Indholdsfortegnelse
51 relationer: Antistof (fysik), Arthur B. McDonald, Betahenfald, Big Bang-nukleosyntese, CNO-cyklus, Elektrisk ladning, Elektronindfangning, Elementarpartikel, Frederick Reines, Fysik, Henfaldskæde, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hjernekassen (radioprogram), Jordstråling, Kernefusion, Kvark (fysik), Laboratori Nazionali del Gran Sasso, Leon M. Lederman, Lepton, Månen, Mørkt stof, Melvin Schwartz, Metallicitet (astrofysik), Myon, Naturkræfter, Neutron, New York University, Nobelprisen i fysik, P-P-kæde, Partikelfysik, Paulis udelukkelsesprincip, Pion, Positronium, Radioaktivitet, Raymond Davis Jr., Richard Feynman, Solen, Solens dannelse og udvikling, Solens kerne, Specifik energi, Standardmodellen, Stjerne, Stjerners energikilder, Subatomar partikel, Svag kernekraft, Takaaki Kajita, Tauon, Uran-235, W- og Z-bosoner, Wolfgang Pauli, ... Expand indeks (1 mere) »
Antistof (fysik)
Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.
Se Neutrino og Antistof (fysik)
Arthur B. McDonald
Arthur Bruce "Art" McDonald (født 29. august 1943 i Kingston, Ontario) er en canadisk astrofysiker.
Se Neutrino og Arthur B. McDonald
Betahenfald
Betahenfald er den type af radioaktive henfald, hvor der fra atomkerner udsendes betastråling (elektroner eller positroner).
Big Bang-nukleosyntese
Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.
Se Neutrino og Big Bang-nukleosyntese
CNO-cyklus
I stjerner, som er mere massive end ca.
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Neutrino og Elektrisk ladning
Elektronindfangning
Elektronindfangning er grundlæggende en radioaktivt henfaldstype.
Se Neutrino og Elektronindfangning
Elementarpartikel
En elementarpartikel er en partikel, der i teorien ikke kan deles i mindre bestanddele.
Se Neutrino og Elementarpartikel
Frederick Reines
Frederick Reines (født 16. marts 1918, død 26. august 1998) var en amerikansk fysiker, der vandt Nobelprisen i fysik i 1995 for opdagelsen af neutrinoen.
Se Neutrino og Frederick Reines
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Henfaldskæde
I kernefysik, betegner henfaldskæder en sammenhængende kæde af radioaktive henfald.
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Neutrino og Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hjernekassen (radioprogram)
Hjernekassen er et dansk radioprogram med Peter Lund Madsen, hvor han har forskellige eksperter i studiet og fortæller om en række emner om alt fra sygdomme og naturvidenskab til dans og kunsthistorie.
Se Neutrino og Hjernekassen (radioprogram)
Jordstråling
Jordstråling har flere betydninger.
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Kvark (fysik)
Kvarker (ental: kvark, engelsk: quark) er elementarpartikler tilhørende gruppen af fermioner.
Laboratori Nazionali del Gran Sasso
BOREXINO-eksperimentet ved LNGS (2015)Laboratori Nazionali del Gran Sasso (LNGS; italiensk for Gran Sassos Nationale Laboratorium) er et italiensk forskningscenter, der fokuserer på eksperimentel partikelfysik.
Se Neutrino og Laboratori Nazionali del Gran Sasso
Leon M. Lederman
Leon Max Lederman (født 15. juli 1922, død 3. oktober 2018) var en amerikansk eksperimentelfysiker, der modtog Wolf Prize in Physics i 1982, sammen med Martin Lewis Perl, for deres forskning i kvarker og leptoner og nobelprisen i fysik i 1988 sammen med Melvin Schwartz og Jack Steinberger for deres forskning i neutrinoer.
Se Neutrino og Leon M. Lederman
Lepton
Leptoner er en type af fundamentale elementarpartikler inden for fysikken.
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Mørkt stof
Universets bestandele fordelt på mørk energi, mørkt stof, stjerner m.v. og interstellart støv. I kosmologi er mørkt stof eller mørk materie hypotetiske subatomare partikler med i dag (2018) ukendt sammensætning, som ikke vekselvirker med elektromagnetisme, men som vekselvirker med gravitation, og hvis eksistens man slutter sig til ud fra dets gravitationspåvirkning på synligt stof som f.eks.
Melvin Schwartz
Melvin Schwartz (2. november 1932 - 28. august 2006) var en amerikansk fysiker.
Se Neutrino og Melvin Schwartz
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Se Neutrino og Metallicitet (astrofysik)
Myon
En myon er en udelelig partikel, en elementarpartikel, som sammen med elektronen, tauonen og de tre neutrinoer hører til klassen lepton.
Naturkræfter
En sort hul indenfor hvilkets begivenhedshorisont naturkraften gravitation er så kraftig, at lys ikke kan undslippe Naturkræfterne betegner i fysikken de fire fundamentale kræfter, der står bag alle vekselvirkninger i Universet.
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
New York University
Washington Square Park i hjertet af NYU's hovedafdeling i Manhattan. En af NYU's bygninger i Manhattan. New York University (forkortet NYU) er et anset privat universitet i New York City, USA.
Se Neutrino og New York University
Nobelprisen i fysik
Nobelprisen i fysik er en prestigefyldt hæderspris der uddeles en gang om året af det kongelige, svenske videnskabsakademi.
Se Neutrino og Nobelprisen i fysik
P-P-kæde
En P-P kæderne (proton-proton kæderne) betegnelsen for er en række Hydrogen og Helium kernereaktioner som sker i alle stjerner, herunder selvfølgelig også solen.
Partikelfysik
alfapartikler (1915). Partikelfysik også kaldet højenergifysik, er en fysikgren som studerer stofs elementære bestanddele og deres interaktion (vekselvirkning).
Paulis udelukkelsesprincip
Paulis udelukkelsesprincip, sædvanligvis omtalt som blot udelukkelsesprincippet, er et kvantemekanisk princip formuleret af Wolfgang Pauli i 1925, som udsiger at to identiske fermioner ikke kan være i den samme kvantetilstand (dvs. samme sted og samme impuls, fx kan to elektroner ikke befinde sig på samme sted).
Se Neutrino og Paulis udelukkelsesprincip
Pion
Pion eller pi-meson (π-meson) er i partikelfysikken et fælles navn på tre subatomare partikler: π0, π+ og π−.
Positronium
Positronium består af en elektron og dens antipartikel, en positron, som er bundet til hinanden. Positronium (Ps) er betegnelsen for et system der består af en elektron og dens antipartikel, en positron.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Raymond Davis Jr.
Raymond "Ray" Davis Jr. (14. oktober 1914 - 31. maj 2006) var en amerikansk kemiker og fysiker.
Se Neutrino og Raymond Davis Jr.
Richard Feynman
Richard Phillips Feynman (født 11. maj 1918, død 15. februar 1988) (efternavnet udtales FAJN-man; i IPA) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske fysikere i det 20. århundrede med uvurderlige bidrag til teorien for kvanteelektrodynamik.
Se Neutrino og Richard Feynman
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solens dannelse og udvikling
Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.
Se Neutrino og Solens dannelse og udvikling
Solens kerne
Solens struktur hvor kernen er nr. 1 Solens kerne siges at gå fra centrum af solen til omkring 0,2 til 0,25 solradier, og det er den varmeste del af solen og solsystemet.
Specifik energi
Specifik energi er defineret som energi pr masseenhed: J/kg eller i SI enhed: m2/s2.
Se Neutrino og Specifik energi
Standardmodellen
De subatomar kvarker & leptoner der fælles betegnes som fermioner, udgør naturens grundlæggende byggesten, almindeligt stof består af. Almindeligt stof består derved udelukkende af kvarker og elektroner, hvor kvarker holdes sammen af gluoner, der sammen med de andre bosoner virker som kraftoverførende partikler.
Se Neutrino og Standardmodellen
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Stjerners energikilder
Stjerners energikilder er i alt overvejende grad kernekraft, nemlig fusion af lettere grundstoffers atomkerner til tungere.
Se Neutrino og Stjerners energikilder
Subatomar partikel
En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.
Se Neutrino og Subatomar partikel
Svag kernekraft
Den svage kernekraft eller den svage vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.
Se Neutrino og Svag kernekraft
Takaaki Kajita
Takaaki Kajita (梶田 隆章, født 9. marts 1959 i Higashimatsuyama) er en japansk fysiker.
Tauon
En tauon (også tau-partikel, tau-lepton eller blot tau (τ)) er en udelelig partikel, en elementarpartikel, beskrevet i standardmodellen, der forklarer de kendte elementarpartikler og tre af de fire fundamentale kræfter.
Uran-235
Uran-235 (235U) er en naturligt forekommende uran-isotop.
W- og Z-bosoner
I partikelfysik er W- og Z-bosoner vektorbosoner, der sammen er kendt som de svage bosoner eller mere generelt som de mellemliggende vektorbosoner.
Se Neutrino og W- og Z-bosoner
Wolfgang Pauli
Wolfgang Ernst Pauli (født 25. april 1900, død 15. december 1958) var en schweizisk/amerikansk teoretisk fysiker født i Østrig og en af pionererne indenfor kvantefysik.
2015
2015 (MMXV) begyndte på en torsdag.
Også kendt som Elektronneutrino, Myonneutrino, Steril neutrino, Sterile neutrino, Sterile neutrinoer, Tauonneutrino.