Indholdsfortegnelse
151 relationer: Actinium, Alkymi, Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen, Americium, Aneutronisk fusion, Anti-atomkerne, Antistof (fysik), Atom, Atomteori, Berkelium, Beryllium, Betahenfald, Big Bang, Brændstof, Brint, Cadmium, Californium, Carbon, Chandrasekhar-grænsen, CNO-cyklus, Curium, Degenereret stof, Deuterium, Die Glocke, Down-kvark, Dysprosium, Einsteinium, Elektrisk ladning, Elektron, Elektronindfangning, Elektronkonfiguration, Elementarpartikel, Erbium, Ernest Rutherford, European Spallation Source, Europium, Farveladning, Faustini (månekrater), Fermium, Fission, Flerovium, Fobos-programmet, Francium, Frédéric Joliot-Curie, Fusionsenergi, Fusor, Fysik, Fysisk størrelse, Geigertæller, Gluon, ... Expand indeks (101 mere) »
Actinium
Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89.
Alkymi
''Alkymisten opdager fosfor'', maleri af Joseph Wright of Derby (1771) Alkymi (eller alkemi) er en tidlig esoterisk, videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst.
Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen
I den fysiske kosmologi er Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen eller αβγ-skriftet et værk, skrevet af Ralph Alpher, der da var ph.d.-studerende i fysik, og hans rådgiver George Gamow.
Se Neutron og Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen
Americium
Americium (opkaldt efter de amerikanske kontinenter) er det 95.
Aneutronisk fusion
Aneutronisk fusion er enhver form for fusionskraft, hvor neutroner ikke udgør mere end 1% af den totale frigjorte energi.
Se Neutron og Aneutronisk fusion
Anti-atomkerne
En anti-atomkerne er en atomkerne som består af de to antipartikler: antineutronen og antiprotonen.
Antistof (fysik)
Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.
Se Neutron og Antistof (fysik)
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Atomteori
I kemi og fysik er atomteori en videnskabelig teori om stofs egenskaber, der siger, at stof består af diskrete enheder kaldet atomer.
Berkelium
Berkelium er et syntetisk grundstof med symbolet Bk og atomnummer 97 i det periodiske system.
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Betahenfald
Betahenfald er den type af radioaktive henfald, hvor der fra atomkerner udsendes betastråling (elektroner eller positroner).
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Californium
Californium (opkaldt efter delstaten Californien i USA, eller nærmere, denne stats universitetsvæsen) er det 98.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Chandrasekhar-grænsen
Radius som funktion af masse for en hvid dværg modelleret som fermigas. Når radius bliver nul, er Chandrasekhar-grænsen nået. Chandrasekhar-grænsen er et udtryk for den maksimale masse for legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede.
Se Neutron og Chandrasekhar-grænsen
CNO-cyklus
I stjerner, som er mere massive end ca.
Curium
Curium er et grundstof med symbolet Cm og atomnummer 96 i det periodiske system.
Degenereret stof
Degenereret stof er en betegnelse for en bestemt kvantefysisk tilstandsform.
Se Neutron og Degenereret stof
Deuterium
Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
Die Glocke
En senere tegning af "Die Glocke" baseret på beskrivelser fra tilhængere af teorien om "Die Glockes" eksistens. Die Glocke (tysk for "Klokken") er navnet på en påstået hemmelig nazistisk genstand, der skulle være udviklet som et hemmeligt våben og et såkaldt "wunderwaffe".
Down-kvark
Down-kvarken er en elementarpartikel, og er den næstletteste af kvarkerne.
Dysprosium
Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.
Einsteinium
Grundstoffet einsteinium med atomnummer 99 og symbolet Es er et syntetisk grundstof.
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Neutron og Elektrisk ladning
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Elektronindfangning
Elektronindfangning er grundlæggende en radioaktivt henfaldstype.
Se Neutron og Elektronindfangning
Elektronkonfiguration
Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.
Se Neutron og Elektronkonfiguration
Elementarpartikel
En elementarpartikel er en partikel, der i teorien ikke kan deles i mindre bestanddele.
Se Neutron og Elementarpartikel
Erbium
Erbium (opkaldt efter Ytt'''erb'''y i Sverige) er det 68.
Ernest Rutherford
Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.
Se Neutron og Ernest Rutherford
European Spallation Source
European Spallation Source (ESS) er et planlagt forskningscenter som vil rumme et gigantisk mikroskop som virker ved neutronspredning.
Se Neutron og European Spallation Source
Europium
Europium (opkaldt efter Europa) er det 63.
Farveladning
Farveladning er i subatomar fysik en del af den stærke vekselvirkning og er en egenskab i kvarker, forsaget af gluoner.
Faustini (månekrater)
Faustini er et nedslagskrater på Månen.
Se Neutron og Faustini (månekrater)
Fermium
Fermium (opkaldt efter Enrico Fermi) er det 100.
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Flerovium
Flerovium (tidl. også eka-bly) er det 114.
Fobos-programmet
Fobos-programmet fra senfirserne bestod af de to sovjetiske marssonder Fobos 1 og 2.
Se Neutron og Fobos-programmet
Francium
Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.
Frédéric Joliot-Curie
Jean Frédéric Joliot-Curie (født Joliot 19. marts 1900, død 14. august 1958) var en fransk fysiker og nobelprismodtager.
Se Neutron og Frédéric Joliot-Curie
Fusionsenergi
Fusionsenergi er energi udvundet ved fusion, eller "sammensmeltning", af lette atomkerner til tungere atomkerner; en proces der foregår i Solen og andre stjerner.
Fusor
En hjemmelavet fusor. En fusor er et apparat, som anvender et elektrisk felt til at opvarme ioner til kernefusion betingelser.
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Fysisk størrelse
En fysisk størrelse er en fysisk egenskab ved et stof, et fysisk emne, et fysisk fænomen eller et fysisk forhold, som kan måles eller beregnes ud fra målinger.
Se Neutron og Fysisk størrelse
Geigertæller
Moderne geigertæller. En geigertæller eller Geiger-Müllertæller bruges til måling af radioaktivitet.
Gluon
En gluon er en elementarpartikel, der bærer den stærke vekselvirkning, som holder kvarkerne i fx protoner og neutroner sammen.
Grafit
right Grafit er et gråsort, blødt mineral med metalglans, som er opbygget af kulstof og krystalliserer i sekskantede tavler med én spalteretning.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Hadron
En hadron er en partikel der er opbygget af kvarker (evt. antikvarker) der holdes sammen af gluoner.
Hafnium
Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.
Hassium
Hassium (efter det latinske navn for Hessen, tidl. også unniloctium og eka-osmium) er det 108.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Holmium
Holmium (efter Stockholms latinske navn Holmia) er det 67.
Hydron
En hydron i med forskellige isotoper En hydron (H+) er det kemiske udtryk for den naturligt forekommende ion af det mindste grundstof hydrogen.
Inverst beta henfald
Inverst beta henfald er en samlebetegnelse for forskellige typer af Betahenfald.
Se Neutron og Inverst beta henfald
Ioniserende stråling
accessdate.
Se Neutron og Ioniserende stråling
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
James Chadwick
James Chadwick (født 20. oktober 1891 i Cheshire, død 24. juli 1974 i Cambridge) var en engelsk fysiker, der opdagede neutronen i 1932, en partikel magen til protonen, men uden elektrisk ladning.
Jens Als-Nielsen
Jens Aage Als-Nielsen (født 21. januar 1937 i Silkeborg) er en dansk fysiker, der er professor emeritus i eksperimentel fysik ved Københavns Universitet.
Se Neutron og Jens Als-Nielsen
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
John Archibald Wheeler
John Archibald Wheeler (9. juli 1911 – 13. april 2008) var en amerikansk teoretisk fysiker.
Se Neutron og John Archibald Wheeler
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Kemisk stof
Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Kernefysisk bindingsenergi
235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.
Se Neutron og Kernefysisk bindingsenergi
Kernekort
Et kernekort, isotopkort, nuklidkort, en isotoptavle eller isotoptabel er en todimensionel graf af grundstoffernes isotoper, hvor den ene akse repræsenterer antallet af neutroner (symbol N), og den anden akse repræsenterer antallet af protoner (atomnummer, symbol Z) i atomkernen.
Kernekort (segmentopdelt, smal)
Periodiske system til at slå grundstofnummeret op (atomnummer) Kernekortets tabeller nedenfor, viser alle de kemiske grundstoffers kendte isotoper, arrangeret med stigende atomnummer (symbol Z) fra venstre mod højre - og stigende neutronantal (symbol N) fra top til bund.
Se Neutron og Kernekort (segmentopdelt, smal)
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).
Kernereaktor
EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.
Kernereaktorer i rummet
Kernereaktorer i rummet kan benyttes som alternativ til f.eks.
Se Neutron og Kernereaktorer i rummet
Kernetransmutation
Kernetransmutation er konverteringen af et grundstof eller en isotop til en anden.
Se Neutron og Kernetransmutation
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Kobolt
Kobolt er det 27.
Kold fusion
Kold fusion er en fusionsproces, der foregår ved eller tæt på stuetemperatur og atmosfæretryk.
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.
Se Neutron og Kosmisk stråling
Kryptonisotoper
Der er 31 kendte isotoper af krypton.
Krystallografi
Krystallografi er en videnskabelig disciplin, der beskæftiger sig med den atomare opbygning af stoffer i fast fase.
Kulstof 14
Kulstof 14, carbon 14 (14C) eller radiocarbon er en radioaktiv isotop af carbon med en atomkerne, der indeholder 6 protoner og 8 neutroner.
Kulstof 14-datering
Kulstof 14-datering er en radiometrisk metode til datering ved hjælp af kulstoffet i organisk materiale ud fra oplysninger om den procentvise fordeling af kulstof-14-isotopen i forhold til andre kulstof-isotoper i materialet.
Se Neutron og Kulstof 14-datering
Kvark (fysik)
Kvarker (ental: kvark, engelsk: quark) er elementarpartikler tilhørende gruppen af fermioner.
Kvarkstjerne
En kvarkstjerne (quark star) er en stjerne, der hovedsageligt består af kvarkstof.
Lise Meitner
Lise Meitner og Otto Hahn arbejder sammen på Kaiser-Wilhelm-instituttet Lise Meitner (født 7. november 1878, død 27. oktober 1968) var en fremtrædende østrigsk fysiker, der tilbragte sit liv i Østrig, Tyskland, Sverige og England.
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Magnetisme
Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.
Manhattan Project
Manhattan Project eller Manhattanprojektet var et forsknings- og udviklingsprogram, som under amerikansk ledelse og med deltagelse af Storbritannien og Canada førte til fremstillingen af de første atombomber under 2. verdenskrig.
Se Neutron og Manhattan Project
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Moderator
En moderator er en person, der står for at håndhæve regler på f.eks.
Naturkræfter
En sort hul indenfor hvilkets begivenhedshorisont naturkraften gravitation er så kraftig, at lys ikke kan undslippe Naturkræfterne betegner i fysikken de fire fundamentale kræfter, der står bag alle vekselvirkninger i Universet.
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neutrino
Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Neutron-moderator
En neutron-moderator er et stof som anvendes til at sænke bevægelsesenergien på hurtige neutroner og dermed bremse (moderere) hastigheden.
Se Neutron og Neutron-moderator
Neutronemission
Neutronemission er en type radioaktivt henfald hvor en neutron frigives fra atomkernen.
Neutrongenerator
Neutrongeneratorer er neutronkilde-enheder, som indeholder kompakte lineære acceleratorer og som producerer neutroner ved at fusionere brint-isotoper sammen.
Se Neutron og Neutrongenerator
Neutronium
thumb Neutronium (nogle gange forkortet til neutrium, også omtalt som neutrit) er et hypotetisk stof, der udelukkende består af neutroner.
Neutronkilde
En neutronkilde er enhver enhed der udsender neutroner, uanset hvilken mekanisme der anvendes til at producere neutronerne.
Neutronreflektor
En neutronreflektor er ethvert materiale som reflekterer neutroner.
Se Neutron og Neutronreflektor
Neutronstjerne
En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret.
Neutronstråling
Neutronstråling er en energirig udsendelse af neutroner.
Neutrontemperatur
Neutronetemperatur, også kaldet neutronenergi, indikerer et frit neutrons kinetiske energi, normalt opgivet i elektronvolt.
Se Neutron og Neutrontemperatur
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Nuklear kædereaktion
Illustration af en simplificeret uran-235 nuklear kædereaktion. Hvad der ikke vises på illustrationen er at neutronerne skal bremses ned af en neutron-moderator så uran-235 kan indfange dem og fortsætte kædereaktionen. En nuklear kædereaktion er i kernefysik en række kernespaltninger hvor hver spaltning sætter nye i gang, således at antallet af interaktioner vedligeholdes eller vokser hurtigt.
Se Neutron og Nuklear kædereaktion
Nukleokosmokronologi
Nukleokosmokronologi eller bare kosmokronologi er en relativt ny teknik til at estimere tidsskalaer for astrofysiske objekter og begivenheder.
Se Neutron og Nukleokosmokronologi
Nukleon
Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.
Nukleosyntese
Nukleosyntese er den proces, der skaber nye atomkerner (atomer) af eksisterende atomkerner og subatomare partikler.
Partikelfysik
alfapartikler (1915). Partikelfysik også kaldet højenergifysik, er en fysikgren som studerer stofs elementære bestanddele og deres interaktion (vekselvirkning).
Partikelstråling
Partikelstråling betegnes inden for fysikkens verden som en kontinuert emission af partikler.
Se Neutron og Partikelstråling
Paulis udelukkelsesprincip
Paulis udelukkelsesprincip, sædvanligvis omtalt som blot udelukkelsesprincippet, er et kvantemekanisk princip formuleret af Wolfgang Pauli i 1925, som udsiger at to identiske fermioner ikke kan være i den samme kvantetilstand (dvs. samme sted og samme impuls, fx kan to elektroner ikke befinde sig på samme sted).
Se Neutron og Paulis udelukkelsesprincip
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Neutron og Periodiske system
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Plutonium-239
Plutonium-239 (239Pu) er en plutonium-isotop, og én af de tre fissile isotoper, der anvendes til produktion af kernevåben og til energiproduktion i kernereaktorer.
Positronemissionstomografi
Positronemissionstomografi (positron-emissions-tomografi) forkortet PET er en billeddannende teknik der især anvendes indenfor lægevidenskaben.
Se Neutron og Positronemissionstomografi
Promethium
Promethium (opkaldt efter Prometheus fra den græske mytologi) er det 61.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Radioaktivt affald
Radioaktivt affald i tromler Radioaktivt affald er affald, som udsender ioniserende stråling, dvs.
Se Neutron og Radioaktivt affald
Radiokemi
Radiokemi er kemien i radioaktivt materiale, hvor de radioaktive isotoper af grundstoffer bruges til at undersøge de egenskaber og kemiske reaktioner af ikke-radioaktive isotoper (oftest inden for radiokemi, vil mangel på radioaktivitet beskrives som inaktivt stof, da det er stabile isotoper).
Radium
Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.
Richard E. Taylor
Richard Edward Taylor, CC FRS FRSC (2. november 1929 – 22. februar 2018) var en canadisk fysiker og professor på Stanford University.
Se Neutron og Richard E. Taylor
Richard Feynman
Richard Phillips Feynman (født 11. maj 1918, død 15. februar 1988) (efternavnet udtales FAJN-man; i IPA) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske fysikere i det 20. århundrede med uvurderlige bidrag til teorien for kvanteelektrodynamik.
Robert Hofstadter
Robert Hofstadter (5. februar 1915 – 17. november 1990) var en amerikansk fysiker.
Se Neutron og Robert Hofstadter
Rutherfordium
Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Sonofusion
Sonofusion eller boblefusion er en proces, hvor deuteriums atomkerner (tung brint) formodes at smelte sammen (fusionere) ved høje temperaturer under sonoluminiscente implosioner og danne nyt stof (helium eller tritium).
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Stærk kernekraft
Den stærke kernekraft eller den stærke vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.
Se Neutron og Stærk kernekraft
Stjerners energikilder
Stjerners energikilder er i alt overvejende grad kernekraft, nemlig fusion af lettere grundstoffers atomkerner til tungere.
Se Neutron og Stjerners energikilder
Stråling
Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.
Subatomar partikel
En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.
Se Neutron og Subatomar partikel
Technetium
Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.
Thales
Thales fra Milet (Θαλής; ca. 635 f.Kr.-546 f.Kr.) levede i det 7. århundrede f.Kr. og 6. århundrede f.Kr. Man bygger hans levetid på formodninger, der er baseret på et udsagn fra Herodot om, at han forudsagde en solformørkelse, som man mener fandt sted i 585 f.Kr., samt udsagn fra Aristoteles, da Thales ikke selv nedskrev noget.
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Thulium
Thulium (opkaldt efter det mytologiske Thule) er det 69.
Tjernobylulykken
Caesium-137-Kontaminationen i Hviderusland, Rusland og Ukraine i Curie pr. kvadratkilometer. Oplysningerne er fra 1996, 10 år efter Tjernobyl-ulykken Den forladte by Pripjat med Tjernobyl i baggrunden. Billedet er fra 2007. Atomulykken i Tjernobyl var en ulykke, der indtraf lørdag den 26.
Se Neutron og Tjernobylulykken
Tomografi
Grundprincippet i ''tomografi'': Ikke overlejrede tomografiske lag S1 og S2 i modsætning til det sammenflettede projektionsbillede P hvor figurerne lægger sig i lag. Tomografi er en bred betegnelse for alle former for snitbilleddannelse og opdeling i lag via gennemtrængende stråling eller bølge.
Torkild Bjerge
Torkild Bjerge (født 8. marts 1902, død 7. februar 1974) var en dansk fysiker.
Trinitytesten
Trinity 0,025 sekund efter detonationen. Trinitytesten var verdens første test af et kernevåben.
Tritium
Model af et tritiumatom Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H).
Tube Alloys
Tube Alloys var kodenavnet for et hemmeligt forsknings- og udviklingsprojekt, som blev finansieret af den britiske regering med deltagelse af Canada med henblik på at udvikle atomvåben under 2.
Tungt vand
Model af et molekyle af tungt vand med ét af hydrogenatomerne som isotop Tungt vand er vand, der har fået erstattet et eller begge brintatomer H med den tungere, stabile isotop ²H – eller D (for deuterium).
Up-kvark
Up-kvark er den letteste kvark og den letteste elementarpartikel, som har en ladning.
Uran-235
Uran-235 (235U) er en naturligt forekommende uran-isotop.
Uran-238
Uran-238 (238U) er den mest almindelige af de naturligt forekommende uranisotoper.
Uran-239
Uran-239 (239U) er ikke en naturligt forekommende uran-isotop, men frembringes kunstigt ved at bombardere 238U med langsomme neutroner.
Virtuel partikel
En virtuel partikel, eller mere præcist en virtuel kvantemekanisk partikel, er en kvantemekanisk partikel, der opstår tilsyneladende "ud af ingenting" og eksisterer i et ekstremt kort tidsrum.
Se Neutron og Virtuel partikel
Werner Heisenberg
Werner Karl Heisenberg (født 5. december 1901, død 1. februar 1976), tysk teoretisk fysiker som var en af grundlæggerne af kvantemekanikken.
Se Neutron og Werner Heisenberg
Xenon
Xenon er det 54.
Xenonisotoper
Naturligt forekommende xenon (Xe) består af 9 stabile isotoper.
Også kendt som Antineutron, Fri neutron, Neutroner.