Hurtigere adgang end browser!
151 relationer: Actinium, Alkymi, Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen, Americium, Aneutronisk fusion, Anti-atomkerne, Antistof (fysik), Atom, Atomteori, Berkelium, Beryllium, Betahenfald, Big Bang, Brændstof, Brint, Cadmium, Californium, Carbon, Chandrasekhar-grænsen, CNO-cyklus, Curium, Degenereret stof, Deuterium, Die Glocke, Down-kvark, Dysprosium, Einsteinium, Elektrisk ladning, Elektron, Elektronindfangning, Elektronkonfiguration, Elementarpartikel, Erbium, Ernest Rutherford, European Spallation Source, Europium, Farveladning, Faustini (månekrater), Fermium, Fission, Flerovium, Fobos-programmet, Francium, Frédéric Joliot-Curie, Fusionsenergi, Fusor, Fysik, Fysisk størrelse, Geigertæller, Gluon, ..., Grafit, Grundstof, Hadron, Hafnium, Hassium, Helium, Holmium, Hydron, Inverst beta henfald, Ioniserende stråling, Isotop, James Chadwick, Jens Als-Nielsen, Jern, John Archibald Wheeler, Jordens alder, Kemisk stof, Kernefusion, Kernefysisk bindingsenergi, Kernekort, Kernekort (segmentopdelt, smal), Kernekraft, Kernereaktor, Kernereaktorer i rummet, Kernetransmutation, Kernevåben, Kobolt, Kold fusion, Kosmisk stråling, Kryptonisotoper, Krystallografi, Kulstof 14, Kulstof 14-datering, Kvark (fysik), Kvarkstjerne, Lise Meitner, Lithium, Magnetisme, Manhattan Project, Månen, Moderator, Naturkræfter, Neon, Neutrino, Neutron, Neutron-moderator, Neutronemission, Neutrongenerator, Neutronium, Neutronkilde, Neutronreflektor, Neutronstjerne, Neutronstråling, Neutrontemperatur, Nikkel, Nuklear kædereaktion, Nukleokosmokronologi, Nukleon, Nukleosyntese, Partikelfysik, Partikelstråling, Paulis udelukkelsesprincip, Periodiske system, Plutonium, Plutonium-239, Positronemissionstomografi, Promethium, Radioaktivitet, Radioaktivt affald, Radiokemi, Radium, Richard E. Taylor, Richard Feynman, Robert Hofstadter, Rutherfordium, Solen, Sonofusion, Spin (fysik), Stærk kernekraft, Stjerners energikilder, Stråling, Subatomar partikel, Technetium, Thales, Thorium, Thulium, Tjernobylulykken, Tomografi, Torkild Bjerge, Trinitytesten, Tritium, Tube Alloys, Tungt vand, Up-kvark, Uran-235, Uran-238, Uran-239, Virtuel partikel, Werner Heisenberg, Xenon, Xenonisotoper. Expand indeks (101 mere) »
Actinium
Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89.
Ny!!: Neutron og Actinium · Se mere »
Alkymi
''Alkymisten opdager fosfor'', maleri af Joseph Wright of Derby (1771) Alkymi (eller alkemi) er en tidlig esoterisk, videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst.
Ny!!: Neutron og Alkymi · Se mere »
Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen
I den fysiske kosmologi er Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen eller αβγ-skriftet et værk, skrevet af Ralph Alpher, der da var ph.d.-studerende i fysik, og hans rådgiver George Gamow.
Ny!!: Neutron og Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen · Se mere »
Americium
Americium (opkaldt efter de amerikanske kontinenter) er det 95.
Ny!!: Neutron og Americium · Se mere »
Aneutronisk fusion
Aneutronisk fusion er enhver form for fusionskraft, hvor neutroner ikke udgør mere end 1% af den totale frigjorte energi.
Ny!!: Neutron og Aneutronisk fusion · Se mere »
Anti-atomkerne
En anti-atomkerne er en atomkerne som består af de to antipartikler: antineutronen og antiprotonen.
Ny!!: Neutron og Anti-atomkerne · Se mere »
Antistof (fysik)
Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.
Ny!!: Neutron og Antistof (fysik) · Se mere »
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Ny!!: Neutron og Atom · Se mere »
Atomteori
I kemi og fysik er atomteori en videnskabelig teori om stofs egenskaber, der siger, at stof består af diskrete enheder kaldet atomer.
Ny!!: Neutron og Atomteori · Se mere »
Berkelium
Berkelium er et syntetisk grundstof med symbolet Bk og atomnummer 97 i det periodiske system.
Ny!!: Neutron og Berkelium · Se mere »
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Ny!!: Neutron og Beryllium · Se mere »
Betahenfald
Betahenfald er den type af radioaktive henfald, hvor der fra atomkerner udsendes betastråling (elektroner eller positroner).
Ny!!: Neutron og Betahenfald · Se mere »
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Ny!!: Neutron og Big Bang · Se mere »
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Ny!!: Neutron og Brændstof · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Neutron og Brint · Se mere »
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Ny!!: Neutron og Cadmium · Se mere »
Californium
Californium (opkaldt efter delstaten Californien i USA, eller nærmere, denne stats universitetsvæsen) er det 98.
Ny!!: Neutron og Californium · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Neutron og Carbon · Se mere »
Chandrasekhar-grænsen
Radius som funktion af masse for en hvid dværg modelleret som fermigas. Når radius bliver nul, er Chandrasekhar-grænsen nået. Chandrasekhar-grænsen er et udtryk for den maksimale masse for legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede.
Ny!!: Neutron og Chandrasekhar-grænsen · Se mere »
CNO-cyklus
I stjerner, som er mere massive end ca.
Ny!!: Neutron og CNO-cyklus · Se mere »
Curium
Curium er et grundstof med symbolet Cm og atomnummer 96 i det periodiske system.
Ny!!: Neutron og Curium · Se mere »
Degenereret stof
Degenereret stof er en betegnelse for en bestemt kvantefysisk tilstandsform.
Ny!!: Neutron og Degenereret stof · Se mere »
Deuterium
Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
Ny!!: Neutron og Deuterium · Se mere »
Die Glocke
En senere tegning af "Die Glocke" baseret på beskrivelser fra tilhængere af teorien om "Die Glockes" eksistens. Die Glocke (tysk for "Klokken") er navnet på en påstået hemmelig nazistisk genstand, der skulle være udviklet som et hemmeligt våben og et såkaldt "wunderwaffe".
Ny!!: Neutron og Die Glocke · Se mere »
Down-kvark
Down-kvarken er en elementarpartikel, og er den næstletteste af kvarkerne.
Ny!!: Neutron og Down-kvark · Se mere »
Dysprosium
Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.
Ny!!: Neutron og Dysprosium · Se mere »
Einsteinium
Grundstoffet einsteinium med atomnummer 99 og symbolet Es er et syntetisk grundstof.
Ny!!: Neutron og Einsteinium · Se mere »
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Ny!!: Neutron og Elektrisk ladning · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Neutron og Elektron · Se mere »
Elektronindfangning
Elektronindfangning er grundlæggende en radioaktivt henfaldstype.
Ny!!: Neutron og Elektronindfangning · Se mere »
Elektronkonfiguration
Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.
Ny!!: Neutron og Elektronkonfiguration · Se mere »
Elementarpartikel
En elementarpartikel er en partikel, der i teorien ikke kan deles i mindre bestanddele.
Ny!!: Neutron og Elementarpartikel · Se mere »
Erbium
Erbium (opkaldt efter Ytt'''erb'''y i Sverige) er det 68.
Ny!!: Neutron og Erbium · Se mere »
Ernest Rutherford
Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.
Ny!!: Neutron og Ernest Rutherford · Se mere »
European Spallation Source
European Spallation Source (ESS) er et planlagt forskningscenter som vil rumme et gigantisk mikroskop som virker ved neutronspredning.
Ny!!: Neutron og European Spallation Source · Se mere »
Europium
Europium (opkaldt efter Europa) er det 63.
Ny!!: Neutron og Europium · Se mere »
Farveladning
Farveladning er i subatomar fysik en del af den stærke vekselvirkning og er en egenskab i kvarker, forsaget af gluoner.
Ny!!: Neutron og Farveladning · Se mere »
Faustini (månekrater)
Faustini er et nedslagskrater på Månen.
Ny!!: Neutron og Faustini (månekrater) · Se mere »
Fermium
Fermium (opkaldt efter Enrico Fermi) er det 100.
Ny!!: Neutron og Fermium · Se mere »
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Ny!!: Neutron og Fission · Se mere »
Flerovium
Flerovium (tidl. også eka-bly) er det 114.
Ny!!: Neutron og Flerovium · Se mere »
Fobos-programmet
Fobos-programmet fra senfirserne bestod af de to sovjetiske marssonder Fobos 1 og 2.
Ny!!: Neutron og Fobos-programmet · Se mere »
Francium
Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.
Ny!!: Neutron og Francium · Se mere »
Frédéric Joliot-Curie
Jean Frédéric Joliot-Curie (født Joliot 19. marts 1900, død 14. august 1958) var en fransk fysiker og nobelprismodtager.
Ny!!: Neutron og Frédéric Joliot-Curie · Se mere »
Fusionsenergi
Fusionsenergi er energi udvundet ved fusion, eller "sammensmeltning", af lette atomkerner til tungere atomkerner; en proces der foregår i Solen og andre stjerner.
Ny!!: Neutron og Fusionsenergi · Se mere »
Fusor
En hjemmelavet fusor. En fusor er et apparat, som anvender et elektrisk felt til at opvarme ioner til kernefusion betingelser.
Ny!!: Neutron og Fusor · Se mere »
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Ny!!: Neutron og Fysik · Se mere »
Fysisk størrelse
En fysisk størrelse er en fysisk egenskab ved et stof, et fysisk emne, et fysisk fænomen eller et fysisk forhold, som kan måles eller beregnes ud fra målinger.
Ny!!: Neutron og Fysisk størrelse · Se mere »
Geigertæller
Moderne geigertæller. En geigertæller eller Geiger-Müllertæller bruges til måling af radioaktivitet.
Ny!!: Neutron og Geigertæller · Se mere »
Gluon
En gluon er en elementarpartikel, der bærer den stærke vekselvirkning, som holder kvarkerne i fx protoner og neutroner sammen.
Ny!!: Neutron og Gluon · Se mere »
Grafit
right Grafit er et gråsort, blødt mineral med metalglans, som er opbygget af kulstof og krystalliserer i sekskantede tavler med én spalteretning.
Ny!!: Neutron og Grafit · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Neutron og Grundstof · Se mere »
Hadron
En hadron er en partikel der er opbygget af kvarker (evt. antikvarker) der holdes sammen af gluoner.
Ny!!: Neutron og Hadron · Se mere »
Hafnium
Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.
Ny!!: Neutron og Hafnium · Se mere »
Hassium
Hassium (efter det latinske navn for Hessen, tidl. også unniloctium og eka-osmium) er det 108.
Ny!!: Neutron og Hassium · Se mere »
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ny!!: Neutron og Helium · Se mere »
Holmium
Holmium (efter Stockholms latinske navn Holmia) er det 67.
Ny!!: Neutron og Holmium · Se mere »
Hydron
En hydron i med forskellige isotoper En hydron (H+) er det kemiske udtryk for den naturligt forekommende ion af det mindste grundstof hydrogen.
Ny!!: Neutron og Hydron · Se mere »
Inverst beta henfald
Inverst beta henfald er en samlebetegnelse for forskellige typer af Betahenfald.
Ny!!: Neutron og Inverst beta henfald · Se mere »
Ioniserende stråling
accessdate.
Ny!!: Neutron og Ioniserende stråling · Se mere »
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Ny!!: Neutron og Isotop · Se mere »
James Chadwick
James Chadwick (født 20. oktober 1891 i Cheshire, død 24. juli 1974 i Cambridge) var en engelsk fysiker, der opdagede neutronen i 1932, en partikel magen til protonen, men uden elektrisk ladning.
Ny!!: Neutron og James Chadwick · Se mere »
Jens Als-Nielsen
Jens Aage Als-Nielsen (født 21. januar 1937 i Silkeborg) er en dansk fysiker, der er professor emeritus i eksperimentel fysik ved Københavns Universitet.
Ny!!: Neutron og Jens Als-Nielsen · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Neutron og Jern · Se mere »
John Archibald Wheeler
John Archibald Wheeler (9. juli 1911 – 13. april 2008) var en amerikansk teoretisk fysiker.
Ny!!: Neutron og John Archibald Wheeler · Se mere »
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Ny!!: Neutron og Jordens alder · Se mere »
Kemisk stof
Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.
Ny!!: Neutron og Kemisk stof · Se mere »
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Ny!!: Neutron og Kernefusion · Se mere »
Kernefysisk bindingsenergi
235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.
Ny!!: Neutron og Kernefysisk bindingsenergi · Se mere »
Kernekort
Et kernekort, isotopkort, nuklidkort, en isotoptavle eller isotoptabel er en todimensionel graf af grundstoffernes isotoper, hvor den ene akse repræsenterer antallet af neutroner (symbol N), og den anden akse repræsenterer antallet af protoner (atomnummer, symbol Z) i atomkernen.
Ny!!: Neutron og Kernekort · Se mere »
Kernekort (segmentopdelt, smal)
Periodiske system til at slå grundstofnummeret op (atomnummer) Kernekortets tabeller nedenfor, viser alle de kemiske grundstoffers kendte isotoper, arrangeret med stigende atomnummer (symbol Z) fra venstre mod højre - og stigende neutronantal (symbol N) fra top til bund.
Ny!!: Neutron og Kernekort (segmentopdelt, smal) · Se mere »
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.
Ny!!: Neutron og Kernekraft · Se mere »
Kernereaktor
EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.
Ny!!: Neutron og Kernereaktor · Se mere »
Kernereaktorer i rummet
Kernereaktorer i rummet kan benyttes som alternativ til f.eks.
Ny!!: Neutron og Kernereaktorer i rummet · Se mere »
Kernetransmutation
Kernetransmutation er konverteringen af et grundstof eller en isotop til en anden.
Ny!!: Neutron og Kernetransmutation · Se mere »
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Ny!!: Neutron og Kernevåben · Se mere »
Kobolt
Kobolt er det 27.
Ny!!: Neutron og Kobolt · Se mere »
Kold fusion
Kold fusion er en fusionsproces, der foregår ved eller tæt på stuetemperatur og atmosfæretryk.
Ny!!: Neutron og Kold fusion · Se mere »
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl. UHECR og EECR) – intergalaktisk kosmisk stråling – fra andre galakser. polerne. Ved jordoverfladen er strålingsbelastningen betydeligt lavere (ikke illustreret). Kosmiske stråler er subatomare partikler eller atomer med oprindelse udenfor Jordens atmosfære, som har en kinetisk energi på mere end nogle få milliarder eV.
Ny!!: Neutron og Kosmisk stråling · Se mere »
Kryptonisotoper
Der er 31 kendte isotoper af krypton.
Ny!!: Neutron og Kryptonisotoper · Se mere »
Krystallografi
Krystallografi er en videnskabelig disciplin, der beskæftiger sig med den atomare opbygning af stoffer i fast fase.
Ny!!: Neutron og Krystallografi · Se mere »
Kulstof 14
Kulstof 14, carbon 14 (14C) eller radiocarbon er en radioaktiv isotop af carbon med en atomkerne, der indeholder 6 protoner og 8 neutroner.
Ny!!: Neutron og Kulstof 14 · Se mere »
Kulstof 14-datering
Kulstof 14-datering er en radiometrisk metode til datering ved hjælp af kulstoffet i organisk materiale ud fra oplysninger om den procentvise fordeling af kulstof-14-isotopen i forhold til andre kulstof-isotoper i materialet.
Ny!!: Neutron og Kulstof 14-datering · Se mere »
Kvark (fysik)
Kvarker (ental: kvark, engelsk: quark) er elementarpartikler tilhørende gruppen af fermioner.
Ny!!: Neutron og Kvark (fysik) · Se mere »
Kvarkstjerne
En kvarkstjerne (quark star) er en stjerne, der hovedsageligt består af kvarkstof.
Ny!!: Neutron og Kvarkstjerne · Se mere »
Lise Meitner
Lise Meitner og Otto Hahn arbejder sammen på Kaiser-Wilhelm-instituttet Lise Meitner (født 7. november 1878, død 27. oktober 1968) var en fremtrædende østrigsk fysiker, der tilbragte sit liv i Østrig, Tyskland, Sverige og England.
Ny!!: Neutron og Lise Meitner · Se mere »
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Ny!!: Neutron og Lithium · Se mere »
Magnetisme
Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.
Ny!!: Neutron og Magnetisme · Se mere »
Manhattan Project
Manhattan Project eller Manhattanprojektet var et forsknings- og udviklingsprogram, som under amerikansk ledelse og med deltagelse af Storbritannien og Canada førte til fremstillingen af de første atombomber under 2. verdenskrig.
Ny!!: Neutron og Manhattan Project · Se mere »
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Ny!!: Neutron og Månen · Se mere »
Moderator
En moderator er en person, der står for at håndhæve regler på f.eks.
Ny!!: Neutron og Moderator · Se mere »
Naturkræfter
En sort hul indenfor hvilkets begivenhedshorisont naturkraften gravitation er så kraftig, at lys ikke kan undslippe Naturkræfterne betegner i fysikken de fire fundamentale kræfter, der står bag alle vekselvirkninger i Universet.
Ny!!: Neutron og Naturkræfter · Se mere »
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Ny!!: Neutron og Neon · Se mere »
Neutrino
Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.
Ny!!: Neutron og Neutrino · Se mere »
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Ny!!: Neutron og Neutron · Se mere »
Neutron-moderator
En neutron-moderator er et stof som anvendes til at sænke bevægelsesenergien på hurtige neutroner og dermed bremse (moderere) hastigheden.
Ny!!: Neutron og Neutron-moderator · Se mere »
Neutronemission
Neutronemission er en type radioaktivt henfald hvor en neutron frigives fra atomkernen.
Ny!!: Neutron og Neutronemission · Se mere »
Neutrongenerator
Neutrongeneratorer er neutronkilde-enheder, som indeholder kompakte lineære acceleratorer og som producerer neutroner ved at fusionere brint-isotoper sammen.
Ny!!: Neutron og Neutrongenerator · Se mere »
Neutronium
thumb Neutronium (nogle gange forkortet til neutrium, også omtalt som neutrit) er et hypotetisk stof, der udelukkende består af neutroner.
Ny!!: Neutron og Neutronium · Se mere »
Neutronkilde
En neutronkilde er enhver enhed der udsender neutroner, uanset hvilken mekanisme der anvendes til at producere neutronerne.
Ny!!: Neutron og Neutronkilde · Se mere »
Neutronreflektor
En neutronreflektor er ethvert materiale som reflekterer neutroner.
Ny!!: Neutron og Neutronreflektor · Se mere »
Neutronstjerne
En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret. En neutronstjerne er en stjerne, der hovedsageligt består af neutroner.
Ny!!: Neutron og Neutronstjerne · Se mere »
Neutronstråling
Neutronstråling er en energirig udsendelse af neutroner.
Ny!!: Neutron og Neutronstråling · Se mere »
Neutrontemperatur
Neutronetemperatur, også kaldet neutronenergi, indikerer et frit neutrons kinetiske energi, normalt opgivet i elektronvolt.
Ny!!: Neutron og Neutrontemperatur · Se mere »
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Ny!!: Neutron og Nikkel · Se mere »
Nuklear kædereaktion
Illustration af en simplificeret uran-235 nuklear kædereaktion. Hvad der ikke vises på illustrationen er at neutronerne skal bremses ned af en neutron-moderator så uran-235 kan indfange dem og fortsætte kædereaktionen. En nuklear kædereaktion er i kernefysik en række kernespaltninger hvor hver spaltning sætter nye i gang, således at antallet af interaktioner vedligeholdes eller vokser hurtigt.
Ny!!: Neutron og Nuklear kædereaktion · Se mere »
Nukleokosmokronologi
Nukleokosmokronologi eller bare kosmokronologi er en relativt ny teknik til at estimere tidsskalaer for astrofysiske objekter og begivenheder.
Ny!!: Neutron og Nukleokosmokronologi · Se mere »
Nukleon
Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.
Ny!!: Neutron og Nukleon · Se mere »
Nukleosyntese
Nukleosyntese er den proces, der skaber nye atomkerner (atomer) af eksisterende atomkerner og subatomare partikler.
Ny!!: Neutron og Nukleosyntese · Se mere »
Partikelfysik
alfapartikler (1915). Partikelfysik også kaldet højenergifysik, er en fysikgren som studerer stofs elementære bestanddele og deres interaktion (vekselvirkning).
Ny!!: Neutron og Partikelfysik · Se mere »
Partikelstråling
Partikelstråling betegnes inden for fysikkens verden som en kontinuert emission af partikler.
Ny!!: Neutron og Partikelstråling · Se mere »
Paulis udelukkelsesprincip
Paulis udelukkelsesprincip, sædvanligvis omtalt som blot udelukkelsesprincippet, er et kvantemekanisk princip formuleret af Wolfgang Pauli i 1925, som udsiger at to identiske fermioner ikke kan være i den samme kvantetilstand (dvs. samme sted og samme impuls, fx kan to elektroner ikke befinde sig på samme sted).
Ny!!: Neutron og Paulis udelukkelsesprincip · Se mere »
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Ny!!: Neutron og Periodiske system · Se mere »
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Ny!!: Neutron og Plutonium · Se mere »
Plutonium-239
Plutonium-239 (239Pu) er en plutonium-isotop, og én af de tre fissile isotoper, der anvendes til produktion af kernevåben og til energiproduktion i kernereaktorer.
Ny!!: Neutron og Plutonium-239 · Se mere »
Positronemissionstomografi
Positronemissionstomografi (positron-emissions-tomografi) forkortet PET er en billeddannende teknik der især anvendes indenfor lægevidenskaben.
Ny!!: Neutron og Positronemissionstomografi · Se mere »
Promethium
Promethium (opkaldt efter Prometheus fra den græske mytologi) er det 61.
Ny!!: Neutron og Promethium · Se mere »
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Neutron og Radioaktivitet · Se mere »
Radioaktivt affald
Radioaktivt affald i tromler Radioaktivt affald er affald, som udsender ioniserende stråling, dvs.
Ny!!: Neutron og Radioaktivt affald · Se mere »
Radiokemi
Radiokemi er kemien i radioaktivt materiale, hvor de radioaktive isotoper af grundstoffer bruges til at undersøge de egenskaber og kemiske reaktioner af ikke-radioaktive isotoper (oftest inden for radiokemi, vil mangel på radioaktivitet beskrives som inaktivt stof, da det er stabile isotoper).
Ny!!: Neutron og Radiokemi · Se mere »
Radium
Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.
Ny!!: Neutron og Radium · Se mere »
Richard E. Taylor
Richard Edward Taylor, CC FRS FRSC (2. november 1929 – 22. februar 2018) var en canadisk fysiker og professor på Stanford University.
Ny!!: Neutron og Richard E. Taylor · Se mere »
Richard Feynman
Richard Phillips Feynman (født 11. maj 1918, død 15. februar 1988) (efternavnet udtales FAJN-man; i IPA) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske fysikere i det 20. århundrede med uvurderlige bidrag til teorien for kvanteelektrodynamik.
Ny!!: Neutron og Richard Feynman · Se mere »
Robert Hofstadter
Robert Hofstadter (5. februar 1915 – 17. november 1990) var en amerikansk fysiker.
Ny!!: Neutron og Robert Hofstadter · Se mere »
Rutherfordium
Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.
Ny!!: Neutron og Rutherfordium · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Neutron og Solen · Se mere »
Sonofusion
Sonofusion eller boblefusion er en proces, hvor deuteriums atomkerner (tung brint) formodes at smelte sammen (fusionere) ved høje temperaturer under sonoluminiscente implosioner og danne nyt stof (helium eller tritium).
Ny!!: Neutron og Sonofusion · Se mere »
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Ny!!: Neutron og Spin (fysik) · Se mere »
Stærk kernekraft
Den stærke kernekraft eller den stærke vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.
Ny!!: Neutron og Stærk kernekraft · Se mere »
Stjerners energikilder
Stjerners energikilder er i alt overvejende grad kernekraft, nemlig fusion af lettere grundstoffers atomkerner til tungere.
Ny!!: Neutron og Stjerners energikilder · Se mere »
Stråling
Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.
Ny!!: Neutron og Stråling · Se mere »
Subatomar partikel
En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.
Ny!!: Neutron og Subatomar partikel · Se mere »
Technetium
Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.
Ny!!: Neutron og Technetium · Se mere »
Thales
Thales fra Milet (Θαλής; ca. 635 f.Kr.-546 f.Kr.) levede i det 7. århundrede f.Kr. og 6. århundrede f.Kr. Man bygger hans levetid på formodninger, der er baseret på et udsagn fra Herodot om, at han forudsagde en solformørkelse, som man mener fandt sted i 585 f.Kr., samt udsagn fra Aristoteles, da Thales ikke selv nedskrev noget.
Ny!!: Neutron og Thales · Se mere »
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Ny!!: Neutron og Thorium · Se mere »
Thulium
Thulium (opkaldt efter det mytologiske Thule) er det 69.
Ny!!: Neutron og Thulium · Se mere »
Tjernobylulykken
Caesium-137-Kontaminationen i Hviderusland, Rusland og Ukraine i Curie pr. kvadratkilometer. Oplysningerne er fra 1996, 10 år efter Tjernobyl-ulykken Den forladte by Pripjat med Tjernobyl i baggrunden. Billedet er fra 2007. Atomulykken i Tjernobyl var en ulykke, der indtraf lørdag den 26. april kl 01:23 1986 på Tjernobyl-atomkraftværket i Ukraine i det daværende Sovjetunionen.
Ny!!: Neutron og Tjernobylulykken · Se mere »
Tomografi
Grundprincippet i ''tomografi'': Ikke overlejrede tomografiske lag S1 og S2 i modsætning til det sammenflettede projektionsbillede P hvor figurerne lægger sig i lag. Tomografi er en bred betegnelse for alle former for snitbilleddannelse og opdeling i lag via gennemtrængende stråling eller bølge.
Ny!!: Neutron og Tomografi · Se mere »
Torkild Bjerge
Torkild Bjerge (født 8. marts 1902, død 7. februar 1974) var en dansk fysiker.
Ny!!: Neutron og Torkild Bjerge · Se mere »
Trinitytesten
Trinity 0,025 sekund efter detonationen. Trinitytesten var verdens første test af et kernevåben.
Ny!!: Neutron og Trinitytesten · Se mere »
Tritium
Model af et tritiumatom Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H).
Ny!!: Neutron og Tritium · Se mere »
Tube Alloys
Tube Alloys var kodenavnet for et hemmeligt forsknings- og udviklingsprojekt, som blev finansieret af den britiske regering med deltagelse af Canada med henblik på at udvikle atomvåben under 2.
Ny!!: Neutron og Tube Alloys · Se mere »
Tungt vand
Model af et molekyle af tungt vand med ét af hydrogenatomerne som isotop Tungt vand er vand, der har fået erstattet et eller begge brintatomer H med den tungere, stabile isotop ²H – eller D (for deuterium).
Ny!!: Neutron og Tungt vand · Se mere »
Up-kvark
Up-kvark er den letteste kvark og den letteste elementarpartikel, som har en ladning.
Ny!!: Neutron og Up-kvark · Se mere »
Uran-235
Uran-235 (235U) er en naturligt forekommende uran-isotop.
Ny!!: Neutron og Uran-235 · Se mere »
Uran-238
Uran-238 (238U) er den mest almindelige af de naturligt forekommende uranisotoper.
Ny!!: Neutron og Uran-238 · Se mere »
Uran-239
Uran-239 (239U) er ikke en naturligt forekommende uran-isotop, men frembringes kunstigt ved at bombardere 238U med langsomme neutroner.
Ny!!: Neutron og Uran-239 · Se mere »
Virtuel partikel
En virtuel partikel, eller mere præcist en virtuel kvantemekanisk partikel, er en kvantemekanisk partikel, der opstår tilsyneladende "ud af ingenting" og eksisterer i et ekstremt kort tidsrum.
Ny!!: Neutron og Virtuel partikel · Se mere »
Werner Heisenberg
Werner Karl Heisenberg (født 5. december 1901, død 1. februar 1976), tysk teoretisk fysiker som var en af grundlæggerne af kvantemekanikken.
Ny!!: Neutron og Werner Heisenberg · Se mere »
Xenon
Xenon er det 54.
Ny!!: Neutron og Xenon · Se mere »
Xenonisotoper
Naturligt forekommende xenon (Xe) består af 9 stabile isotoper.
Ny!!: Neutron og Xenonisotoper · Se mere »
Omdirigeringer her:
Antineutron, Fri neutron, Neutroner.
