; dette andet område kaldes et allosterisk site, og allosteriske proteiner kan have et eller flere allosteriske sites.
Se Neuron og Allosterisk regulering
Alzheimers sygdom
Alzheimers sygdom (forkortet AD fra engelsk Alzheimer's disease eller Alzheimers) er en kronisk neurodegenerativ sygdom, som er årsag til mellem 60 % og 70 % af alle tilfælde af demens.
Se Neuron og Alzheimers sygdom
Amygdala
Amygdalas placering i hjernen Amygdala (på dansk mandelkernen) er et lille område i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner.
Amyotrofisk lateral sklerose
Amyotrofisk lateral sklerose (forkortet ALS) er en sjælden motorisk nervecellesygdom, som medfører nedbrud af neuroner.
Se Neuron og Amyotrofisk lateral sklerose
Anatomi
Illustration fra ''De humani corporis fabrica'' En søstjerne anatomi Anatomi er læren om organismers form og opbygning.
Arakidonsyre
Arakidonsyre (AA, undertiden ARA) er en flerumættet omega-6 fedtsyre 20:04 (ω-6).
Astrocyt
nervecelleaksonerne (nr. 3), nervecellelegemerne (nr. 2) og ependymet (nr. 1) Astrocytter (græsk "astron" stjerne og "cyte" celle) er en gliacelletype i centralnervesystemet, karakteriseret ved sine mange cellulære udløbere, som giver denne et stjerneformet udseende.
Autonome nervesystem
Det autonome nervesystem består af nerveceller, der ligger uden for centralnervesystemet.
Se Neuron og Autonome nervesystem
Basalganglier
Basalgangliernes anatomi Basalganglier er områder af grå hjernesubstans (nervecellelegemer), der er placeret dybt i hver af storhjernens halvdele.
Bente Pakkenberg
Bente Pakkenberg (født 3. januar 1949, død 14. april 2023) var en dansk neurolog og professor der arbejdede med stereologi indenfor hjernevidenskab ("neurostereologi").
Bevidsthedsfilosofi
A frenologisk kortlægning af hjernen – frenologi var blandt de første forsøg på at korrelere mentale funktioner med specifikke dele af hjernen Bevidsthedsfilosofi er en gren af filosofien, som studerer sindet, mentale begivenheder, funktioner, egenskaber og bevidsthed, samt deres forbindelse til den fysiske krop, særligt hjernen.
Se Neuron og Bevidsthedsfilosofi
Bioelektromagnetisme
Bioelektromagnetise (nogle gange refereret til som bioelektricitet) er inden for biofysik interaktionen mellem biologiske systemer - celler, væv, organismer etc.
Se Neuron og Bioelektromagnetisme
Biologisk neuralt netværk
Den menneskelige hjerne består bl.a. af nerveceller, der kaldes neuroner.
Se Neuron og Biologisk neuralt netværk
Bipolar affektiv sindslidelse
Bipolar affektiv sindslidelse (tidligere maniodepressiv sindslidelse) er en psykisk sygdom som periodevis forhøjer stemningslejet til mani eller den lettere hypomani.
Se Neuron og Bipolar affektiv sindslidelse
Bokserdemens
Dementia pugilistica kan forårsages af gentagne slag mod hovedet Bokserdemens eller Punch Drunk syndrom, tidligere kendt som dementia pugilistica er en neurologisk sygdom eller demens, der kan ramme boksere og andre sportsudøvere, der rammes af hjernerystelser.
Botulinumtoksin
Botulinumtoksin (forkortet som BTX eller BoNT) er et af verdens giftigste stoffer.
Calcitonin gen-relateret protein
Calcitonin gen-relateret peptid eller CGRP er et neuropeptid, et medlem af calcitonin-peptidfamilien, og det findes hos mennesket i to lidt forskellige former, α-CGRP og β-CGRP.
Se Neuron og Calcitonin gen-relateret protein
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Calciumvisualisering
En typisk opsætning til visualisering af calcium i isolerede hjertemuskelceller Calciumvisualisering eller Calcium imaging er en mikroskopiteknik til optisk måling af hvor og hvor meget calcium (Ca2+) der er i en celle, et væv eller et medium.
Se Neuron og Calciumvisualisering
Capsaicin
Capsaicin er en kemisk forbindelse, der findes naturligt i mange plantearter i Capsicum slægten.
Celle
Celle har flere betydninger.
Cellemembran
Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.
Cellesignalering
Cellesignalering (kommunikation mellem celler) deles op i 2 hovedgrupper.
Cremasterrefleks
Område A (orange) repræsenterer området af sensoriske fibre der kontrolleres af ''nervus genitofemoralis''; område B (grøn) repræsenterer området kontrolleret af ''nervus ilioinguinalis''; pil C (rød med blå kant) viser retningen og placeringen hvor huden skal røres for at skabe denne refleks.
Dapoxetin
Dapoxetin er et stof, som bliver brugt i et lægemiddel mod Præmatur Ejakulation (PE) (for tidlig sædafgang), til mænd mellem 18 og 64 år.
Dendrit
Et Neuron. Dendritter er den del af nervecellen, der modtager impulser fra andre nerveceller.
Depression (psykisk)
Depression (også kaldet klinisk depression, unipolar depression og sygelig depression) er en sindslidelse, der først og fremmest er karakteriseret ved sænket stemningsleje.
Se Neuron og Depression (psykisk)
Disulfiram
Disulfiram (handelsnavn Antabus) er et lægemiddel mod alkoholmisbrug.
Dopamin
Dopamin Dopamin er et signalstof i hjernen, et såkaldt "catecholamin", der virker som neurotransmitter i centralnervesystemet.
Dykkerrefleks
Dykkerrefleksen er en række fysiologiske ændringer, der gør det muligt at foretage langvarige dyk under stort tryk.
Efedrin
Efedrin er et naturstof.
Elektrochokbehandling
Prøveopstilling af maskine til udførelse af elektrochokbehandling. Elektrochokbehandling (også kaldet elektrochokterapi eller ECT (står for "Electro Convulsive Therapy" – "elektrisk udløst krampe-behandling")) er en behandling, der bruges til behandling af svær (livstruende) depression, delirium og mani, samt i sjældne tilfælde svær, ellers ubehandlig skizofreni.
Se Neuron og Elektrochokbehandling
Elektroencefalografi
EEG-elektroder på hovedet ved en EEG-optagelse på Stockholms Universitet. Elektroencefalografi (EEG) er en teknik til at registrere dele af hjernens elektriske aktivitet.
Se Neuron og Elektroencefalografi
Elektrofysiologi
Elektrofysiologi (græsk: ἥλεκτρον, ēlektron, "rav"; φύσις, physis, "natur, oprindelse"; og λογία, -logia), er læren om de elektriske funktioner i biologiske celler og kredsløb.
Enteriske nervesystem
Det enteriske nervesystem (*ENS) eller intrinisks nervesystem er en af hovedopdelinger af nervesystemet, og består af netagtigt system af neuroner der overvåger funktioner i det gastrointestinale system.
Se Neuron og Enteriske nervesystem
Epilepsi
Epilepsi er et neurologisk fænomen, en forstyrrelse i hjernen, som bevirker, at man indimellem mister kontrollen over hele eller dele af sin krop og/eller bevidsthed.
Epileptiker? - En film om det at have epilepsi
Epileptiker? - En film om det at have epilepsi er en dansk dokumentarfilm fra 1992, der er instrueret af Lars Andersen.
Se Neuron og Epileptiker? - En film om det at have epilepsi
Excitatorisk postsynaptisk potentiale
Dette ene EPSP depolariserer ikke membranen tilstrækkeligt til at skabe et aktionspotentiale. Summen af disse EPSPere (pilene) er tilstrækkelig til at den postsynaptiske membran opnår sin tærskelværdi, og derved frigiver et aktionspotentiale. Excitatorisk postsynaptisk potentiale (EPSP) er en midlertidig depolarisering af det postsynaptiske membranpotentiale, som skyldes indstrømning af positivt ladede ioner via åbnede spændingsstyrede ion-kanaler i den postsynaptiske celle.
Se Neuron og Excitatorisk postsynaptisk potentiale
Fantomsmerte
Fantomsmerte er et fænomen, hvor smerte finder sted i et fantomlem, altså en legemsdel, som fysisk er mistet ved amputation eller en ulykke, eller som er livløst grundet adskillelse af nerverne.
Forstuvet ankel
En forstuvet ankel, også kendt som en ankelforstuvning, forvredet ankel, ankelledbåndsskade eller ankeldistorsion, er en meget almindelig medicinsk tilstand, hvor et eller flere af ledbånd i anklen forstrækkes eller delvist overrives.
Frontallap
Frontallappen, eller pandelappen, er et område i hjernen hos mennesker og andre pattedyr lokaliseret forrest i hver hjernehalvdel og placeret anteriort (foran) parietallappen og superiort og anteriort til temporallappen.
Funktionel Elektrisk Stimulation
Ved funktionel elektrisk stimulation (FES) aktivere muskler kunstigt, ved hjælp af elektricitet, således at der opnås en funktionel bevægelse.
Se Neuron og Funktionel Elektrisk Stimulation
Fysiologi
Fysiologi er læren om, hvordan kroppens specialiserede cellegrupper virker, og hvordan de medvirker til kroppens funktion som en helhed.
GABA
Model af GABA-molekyle GABA (forkortelse for gamma-aminosmørsyre eller gamma-aminobutansyre) er en hæmmende (inhibitorisk) neurotransmitter, som kan findes i både centrale og perifere nervesystemer i en lang række dyrearter.
Gammabølge
Gamma bølger aktivitet, som svinger 40 gange i sekundet. En gammabølge eller gammarytme er et mønster af hjernebølger, der svinger med en frekvens på mellem 25 og 140 Hz, hvor 40 Hz er af særlig interesse.
Ganglion
Mikrografi af et ganglion. Farvet med hæmatoxylin-eosin. Et ganglion (flertal: ganglier) er inden for anatomi typisk betegnelsen for en ansamling af nervecellelegemer uden for centralnervesystemet.
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Gliacelle
Gliaceller fra hjernevæv, farvet med Golgimetoden. Gliaceller (af græsk γλία, γλοία, lim) er nervesystemets støtteceller, hvorfor de også kaldes "støtteceller", men har mange andre funktioner end blot at agere fysisk støtte for neuroner.
Glycin
Glycin (også Gly eller G) er en α-aminosyre, der findes i næsten alle proteiner.
Grå substans
Grå substans (latin substantia grisea) er en betegnelse for væv i centralnervesystemet, som det ses med det blotte øje.
Grøn stær
Grøn stær eller glaukom (glaucoma) er forhøjet tryk i øjet, der presser blodårerne sammen, hvilket mindsker blodtilførslen.
Grøn te
En tebusk Grøn te er "rigtig" te (Camellia sinensis), som kun har været udsat for meget lidt oxidation i forbindelse med fremstillingen.
Hepatisk encefalopati
Hepatisk encefalopati eller Coma hepaticum (undertiden forkortet HE) er den medicinske betegnelse for levercoma.
Se Neuron og Hepatisk encefalopati
Histamin
Histamins kemiske struktur. Histamin er et amin, der dannes i kroppen.
Hjerne
Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones.
Hjernecelle
En hjernecelle er en biologisk celle, der er i hjernen.
Hjernerystelse
Hjernerystelse (commotio cerebri) er den mest almindelige form for traumatisk hjerneskade.
Hjernestamme
Hjernestammen opdelt i tre dele: den forlængede rygmarv (''medulla oblongata''), hjernebroen (''pons''), og midthjernen (''mesencephalon''). Hjernestammen (Latin: truncus encephali Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998).
Hukommelse
Hukommelse er et biologisk begreb som dækker over evnen til at gemme informationer i hjernen.
Huntingtons sygdom
Huntingtons sygdom (tidligere kendt som "Huntingtons chorea" (fra græsk khoreia.
Se Neuron og Huntingtons sygdom
Hvid substans
Hvid substans er en af de to komponenter i centralnervesystemet og består mestendels af myelinerede aksoner.
Hyperpolarisering (membran)
En hyperpolarisering er en ændring i en celles membranpotential, der gør det mere negativt.
Se Neuron og Hyperpolarisering (membran)
Kaliumkanal
En skematisk fremstilling af en spændingsafhængig kaliumkanals struktur En kaliumkanal er den mest udbredte type ionkanal, den findes i stort alle slags levende organismer.
Klassificering
Klassificering (fra latin: classis.
Knurhår
En huskats fremtrædende knurhår. En rævs har ''vibrissae'' på dens næse, kinder og over dens øjne. ''Vibrissae'' nær næsen og over øjnene på en Phoca vitulina (spættet sæl). Knurhår, følehår eller varbørster (latin vibrissae (ental: vibrissa)) er kraftige hår som fungerer som sanseorganer idet nerveceller i hårsækkene kan registere deres bevægelser.
Kokain
Kokains kemiske struktur. Kokain-molekylet. Kokain i streger. Reklame for vin med kokain med billede af pave Leo 13. Den norske revysangerinde Lalla Carlsen sang en vise om kokain på ''Chat Noir'' i 1931. Foto fra 1920. Kokain (alternativ stavemåde cocain, benzoylmethylecgonin, C17H21NO4) er et naturligt alkaloid, som udvindes af coca-plantens blade.
Kronisk traumatisk encefalopati
Kronisk traumatisk encefalopati (CTE) er en progressiv neurodegenerativ sygdom, fundet hos patienter, der har fået et eller flere voldsomme slag i hovedet.
Se Neuron og Kronisk traumatisk encefalopati
Kunstigt neuralt netværk
Kunstige neurale netværk (KNN, engelsk ANN) er modeller, der er mere eller mindre inspireret af biologiske neurale netværk.
Se Neuron og Kunstigt neuralt netværk
Lillehjerne
En menneskehjerne; lillehjernen er den lilla del Lillehjernen (cerebellum Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er en del af hjernen, og den ligger bagest i hjernekassen lige under storhjernen.
Lungekræft
Lungekræft (lat. cancer pulmonis) er en type kræft, der er udgået fra væv i lungerne.
MDMA
3,4-methylendioxy-N-methylamfetamin (MDMA), også kendt som ecstasy, molly på engelsk og emma på dansk, er et psykoaktivt stof, der primært bruges til rekreative formål.
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Menneskehjerne
Menneskehjernen er det centrale organ i det menneskelige nervesystem, og sammen med rygmarven udgør den centralnervesystemet.
Menstruationscyklus
Menstruationscyklussens forløb, og de forskellige hormoner, der bidrager til det. Menstruationscyklussen er den regelmæssige, naturlige forandring, der finder sted i de kvindelige kønsorganer såsom livmoderen og æggestokkene, og som muliggør graviditet.
Se Neuron og Menstruationscyklus
Metamfetamin
| Section8.
Mikrotubuli
Mikrotubuli (ental: mikrotubulus) er en af de væsentligste komponenter i cellens cytoskelet.
Mononatriumglutamat
Den kemiske struktur af mononatriumglutamat Mononatriumglutamat (MSG) også kaldet det tredje krydderi eller smagsforstærker.
Se Neuron og Mononatriumglutamat
Motorneuron
Et motorneuron er en nervecelle (neuron) hvis cellekrop er lokaliseret i rygmarven, og hvis fiber (axon) rager ud fra rygmarven for direkte eller indirekte at kontrollere effektororganer, hovedsageligt muskler og kirtler.
Muldvarp
Muldvarpen (latin: Talpa europaea), eller den europæiske muldvarp, er et pattedyr i ordenen ægte insektædere.
Multipel sklerose
Multipel sklerose eller Multipel sclerose (forkortet MS, kaldes også encephalomyelitis disseminata, dissemineret sklerose, dissemineret sclerose, sclerosis disseminata eller blot sklerose/sclerose) er en kronisk, uhelbredelig neurologisk sygdom, som rammer centralnervesystemet, det vil sige hjernen og rygmarven.
Se Neuron og Multipel sklerose
Nerve
Tværsnit af en nerve En nerve er et bundt af aksoner, omgivet af bindevæv i det perifere nervesystem.
Nerve (flertydig)
Nerve kan henvise til flere artikler.
Se Neuron og Nerve (flertydig)
Nervesystemet
Nervesystemet inddeles anatomisk i centralnervesystemet (CNS), og det perifere nervesystem (PNS).
Nervevæv
Nervevæv Nervevæv er hovedkomponenten i nervesystemet som kontrollerer kropslige funktioner.
Neurale tilpasninger
Neurale tilpasninger er et begreb indenfor styrketræning, der er et værktøj som bruges til at øge styrke og muskelmasse.
Se Neuron og Neurale tilpasninger
Neurolingvistik
Neurolingvistik er studiet af neurale mekanismer i menneskehjernen som kontrollerer forståelse, produktion og opnåelse af sprog.
Neuropeptid
Strukturformel for neuropeptidet substance P Molekylmodel af substance P Strukturformlen for oxytocin Molekylmodel af oxytocin Strukturformlen for vasopressin Molekylmodel af vasopressin efterbehandles til hormoner og neuropeptider Neuropeptider er kemiske signaler i hjernen.
Neurotransmission
Den præsynaptiske neuron (øverst) frigiver neurotransmittere, der aktiverer receptorer på den postsynaptiske celle (nederst). Neurotransmission (latin: transmissio "passage, krydsning" fra transmittere "sende, lade komme igennem") eller synaptisk transmission er en proces, hvorved signalmolekyler kaldet neurotransmittere frigives af et neuron (det præsynaptiske neuron) og binder sig til og aktiverer receptorerne fra et andet neuron (det postsynaptiske neuron).
Se Neuron og Neurotransmission
Neurotransmitter
Neurotransmittere eller signalstoffer er kemiske stoffer, som frigøres i synapser og overfører signalet fra en neuron til en anden neuron, til en muskelcelle eller til en kirtelcelle via for eksempel en receptor.
Neurovidenskab
Neurovidenskab involverer de faglige specialer inden for videnskaben, som studerer nervesystemet.
Nitrogenmonoxid
Nitrogenmonoxid (NO) eller kvælstofoxid er en giftig forbindelse af kvælstof og ilt, og er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs gasart.
Nociceptor
En nociceptor er en specialiseret nervecelle, hvis funktion er at "registrere smerte".
Optisk fænomen
Et optisk fænomen er enhver observerbar hændelse af optisk art, som er resultatet af en interaktion mellem lys og stof.
Patologi
Patologi (græsk: pathos, lidelse; logos, lære) er den naturvidenskabelige lære om sygdomme, deres årsager, opståelsesmekanismer og manifestationer.
Perifere nervesystem
Det perifere nervesystem (PNS) er den forbindelse der er mellem centralnervesystemet og den øvrige del af kroppen.
Se Neuron og Perifere nervesystem
Peroxisom
300x300pxEt peroxisom (IPA) er en membranindkapslet organelle (tidligere kendt som et ”microbody”), der findes i cytoplasmaen for næsten alle eukaryote celler.
Polyklorerede bifenyler
Polyklorerede bifenyler Polyklorerede bifenyler eller PCB er en gruppe industrielt fremstillede klorerede organiske stoffer, som ikke er naturligt forekommende.
Se Neuron og Polyklorerede bifenyler
Posttraumatisk epilepsi
Posttraumatisk epilepsi (PTE) er en form for epilepsi der opstår efter en hjerneskade skabt af et fysisk traume til hjernen (traumatisk hjerneskade, forkortet TBI).
Se Neuron og Posttraumatisk epilepsi
Purkinjecelle
Purkinjeceller eller Purkinjeneuroner er en type af GABAerge neuroner lokaliseret i lillehjernen.
Ranviersk indsnøring
Schwann Celle, g: '''Ranviersk indsnøring''', h: Synapse Ranvierske indsnøringer er mellemrum mellem de fedtholdige myelinskeder, der omgiver nervecellernes akson.
Se Neuron og Ranviersk indsnøring
Rapid Eye Movement
Rapid eye movement (REM) søvn er et stadie af søvn karakteriseret af rask bevægelse af øjnene.
Se Neuron og Rapid Eye Movement
Ravn
De to ravne Jubilee og Munin ved Tower of London. Ravnen (Corvus corax) er en stor, sort kragefugl.
Receptor
En skematisk model af AMPA-receptoren, øverst de ekstracellulære domæner, nederst det transmembrane domæne En rumlig model af AMPA-receptoren Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen Model af 4-hydroxy-tamoxifen (carbon.
Reduktionisme
Reduktionisme er den samlede betegnelse for et antal forbundne og omdiskuterede teorier, der fastholder, at man altid kan reducere sammensatte entiteter til mere enkle og grundlæggende elementer.
Sangfugle
Sangfugle (Passeri) er en undergruppe af spurvefuglene.
Santiago Ramón y Cajal
Santiago Ramón y Cajal (født 1. maj 1852 i Petilla de Aragón i Navarra, død 17. oktober 1934 i Madrid) var en spansk læge, som modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1906.
Se Neuron og Santiago Ramón y Cajal
Sarin
Sarins strukturformel Sarin regnes for en af verdens farligste nervegasser.
Selektive serotoningenoptagshæmmere
Den kemiske struktur af signalstoffet serotonin. Den kemiske struktur af escitalopram. Selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) Selective serotonin reuptake inhibitor (i folkemunde lykkepiller) er en gruppe antidepressive lægemidler.
Se Neuron og Selektive serotoningenoptagshæmmere
Soma
Soma eller cellekroppen, er den del af en neuron der indeholder nucleus (cellekernen).
Somatisk nervesystem
Det somatiske nervesystem (SoNS eller frivillige nervesystem) er en del af det perifere nervesystem associeret med frivillig skeletalmuskel kontrol af kropsbevægelser.
Se Neuron og Somatisk nervesystem
Sorte substans
Den sorte substans (latin: substantia nigra Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme – forkortet SN) er et område i hjernen, der især et involveret i dopamin-systemet.
Spejlneuron
En spejlneuron er en neuron som signalerer både når et dyr handler - og når dyret observerer den samme handling udøvet af andre dyr.
Synapse
nerveceller. Mellemrummet kaldes synapsespalten En synapse er en kontaktflade mellem to nerveceller, hvorigennem impulser kan overføres.
Synssans
Synssansen anvender bl.a. øjet til at indsamle informationer Synssansen begynder i de fotoreceptorer (synsceller), som omsætter lys til nervesignaler.
Tau-protein
perikarya, mens tau findes i dendritter, perikarya og i axoner. Som resultat heraf ser axonerne røde ud, mens dendritter og perikarya ser gule ud på grund af overlejringen af de røde og grønne signaler. Cellekernerne er farvet blå Diagram, der viser at tau normalt holder sammen på mikrotubuli men kan filtre sammen til klumper Tau-protein (eller τ protein efter det græske bogstav Tau) er et protein, der stabiliserermikrotubuli i axoner og deltager i faciliteringen af exocytosen af synaptiske vesikler med neurotransmitter.
Tetrahydrocannabinol
Tetrahydrocannabinol (THC) eller dronabinol er det mest psykoaktive stof i hampplanten.
Se Neuron og Tetrahydrocannabinol
Transkraniel Magnetisk Stimulation
Transkraniel Magnetisk Stimulation (TMS) er en non invasiv procedure som bruger magnetiske felter til at stimulere neuroner, hvilket effektivt kan skabe midlertidige virtuelle læsioner som er komplet reversibleSliwinska, M. W., Vitello, S., & Devlin, J. T. (2014).
Se Neuron og Transkraniel Magnetisk Stimulation
Tryptophanhydroxylase
Strukturen af tryptophanhydroxylase Tryptophanhydroxylase (TPH) katalyserer det første og hastighedsbestemmende trin i biosyntesen af serotonin (5-hydroxytryptamin).
Se Neuron og Tryptophanhydroxylase
Varmeregulering
arktiske miljø. Varmeregulering er indenfor zoologi en organismes evne til, at holde sin kropstemperatur inden for visse grænser, selv når den omgivende temperatur er meget forskellig fra kroppens.
Vågehval
Vågehvalen (Balaenoptera acutorostrata) også kaldet sildepiskeren er det mindste medlem af familien finhvaler under bardehvalerne.
Væv (biologi)
Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Inden for biologi er et væv den levende del af et dyr eller en plante.
Wernickes encefalopati
Wernickes encefalopati er en akut tilstand der skyldes mangel på tiamin i hjernen; den ses oftest ses hos mennesker med langvarigt alkoholoverforbrug.
Se Neuron og Wernickes encefalopati
William Gull
Sir William Withey Gull (født 31. december 1816 i Colchester, Essex, død 29. januar 1890 i London) var en engelsk læge.
Også kendt som Biologisk neuron, Hjælpeceller (hjerne), Nervecelle, Nerveceller, Neuroncelle, Neuronceller, Neuroner.